Uk~ntU9~m~dd~I~ls~r for norsk fisk~rib~drlft
fra fisk~ridir~ktør~n
norslt~ fisk~ri~r.
Uken 31 desember-6 januar.
Onsdag 10 januar 1923
fisket 4000 stk., hvorav 2800 stk. iset, resten hængt. fisken var bra stor saa 100 stk. sløiet fisk veiet 350~400
kg. Leverholdighet 700-'800. Av Sto r s i l d fis k eter endnu ikke 1 hl. lever fik man 60 liter damp- begyndt. Siden nytaar har der mest medicintran. Prisen var for torsk været uveir, som har hindret ethvert 18 øre pr. kg., lever 18 og rogn forsøk, først fredag blev veiret godt 18 øre pr. liter. Man hadde gjen- saa nogen baater gik ut og søndag nemsnitlig 150 stk. pr. garntræk- kom der ind til Stoksund 2 motorbaa- ning. Fisken er stor, fet og fyldig og ter med 2 og 5 maal, pris kr. 15.00 pr. rognen er fast. I Bø er ogsaa vinter- maal. Der var tilstede 10 motorbaa- fisket begyndt, bedst for Hovden, ter med 100 mand, hvilket er det Aasandfjord og Straumsjø paa 2-3 mindste belæg paa flere aar i Stok-nætters garn 30-600, gjennemsnitlig sund ·paa denne tid. Fra Kristiansund 100 sik. torsk.
har der været gjort faa drivforsøk, Om fet s i l d fis k e t foreligger kun et dampskib hadde nat til fredag ingen meddelelse siden jul, da det fornemmelse av storsilden paa Grip- egentlige fetsildfiske regnes som av- havet, hvor man hadde endel seifiske. sluttet.
Fredag og lørdag var der sydvest- Ba nkf i
s
k et fra Aalesund blev kuling og saaledes ingen utseiling, ikke drevet i sidste uke.men flere baater er klar til fiske. Fra Grip meldes at enmotorkutter nat til søndag drev paa· Griphavet og hadde en fangst av l stamp sild. Der er sandsynlig sild tilstede paa dypere vand. F ra Aalesund· hadde man litt sildefiske paa landsæt.
Til H a l ten indkom lørdag 1 dri- ver . med 25 maal og til Maursund torsdag 3 motorbaater med optil 5 maal. Ellers intet nævneværdig fiske.
ttl~gr amm~r.
Storsildfisket.
Opslag 15. 5/1:. Storsildfisket. Stok- sund. Siden sidste indberetning ingen ut- seiling. Fredag utgaat en motorbaat, god- veil'. Kristianslllld hittil faa drivforsøk, kun et dampskib fornemmelse storsild Griphavet, endel seifiske. Fredag syd- vestkuling utrykt. Lensmanden Hasvik telegraferer ca. 1400 maal storsild stængt Galtenfjord, mesteparten handelsvare.
Fangsten blev solgt til agn, pris 15 Opslag 15. 8/1: -Storsildfisket. Kristi- kr. maalet. ansund fredag, lørdag ingen drivfoT'søk, Til 6 J'anuar er der bare opfisket en men flere baater klar til fiske. Fra Grip . meldes motorkutter drevet lørdag paa 70
.a
80 maal mot intet ifjor, 173 i Griphavet fangst 1 stamp. Sild sandsynlig tilstede ·paa dypere vand. Til Stoksund 1921, 64 784 i 1920 og 222 467 maal søndag 2 motorbaater 2-5 maal, pris 15, i 1919. . . i.: I; :i!~~~:~ tilstede 10 motorbaater 100 mand, ulsei-S kre if i s k et har g]'ort en ganske ling, godveir. Til Halten lørdag 1 driver 25 maal. Maursund torsdag 3 drivere 5 bra begyndelse paaYttersiden av maal og nedover, lørdag 3 drivere ubety;- Lofotøerne. I Borge er 50 baater i delig fangst. Sulen og Sauøy intet tiske.
Lørdag utseiling men nogethøi sjø.
drift og man hadde fangster fra ·1 00 Fan~sten til agn, pris 15 kr. maalet.
-400 stk. pr. garntrækning; hittil er opfisket 10 000 stk., alt hængt.
Fisken opgives at være fet. I Øksnes er tilstede 35 motorbaater og 12 andre baater med 209 mand, 12 kjø- pere og 10 dampeder. ' Her er op-
Opslag 15. 9/1: Storsildfisket. Til Bessaker mandag en ddver fra Halten- havet 23 maal og til Stoksund en motor- baat 1 maal. De igaar omtelegraferte 2 maal skal være 20 maal, frisk sydvest.
Nr. 2
Skreifisket.
Opslag 36. Breistrand 5/1: Øksnes:
Belæg 37 baater, hvorav 35 motorbaater, 209 mand, 12 kjøpere, 10 damperier, Op~
fisket: 14400 kg., 4000 stkt. torsk, hvorav iset 2800 stkr., resten hjellhængt, 100 kg.
kveite, 6 hl. damptran, 2 hl. levet sat 5 hl. rogn, alt iset. Fiskevegt 350-400 leverholdighet 700-800, tranprocent 60.
Priser torsk 18, lever 18, rogn 18, kveite 0.90. Uken 1-4 januar, 2 hele og 1 delvis trækning 40-550 torsk, gjeimemsnitlig 150. Fisken stor fet og fyldig rogn· fast, godveir.
Lensmandeu.
Opslag 36. Bøstad 6/1: Borge : Vinter ...
fisket begyndt med fangst 100-400 pr.
garntrækning, opfisket ca. 10000 torsk, alt hængt, fisken fet, 50 baater i drift.
Lensmanden.
Opslag 36. Bø i Vesteraalen Bil: Vin~
terfisket paabegyndt, bedst Hovden~
Aasandfjord, Straumsjø 2-3 næHel's garn 30-600-100.
Lensmanden,
Ut~nlanå$k~ fiSk~ri~r.
Uken 31 desembet-6 januar.
Det svenske sildefiske hadde til 30 desember en. totalfangst av 5451 hl. trawlsild og 21 994 hl.
notsild, intet· saltet mot ifjor hen~
-holdsvis 25 og ··15 874 hl.
S a l t s i l d b e h \) l d n ill g i Tysk~
land. Fiskeriagent . Reusch meddeler at beholdningen av saItsildutgjør
ta.
18 000 tdr., hvorav 9400 norsk, 1.
Stettin 41 854 tønder, hvorav 27674 norsk og i K6nigsberg 1
i
800iønder, hvorav 1660 tdr. norsk sild. I Dan- zig har der ikke været nogen· lage rop- tælling1 men skjønsmæssig ansætttes totalbeholdningen her til 80a
100000 tønder.I s l and s s i l d. Generalkonslila~
tet i Reykjavik ffi.elder at der i desem- ber maaned er eksportert 9799 tønder sild til Danmark og at beholdningen ved ·aarsskiftet i 0ifjord distrikt ut·
gjorde 16 800 tønder sild.
Sal t s i l dm ark e det i Hain- burg. Uketilførselen av saltsild var
12
UKENTLIGE MEDDELELsER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA- FISKERIDIREKTØREN' 10januar1923870 tdr., hvorav 610 norsk. Efter- spørselen er nu litt bedre: N oterin- gerne var for slosild 28-30 kr., vaarsild 241j2-28 kr. og for skjære- sild 54-57 kr. pr. tønde efter sildens størrelse.
K
l i P fis k ill ark e det Bilbao, uketilførsel 5000 kvintaler islandsk (1 kvintal = 50 kg.). Klipfiskbeholdnin- gen var 10000 kvintaler norsk og 26 000 islandsk. Prisen var for norsk 50-70 pesetas og for islandsk 68---'- 80. Kurs pund 29.55 og francs 47.30.td~gramm~r
•
Det svenske sildefiske.
Opslag 4. 4/1: Det svenske sildefiske uken 17-23 desember, 563 hektoliter trawlsild, 153 hektoliter not sild. Uken 24-30 desember 466 hektoliter trawlsild.
Totalfangst 5451 hektoliter trawlsild, 21 994 hektoliter notsild.
I\onsulatbtrttnlngtr
o. Priserne var:Hyse 1.. ... J6 215,00/450,00 pr.pund Fra legationen i Havana, dat.
desember 1922:
16 " Il... 200,00/400,00 Torsk 1... 170,00/305,00 Angaaende klipfiskmarkedet . i lia-
vana i tidsrummet 27 november til 9 desember meddeles følgende:
Indførselen androg til 2522 kasser.
Beholdningen pr. 8 desember var anslaat til 2030 kasser fisk ialt, hvor- av 1500 kasser norsk fisk, 230 skotsk og 300 kanadisk.
. Priserne var ifølge »Revista
on-
cial« for kanadisk, Alaska og skotsk
$ 10.00. Norsk fisk noteres med
$ 10.50.
Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy:
London 60 div. $ 4.56 pr. ;t.
Paris 3 div. $ 0.36 pr. 5 fr.
U. S. A. 3 div. l/HJ P.
" 11... 113,00/300,00 Sei ... ... 136,00/280,00 RødspætterI " 160,00/610,00 Pigvar I ... " 890,00/1425,00 - Kveite I ... " 510,00/970,00 -
Til Hamburg-Altona ankom i ukens løp mindre tilførsler svensk sild indbragt medtvske trawlere desfor-.
,
uten litt tilførsler av smaasild fra østersjøen, delVIS blandet med bris- ling. For den svenske sild opnaaddes .Jt 180-230 pr. pund og for 0ster- sjøsilden Jft 130-150 og blandet med brisling.Jt 100-140 pr. pund.
Saltsild~markedet.
Opslag 4 .. 9/1: Svenske sildefiske, uke~
fangst 3369 hl. trawlsild, middelpris 7 kr., Saltsildtilførslerne androg i ukens 1774 hl. notsild midqelpris 11. Totalfangst Fra konsulatet i Konigsberg til løp kun til 870 tdr., derav 610 idr.
8810 hl.· trawlsild, 23 768 hl. notsild, salt-
ning 41 hl. Utenriksdepartementet, datert 18 de- fra Norge, 160tdr. skotsk sild og 100
Klipfiskmarkedet.
Opslag 5. 5/1: Legationen Lissabon telegraferer 4 januar: LisIsabon klipfisk- import islandsk 137 tons, nyfundlandsk 175.
skotsk 2. Beholdning islandsk 147, nyfund- landsk 280, skotsk 15, indenlandsk 300.
Pris ør . islandsk ,255 esc., n;yrundlandsk 200 -250, skotsk 250, fudenlandsk 255-265.
Kurs.pund 2%. Oporto, import dansk 16, britisk 552, fransk 10. Beholdning dansk 16, britisk 2489, fransk 57.
Opslag 5. 5/1: Generalkonsulatet Bil- bao telegraferer 5·· januar:· Uketilførsel 5000 kvintaler islandsk. Klipfiskbehold- ning nOl~sk 18 000, islandsk 26 000. Priser norsk 50-70 pesetas, islandsk 68-80.
Kurs pund 29.55, francs 47.30.
Opslag 5. 8/1: Legationen Rio de Janeiro telegraferer: Klipfisktilførsel de- sember norsk· 3001 kolli; utenlandsk 4916.
Beholdning . omkring 10 000 kolli. Priser 140-150 milreis.
SUdefisket ved Island.
sember 1922: tdr. Alaskasild.
S i l d. Efterspørselen har i det nye aar
I forløpne uke har ingen baater været litt livligere.
losset sild· i Konigsberg, og har P ri- Noteringerneer:
s,erne for de norske varers vedkom- mende holdt samme nivaa som forrige uke.
Her noteres:
1922 vaarsild 4/500 .. Mk. 38000 - » - 5/600 » 39000 - » - 6/700 » 40000 - » - 7/800 » 42000 - » - 8/900 » 44000
» Varmouther matties » 55000
mark~d$b~r~tninB~r m. o.
1922 Slosild 4/500 . : kr.
pr. td.
28.-
" 5/600 " " 29.~
" 6/700 .: " 30.~
" Vaarsild 4/500.. " 24.50
"
"
"·5/600 .. "
6/700 .. "
7/800 .. "
8/1000. "
25.50 26.- 27.-
27.50/28.~
" Nordsjøsild efter
størrelse .~ .... " 31.-/33.-- Skjæresild efter
størrelse ... " 54.-/57.-
" Tyske Superier . ... l6 63 000
" Sortierte . " 61 000
"
Prima .. " 60 000" " Kleine. . 58 000
Opslag 10. 6/i: Generalkonsulatet
Reykjavik telegraferer 5 januar: 9799 Fra Norges fiskeriagent i Tyskland;
tønder sild eksportert i desember til Dan- . Ihlen ... 50 000
"
mark. Beholdning 0yfjorddislriktet ved Johan Reusch, dat. Hamburg 5 januar
Noteringerne for tysk sild er fob.
aarsskiftet 16800 tøndet. 1923:
Forskjellige utenlandske meddelelser.
Bilbao 19 desember 1922: Sardinr fisket Vigo forrige uke 11 900 kurver,.
B~lbao 27 desember 1922: Sardin:- fisket Vigo forrige uke 1300 kurver:.
. Bilbao 5 januar 1923: Sardin:"
fisket Vigo forrige uke 596 kurver.
I uken fra 23 til 30 f. m. ankom til fiskerihavn.
Geestemiinde fiskemarked 28 fiske~ Stettin, den 2 januar 1923.
dampere med tilsammen 675534 pund Efterspørselen har her i den sidsie fersk fisk, derav 3 fra Island med tid værefmeget livlig efter skotsk sild 233 727 pund, gjennemsnitlig 77 900 og· har østen (hovedsagelig Danzig) pund og 25 fra Nordsjøen med kjøpt en hel del og da beholdningerne 441 867 pund, gjennemsnitlig 19700 her ikke er store, gjør man regning
pund. paa en god forretning fremover, for-
Efter julehelgen vår der litet liv utsat at markkurseti ikke' skui de for-
forretningen. værr'e sig yderligere.
1
°
januar 1923 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FJSKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 13- ---~ -- -,--,~---,---'-'-'---,----'-- , , - , - - - , - , -, - , - - ' , - - - -
Noteringerne er:, ' rindelse. Til begge satser kommer et handelsuts'ending O. R. Stevens om Kanadas klipfiskeksport til Kuba, da- tert Havana 12 november 1922:
1922 slosild .. kr. 28-29 pr. td. tillæg som for tiden er fastsat til 40
»vaarsild »26-27.50 pet.
, » fetsild
1 0:.-12 »38 12--,,-14 »38 '-14-16 »37
16~18 »35
Kanadas Klipfiskeksport til, Kuba.
I »Kanadas Trade and Commerce«
er indiat følgende rapport fra Kanadas
I
Statistikken over klipfiskimpo.rten .. til Havana i 1921 og 1922 er følgende :
, 18~20 »32
20~25
>, 29-30 I1 Kanada , Norge '11~ore~~~ Stat~r~_
mindre »25-26 Maaned
il-
192-1 --'I---' 1922-j 1921 Il" 1~22'Il'
1921' : 1.,g22» skjæresild .» 53~55 !I' ,Kasser '. Kass_e_r_':.,...i _K..;..a_ss_e_r~, _K_a_ss..;..~_r'~I~~_K..:...a_ss;..;..er~i---.;K_as_s_er_
MI·t gaarstelegram angaaende salt- 1
"
,1 10 0,08 2 982,,1- 1
OO~
- ':I,;'~
400,, Januar ... " . c
sildbeholdningen i Stett in er ikke gan- Februar ... : .".' I! 8 258 9850,1 2157" ,1'259;1. 1121
I ' !I
ske, rigtig. Totalkvantummet 41 854 Mars... I 7 808 6 I75,! 3032 - 5 467il' 2720, . 1 830 td ,.r. semmer, men t ' b e l Id . 10 nmgen av A '1 pn ... . I ' l 8 ~'71 2 0991i: ' 4952: 3084;: I 2016' ,2440 I norsk sild er 27674 tdr. og ikke som Mai ... I: 4 7231 1 270,: 253,2 3831 209 1 379 av mig telegrafert 20400 tdr... - Juni . . . 7 9321' 1 823
1
J '
150'; 4001 295, I den første opgave jeg fik fra Stet- Juli... 62:00; 46731 1 79'1 3710 101bl 1 210 tin var der glemt opført 7275 tdr. August ... 8 Ei051 2 7001 2 8081 1-063~1 1 1851. 1 990 1922 slosild.Efterat jeg idag har faat Sepiember... 506°1 1 625, 6830i 65131
] 1 220:2 717 tilsendt fra andre Stettiner-kommissio- Oktober ... ,... 2 0251 930,1 850: 7 597:[ 3251 409
nærer opgaver over saltsildbeholdnin- November... 4885 1 5295[ II 7.50' , gen, er jeg først blit opmerksom paa Desember ...
J,~)621
1 3'54 9
0 6 4 7 1
"1
3'~1"
2"261Iil---l'l'4:9523-~3 O~O
feilen., ,Ialt ii 80 1371 34 1 ~ .' L T
Saltsildmarkedet.
Opslag L 5/1: Fiskeriagent Reusch, Hamburg, telBgraferer 4 januar: Totalbe- holdninger saltsild, Hamburg ca. 18000 tønder, SteUin 41854, Konigsberg 11 800, derav henholdsvis norsk sild 9400, 27G74-- 1 660. Danzig ingen lageroptælling, skjøns- mæssig totalbeholdning 80-100000 tønder Danzig.
Opslag 1. 6(1: Fiskeriagent Reusch, Hamburg telegraferer 5 januar: Uketilfør- selen saltsild 870 tønder, derav GlO norsk.
Efterspørselen litt bedre, noteringerne s10- sild kroner 28-30, vaarsild 24Yz--28, skjæresild 54-57 efter størrelse .
Ovenstaaende opgave viser Kanadas er bemerkelsesvæ~~dig .. De e'f adskil- avtagende' klipfiskeksport til et natur- lige mile længere fra 'l{uba end' Ka- hg marked, som kom til de kanadiske nada og avhængig aven maanedlig eksportører som en krigsarv, og hvil- dampskibsforbindelse, som nødven- ket marked disse hadde enhver betin- diggjør større skibninger ad gangen.
gelse for at kunne beholde, men som Disse ladningers ankomst til Kuba nu er i fare for at vende tilbake til de svækkermarkedet og formiridsker va- norske firmaer paa grund av mangel rens' nettoutbringende. Fragten er paa forstaaelse fra' de kanadiske fiske- dertil 65 procent høiere end fra Kana- res side av at efterkomme de kubanske da og hver kasse er gjenstand for en fordringer. ilandbringelsesavgift, som mesteparten før sin avreise til Jamaica i novem- av den kanadiske fisk undgaar. Det ber 1921 konfererte hr. Stevens med er næsten umulig at annulere en ordre flere agenter for kanadiske fiskefirmaer til Norge, desuten er der sen post- om den begrænsede men jevne indtræn- forbindelse og telegrammer meget gen av norsk klipfisk paa det kubanske kostbarere. De norske klipfiskekspor-
Fortoldning av norsk torskerogn
marked og man indrømmet ai: der var I tørers agenter er hverken merePortugal.
konkurranee tilstede men ansaa den agressiv eller har bedre handelsfor- paa nævnte tidspunkt ikke at være far- bindeiser end de kanadiske repræsen- Legationen i Lissabon indberetler Hg, da de ,kanadiske eksportører tanter, som i almindeIighet ogsaa har til Utenriksdepartementet den 16 de~ hadde saagodtsom alle fordele. De agenturer i mel og poteter, - varer sember 1922: kanadiske eksportører har fremdeles som. distribueres i forening med klip-I tilslutning til legationens ovenan~ de samme fordele, men· markedet er i fisk.
givne beretning undlater jeg ikke for fare for at gaa over til de tidligere
I
fuldstændighets skyld at op1yse at tor- leverandører og den riuværende sti1~ »B l a c kNa p e«.
skerogn henhører under den gjæl- Hng tyder paa,· at Kanadas andel i 1 Den norske fisk er begunstiget av dende portugisiske toldtarifs 1øpe- klipfiskhande1en i . den nordlige halv- to fordele, hvorav den ene av særlig nummer 351 som omfatter: fisk ikke del av Kuba snart vil bli like forsømt betydning .. Den mindste av disse for- spesificert, saltet, presset; røket, pre- som før krigen. dele ligger i de norske eksportørers serveret etc. Minimumssatsen er esc. beredvillighet i at sende fisken i kon- 0.02 pr. kg. og generaltarifens sats Nor g e sug un sti g e v ilk a a r. signation, som for importørerne er esc~ 0.04 hvilken sidste altsaa kommer De norske eksportørers held like- en tiltrækkende maate at handle paa til anvendelse paa rogn av norsk op- overfor Kanadas gunstige beliggenhet og med paalitelige mottagere vil
14' UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 10 januar 1923
muligens salgsresultaterne vise sig til- fredsstillende. Men konsignationsfor- retninger i næsten hvilkensomhelst ekspottbranthe bidrar til at ødelægge handelen, og dette er i særdeleshet tilfældet i de spansk-amerikanske lande. Paa den anden side forlanger endel norske avskibere strengere be- talingsbetingelser end de kanadiske eksportører, og tiltrods for at den norske fisk ikke er hverken mere hold- bar, bedre pakket eller i nogen maate overlegen undtagen i utseende, be- gynder de norske eksportører at beherske markedet. Aarsaken og dens løsning er ganske 'enkel: De kana- diske avskibere har forsøkt at tvinge de kubanske importører til at kjøpe
»black nape« fisk, som disse ikke vil røre, saalænge »white nape« er at faa.
sidste aar har saadanne klager ikke den kanadiske fisk har overhaand.
forekommet. Av utseende menes den Der har været liten eller ingen rekla- kanadiske fisk at ha forbedret sig. rue for den norske fisk, heller ingen- før krigen hadde den kanadiske fisk somhelst systematisk utnyttelse av ikke det rene og friske utseende som varemerker. for sælgerne spiller konkurrerende sorter, hvilket antokes Kanadas nære beliggenhet en stor delvis at skrive sig fra det daarlige rolle. for tiden Hnder kanadisk vare salt og ogsaa paa grund av at kun bedre avsætning ilanddistrikterne, en mindre del av kanadafisken blev men da alle salg foregaar i Havana, ovnstørret. For tiden forekommer der tar landdistrikterne hvilketsomhelst ikke saadanne klager. Den eneste sort, som sendes dem.
forkastelige side er tilstedeværelsen I den østlige del av Kuba opret- av »black nape«. holdes markedet for kanadisk fisk ved
Et besøk til hvilkensomhelst bode- ga (liten kolonialforretning) er illu- strerende. Høkeren har ingensom- helst ide om oprindelsen av sin bacalao, men han er gjerne villig til at snakke om den. Han sier, at han betaler $ 13 pr. kasse, fiks kontant ved mottagelsen, og at han kjøper tilstrækkelig for tre ukers forbruk ad gangen. Intervieweren blir en smule forbauset ved denne oplysning og nævner om fisk til $ 12.50 pr. kasse.
P a k ni n g.
Den kanadiske pakning er meget god, endskjønt den mangler den nor- ske kasseemballages sirlige utseende og soliditet. Desuten er det brændte varemerke paa kasserne karakteristisk for mange norske partier, og denne identifikation er en værdifuld salgs- agent.
Ski b ni n g.
Fisk fra IVlaritime Province forsen- des fordelagtigst. Alaskafisken er gjenstand for omladning enten i San francisko eller i Seattle. Norsk fisk forsendes maanedlig via Philadelphia og den kanadiske hver uke via Boston.
Ja, men det er aleta negra - black fra g t og om kos t ni n g e r ve d nape. Intervieweren har ikke stort var e r nes i l and b r ing e Ise.
kjendskap til klipfisk,hvis han tror,
at femti cents prisforskjei vil lede til Fragten for kanadisk fisk er om- salg av »black nape«, naar »white kring 80 cent pr. 100 pund fisk, for nape«er opdrivelig. »Black nape« norsk ~mkring $ l pr: kasse og for er utvilsom god fisk, godt tilvirket, I Alask~hsk fra 90 c.ent hl ~ 1.10. Om- godt pakket og av god smak og an- kostn~nge:ne. ved tlandbnngelse belø- kommer hver uke, og importørerne per SIg hl lItt .mere end 10. cent pr.
venter undertiden med betalingen, ~asse, m~n dIsse o~kostmnger. er indtil fisken er solgt. Men, det er mkludert I den kanadIske damp~klbs
»black nape« og det er begyndelsen hagt. Varens assurance-omkostnmger og enden av det. er ubetydelig. For norsk og kanadisk fisk betales der en told av omtrentlig Kvalitet. , 60 cents pr. kasse og omkring 40
cents pr. kasse for alaskafisk.
Hvad fiskens kvalitet angaar, gjø- res der liten eller ingen forskjei .mel- lem de forskjellige sorter. Alaska- fisken er haardere og kanske litt hvitere, men endel handlende hævder, at den er for sterkt saltet og derved taper i smak. Med hensyn til hold- barhet er Alaskafisken muligens andre sorter litt overlegen, endskjønt der er ingen klager paa den kanadiske fisk i den retning. For nogen aar tilbake h(;endte det nu og da at den kanadiske fisk mygnet om sommeren, men i de
Var ens s a l g.
Norske firmaer nyter ingen fordel i denne retning.' De kanadiske agenter er aktive og agressive og er godt kjendt med den lokale handel. Paa grund av de paa Kuba etablerte kana- diske banker er betaling av varen let- tere at arrangere. United fruit Com- pany er interessert i den kanadiske fisk, som aarlig indbringer selskapet noget over $ 100 000 ifragt, saalænge
hjælp av Pickford & Black's damp- skibsrute med Halifax, men i de øvrige fem kubanske provinser er »white nape« den bestemmende varesort. Det er uheldig, at forhandlere og i særde- leshet detaljister tror,' at norsk klipfisk er av bedre kvalitet blot· fordi kun- derne viser en forkjærlighet for
»white nape«. Importører er enig i, at der er ingen berettiget grundfor at tro, at norsk fisk er overlegen av smak. Det er derfor paatagelig, at
»black nape« i kjøpernes tankegang forener Kanada med underlegen kva- litet, og at kanadisk fisk aldrig vill bli anerkjendt som prima kvalitet, førend den sorte bu~hinde blir fjernet. Hvis dette ekstraarbeide er av saadan van- skelig beskaffenhet, at der paaføres fisken flere cent pr. fisk i arbeidsom- kostninger vilde det være av interesse at vite, hvordan bukhinden fjernes fra norsk- og alaskafisk uten urimelige omkostninger.
Det forlyder, at fiskerne i alminde- lighet ikke betales med fast løn, men deler fangstutbyttet og ogsaa, at de større eksportfirmaer under sæsonen, financierer fiskerne. Med et saadant samarbeide inden klipfiskindustrien synes det mulig at kunne gjennemføre et arrangement for at bevare et mar- ked' som er værdt en million dollars pr. aar. Man bør ikke tro, at kana- disk fisk behøver at undersælge den norske, saafremt den sorte bukhinde fjernes, men den norske vare kan for- drives fra det kubanske marked paa grund av Kanadas fordelagtigere fragtsatser og beliggenhet, samtidig
SOllI Kanada-fisken vil kunne betinge bedre nettoprovenuer for de kanadiske eksportører. De lokale agenter for de kanadiske fiskeeksportører, damp- skibsselskaperne, som er interessert i at fragte fisken, samt handlende i lev- netsmidler tror dette, og disse skulde
10 januar 1923 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 15
være istand til at uttale sig herom'j Forsøksfiske efter storsild.
Allikevel gaar aar efter aar uten, at
der rettes paa dette forhold, og saa-, Hr. Andreas Furmyr med motor- vidtsom det nordlige Kuba angaar,
I
kutter »Odin« av Aalesund rappor- kan kanadiske eksportører snart regne terte den 22 desember 1922 til for- med at være helt utelukket fra dette søkskomiteen i Aalesund:marked, saafremt de fortsætter med at Med 20 storsildgarn 6 favne slag indta samme likegyldige stilling like'- og 4 favne bøiestjerter foretokes føl- overfor de kubanske kvalitetsfordrin- gende drivninger:
ger. 18-19 desember 1922: Drivning
Saltsildbeholdningerne den 31 de- sember 1922 i Hamburg, Stettin,
Danzig og Kønigsberg l/Pr.
fra kl. 5 em. til 4 fm. Garnene utsat 10 kvartmil n.n.v. av Storholmen, fangst' 1 stamp sild. Frisk sydost.
Sterk n.n.o.gaaende strøm.
19-20 desember 1922: Drivning fra kL 4 eftm. ·til kl., 2 fm. Garnene Ham b·urg.
1922 norsk slosild . " ca.
" "vaarsild~.' :",;
" skjæresild og an-
utsat 11 kvartmil n.V, til v. av Rundø 1 400 tdr. fyr, fangst 5. stamper sild og 150 sei.
7500'" Laber sydost. Strømmen satte mot dre sorter nor~~_'.'....__ 500_"
ca. 9400 tdr.
" skotsk sild . . . .. " 3 500 "
"
" matjessild" 4 500 .,'ca. 17 400 tdr.
Den 31 desember 1921 androg salt·
sildbeholdningen til ca. 25 000 tdr ..
Oyklebaaden.
Torskefisket i Sogn og Fjordane
1922.
Efter opsynschef D. Bruns beretning.
Opsynet sattes i ,virksomhet l febr.
Ste t t in.
1922 norsk vaarsild ... .
"
"
slosild .... .No:get nævneværdig fiske begyndte 15 569 tdr. først i sidiste ·halvdel av februar. . Fra
7275
771 " begyndelslen av mars maa fisket siges Gl.
1922
"
"
"
slosild .... . fetsild og Islandssild . skjæresild ..
3596
- - - -463 27674 tdr.
skotsk, tysk, hol-
landsk og svensk sild 14 180 "
41 854 tdr.
Den 31 desember 1921 androg salt- sildbeholdningen til ca. 84000 tdr., derav ca. 53 000 tdr. norsk sild.
Dan z i g.
Ingen lageroptælling men anslaar saltsildbeholdningen til 80-100 000 tdr., formodentlig hovedsagelig skotsk og engelsk sild.
Den 31 desember 1921 val' saltsild- beholdningen for det meste solgt.
Kønigsberg l;Pr,
1922 norsk sild...,. 1 660 tdr
at ha været meget gpdt hele maaneden ut. Bedst var det i· uken 18-24 mars, da man hadde en fangst av vel 11
4
million stk. torsk. Fra begyndel- sen av april begyndte fisket at ta be- tydelig av, og: ved paaskeukens be- gyndelse (9 april) var det slut over- alt.for hele fylket deltok i fisket 952 motorbaater, 670 robaater, 35 land- kjøpere, 17 kjøpefartøier-, 49 tran- damperier, 10 seilere med ferskfisk og 4'0 logifartøier med tilsammen 7537 mand!.
F.or de enkelte distrikter kan an- føres:
For B ul ,a n det, Ask voll og S u len blev fisket ganske mislykket, saavel tor silde- som f01" torskefiskets vedkommende. Her blev opfisket 5500 stk. torsk og 12000 stk. sei.
I
K
inn og Ba
tal den ,s distrikt var to['skefisket noget bedre. f.isket toregik væs1entlig paa de ytre fiske- Den 31 desember 1921 androg salt- grunder. Paa de indre fartgsUeHer ved slldbeholdningen tilca.
72 500 tdr.) Tansøen og Flokenes blev fisket nær ..derav ca. 54 000 norsk sild inklusive: mest mislykket Det opfiskede kvan-
" skotsk " ... 1 785 "
" engelsk"... 8 301 "
"tysk ,,; .... :".:..' _. _!9_~_~~_, 11 846 tdr.
statens sild. tum blev 112500 stk. torsk o!~ 58200 stk.' sei.
I
K
a l v a a g distrikt blev torske- fisket meget godt og det opfiskede kvantum blev 1 465 000 stk. torsk, som for størstedelen blev fisket i Breman- gerpoUen. I Frøisjøen ved Orundene og Minne var fisket nogenlunde, jevnt godt, men ikke rikt. Paa alle 3 Gule- fjorde i den indre del av distriktet fore- kom en kortere tid et meget godt tor- skefiske, h.ovedsageligi av hjemmefolk.Tilstrømningen av fremmede fiskere blev diqg tilslut saa stor, at fisket blev helt ødelagt Der er med god· grund klaget over ,forliiet opsyn. . De 2 op- synsbaater som stod til' opsynets dis- i)osition hadde fuld hyre paa Brem- o.ngerpollen og Bremangerhavet.Be- lægget i Kalvaag utgjorde 388 motor- baater, 99 ryk- og smaagarnsbaater,
lOlandkjøpere;12kjøpefartøier og 16 trandamperier med tilsammen 3073 mand.
I Bre man g 'e r p c Il ens distrikt var torskefisket meget rikt og ansam"' Engen av fremmede fiskere overvælb dende stor i forhold til d.e begrænsede fangstfelt. Foruten fylkets eget belæg av fiskere utgjorde tilstrømningen fra nabofylkerne Hordaland og Møre flere hundrede farkoster SOm alle skulde delta i fiske paa Bremangerpollen. Da der her ikke var tilstrækkelighavneom~
raade tok fiskerne vekselvis ophold i de omliggende distrikter, Kalvaag og Vaagsvaag,men drev sit fiske allike~
vel paa' Bremangerpollen. Fiskepar- tiet som er omsat og saltet i Breman- gerpolleIl, ca. 1 537 000 stk., kart kun regnes som en mindre del av det op~
fiskecle kvantum paa dettefangs,uelt.
I distriktet var 'stationert 156 motot~
baater, 307 ryk- og smaagarnsbaater, 5 kjøpefartøier, 6 seilere og 2 land ..
kjøpere, 7 trandamperier, 40 logifar- tøier med ialt 1600 mand. De frem- mede fiskefarkoster opankret sig ho~
vedsagelig paa Rylandspollefi.
Paa fæl I.e s h.Cl vet - vestenfor linjen melle~ Oldervæggien-Mulen - var der ikke noget særlig slort fi- ske. Derblev gjort enkelte rike fang'"
'ster, men fisket var meget ujevnt.
Forts.
norg~s utf~nsd
au
fisktprodukt~rfra
Ijanuar tU
Jl d~$~mb~r 1922og
uk~nsom
~n(ft~ 31 d~s~mb~r.-
i ret.ild 1I
Nordsja Islands-KHpfisk, Klipfi.k 1 Toldsteder Vaarsild og s~aaret Storsild sild-Brisling sild norsk Islandsk Rundfisk tdr. sild I tdr. I td tdr. tdr. kg. etc. kg. tdr. I . r. k~. I Kristiania ... 3 4647 .--159 -15185 -- Kristiansand .. 659 ---2 36 8944. -125 Egersund ... 99685 l ------- Stavanger ... 37578 1040 59 --597 400 -- Kopervik ... 43932 2 -638 56 8977 --- Haugesund 3) 3790271 7074 10 1) 3030 110 21660 1801 -- Bergen ... 203757 33780 30922 3561 1383 8276 1091485 4050 7604405 Florø ... 5242 1346 2558 1026 13 2301 225600 -- Aalesund4) .... 1112 2399 148405 --7 39767 9150696 -336865 Molde ... -1560 I 37959 -2 -69830 -- Krsitiansund . 1 247 7022 97248 --20109 11654498 -- Trondhjem .... 10 112008 64073 102 -1 117 700 -21520 Bodø ... -4365 ----442800 -248750 Svolvær ... -1 769 ---100 779 -1354824 Narvik5) ... 5169 6 --90 --- Tromsø 6) ... -165 ------145400 Hammerfest .. -2475 600 -----2300535 Vardø ... -146 ----31280 -1 272 607 Vadsø ... 570501 5 ----245 -23544 Andre7) ... 1334 45 --1891 29990 -88150 Ialt . 829 3021186 307 381885 8357 1 732 . 104921 22724233 4050 13396725 l uken . J 486 1186 1676 --2461 466235 -33650 Hærdet Hval-Sæl-BoUle-. Sild, Makrei, Makrei, Laks, Toldsteder hv~ltran tran tran nO.setran Sildetran Sild, fersk rakt saltet fersk fersk . tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. ks. kg. tgr. kg. kg. Kristiania ... 931 7790/ 322 15 641 8618 -10 4560 9192 Kristiansand .. -90 --782 -12950 342465 690 Egersund ... -----69015 ---1520 stavanger ... -78 --3238 1326 2543 4932 -26164 Kopervik. ... -----70 297 --1000 100 Haugesund 3) -6629 --3035 372 575 3167 7420 -2429 Bergen ... -966 1625 109 3772 26312 27535 11 314 135362 324426 Florø ... -----1404 1974 -82 4500 14023 Aalesund4) •••• --7291 603 1818 T5658 69408 128 -3569 Molde ... -----391 352 ---l 220 Kristiansun d .. ----1 851 63750 ---12929 Trondhjem .... -805 --1872 42597 65 4 -140599 Bodø ... --39 -60 ----- Svolvær ... ----1476 ----- Narvik 5) ... ------971 ---80 Tromsø6) •••.•. --5596 -2180 ----202 Hammerfest ..--
-l 183 ------- Vardø ... --175 ------- Vadsø ... -_. ---1 ---- Andre 7) ... 106211 9847 30 -2312 3468 150 763 14800 6104----
---------- hdt 106304 126115 16351 727 24050 66746.9 103165 37603 502 6871~43 247 l uke;;-[--=---.-466 2411 -269 472 1820 I 597
- -I
Rot· skjær l<g. 410 - ~ 400 - - 745636 - 4300 - - 44898 - - - 51150 1500 - 1047 - 849341 2050 Levende aal kg. 1 183 19338 1 807 8670 890 8304 104145 6825 193 490 - - - - - - --- - - 43238 195083 68
Hyse, Anden D.m. R.m. Brun Haa- Sei rund tarfisk Rogn tran tran Blank blank Brun kjærr. kg. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. I I I I 53605 -105 174 6682 406 110 3535 290 38 ----344 ------ ---------- ----50 24 ---28 - ---------- ---------- 3112125 791500 512566 21220 28311 4840 4762 6139 7064 - ---634 ------- 99000 17100 250 14335 18573 2509 424 3250 2266
-
---------- 273765 --10465 --46 '198 2021 - l 182530 -21 705 163 ---14 107 - ---832 ------ ---398 707 ---1050 - 33261 50 --------- 23760 20400 9850 -470 2. 150 164 236 - 78865 140 140 3300 -51 -529 61 -- 10 133 97080 1150 -191 ---130 - 7619 2834 -------- --200 10 1893 -190 892 1927 - ---------------- 4874663 1069104 549126 48231 57272 7781 6211 14253 15119 38 805756
200 -::--455-73"/-70
-216 -116-,-
40750 ------- Anden Fisk fersk fisk Hummer saltet kg. stk. i fartai ,-kg. l 69028 30 - 21253 316586 - --- .10503 . 183776 - 33732 1298 - 40974 88788 - 118317 63900 92370 68647 4388 - 471 367 216 199200 2016 280. - 15456 . -26930 820516 634 - --- 55300 -- 272 752 '-5003 12126 -959953 1200 -4939708 54042 -3860799 4093 -454468 28522 165758 21800 2099844 825654 10560231 32217 7 R9.S 400 Fisk Fiske- saltet Sildemal guano i tdr, kg. kg. 467 41300 - --- -70320 - 2 1598400 *) 588 070 ---- 32 1982100 2) 40000 64,4 766700 220930 53 150000 236800 194 907400 1272020 -73 700 214700 -163400 714700 l 772 330320 992381 -878600 - -3264770 1 618500 -100 - 53 1411 000 4380 159 -22800 2078 -- l -113300 116 3043100 295000 5571 114681 210 .S4 2.S0 non63335811 40000
Sælskind kg. - - - - - 16 629782 - 134112 - - - - - - 99953 9798 8935 4 563 883163 5667
Hermetik kg. 10241 5336 - 1629088 32714 66764 245694 639 1478 8861 9886 1462 13 5220 11 94 - 1946 - 15 - 20971 21 86266
O 2 3 6 9 1 O 2 8 5 7 3 8 36845
8 O 3 5 ,5 ::') Desuten 816500 kg. hvalguano. -1) og Shetl. sild. -2) Hvalguano. -3) 181 100 kg. hvalbenmel. -4) Desuten 415 tdr. smaasild, 383 tdr. pressetran, 338 tdr. surtran, 30 tdr. rødtran, 109900 kg. levermel, 755 tdr. stearin, 1117 tdr. grakse, -5) Desuten 950 kg. grakse. -6) Desuten 33316 kg. hvalroshuder, 50 tdr. pressetran. -7) Desnten 4214 tdr. tranfetsyre, 36~)0 tdr. hvaloljefetsyre, 782835 kg. hærdet tekn. fett (av hærdet hvalolje), 80307 kg. hærdet tekn. fett (av sildolje). 8728598 kg. margarit.
