E T BREV FRA THOMAS VON WESTEN T I L AMTMANN OVE SCHELDERUP 1724
ved
ADOLF S T E E N
Def breuel som gjengis zede en for, ble for. ell lid side11 furlnet i Slalsarkiuet i Trondllein~
(blanl arkiusaker~e fo r Snllen Fogderi) au ar- kiuar Alf Kiil. Formidlet au paslor Mamen e r del komnlel lil Egerle I ~ r s t i l ~ ~ l l e l . I'i h a r bed1 cn au udre frernsfe kjen~rcre au s a r ~ ~ e f o l k e t og s a m e ~ ~ ~ i s j o n e n , sekref&?r Adolf Sleen i Norges Fir~r~en~isjor~sselskap, d skriue en i r l r ~ l e d r h ~ g lil rlelle irlleressa~zle skriuei, son1 ikke lid- ligere e r offer~lliggjorl.
Red.
I Statsarkivet i Trondheim ligger en kopi av et hrev f r a Thomas vou Westen ti1 amtmann Ove Schelderup. Dette brev e r ikke tidligere offentliggjort bortsett fra a t v.Westens biograf, sokneprest Hans Ham- mond, siterer noe av innholdct i sin bok: Den Nordiske Missions- Historie i Nordlandene, Finmarken og Trundhiems Amt ti1 Lappers og Finners Omvendelse, etc. Kiohenhavn 1787, s. 520. Hammond gjnr seg samtidig skyldig i en forveksling, idet han utgir innholdet av v.\Vestens hrev av 21. juli 1724 ti1 arntmannen for v m e dennes
<Befaling af 21de Jullii 17242, hrotved han ville u u d r y d d e ~ de for- hold son1 e r omtalt i v.Westens hrev.
Brevet kaster lys h i d e over avsender og adressat. Dessuten gir det atskillige opplysninger o m nordnlennenes forhold ti1 samene, og e r derfor av stor historisk verdi. N i r derfor redaktnren av Norsk Tids- skrift f o r Alisjon h a r funnet 3 ville la det trykke, skal jeg etter opp- fordring gi noen innledende opplysninger.
Thomas von Westcn - som bar fatt axestitelen Samenes apostel -
11le fedt i Trondheim 13. septemher 1682. Foreldrene \'ar apoteker Arnoldus v.Uresten (1643-1698) og hans 2. hnstru Inger Thomis- datter i\leyer, d. 1713. Denne gren av den van Westen'ske familie kom f r a Danmark med apoteker Arnoldus v.\Vesten, men opprinnelig cr familien tysk og kan fnlges tilhake ti1 apotekerens oldefar, Eduard von Westen ti1 Westenshoff i nierheten av Koln. Thomas ble dimittert
Ira Trondheim latinskole og innskrevet ved Universitetet i Kei~enhavn 17. juli 1697, og han hadde e n n j ikke fylt 17 i r da han tok teologisk eksamen 20. juni 1699 med karaktere~i haud illaudahilis. Etter eksamen var han en tid huslrerer hos sorenskriver Jacob Dass p i Helgeland, studerte siden europiriske, esterlandske og orientalske s p r i k i Keben- havn og hle i januar 1707 ansatt som professor r e d Universitetet i hloskva - en stilling han imidlertid ikke kom ti1 i overta.
Thomas v.\Vesten hle utnevnt ti1 Veey soknekall i R o m d a l e n 6 . septemher 1709. Han tilherte pietismen og var den drivende kraft i - og lederen av - prestelaget aSyvstjernen~. Etterat misjons- arheidet hlant samene uar besluttet opptatt, tilbed han i brev av 1.
mars 1716 Misjonskollegiet sin tjeneste, og hle ved brev og instruks av 14. april s. 9. kalt ti1 i v a m lektor ved Trondheim latinskole og leder av misjonsarbeidet. Han foretok 3 misjonsreiser ti1 Xordland og Finomark, var leder av Seminarium scholasticum r e d latinskolen hvor vordende m i s j o n m e r fikk undervisning, og hadde selv et privat Seminarium doniesticum hvori hall utdannet samegutter ti1 IzYet'e.
Thomas v.Westen dede 9. april 1727 og ble hegravet under domkirken i Trondheim. Han r a r gift med enke Anna Pedersdatter (ca. 1655- 1 7 4 6 ) fra Kebenhavn. De hadde ingen barn.
Amtmann Ove Schelderup h a s hittil v z r t lite kjent - ogsi av dem som har hefattet seg med Xordlands historie - men vil med det farste f i sin hiografi av domprost Kristian Nissen i Norsk biografisk leksikon.
Schelderup var fed1 i Trondheim 1674. Foreldrene var sokneprest ved domkirkcn Sercn Hansen og hustru Anne Pedersdatter Schjeldo- rup. Han hle dimittert fra Trondheim latinskole 1697, var en tid prokurator f o r heyesterett og for alle over- og underretter i Damnark og Norge, og hle 1 2 . april 1704 amtmann over Sordlandene (Nordland og Troms). Son1 s i d a n hodde han p i Storfosen g i r d i Orlandet preste- gjcld, men i 1710 fikk han tillatelse ti1 i bo i Trondheim om rinteren.
Han ble kancellirid 1714, justisrjd 1719, etatsrid 1731 og konferens- r i d 1749. Han fikk avskjed som amtmann 1751 p i grunn av svakhet og h e y alder. Han dede 1756. Schelderup var ~ i ~ f t med Kirsten Hans- datter Munch, f . 1692, datter av biskop Hans Nilssen Munch og hustru Anna Aagaard i Kristiania.
Thomas von Westen og Ove Schelderup var kjente f r a T r o n d h e i ~ n latinskole, hvorfra de ble dimittert samtidig. Sannsynligvis hadde
de ogsi vrert atskillig samnlen i Kehenhavn, og vi h a r all grunn ti1 i 11.0 at o g s i Schelderup - iallfall p i sine eldre dager - has tilhert pietismen. Da biskap Frederik Nannestad i Trondheim - soln var ntskillig rasjonalistisk pivirket - visitcrte p i Orlandet 31. juli 1740, skrev han i sin visitasmelding: dblan'dt fo,rargelige maa billig Kon- ferensnaad Ove Schelderup, Amtmand over Nordlandene, paa Stor- fosen gaard regnes, hvis altfor poiretiske eller uvisse svaermeriske 39
San~taler n ~ c d allc og e n h r e r om Hetfscr~liggerelsen, Christo i os og ikke f o r os etc. e r oeppc at fordrage. P r a s t e n hehandler ham f o r s i k t i g t . ~
Brevet e r skrevet etter v.Westens tredje og siste misjonsreise. Etter at denne var avsluttet 1723 var han av den mening a t alle samer var omvendt, og i noe f o r selvsikre ordelag skrev han ti1 RIisjonskollegiet a t ha11 gjerne kunne sette silt liv i pant p i at ingen ville falle tilhake ti1 fordurns dirskap. Det gikk dog ikke lang tid far ha11 mottok under- retninger om at der e n n i fantes atskillig av avgudisk og hedensk vesen igjen blant salnene i Nordland, og han ha derfor Misjonskollegiet on1 tillatelse ti1 i foreta en reise ti1 samene i Vefsen, men denlie reisc hle forhindret pit gronn av hans tiltagende s y k d o n ~ . Av brevet fremgir det at !'.Westen var hlitt underrettet om nordmennenes forakt og avsky f o r samene, hvordan de forforte dem ti1 synd og hrennevins- drikk og la s i store hindringer i veien f o r misjonen at v.Westen fryktet for at den skulle hli ufrugteslas og forgiefvisl. Ha11 lladdc ogsi fat1 underretning om hvordan mange a r nordtnennene hadde fratatt saniene deres jorder ved trusler og svik.
Ingen av d i m forhold var fremmede for \..Westen. Like f m sin farste misjonsreise i i r e t 1716 hadde l ~ a n ansett disse forhold samnlen med de hindringer og den motstand misjonen ~urrlte fra emhetsstanden f o r A v m e langt verre i overkomme enn sanienes eget indelige merke.
Fordi han elsket samene, smertet disse forhold hanl dypt. Etterat hati kjente sterke symptomer pit den sykdom som allerede i ung alder knekte ham, skrev han ti1 Misjonskollegiet at s i lengc det r a r en varm hlodsdr&pc i haln, vllle llan gjerne ufre den fur samcne, ug truss 1111 det menneskelige og ufnllko~nne b i d e ved h a m person og llans gjer- ning kunnc han rned sannhet si at han handlet aaf Kierlighed ti1 at Reddc det Folch som Gnd h a r lag1 paa min Sials ansvaru.
Ogsi samenes timelige k i r bar Tlioroas v.\Vesten omsorg for. Sclv r a r han ingen okonom, loen hadde sannsynligvis ennit noe i hehold nv den store medgift ha11 fikk med den rike rintapperenken Annu I'edersdatter i Kahenhavn, og s i tilhrrrl ha11 seg i lrrse ut igjen ti1 samene de jorder nordrnennene hadde tilvendt seg pit urettfcrdig ris.
N i r det gjaldt den n ~ o t s t a n d misjonen var utsatt f o r f r a cmhets- mennenes side, skal det ikke gle~nmes at der hlant prestene var noen lysende unntagelser som f. eks. prost Ludvig Paus i \'adsu, prost Trudc Nitter i Kjelvik, prost Anders Dass i Alstahaug og sokneprest Johan Randulf i N a r a y .
Ogs& amtmann S c h e l d e n ~ p var en slik unntagelsc. Ham~nond skriver (s. 517) at i r.Westens tid var det hlant rerdslige etnhetsn~cnn hare seen eneste, soln clskede Missionen, og uden Fordeel, af ind- rortes Overheviisning, ined a1 Kraft, anvendte, den af Landets Herre forlenede Myndighed ti1 Missionens Befordring, det var Amt~nandeti over Nordlandene, Hr. Justiceraad Ove Skieldrupn.
I'oranledningen ti1 v.\\'estens brev av 21. juli 1724 lil amtniann Schelderup var denoes hefaling av 2. niai s. 9. ti1 fogdene i Nord- landene hvori han p i l a dem at n i r misjonarene auga hrennevins- l~andlerne, skulle fogdene konfiskere dercs rarer, pitale saken og seke dom over de skyldige (Hammond, s. 519). Amtmanoens befaling
I l k stadfestet av kongen 23. september s. it. samtidig son1 kongen
sterkt understreket at misjonacrenc p i denne m i t e mRtte arbeidc for B r c n n e v i n s h a ~ ~ d e l e ~ ~ s avskaffelsc.
Thomas v.Westens brev ti1 Schelderup Tar misjonens takk for det standpunkt han inntok bRde ti1 snrner og norske ti1 misjonens fremmc.
Soeu dager senere (29. juli) skrev r.\Vesten ti1 Misjonskollegiet og ba dem takke amtmannen for de tjc~lester han p i denne m i t e gjorde misjot~en, og 19. august sendte Rlisjonskollegiet en skrivelse ti1 Schelderup hvori de takket for hans eheviste Nidkierhed og ugemeene Tienstvillighed> og fordi han ved sine foranstallninger hadde r z r t med og loftet av noen av de byrder soln hadde hrilt p i \,.\Vesten og rnisjonrcrene. Uet vites ikke om v.Westen fikk s r a r p i sin skrivelsc av 21. juli, men den 7. oktoher 1724 s k r e r nmtmann Schelderuu ti1 3lisjonskollegiet at han f o r t j e ~ ~ t e ingen takk nda han i Guds Sag Ilawlc giort sin I'ligtw, og ban rille fremdeles r a r e med cat befordrc dcttc cl~ristelige Verk hlant Finnerne, (Hammond, s. 5 2 1 ) .
Vi t e r tro a t amtmann Schelderups innstilling h a r 1)etydd orcrnlite mcget for samene og misjonen. I en sk14velse ti1 ~~ordla~~(Isliandlel.ne i Trondheim hehreidet v.\lresten disse forcli cle solgte brennevin ti1 samene, og ha11 ba dem eafholde sig fm Bricndcriins Handel, for Finnernes Skylda (Ha~nmond, s. 543). Han o p p u i d d e virkelig at cte i brev aav 5. mai 1724 lovet A a r s t i f m denne handel, me11 samtidig bebreidet de eo del av prcstenc n o r d p i som solgte brennevin. Dcl var 11trilsomt dettc - sammen med amtmann Schelderups befaling lil fogdcne - som gjorde at kongen ved reskript av 9. desembcr 1724 p i l a prestene i Nordlandene selv !Iarholde seg fra brennevinshandel og derncst i fore oppsikt med den1 som solgte brcnnevin.
Uak Schelderups nidkjacrhet f o r samenes bcstc m i saiinsynligvis sccs det kongelige rcskript a r 27. september 1726 hvori b8de biskopen og stiftsamtrna~~nen i Trondheim l,le pilagt virkc for l)rennerinets avsknffclse pa grunn nv dcn hindring det vnr f o r misjonsarbeidet blant samene, og rentekammerets skrivelse ti1 amtmann S c h e l d e r u ~ ~ den 28. september s. i. om at s a ~ n e n e skulle nytc de jordcr dc tidligcrc hadde halt, og a t den w e l t som r a r begitt av nordmcnnene. ~ n i t t e bli innbercttet sammen lned amtmannens betenkning.
Brevets avsender og adressat kom hver pR sin m i t e ti1 it ha stor betydning for samene og misjonen. Den ferste blc samencs store apostel som tidlig slet seg 11t i el intenst og rastlest misjonsliv. Den sistne\.nte fikk el langt liv og var nmtrnnnn over Nordlandene i helc 4 1
47 Ar. Nir det gjaldt samenes vel handlet han aaf indvortes Over- beviisningo og gjorde i &uds Sagw sin plikt selv om biskop Nannestad fnnt ~ n i t t e fvlre den gamle amtmann blant de aforargeligen i Or- landet menighet fordi han samtalte umed alle og cnhver om Ret- frerdiggmelsen~.
Det er forresten ikke det darligste ettermrelc. A. S.
E f t e r ' l r ~ k k forbndt.
Iloyzdle og IVelbaarne Kongl: AIayts J i ~ s t i t z Raad og Anltnland over Nordlandene Herr Ove Schelderup -
Synderlig Gunstige Welyndere
Jeg tachcr ydnlygst p a dend Nordische Missions veignc for Eders \ITelbaarenheds Gunstige Resolution og Krafftige Biestancl Moed dend fordervelige Brendeviins og sterch drichs f o r f ~ r e l R e , hvonned Nordmendene Bringer Sathan mange Finners Sizle i hans garn, hvilchen velaigned hielp af Eders Welbaarenhed udstzcl Thrundhiem d : 2 Maij 1724 Kom paa Hey tiid, thij for- uden dend megen Jammer som Jeg derved tilforne havde Er- fahret, er siden dend tiid Baade f r a P r z s t e r og Missions tiennere Bevegelige Klagemaaler indkolnne over dend Syndfloeds til- tagelRe, sea a t der vist frygtis a t dersom Brendeviins hlznd af Finne-Fiorderne og Fieldene iche afschaffis, vorder Missions Arbeidetz Stvlrste deel frugteslaB og forgiefvis; derhos Feyer ieg nu J f d g e af min ydmygste Forrestillelse 1 Maij 1724 Een ydermeere forklaring oul de andre Missionens hindringer f r a Nordmendene i Nordlandene ti1 H ~ y g u n s t i g s t Paasiufn og af- schaffellie, forsichrende Eders Welbaarenhed, a t de ved Saadan Nidliierhed gier Gnd og h a m Rige en velbehagelig tienniste.
Forst Besvzrger Jeg mig Heyeligen over dend stoere Uret og f o r n e r m e l ~ e , som Finnerne af Nordmendene wederfahres, soul i adschillige maader, Saa Besynderligen w e d a t tilvende sig f r a dem deris Ringe Jordeparter, og Gaarder hvilche alligevel, soul af deris f o r f z d r e oprydede ere, den1 og deris B0rn af Kongerne adschillige Gange nled allernaadigst frjheder tilla'gde, ti1 Bestan- dig og U-hinderlig Brug og besiddelRe, Og ere fast alle saadanne Finne Jorder f r a Finnerne Practicerede med liidet Brendevin;
undertiiden ere og Finnerne f r a deris Jorder truede, undertiden
Narede, tvert Jmod Hans Kongl: hIayts allernaadigste Forordning om Nordlandene 7 Augustj 1697, art: 10 og Iiongl: Lofs Bog- stafver om ode1 og h z f d , Jeg h a r et heelt og langt Register over saadanne Nordmznd son1 har mod Baade Rett og Christendom udstodt de arme Finner og deris Bern fra deris forfzdris S z d e r , : ved Saadan I~i~nmelRaahende Uretfrcrdighed Skeer det ey alleene a t Finnerne Bringes i yderste Fattigdonl og BeLlerie Men End- ogaaa ti1 dend Ustadighed, a t mand iche Lzttelig Kand Sainle dem ti1 Catachisations og. Salligheds Behandling, J a i stoere fristelOer og tilschyndelaer af dend onde Aand ti1 a t falde ti1 forige afguderie, som Een meere LychOalig Religion. J a ti1 a t Sclge deris Egne born, ja det soin Jeg icbe vil sige, dergaa Jeg liar nlange 1Sxempler. T h j hvorleedis Kand Finnerne troe, a t deud Religion lnaa vere dend sande, hvis Bekiendere uden he- tenchning gim andre Fattige huuh'rilde! og det er jo e t meget forargeligt Exempel f o r de Nys omvendte, a t de soin giver sig ud for Ganlle Christene, vilde iche taale den1 ved Rigetz D0r i Fiorbottner og almindinger, Kuude de samlne da ventis a t ville gierne unde den1 Rum i Guds Rige? Saavist sorn Fahyrder- nis, Israeliternis fortrychelDe Skreg ti1 Gud om hrefn mod Egyp- tcn, saa vist har Herren trrette med dette Land for dend Benefnte Stoere Uretfzrdighed;: t h j e r inin allerydmygste og Hierteligstc Begiering ti1 Eders Welhaarenhed, at J dog vill have et Faderligt hierte for disae, OnlEndschiandt Fattige dog ogsh Landetz h e m , og FrelBe den1 f r a voldsmznds H z n d e r ved Saadan Heygunstigst anstalt, a t Fogderne over alt maatte i Nordlandene befales a t Jndtale alle de Finde Jorder og Finne Pladtzer, sonl tvert Jmod dc Kongl: Przvilegia Nordmandene har tilsneget Sig, besynder- lig f r a hfissionens tiid 1715, da Hans Iiongl: Maytet allernaadigst liar forklaret sig, a t det er Jngenlunde Hans Willie a t det arnle Folch Skal udryddis af Hans Riige, men onwendis, hvilchet Hans Maytet siger E r hans allernaadigste vilIie og Stoere Glrede 1715 19 April art. 9, dernest a t fogdeme alvorligen Tilsiger og ad- varer Norclmzendene a t ingen Effterdags hefatter sig nled at tilforhandle sig Finne Jorder, effterdj de Skulle alleene v z r e For Finnerne og deris Bern, og naar Een Finne Jord L z d i g
wordcr, a t dend da Ufeylbarligen af Een Vinne J&n bor he- siddes, og dettc f o m o e d e s saa nlcgct di0vis8ere, saasoln alle de Nordmzcnd, hvilche har tilbragt Sig Pladtz Jblandt Finnerne, har giordt dct for a t have Rrcndeviins Kipper paa saadanne Gaarder taerdt Jmod Forordningens 1697 7 augt: Art. 9 saa a t saanlangc Nordnmnd, sonl der ere paa l.'inne Jorder, saa mange Brentle- viins Kremmere ere der og J I,andet, og derfor Ror de Ufeyl- barligen miste Finne Jorderne Jgien og lade den1 sine R a t t c Odelsinamd og Eyere tilbage Lefvcris, so111 ere Finnerne. Dct er lilart a t Nordnmndene har ingen Loulig Adkomst ti1 dem, mee- ncr de saa da lad den1 fren~riiRe loflige Skioder, og Paa dct Nordmandenc Kand Erfahre at dette Skeer iche af nogcn Mi&
undclRe ti1 mine I.:gnc I.andsmznd, nlcn alleenc af Kierlighed.
ti1 a t Redde det Folch som Gud liar lagt pa" mi11 S i a l s ansvar.
da tilbyder Jeg hermetl a t I~etale Enhver Nordmands opsiddere.
de fan og Ringc Skillinger, ellcr Penger, cllcr Nodtorftige varcr Son1 hand Skieligen kand 11e~iiRe Dcnd rette Finne odels hland a t h a ~ e givct for Gaarden, det w e d Jeg a t Ecn hIand 1719 Slengte 1 Ildhr og 2 hlarchcr tobach ti1 Een l.'inn i Siummcn sonl nlcd Grand nlaatte for dend Betaling gaa f m sin Jord, son1 Finnen for mig J sidste Missions ReiRe ynchelig beklagcde, og siden min AfreiRe h a r Een Mand tilforhandlet sig for E n Ringe ling t ~ c n d c Gaardcr i Foelen, mangc andrc forargcligc Handlinger a t forbigan, der Rand ingen i denne Sag hiell)e mig uden Edcrs
\Vclhaarenhed, og faar Jeg herudj ingen Bistand, da blive \'el Slutningcn, a t enten RciRcr alle Finner ti1 Sverig eller bliver
~ a g a b u n d i crrones der var Stoer Klage~naal fr a Finnerne h e c k 1,andet som icg Reiste, over saadan udstoddelsBe fra deris Smlcr I3aadc i Tromsen, Senjcn og Saltcn, men mcst i Salten.
1)crncst Rcklager k g Nordmzndenis Stocre foragt over Finncr 03 Lapper derved foraarsages a t Evangelium hliver hespottct blant de Wantroc, Og hlistencht J a forkastct igien af de Skrehe- lige; >land IMtler fast dcr i I ~ n d e t finnerne intct andet End hunder, hester, hespotter og Skiclder dem J dcris Clyne, slaar og handler Jlde ~ n e d dem, Reigner dem for uarlige, men dct er det Janlmerligste, a t Nord~nendcne Bespotter og foragter dem J
deris Omvendelse og Christendonis w y c.g: a t de fixerer og be- s c h i e ~ n ~ n e r dem fordj de ville lre8e i Bog, og fordj de ville talle om eller af Cuds ord og Catecheshen, fixere den1 fordj de h a r nfladt at driche brendeviin, og Kremmerne forforrer Finncrne pan Nye ti1 Brendeviin a t Kjobe 110s den1 pan dend maade, tlricher du iche Brendeviin saa er du vist Skyldig J afguderie, men dricher du Brendeviin d a seer ieg a t du liar insen afgud a t ofre til, de leer ti1 den1 n a a r de seer dem andregtige og Boed- fzrdige de spotter den1 fordj de Bygge effter anstalt Forsam- l i n g s h u u k , de forekaster dem
-
Med Stoer beschienimelse, haade deris forige VildfarelBer og deris Boedfmdigc hekiendelBer, J a Nordmzndene tor vel oprette Laug og Saniliiiger, i bvilche de nher og liar deris Giecheri ey alleene ined Finnerne men nied [let helli'ge forBonnings Enihede, cia dend U-gudelig Nordmand paa NarreviiB Siger sig a t vaere Prrest, og Finnen Son1 Skal dn m r e hans Narr, ti1 a t v z r e h a m Bigte Barn dend Foragt viises og derudj a t de vilde holde Finnerne Som t r z l l e r ja b m t e r i deris tiennisler, Skiwtter lidct om a t tagc deris r a r e r for cn Ringe ting mod Eyerens villie etc. der var og et Exempel, a t Nord- mentlene spottede meget Een anden Nordniand fordj hand havde z d e t med Een Finn, foregivende a t der Tar (let sannne soin hand hnvde redet med Een hund, det er \.el og Skeed for Kordt tiid siden, a t n a a r en Norscl~ og Een Finnepige liar i rerlighed slutted lichte venschab salnlnen E r det offentlig holt for Een Uzrlighed og E n U-anstaendig handel, dersonl hand Sknlde fuldbyrde sit nlvorlige Lwffte og forBet: og Skeer Finne piger son1 ere U-be- rogtede, liden Rett naar dc af Nordm~cnd vorder h e s o f ~ e d e , og liar ieg af Mange Exempler fornunimet a t Nordmznd holder iche det f o r nogen stoer Synd og uret at tage reren fra E n Finne Pige, det er og en Foragt a t Finnerne taales iche i stoelene i Kircherne lued andre Nordnmnd, Finn-Ungdornmen bliver og ineget i deris tieneste Lwn fornzrmet af Nordmzndene, t h j hlaatte Behage h r Justitz Raad, a t lade paa Tingene dend Nord- sche Alniue advaris, a t de iche Bebreyder de omvendte Finner deris forige vildfarelBer under Lovens straf p : 281, 282. artichel 18 iche l ~ e l l e r Skielder Een Finn nicer End cn anden Nordmandunder Lovens SigelDe pag: 1031 etc. i Kirchestoelerne handler nied dem effter Lovens 1): 398 og lade Finnerne nyde Len og Vaerdje for sine vahrer soln Ret og landbrugeligt er, og at de iche ~ n a a i nogen lnaade handle anderleedis med Een Finn, End lned Een Nordmand, saasom Loven gier ingen forschiel paa beggis Rett, thj om Nordnlrendene ginre andet og derpaa vorder Klaget, da vil 0frigheden Straffe Saaclan U-ret, ligesoni det var Skeet mod Een Nordniancl, thj niaatte Nordmamdenc Erindris, heller at Elsche og rere Finnerne for deris ornvendelDe og Proselytismum, effterdj Guds Engle Selv Glader sig over deris omvendel8e; Men dersoni nogen Nordniand hereffter spot- ter nogen Finn for hans omvendelOe i sig self, eller for hans Andagt da lnaa hand vendte at ansees, soni Guds Ords, og Rigets Bespottere og aabenbare Foragtere. -
For det 3die Begieris ydmygst at alle Finner og Finne Ungdom uden ophold eller hinder af Nordmrendene, i hvis huus eller tieneste de kand vaere, maa felge samt mede Naar Paafordris ti1 Salligheds Rehandling og underviDning effter hlissionens der- om giorde anstalt, under de hindrendis Straf effter Idovens pag:
256. 257. desligeste at de Nordsche tilholdis iche at loche Finnerne ti1 Iougen eller anden afgudische Koglerie under Straff effter Loven p : 896. Saa Bedis og ydniygst om h r Justitz Raads Goede Assistence derudj, at naar der Skal sendis Bud ti1 Finnerne og Lapperne, for at mede ti1 Aandelig opbyggeloe, at da Nordm;en- dene dertil lnaatte findes villige effter Begiering, thj for Saadan U-villigheds Skyld ere nogle Sirelle mistede. og at Nordnlendene ville v a r e Finnerne paa saadan ReiDe hehielpelige i s m naar Finnerne ere Svage og har ingen Baad; og at hr Justitz Raads goede anstalt om alle 3 benefnte Stycher paa tingene niaatte oplzelies: ofvenstaaende Poster Recommanderis ydmygst ti1 lir Justitz Raads Gunstige Resolution og a t h r Justitz Raad tillige ville stille ordre ti1 fogderne og Laensmzndene i Landet i salnnle Poster at Reche Haanden ti1 hIissions Betienterne og Finnerne naar de det begierer.
Jeg Klager iche over dend gandsche nordsche Almue, thj Jeg har funnet mange af den1 som med glade har hiulpet ti1 denne
Guds Jndhostning, derimod Jgicn h a r icg fornumnlet altfor- mange, som med ovenbemelte hindringer h a r flyed mig meere fortred End Finnernis Egen hlorched, det var og got dersom Nordmsendene opragtis ti1 a t fme et U-forargeligt lefnet og 0111-
giengelDe blant Finnerne at diDe iche Skulle forargis over de andre Christnes Druchenschab, Sabhats BrydelDe Bander og Slangsmaal og anden U-schichelighed, men a t de heller maatte See de a l d r e ChristneD goede gierninger og prib'e faderen i him- lene - Jeg vil ynsche af Hiertet deris Welbaarenhed Gnds Rigc Belonning for Saadan anstalt og hielp i Guds sag.
Forblivende med ald veneration
H ~ y a d l e og Welhr h r Justitz Raad og Amtmands
Alin Heygunstige Welynderis ydmygstc tiener I'h: v : Westcn -
Thrnnhiem d. 21 Julij 1724.
