ABSTRACT
Reporting on suicide in the media may have a con- tagious, a preventive, or no effect. The WHO media guideline presents the current evidence and provides recommendations on responsible reporting on sui- cidality. This study examined whether the selected seven Danish newspapers adhered to the WHO’s guidelines and whether there were recommendations that were not followed. All articles were provided by the media monitoring service Infomedia. In 2018, 166 articles were printed in the selected seven newspa- pers, i.e. approximately one article every second day.
Seven of the recommendations were largely followed.
However, the recommendations for references to where to seek help for suicidal ideations, and where to find help to cope with stressful life circumstances, were met only to a lesser extent. The same applied to the placement of the article on the page. In relation to the recommendation on content, the use of language and illustrations were very appropriate and thus largely adhered to. Press coverage of suicidality in the Danish printed newspapers was predominantly appropriate. In general, reporters, who frequently cover suicidality, wrote ethically and responsibly.
ABSTRAKT
Omtale af selvmord i medierne har mulighed for at forebygge, medføre eller ikke påvirke selvmord blandt sårbare mennesker. WHO’s medieguide præ- senterer den seneste viden og giver anbefalinger for ansvarlig omtale af selvmordsproblematikken i trykte medier. Dette studie undersøgte, om 7 udvalgte trykte danske aviser i 2018 fulgte WHO’s medieguide, og om der var anbefalinger, som ikke blev fulgt. Data blev indsamlet systematisk gen- nem medieovervågningstjenesten Infomedia, som leverede artikler med specifikke søgeord. 7 af de målbare anbefalinger fulgtes i høj grad. Anbefalin- gerne om henvisninger til, hvor man kan få hjælp til selvmordstanker, og hvor man kan få hjælp til at mestre belastende livsomstændigheder, fulgtes kun i mindre grad. Det samme gjorde sig gældende for artiklens placering på siden. Sprogbrug og illustrationer var overvejende hensigtsmæssige og anbefalingerne herfor fulgtes derfor i høj grad.
Journalister og medieprofessionelle, som ofte beskæftiger sig med selvmordsproblematikken, formidlede generelt etisk og oplysende.
INDLEDNING
Selvmord og selvmordsforsøg er et stort problem verden over, hvor ca 800.000 hvert år dør ved selv- mord, og mange flere forsøger selvmord (World Health Organization, 2019). I Danmark blev der i 2018 regis- treret 589 selvmord og 4.115 selvmordsforsøg (Center for Selvmordsforskning, 2021).
Flere studier viser, at medieomtale af selvmord kan have en positiv (Papageno), en negativ (Werther) eller ingen effekt på selvmordsadfærd (Domaradzki, 2021; Pirkis et al., 2016). I 1974 udgav D. P. Phillips et studie om, hvordan suggestion kan forårsage selv- mord, også kaldet Werthereffekten, opkaldt efter Goethes roman Den unge Werthers lidelser (Goethe, 1774, 2019; Phillips, 1974). Efter store problemer med selvmord i Wiens undergrundsbane introducerede Etzersdorfer & Sonneck i 1987 den første medieguide for omtale af selvmord. Denne informerede journalis- ter om de mulige negative konsekvenser ved omtale af selvmord samt foreslog alternative måder at omtale selvmordsproblematikken i undergrundsbanen. Dette medførte en ændring i medieomtalen, og man så et fald i både antallet af selvmord og selvmordsforsøg,
Danske avisers
omtale af selvmord i 2018
En systematisk gennemgang af udvalgte artikler med omtale af selvmordsproblematikken
set i forhold til WHO’s medieguide
fra første til andet halvår i 1987, på mere end 80%
(Sonneck & Etzersdorfer, 2017). I 2010 introducerede Niederkrotenthaler et al. (2019) begrebet Papageno-ef- fekten, fra operaen Tryllefløjten af Mozart (1791), hvori en selvmordstruet Papageno er fortvivlet over at have mistet Papagena, men får hjælp af 3 barneånder, som foreslår ham at spille klokker, hvorved han forenes med Papagena. Papageno-effekten betegner den beskyttende effekt som medieomtale af selvmord kan have, ved fx at beskrive at der er alternativer til selv- mord, oplysninger om hjælpeinstanser samt ved at informere om tilfælde, hvor personer har overvundet selvmordsadfærd (Niederkrotenthaler et al., 2010).
International forskning har påvist evidens for en sammenhæng mellem detaljeret medieomtale og selvmordsadfærd (Pirkis & Blood, 2001; Sisask &
Varnik, 2012). Allerede i 2001 angav Pirkis og Blood (2001), at forudsætningerne for en kausal sammen- hæng mellem repræsentation i medierne og selvmord var opfyldt, baseret på den tilgængelige evidens.
Reviews har vist, at majoriteten af studier har fokuseret på den negative Werthereffekt (Domaradzki, 2021; Sisask & Varnik, 2012). De få studier, som foku-
AF TRINE BANKE D’ANDRADE, CHRISTINA PETREA LARSEN
OG ERIK CHRISTIANSEN
serede på medieomtalens positive effekt, udsprang alle fra Østrig, med baggrund i Etzersdorfer & Sonnecks medieguide (Etzersdorfer & Sonneck, 1998; Niederkro- tenthaler & Sonneck, 2007; Niederkrotenthaler et al., 2010; Sonneck, Etzersdorfer, & Nagel-Kuess, 1994).
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i samarbejde med International Association for Suicide Prevention (IASP) udarbejdet en medieguide, som skal fremme ansvarlig omtale af selvmord og forebygge imiterede selvmord. Seneste version, ”Forebyggelse af selvmord: en medieguide”, udkom i 2017 (Verdens- sundhedsorganisationen, 2017 (Dansk oversættelse 2019)). Medieguiden præsenterer den seneste viden- skabelige evidens for mediers indflydelse på selv- mordsadfærd og definerer 12 anbefalinger for ansvarlig formidling af selvmordsproblematikken. De er opdelt i hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at formidle på. I Danmark følger medierne
”Vejledning om god presseskik”, som skriver at ”Selv- mord og selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig” (Medie- ansvarsudvalget, 2013). På journalistuddannelserne undervises der i ”Vejledning om god presseskik”. Der undervises ikke konsekvent i omtale af selvmord i medierne, men underviserne har mulighed for at inkludere problemstillingen i deres undervisning.
Mange vestlige lande har udviklet egne guidelines for medieomtale af selvmord, ofte med udgangspunkt
i WHO’s medieguide, som de sjældent afviger signifi- kant fra. Marzano et al. (2017) henviser til den kon- sensus der foreligger om ansvarlig omtale frem for ingen omtale af selvmord i medierne. Dette for at undgå stigmatisering (Marzano et al., 2017). De enkelte nationale studier følger således ikke nødvendigvis WHO’s medieguide, men omhandler ofte mange af de samme anbefalinger (Marzano et al., 2018; McTernan et al., 2018; Roškar et al., 2017). Studier fra lande med høje selvmordstal eller fortrinsvist uhensigtsmæssig medieomtale af selvmord viste, at det ofte var udfor- drende at implementere medieguiden (Armstrong et al., 2018; Fu, Chan, & Yip, 2011).
To tidligere Europæiske studier af succes for udarbejdelse og implementering af medieguidelines, fra hhv. 2009-2012 af 243 artikler (4 selvmord) (McTernan et al., 2018) og 2011-2012 af 141 artikler (Roškar et al., 2017) fandt samlet en forbedret afrap- portering af selvmord, fulgt af en anbefaling om at fortsætte indsatsen i de respektive lande.
Formål
Formålet med dette studie er at undersøge, om 7 udvalgte traditionelle trykte danske avisers omtale af selvmordsadfærd i 2018 fulgte WHO’s medieguide (Verdenssundhedsorganisationen, 2017 (Dansk oversættelse 2019)), samt at identificere mulige områ- der hvor en fokuseret indsats kan være gavnlig.
Efter store problemer med selvmord i Wiens under- grundsbane introducerede Etzersdorfer & Sonneck i 1987 den første medieguide for omtale af selvmord [...]
Dette medførte en ændring i medieomtalen, og man så
et fald i både antallet af selvmord og selvmordsforsøg,
fra første til andet halvår i 1987, på mere end 80%.
METODE Dataindsamling
I 2018 blev data indsamlet ved hjælp af medieovervåg- ningstjenesten Infomedia, som leverede PDF-versioner af artikler indeholdende søgeord selvmord, selvmordere, selvmordsadfærd, selvmordsbrev, selvmordsforsøg (-et), selvmordsplaner, selvmordstanker, selvmordstruede og selvmordstruet. Inklusionskriteriet var artikler fra 5 landsdækkende omnibusaviser og 2 regionale aviser, som alle bringer analyserende journalistik: Berlingske, Information, Morgenavisen Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken samt Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten. Datasættet indeholder udelukkende trykte artikler og linker derved ikke til sociale medier.
Al anden mediedækning i radio, tv og online medier ekskluderes.
I analysen refereres til alle anvendte søgeord under det samlede begreb selvmord. Der differentieres således ikke mellem, hvorvidt artiklerne omhandlede et specifikt selvmord, selvmordsproblematikken på et generelt plan eller hvorvidt artiklerne fokuserede på underbegreber som selvmordstanker eller selvmords- forsøg.
Screeningen ekskluderede artikler identificeret som programomtale, navnenotitser, artikler med metaforisk brug samt øvrige artikler med enkel fore- komst af søgeord uden reel betydning for artiklens fokus. Ved gennemlæsning for egnethed blev artikler,
som udelukkende omhandlede lovliggørelse af assis- teret selvmord eller dødshjælp, ekskluderet, eftersom det drejede sig om en anden problemstilling (Center for Selvmordsforskning, 2015; Mouazzene, 2008).
Artiklerne er efterfølgende inddelt efter tema og type. Kategoriseringen af type er baseret på de genrer, som beskrives i mediehåndbogen (Avisen i Undervis- ningen, 2021).
Kategorisering af artiklerne
Inkluderede artikler blev registreret i forhold til tema:
• Selvmordsproblematik som Hovedtema
• Selvmordsproblematik som Undertema – i forbindelse med en anden specifik problem- stilling, fx psykisk sygdom, LGBT-udfordringer og telefonhjælpetjenester.
Derefter blev artiklerne registreret efter type:
• Almindelig artikel
• Portræt
• Sport
• Anmeldelse
• Debatindlæg – lægmand (debatindlæg eller kronik, skrevet af ikke medieprofessionel)
• Debatindlæg – mp (debatindlæg, kronik, leder, opinion af medieprofessionel) WHO’s medieguide
Medieguiden er opdelt efter hensigtsmæssig og uhen- sigtsmæssig formidling af selvmordsproblematikken se figur 1.
Figur 1. WHO medieguidens opdeling
Hvad bør man gøre
(hensigtsmæssig måde at formidle på)
• Angiv, hvor man kan søge hjælp, hvis man har selvmordstanker
• Bring fakta om selvmord og selvmordsforebyggelse, uden at sprede myter
• Bring gerne historier om, hvordan man kan takle eller mestre belastende livsomstændigheder eller selvmordstanker, og hvor man kan få hjælp
• Udvis forsigtighed, når der rapporteres om berømte personers selvmord
• Vær særligt opmærksom og udvis omtanke, når du interviewer familie eller venner, der er efterladte efter selvmord
• Vær opmærksom på, at mediefolk selv kan blive påvirket af historier om selvmord
Hvad bør man undlade at gøre
(uhensigtsmæssig måde at formidle på)
• Gør ikke historier om selvmord til ’forsidestof’, og placer ikke teksten på et fremtrædende sted. Ligeledes bør historier heller ikke bringes flere gange
• Anvend ikke sensationelt sprogbrug eller vendinger, der normaliserer eller præsenterer selvmord som en konstruktiv løsning på problemer
• Nævn ikke den anvendte metode
• Nævn ikke oplysninger om steder/lokaliteter
• Brug ikke sensationelle overskrifter
• Benyt ikke fotografier, videooptagelser eller links til sociale medier
Artiklerne blev analyseret efter tema og type i forhold til 10 parametre i WHO’s medieguide (Ver- denssundhedsorganisationen, 2017 (Dansk oversæt- telse 2019)). I dette studie blev artikler registreret som indeholdende henvisning til hvor man kan søge hjælp, uagtet om det fremgik af tekst eller i en boks. Artikler blev ligeledes registreret som indeholdende faktaind- hold, hvis de i tekst eller i boks henviste til selvmords- statistik. Der blev vurderet på om sprogbrug, fotos eller illustrationer var hensigtsmæssige, samt hvorvidt en oplyst lokation kunne udløse en copycat-effekt.
Endelig blev alle artikler placeret på avisforside regis- treret som fremtrædende, uagtet hvor på siden de var placeret. Der er ikke analyseret på anbefalingerne om at udvise forsigtighed i interviewsituationen eller, at mediefolk selv kan blive påvirket.
Simpel optælling, frekvensberegning og krydsta- bulering blev foretaget mhp. en vurdering af datas kvalitet i forhold til medieguidens anbefalinger.
Yderligere analyse blev foretaget via krydstabulering
i Microsoft Excel af to forskere. For hver af de oven- stående parametre angives i hvilken grad, de er opfyldt: mindre grad (< 33%), mellem grad (>33% og
<66%) og i høj grad (>66%).
RESULTAT Artikler
I 2018 blev der trykt 680 artikler med udvalgte søgeord i de inkluderede medier. Under screening blev 9 pro- gramomtaler og 6 navneomtaler ekskluderet. Derud- over blev 44 artikler med selvmord i metaforisk for - stand og 382 artikler med omtale af selvmord en enkelt gang i forbindelse med andre problemstillinger ekskluderet. Endelig identificeredes 80 artikler om- handlende dødshjælp, men 7 af disse omhandlede også selvmordsproblemstillingen, og blev derfor inkluderet i datasættet. Det endelige antal artikler inkluderet i dette studie er 166. Se figur 2.
Figur 2. PRISMA 2009 Flow Diagram
Artikler leveret af Infomedia (n =716) Artikler fra andre kilder (N = 0)
Artikler eksluderet før screening på baggrund af ikke relevant medie
(n = 36)
Artikler med assisteret selvmord eller dødshjælp ekskluderet (n = 73) Artikler ekskluderet på baggrund af
Programomtaler (n = 9) Navneomtaler (n = 6) Metaforisk brug (n = 44) Enkel forekomst af søgeord uden
relevans til indhold (n = 382) Artikler screenet
(n = 680)
Artikler gennemlæst for egnethed (n = 239)
Artikler inkluderet (n = 166)
Screening/
udvælgelse
Egnethed/
kvalifikation
Inkluderet Identifikation
Artikel tema og type
Tabel 1 angiver, at der var 71 artikler med selvmordsproblemtik som hovedtema og 95 artikler med selvmords- problematik som undertema. Almindelige artikler udgjorde den største andel, 84 artikler (50,65%), efterfulgt af 45 debatindlæg (27,11%), af disse 32 af lægmand og 13 af medieprofessionelle. I perioden var der kun 1 sports artikel, som behandlede selvmordsproblematikken som et undertema.
Henvisninger og mestring
Angiv, hvor man kan søge hjælp, hvis man har selvmordstanker
Alle historier, som omhandler selvmord, bør inkludere information om, hvor man kan søge hjælp af høj kvalitet og tilgængelighed. Tabel 2 angiver andelen af artikler, som henviste til, hvor man kan søge hjælp, hvis man har selvmordstanker.
Fordeling af artikler med henvisning til hvor man kan søge hjælp
Henviser til hvor man kan søge hjælp i artiklen
# (%)
Bruger en boks
# (%)
Alle artikler
Artikeltype
Almindelig artikel 23 (27,38) 11 (47,83) 84
Hovedtema 18 (48,65) 10 (55,56) 37
Hovedtema 5 (10,64) 1 (20,00) 47
Debatindlæg – lægmand 3 (9,38) - 32
Hovedtema 3 (18,75) - 16
Debatindlæg – medieperson 1 (6,25) - 13
Undertema 1 (14,29) - 7
Antal i alt 27 (16,27) 11 (40,70) 166
Tabel 2. Fordeling af artikler som inkluderer henvisning til hvor man kan søge hjælp, faktaindhold, sprogbrug og illustrationer
Artikeltype Hovedtema
# (%)
Undertema
# (%)
I alt
# (%)
Almindelig artikel 37 (44,05) 47 (55,95) 84 (50,60)
Anmeldelse 7 (41,18) 10 (58,82) 17 (10,24)
Portræt 5 (26,32) 14 (73,68) 19 (11,45)
Sport - 1 (100,00) 1 (0,60)
Debatindlæg - lægmand 16 (50,00) 16 (50,00) 32 (19,28)
Debatindlæg – medieperson 6 (46,16) 7 (53,85) 13 (7,83)
Antal i alt 71 (42,77) 95 (57,23) 166 (100,00)
Tabel 1. Fordeling af artikler efter type og tema
Fordeling af artikler
med faktaindhold Har faktaindhold
i artiklen
# (%)
Har fakta i en boks
# (%) Alle artikler
Artikeltype
Almindelig artikel 34 (40,48) 19 (55,88) 84
Hovedtema 25 (67,57) 15 (60,00) 37
Hovedtema 9 (19,15) 4 (44,44) 47
Portræt 1 (5,26) 1 (100,00) 19
Hovedtema 1 (20,00) 1 (100,00) 5
Debatindlæg – lægmand 10 (31,25) 1 (10,00) 32
Hovedtema 5 (31,25) 1 (20,00) 16
Undertema 5 (31,25) - 16
Debatindlæg - medieperson 2 (15,38) 1 (50,00) 13
Hovedtema 2 (33,33) 1 (50,00) 6
Hovedtal 47 (28,31) 22 (46,80) 166
Fordeling af artikler mht. sprogbrug Hensigtsmæssigt sprogbrug
i artiklen
# (%)
Uhensigtsmæssigt sprogbrug
i artiklen
# (%)
Alle artikler
Artikeltype
Almindelig artikel 65 (77,38) 19 (22,62) 84
Hovedtema 32 (86,49) 5 (13,51) 37
Hovedtema 33 (70,21) 14 (29,78) 47
Anmeldelse 9 (52,94) 8 (47,06) 17
Hovedtema 3 (42,86) 4 (57,14) 7
Undertema 6 (60,00) 4 (40,00) 10
Portræt 8 (42,11) 11 (57,90) 19
Hovedtema 2 (40,00) 3 (60,00) 5
Undertema 6 (42,86) 8 (57,14) 14
Sport 1 (100,00) - 1
Undertema 1 (100,00) - 1
Debatindlæg - lægmand 23 (71,88) 9 (28,13) 32
Hovedtema 11 (68,75) 5 (31,25) 16
Undertema 12 (75,00) 4 (25,00) 16
Debatindlæg - medieperson 5 (38,46) 8 (61,54) 13
Hovedtema 3 (50,00) 3 (50,00) 6
Undertema 2 (28,57) 5 (71,43) 7
Hovedtal 111 (66,87) 55 (33,13) 166
Der er 27 artikler (16,27%), som henviste til, hvor man kan få hjælp, hvis man har selvmordstanker.
Største andel forekom i almindelige artikler, hvor 27,38% af disse henviste til hjælp. 48,65% af artiklerne med selvmordsproblematikken som hovedtema hen- viste til, hvor man kan få hjælp. 55,56% af disse havde fremhævet informationerne i en boks eller på anden vis gjort det iøjnefaldende og tilgængeligt. 10,64% af artiklerne med selvmordsproblematikken som under- tema havde inkluderet en henvisning til, hvor man kan søge hjælp.
Anbefaling, med angivelse af hvor man kan søge hjælp, er kun opfyldt i mindre grad; dog opfylder artikler, med selvmordsproblematikken som hoved- tema, anbefalingerne i mellem grad.
Bring gerne historier om, hvordan man kan takle eller mestre belastende livsomstændigheder eller selv- mordstanker, og hvor man kan få hjælp
22,29% af artiklerne havde fokus på mestring af belas- tende livsomstændigheder. Største andel af artikler med fokus på mestring af belastende livsomstændig- heder forekom i almindelige artikler med 32,14%.
35,14% af artiklerne, som omhandlede mestring, henviste også til, hvor man kunne få hjælp til mestring af belastende livsomstændigheder. Anbefaling om, hvordan man mestrer belastende livsomstændigheder, er kun opfyldt i mindre grad.
Fordeling af artikler som anvender
illustration Hensigtsmæssig
Illustration
# (%)
Uhensigtsmæssig Illustration
# (%) Alle artikler
Artikeltype
Almindelig artikel 60 (88,24) 8 (11,76) 68
Hovedtema 20 (83,30) 4 (16,67) 24
Hovedtema 40 (90,91) 4 (9,09) 44
Anmeldelse 15 (100,00) - 15
Hovedtema 6 (100,00) - 6
Undertema 9 (100,00) - 9
Portræt 17 (89,47) 2 (10,53) 19
Hovedtema 4 (80,00) 1 (20,00) 5
Undertema 13 (92,86) 1 (7,14) 14
Sport 1 (100,00) - 1
Undertema 1 (100,00) - 1
Debatindlæg - lægmand 11 (73,33) 4 (26,67) 15
Hovedtema 7 (70,00) 3 (30,00) 10
Undertema 4 (80,00) 1 (20,00) 5
Debatindlæg - medieperson 6 (100,00) - 6
Hovedtema 3 (100,00) - 3
Undertema 3 (100,00) - 3
Hovedtal 110 (88,71) 14 (11,29) 124
Indhold
Herunder angives resultaterne af analyse af artiklers indhold i henhold til anbefalingerne.
Bring fakta om selvmord og selvmordsforebyggelse, uden at sprede myter (statistisk information) Som det fremgår af tabel 2, henviste 28,31% af artiklerne til fakta om selvmord. Største andel fore- kom i almindelige artikler, hvor 40,48% af artiklerne henviste til fakta. 67,57% af artiklerne, med selvmord- sproblematikken som hovedtema, henviste til fakta, og 60% af disse havde fremhævet fakta i en boks eller på anden vis gjort det iøjnefaldende og overskueligt.
31,25% af debatindlæggene skrevet af lægmænd hen- viste til fakta fordelt ligeligt mellem selvmordsproble- matik som hoved- og undertema. Anbefaling om at bringe fakta er overordnet opfyldt i mindre grad, dog opfylder almindelige artikler anbefalingen i mellem grad. I perioden var der kun 3 debatindlæg, som bragte myter, og derfor er anbefalingen om ikke at sprede myter opfyldt i høj grad.
Anvend ikke sensationelt sprogbrug eller vendinger, der normaliserer eller præsenterer selvmord som en konstruktiv løsning på problemer
66,87% af alle artikler anvendte et godt, neutralt, informerende og hensigtsmæssigt sprogbrug, mens de resterende anvendte et sensationelt og uhensigtsmæs- sigt sprogbrug. Største andel på 77,38%, som anvendte et godt sprog, forekom i almindelige artikler. 37 almindelige artikler omhandlede selvmordsproblema- tikken som et hovedtema og ud af disse, anvendte 86,49% et hensigtsmæssigt sprogbrug. 71,88% af alle debatindlæg af lægmand anvendte et hensigtsmæssigt sprogbrug, mens det kun var tilfældet for 38,46% af debatindlæg af medieprofessionelle. 10 artikler beskrev selvmord som en konstruktiv løsning på problemer, og 6 artikler anvendte et sprog, som nor- maliserede selvmord. Anbefaling om ikke at anvende et sensationelt sprogbrug er opfyldt i høj grad. Resul- taterne kan ses i tabel 2.
Brug ikke sensationelle overskrifter
Det anbefales at udelade ordet selvmord, lokation eller metode i overskriften, men på trods af dette indgik ordet selvmord i 25,30% af artiklernes overskrifter.
Største andel forekom i almindelige artikler med 30,95% og i debatindlæg af lægmand med 40,62%. Af de almindelige artikler med selvmord i overskriften forekom 92,31% blandt artikler med selvmordsproble- matikken som hovedtema. Blandt disse havde 70,83%, en neutral overskrift, mens 29,17% anvendte et sensa- tionelt sprog i overskrifter. Blandt debatindlæg af lægmand med selvmordsproblemtik som hovedtema anvendte 53,85% et hensigtsmæssigt sprogbrug og 46,15% et sensationelt sprogbrug. Anbefaling om ikke at nævne selvmord i overskriften er opfyldt i høj grad og anbefalingen om ikke at anvende et sensationelt sprogbrug er ligeledes opfyldt høj grad.
Benyt ikke fotografier, videooptagelser eller links til sociale medier
Der er 124 artikler (74,70%), som anvendte et foto eller anden illustration. Største andel forekom i almindelige artikler, hvor 80,95% af artiklerne indeholdt en illustration. Illustrationer forekom ofte i alle typer af artikler, og mindst i debatindlæg hvor andelen af illustrerede indlæg var hhv. 46,88% for lægmand og 46,15% for medieprofessionelle.
Blandt artikler med illustrationer har 88,71% en hensigtsmæssig illustration (se tabel 2). Den største andel af uhensigtsmæssige illustrationer forekom i debatindlæg af lægmand, 26,67%. Disse illustrationer er ikke inkluderet af lægmand/skribenten men af mediet. Anbefaling om ikke at benytte foto er kun opfyldt i mindre grad, dog var de anvendte illustratio- ner i høj grad hensigtsmæssige.
Risikofaktorer for selvmordsadfærd
Herunder ses resultaterne af analyse af risikofaktorer set i forhold til anbefalingerne.
Udvis forsigtighed, når der rapporteres om berømte personers selvmord
Fordeling af artikler som angiver selvmordsmetode Angiver selv- mordsmetoden
# (%)
Alle artikler
Artikeltype
Almindelig artikel 28 (33,33) 84
Hovedtema 17 (45,95) 37
Hovedtema 11 (2,13) 47
Anmeldelse 4 (23,53) 17
Hovedtema 2 (28,57) 7
Undertema 2 (20,00) 10
Portræt 12 (68,42) 19
Hovedtema 4 (80,00) 5
Undertema 8 (57,14) 14
Debatindlæg - lægmand 7 (21,88) 32
Hovedtema 6 (37,50) 16
Undertema 1 (6,25) 16
Debatindlæg - medieperson 4 (30,77) 13
Hovedtema 1 (16,67) 6
Undertema 3 (42,86) 7
Hovedtal 55 (33,13) 166
Tabel 3. Fordeling af artikler mht. detaljeret beskrivelse af anvendt selvmordsmetode
I perioden har der været 16 artikler (9,63% af alle artikler), som omtalte selvmord blandt kendte. 50% af disse omtalte selvmord på en fornuftig neutral måde, mens de sidste 50% formulerede sig uhensigtsmæssigt.
Nævn ikke den anvendte selvmordsmetode
I perioden har der været 55 artikler (33,13%), som har nævnt selvmordsmetode (se tabel 3). 33,33% af alle almindelige artikler nævnte selvmordsmetode, men blandt disse, og som havde selvmordsproblematikken som hovedtema, var andelen 45,95%. Portrætter nævnte ofte selvmordsmetoden (68,42%). Eftersom dette er en anbefaling om udeladelse, er grænsevær- dierne omvendte, og 33,13% ligger på grænseværdien imellem mellem og høj. Generelt er anbefalingen om ikke at nævne selvmordsmetode opfyldt i høj grad.
Nævn ikke oplysninger om steder/lokaliteter
I perioden har der været 12 artikler, som nævnte en detaljeret lokation, som kunne udløse en ”copycat-ef- fekt”. Disse fordelte sig med 50% almindelige artikler, 33,33% portrætter med selvmord som undertema og 16,67% debatindlæg af medieprofessionelle, med selvmordsproblematik som undertema. Anbefaling om ikke at nævne steder/lokaliteter er derfor opfyldt i høj grad.
Placering og gentagelser
Herunder ses resultaterne af analyse af placering og gentagelser set i forhold til anbefalingen.
Gør ikke historier om selvmord til ’forsidestof’ og placer ikke teksten på et fremtrædende sted. Ligeledes bør historier heller ikke bringes flere gange
Der var 94 artikler (56,63%), som dækkede en hel eller flere sider; hvorved man ikke kunne registrere, hvor- vidt de var placeret godt på siden. De resterende 72 artikler fordeler sig således: Blandt ikke-helside- artikler havde 20,59% af de almindelige artikler en god placering. Generelt var artiklerne placeret fremtræ- dende, og kun 33,33% af ikke-helsideartiklerne var placeret hensigtsmæssigt. Debatindlæg med selvmord- sproblematik som hovedtema var ofte godt placeret på siden. Anbefaling om ikke at placere artikler fremtræ- dende er opfyldt i mindre grad.
Der har ikke været nogen gentagelser af historier i perioden.
DISKUSSION
Formålet med studiet var at undersøge om avisers omtale af selvmordsproblematik fulgte WHO’s medie- guide. Analyse af de 166 artiklerne viste, at anbefalin-
gerne om henvisninger til hvor man kan få hjælp ved selvmordstanker, og hvor man kan få hjælp til at mestre belastende livsomstændigheder, kun opfyldtes i mindre grad. Det samme gjorde sig gældende mht.
artiklens placering på siden. I forhold til indholdet så fulgte de medieprofessionelle anbefalingerne i høj grad, da sprogbrug og illustrationer i høj grad var hensigtsmæssige. Studiet viser, at uddybende artikler om selvmordsproblematikken blev bragt næsten hver anden dag, hvilket viser, at de danske medier har bevågenhed på området. Dette er oplagt at udnytte, da hensigtsmæssig omtale kan have en forebyggende effekt.
Studiets begrænsninger
Studiet blev igangsat i 2018, hvor WHO’s medieguide var tilgængelig på engelsk. Studiet analyserede artiklerne i forhold til den danske oversættelse fra
2019 (Verdenssundhedsorganisationen, 2017 (Dansk oversættelse 2019)). Den danske oversættelse afviger dog ikke signifikant fra den originale version.
Det er en begrænsning, at datasættet udelukkende blev genereret fra én kilde, Infomedia. Ligeledes er det en begrænsning, at der udelukkende blev inkluderet data fra 7 trykte omnibus aviser.
Det er en begrænsning, at klassificeringen af artikeltype er baseret på, men ikke nøjagtig følger, de oplistede genre i mediehåndbogen, da det gør det vanskeligt at gentage studiet (Avisen i Undervisnin- gen, 2021).
Studiets opbygning har ikke gjort det muligt at vurdere de medieprofessionelles håndtering under og efter interviewet. Der blev derfor ikke analyseret på anbefalingerne om, at medieprofessionelle skal udvise omtanke, når de interviewer efterladte, og at medie- professionelle selv kan blive påvirket.
Vi forventer, at resultaterne ville vise en mere uhensigtsmæssig mediedækning, hvis datasættet havde inkluderet digitale medier, da samme artikel ofte tilpasses mediet, fx vil en digital version ofte have en fængende overskrift eller illustration. Med eksklu- sion af digitale medier og tabloidaviser kan studiet ikke anses som repræsentativt for alle artikler omhandlende selvmord i Danmark.
Henvisning og mestring
Studiets forfattere mener, at de medieprofessionelle bør henvise til, hvor man kan søge hjælp, når en artikel omhandler selvmordsproblematikken som hovedtema. Dette understøttes af internationale for- skere, bl.a. Stack (2020). Udenlandske studier viser, at der i artikler om selvmordsproblematikker generelt mangler henvisninger til, hvor man kan henvende sig for at få hjælp (Antebi, Carmichael, & Whitley, 2020;
Arafat et al., 2020; McTernan et al., 2018; Roškar et al., 2017; van Leeuwen & Bommelé, 2020). Arafat et al.
(2020) viste, at ingen artikler inkluderede forebyg- gende tiltag, fx henvisning til hvor man kan få hjælp, hvilket sandsynligvis skyldes, at selvmord er kriminelt i Bangladesh. De øvrige studier viste, at mellem 75,8- 83,1% af artikler i henholdsvis Holland, Canada og Irland ikke henviste til hvor man kan få hjælp.
Roškar et al. (2017) viste en fremgang i antal artikler, fra 3% til 9%, som henviste til, hvor man kan få hjælp, efter implementering af en medieguide.
Nærværende studie viser, at på trods af at danske medieprofessionelle er blandt de bedste til at henvise til, hvor man kan få akut hjælp, er der potentiale for forbedringer, eftersom anbefalingen kun følges i mindre til mellem grad.
Generelt anvendtes sprogbrug og terminologien
omkring selvmordsproblematikken på en etisk
og oplysende måde, også selvom artiklerne måske
ikke overholdt alle anbefalinger.
Indhold (Fakta/myter, sprogbrug, overskrifter, foto/
illustrationer) Sprogbrug
Der har, især blandt almindelige artikler, været anvendt et hensigtsmæssigt sprogbrug. Størstedelen af disse artikler blev skrevet af journalister, som jævnligt beskæftiger sig med selvmordsproblematik- ken, og man kan derfor formode, at de har et fagligt indblik i området og derved også er bekendt med de etiske problemstillinger knyttet til formidling af emner omhandlende selvmord.
Resultaterne for debatindlæg viser, at lægmænd generelt anvendte et fornuftigt og neutralt sprog. Det er positivt, men ikke overraskende, eftersom analysen af debatindlæg af lægmand med selvmordsproblematik som hovedtema viste, at de ofte udsprang af egne erfaringer, og forfatteren havde sandsynligvis person- lig interesse i at sætte positiv fokus på forebyggelse af selvmordsadfærd.
Generelt anvendtes sprogbrug og terminologien omkring selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde, også selvom artiklerne måske ikke overholdt alle anbefalinger. Dog er der potentiale for forbedring, især hvis man sammenligner med Irland eller Canada, hvor henholdsvis 88,4% og 83,8% af
artiklerne anvendte et hensigtsmæssigt sprogbrug (Antebi et al., 2020; McTernan et al., 2018).
Overskrift og illustrationer
Medieguiden anbefaler, at der ikke bruges sensatio- nelle overskrifter og at udelade anvendt metode, lokation eller ordet ”selvmord” i overskrifter. Dette blev opfyldt i høj grad og hvis man sammenkobler anbefalingerne om overskrifter og sprogbrug, så fulgtes anbefalingen i høj grad. Dette kan sammenlig- nes med udenlandske studier, hvor mellem 75-91% af medier i Guangzhou, Hong Kong og Taiwan nævner selvmordsmetode i overskriften (Fu et al., 2011). Andre studier viser, at mellem 40,6-49,6% nævner ordet selvmord i overskriften (Antebi et al., 2020; Arafat et al., 2020; Roškar et al., 2017). Det fremgår således at, selvom der er plads til forbedring, så er de danske medieprofessionelle gode til at overholde denne anbe- faling.
Medieguiden anbefaler, at der ikke bruges fotos, videomateriale eller link til digitale medier. Det uddy- bes, at særligt fotos eller videomateriale, der refererer specifikt til detaljer angående steder eller metoder, bør udelades. Fængende og iøjnefaldende overskrifter samt uhensigtsmæssige illustrationer er et generelt problem som det fx ses i studier fra Asien (Fu et al.,
2011; Fu & Yip, 2008; Menon et al., 2021). Studiet af Fu et al. (2008) viste, at antal artikler med detaljerede fotos havde et signifikant fald fra 92,0% til 90,7% efter en kampagne for WHOs medie-anbefalinger. De dan- ske aviser anvendte ofte ordet selvmord i overskrifter, og langt størstedelen af artiklerne var illustreret; dog var anvendelse af overskrifter og illustrationer gjort på en hensigtsmæssig måde. Kun 11,29% bragte uhen- sigtsmæssige fotos. Til sammenligning bragte de irske aviser detaljerede fotos i 4,2% af artiklerne og sloven- ske aviser i 44% efter implementeringen af en medie- guide, hvilket er henholdsvis væsentligt mindre og højere end vores resultater (McTernan et al., 2018;
Roškar et al., 2017).
Risikofaktorer for selvmordsadfærd (Angivelse af metode og lokation, samt selvmord blandt kendte) Detaljeret beskrivelse af metode nævnes som et para- meter med høj risiko for imiteret effekt, dette gælder særligt for unge og ældre (Sisask & Varnik, 2012).
Internationale studier har vist, at mediernes detaljeret beskrivelse af selvmord ved kulforgiftning eller spring foran tog, har medført en højere forekomst af imite- rede selvmord (Chen et al., 2013; Etzersdorfer, Vora- cek, & Sonneck, 2004). Studier fra Bangladesh (Arafat et al., 2020) og Inden (Jain & Kumar, 2016) viser, at størstedelen af artikler angiver detaljerede beskrivel- ser af selvmordmetode; 98,4% i Bangladesh og 93,4%
i Indien. I forhold til medierne i Bangladesh, Indien og Slovenien, hvor studiet af Roškar et al. (2017) viser, at 79% angiver selvmordsmetode i tiden efter implemen-
tering af en medieguide, angav kun 33,13% af de danske artikler selvmordsmetode, og dette fortrinsvist på en hensigtsmæssig måde. Der er dog stadig poten- tiale til forbedring, hvis man sammenligner med Irland, hvor 19,9% angiver selvmordsmetode (McTer- nan et al., 2018).
Uddybende, sensationalistisk og gentagende pressedækning forekommer ofte i forbindelse med selvmord eller selvmordsforsøg blandt kendte, og studier har vist, at dette udgør en risiko for imiterede selvmordsadfærd blandt sårbare personer (Niederkro- tenthaler et al., 2012; Pirkis et al., 2007; Yip et al., 2006). Det er en balancegang for de medieprofessio- nelle, at overholde anbefalingerne om neutralitet og en ikke-fremtrædende placering, samtidig med at man ønsker læsernes opmærksomhed. Dette gør sig især gældende, når det drejer sig om et højt profileret selvmord blandt kendte (Fraser, Marzano, & Hawton, 2017; Fu et al., 2011). Der kan ikke konkluderes noget om pressedækning af selvmord blandt kendte i dette studie, da forekomsten var lille. Tidligere hændelser af selvmord blandt kendte viste, at der var en tendens til at gentage historien og uddybe metode. Desuden kom der ofte en ’anden bølge’ af omtale, hvor der blev lagt vægt på forebyggende tiltag, som mestring og hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvilket er i tråd med medieguidens anbefalinger.
Placering på siden
Medieguidens anbefaling om, at artikler omhandlende selvmord bør placeres inde i avisen og nederst på
Anbefalinger for omtale af selvmord i medierne har
i Danmark eksisteret siden 1960, hvilket kan være årsag
til at de danske medieprofessionelle generelt ligger godt
i forhold til de analyserede parametre, selvom der er
plads til forbedring.
siden, er den mest oversete anbefaling i denne under- søgelse. Der er stort potentiale for forbedringer, da 66,67% af artiklerne har en fremtrædende placering.
Anbefalinger for omtale af selvmord i medierne har i Danmark eksisteret siden 1960, hvilket kan være årsag til at de danske medieprofessionelle generelt ligger godt i forhold til de analyserede parametre, selvom der er plads til forbedring. Studier viser, at det er udfordrende at implementere en medieguide. Fu et al. (2011) fandt det vanskeligt, at få medier i Hong Kong, Taiwan og Guangzhou til at følge WHO’s medie- guide, især anbefalingerne omkring brug af ordet selvmord i overskrifter, uhensigtsmæssig illustration eller placering af artikler på forsiden. Samme pro- blemstilling fandt Armstrong et al. (2018) i Indien, hvor de 9 største aviser i høj grad tilsidesatte anbefa- lingerne i WHO’s medieguide. Bohanna og Wang (2012) konkluderede, at medieprofessionelle var mindre tilbøjelige til at anvende guidelines, hvis de følte sig truet på ytringsfriheden, eller ikke følte sig inkluderet i udviklingsprocessen. Roškar et al. (2017) pointerede, at indsatser bør målrettes de medieprofes- sionelle, således at forskellige initiativer udbredes til forskellige grupper af medieprofessionelle som redak- tører, journalister, fotografer eller redaktionssekretæ- rer. Studier fra Taiwan, Østrig, Schweiz, Slovenien samt Irland og Storbritannien viste dog en velvillighed for at samarbejde, samt at implementering af en national medieguide ofte havde en positiv effekt på den efterfølgende dækning af selvmordsproblematik- ken, fx en fremgang i henvisninger til hvor man kan
få hjælp fra 18,8% i 2010 til 91,5% i 2018 i Taiwan (Marzano et al., 2018; McTernan et al., 2018; Nieder- krotenthaler & Sonneck, 2007; Roškar et al., 2017;
Scherr, Markiewitz, & Arendt, 2019; Wu et al., 2021).
Anbefalinger
Medieprofessionelle bør generelt følge medieguiden i endnu større udstrækning. Der bør konsekvent hen- vises til, hvor man kan søge hjælp, hvis artiklen omhandler selvmordsproblematikker som hovedtema.
Redaktionssekretærerne bør opdateres i forhold til den seneste viden om hensigtsmæssig placering af artikler.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis ”Vejledningen om god presseskik” bliver opdateret og udvidet med inddragelse af WHO’s medieguide. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, hvis der på journalistuddan- nelsesstederne, eller i forbindelse med praktik, bliver gjort opmærksom på, at der eksisterer en medieguide.
Studier viser, at dialog mellem forskere og mediepro- fessionelle, fx workshops eller direkte henvendelse om de mulige negative konsekvenser ved uhensigtsmæs- sig omtale af selvmord, ofte har en positiv effekt (Marzano et al., 2018; Scherr et al., 2019; Sonneck &
Etzersdorfer, 2017; Wu et al., 2021). Dog understreger Roškar et al. (2017) vigtigheden af en kontinuerlig dialog for at bibeholde de positive resultater.
Litteratur
Antebi, L., Carmichael, V., & Whitley, R. (2020). Assessing Adherence to Responsible Reporting of Suicide Guidelines in the Canadian News Media: A 1-year Examination of Day-to-day Suicide Coverage: Évaluer la conformité au journalisme responsable en matière de directives sur le suicide dans les médias canadiens d’information: Un examen d’une année de la couverture quotidienne du suicide. Can J Psychiatry, 65(9), 621-629.
Arafat, S. M. Y., Khan, M. M., Niederkrotenthaler, T., Ueda, M., &
Armstrong, G. (2020). Assessing the Quality of Media Reporting of Suicide Deaths in Bangladesh Against World Health Organization Guidelines. Crisis, 41(1), 47-53.
Armstrong, G., Vijayakumar, L., Niederkrotenthaler, T., Jayaseelan, M., Kannan, R., Pirkis, J., & Jorm, A. F. (2018). Assessing the quality of media reporting of suicide news in India against World Health Organization guidelines: A content analysis study of nine major newspapers in Tamil Nadu. Aust N Z J Psychiatry, 52(9), 856-863.
Avisen i Undervisningen. (2021). Genrer. Hentet fra https://aiu.dk/mediehandbogen/medier/genrer/.
Bohanna, I., & Wang, X. (2012). Media Guidelines for the Responsible Reporting of Suicide: A Review of Effectiveness. Crisis : the journal of crisis intervention and suicide prevention, 33(4), 190-198.
Center for Selvmordsforskning. (2015, 8 Oktober). Begreber. Hentet fra https://selvmordsforskning.dk/viden/faq/begreber/.
Center for Selvmordsforskning. (2021). Statistikbank. Hentet fra http://statistik.selvmordsforskning.dk/.
Chen, Y. Y., Chen, F., Gunnell, D., & Yip, P. S. (2013). The impact of media reporting on the emergence of charcoal burning suicide in Taiwan.
PLoS One, 8(1), e55000.
Domaradzki, J. (2021). The Werther Effect, the Papageno Effect or No Effect? A Literature Review. International Journal of Environmental Research and Public Health, 18(5), 2396.
Etzersdorfer, E., & Sonneck, G. (1998). Preventing suicide by influencing mass-media reporting. The viennese experience 1980–1996.
Arch Suicide Res, 4(1), 67-74.
Etzersdorfer, E., Voracek, M., & Sonneck, G. (2004). A dose-response relationship between imitational suicides and newspaper distribution.
Arch Suicide Res, 8(2), 137-145.
Fraser, L., Marzano, L., & Hawton, K. (2017). Promoting Responsible Portrayal of Suicide: Lessons from the United Kingdom and the Republic of Ireland. I: T. Niederkrotenthaler & S. Stack (Eds.), Media and Suicide.
International Perspectives on Research, Theory, and Policy.
Fu, K. W., Chan, Y. Y., & Yip, P. S. (2011). Newspaper reporting of suicides in Hong Kong, Taiwan and Guangzhou: compliance with WHO media guidelines and epidemiological comparisons.
J Epidemiol Community Health, 65(10), 928-933.
Fu, K. W., & Yip, P. S. (2008). Changes in reporting of suicide news after the promotion of the WHO media recommendations. Suicide Life Threat Behav, 38(5), 631-636.
TRINE BANKE D’ANDRADE
er Cand.mag. og forsker ved Center for
Selvmordsforskning i Danmark. Hun er medlem af priskomitéen for Papageno-prisen i Danmark.
CHRISTINA PETREA LARSEN
er Cand.scient.san og Centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Danmark.
ERIK CHRISTIANSEN
er Cand.Scient.Oecon og Ph.D. i psykiatrisk epidemiologi. Han er forskningsleder ved Center for Selvmordsforskning i Danmark.
Goethe, J. W. v. (1774, 2019). Den unge Werthers lidelser [e-bog].
Jain, N., & Kumar, S. (2016). Is suicide reporting in Indian newspapers responsible? A study from Rajasthan. Asian J Psychiatr, 24, 135-138.
Marzano, L., Fraser, L., Scally, M., Farley, S., & Hawton, K. (2018).
News Coverage of Suicidal Behavior in the United Kingdom and the Republic of Ireland. Crisis, 39(5), 386-396.
McTernan, N., Spillane, A., Cully, G., Cusack, E., O’Reilly, T., &
Arensman, E. (2018). Media reporting of suicide and adherence to media guidelines. Int J Soc Psychiatry, 64(6), 536-544.
Medieansvarsudvalget. (2013, 19 december). Vejledning om god presseskik. Hentet fra https://www.pressenaevnet.dk/god-presseskik/.
Menon, V., Mani, A. M., Kurian, N., Sahadevan, S., Sreekumar, S., Venu, S., . . . Arafat, S. M. Y. (2021). Newspaper reporting of suicide news in a high suicide burden state in India: Is it compliant with international reporting guidelines? Asian J Psychiatr, 60, 102647.
Mouazzene, S. (2008). Eutanasi. Odense: Center for Selvmords- forskning. Hentet fra https://selvmordsforskning.dk/wp-content/uploads/
sites/2/2015/03/Nr.-24-Eutanasi-1.pdf.
Mozart, W. A. (1791). On The magic flute = (Die Zauberflöte) : an opera in two acts.
Niederkrotenthaler, T., Fu, K. W., Yip, P. S., Fong, D. Y., Stack, S., Cheng, Q., & Pirkis, J. (2012). Changes in suicide rates following media reports on celebrity suicide: a meta-analysis. J Epidemiol Community Health, 66(11), 1037-1042.
Niederkrotenthaler, T., & Sonneck, G. (2007). Assessing the impact of media guidelines for reporting on suicides in Austria: interrupted time series analysis. Aust N Z J Psychiatry, 41(5), 419-428.
Niederkrotenthaler, T., Voracek, M., Herberth, A., Till, B., Strauss, M., Etzersdorfer, E., . . . Sonneck, G. (2010). Role of media reports in completed and prevented suicide: Werther v. Papageno effects. Br J Psychiatry, 197(3), 234-243.
Phillips, D. P. (1974). The influence of suggestion on suicide: substantive and theroretical implications of the Werther effect. Am Sociol Rev, 39(3), 340-354.
Pirkis, J., & Blood, R. W. (2001). Suicide and the media.
Part I: Reportage in nonfictional media. Crisis, 22(4), 146-154.
Pirkis, J., Burgess, P., Blood, R. W., & Francis, C. (2007). The newsworthiness of suicide. Suicide Life Threat Behav, 37(3), 278-283.
Pirkis, J., Mok, K., Robinson, J., & Nordentoft, M. (2016). Media Influences on Suicidal Thoughts and Behaviors. In R. C. O’Connor
& J. Pirkis (Eds.), The International Handbook of Suicide Prevention (pp. 743-757). Chichester, UK: John Wiley & Sons, Incorporated.
Roškar, S., Tančič Grum, A., Poštuvan, V., Podlesek, A., & De Leo, D.
(2017). The adaptation and implementation of guidelines for responsible media reporting on suicide in Slovenia. Zdravstveno varstvo, 56(1), 31-38.
Scherr, S., Markiewitz, A., & Arendt, F. (2019). Effectiveness of a Workshop Intervention on Responsible Reporting on Suicide Among Swiss Media Professionals. Crisis : the journal of crisis intervention and suicide prevention, 40(6), 446-450.
Sisask, M., & Varnik, A. (2012). Media roles in suicide prevention:
a systematic review. Int J Environ Res Public Health, 9(1), 123-138.
Sonneck, G., & Etzersdorfer, E. (2017). Suicide and Mass-Media Reporting: The Very Beginning of the Viennese Experience in the 1980s.
In T. Niederkrotenthaler & S. Stack (Eds.), Media and Suicide.
International Perspectives on Research, Theory, and Policy.
Sonneck, G., Etzersdorfer, E., & Nagel-Kuess, S. (1994). Imitative suicide on the Viennese subway. Social science & medicine (1982), 38(3), 453-457.
Stack, S. (2020, 14. oktober). Media guidelines and suicide: A critical review. quantitative review of 293 findings. Soc Sci Med, 262,112690.
van Leeuwen, L., & Bommelé, J. (2020). Do Dutch News Reports About Suicide Refer to Suicide Prevention Strategies? Crisis : the journal of crisis intervention and suicide prevention, 41(3), 225-228.
Verdenssundhedsorganisationen. (2017 (Dansk oversættelse 2019)).
Forebyggelse af selvmord: En medieguide. Opdatering 2017.
Genéve: Verdenssundhedsorganisationen.
World Health Organization. (2021, 17. juni). Suicide. Hentet fra https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/suicide.
Wu, C. Y., Lee, M. B., Liao, S. C., Chan, C. T., & Chen, C. Y. (2021).
Adherence to World Health Organization guideline on suicide reporting by media in Taiwan: A surveillance study from 2010 to 2018.
J Formos Med Assoc, 120(1 Pt 3), 609-620.
Yip, P. S., Fu, K. W., Yang, K. C., Ip, B. Y., Chan, C. L., Chen, E. Y., . . . Hawton, K. (2006). The effects of a celebrity suicide on suicide rates in Hong Kong. J Affect Disord, 93(1-3), 245-252.
