Nytt om runer, Nr. 9 (1994)

Nytt

om runer: Meldingsblad om runeforskning Nr. 9, 1994

INNHOLD

Nytt om runer, niende årgang . . . 3

Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København . . . 4

Die Runenarbeit am Seminar fiir Deutsche Philologie (Arbeits- stelle: Germanische Altertumskunde), Gottingen . . . 13

Neue Runenfunde aus Deutschland . . . 14

Epigraphical Runes in Worcester . . . 17

More Runes at Monte Sant' Angelo . . . 18

Runepinnen fra V ibey, Island . . . 20

Arbeidet ved Runearkivet, Oslo . . . 21

Verksamheten vid Runverket, Stockholm . . . 25

Målardalens runstenar: Seminarium och databas . . . 29

"Det 6. runologmøde", København 1993 . . . 30

Das 4. Intemationale Runesymposium; The Fourth International Runic Symposium . . . 31

Databehandling av runeinnskrifter ved Historisk museum i Bergen . 32 Das Forschungsprojekt "Runendatei" am Nordischen Institut der Universitiit Kiel . . . 33

Runic Research in the U.S.A., Canada, and Australia . . . 36

Runebibliografi 1993 . . . 41

Supplement til runebibliografiene 1990-1992 . . . 56

Adressene til sentrene for runeforskning . . . 59

Nytt om runer: Meldingsblad om runeforskning ISSN: 0801-3756

Redaktør/Editor: James E. Knirk

Adresse/ Address: Nytt om runer, c/o Runearkivet IAKN, Oldsaksamlingen

Universitetet i Oslo St. Olavs gt. 29

N-0166 Oslo, Norge/Norway

3

N:ytt om runer, niende årgang

Nytt om runer kommer ut for niende gang i år, med flere sider enn noen gang før. Antall abonnenter vokser litt for hvert år, og redaktøren har inntrykk av at abonnentene stort sett er fornøyd med meldings- bladet og den utviklingen det har gjennomgått siden det først korn ut i 1986. Bladet fikk en ansiktsløfting i fjor og flere abonnenter har skre- vet positivt tilbake om bladets nye utseende.

Endringene i runebibliografiens format fra i fjor er også blitt godt mottatt og ser ikke ut til å ha forårsaket vanskeligheter for brukeme.

Arbeidet med runebibliografien er fortsatt det mest tidkrevende ved he- le Nytt om runer. Bladets femten bibliografiske konsulenter har bidratt betraktelig med opplysninger i år, og redaktøren sender dem sin beste takk. Arbeidet med den bebudede 5-årsbibliografien har dessvene stått i stampe i to år, men redaktøren håper at heftet "Runic Bibliography 1985-89" kan komme ut i 1995.

I år har redaktøren prøvd å få oversikt over runeforskningen i USA, Canada og Australia. Det syntes derfor passende å bruke et bilde av Kensington-steinen på omslaget av meldingsbladet. Dette betyr ikke at denne innskriften er blitt rehabilitert, men bare at den er det mest kjente eksemplet på en nmesteinsfmi.alskning man har funnet i USA.

Som det vil framgå av oversikten over runeforskning i USA, produse~

res det hvert år artikler, og av og til bøker, av folk som tror at Ken- sington-steinen fra 1800-tallet er et ekte dokument fra middelalderen.

Steinen har gitt navnet sitt til rubrikken "Kensingtonia" i runebiblio- grafien., der man finner bibliografiske referanser til arbeider av denne kategorien.

Nytt om runer er dessverre igjen blitt noe forsinket. Det er fortsatt meningen at meldingsbladet skal komme ut i desember hvert år, ikke i februar året etter. Redaktøren beklager forsinkelsen som i år først og fremst kan tilsktives arbeidet med publisering av

Proceedings of the Third lntematiofUll Symposium on Runes and Runic lnscriptions.

Redaktøren

Nytt om runer 9 (1994)

4

Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København

I 1993 blev der fundet en række runegenstande, både i Grønland og Danmark. De danske nyfund er mere udførligt behandlet i Arkæolo-

giske udgravninger i Danmark

1993 (1994), 259-274.

Nyfund fra Danmark i 1993

V ed de genoptagne udgravninger i NYDAM engmose, Sønderjylland, hvor det lykkedes at lokalisere bådudgravningsfelteme fra 1863, blev der i forsommeren 1993 fundet et smukt glat ØKSESKAFT af træ (æble, røn eller tjørn) med indskrift med de ældre runer på begge sider af skaftet. Arkæologeme har foreløbig dateret det til ca. 300-350. Økse- hovedet kunne ikke reddes; men hele det ret spinkle skaft er bevaret, skønt det er brækket i to stykker. Sammenlimet har det en længde på ca. 94 cm og en diameter på ca. 3 cm. De ca. l cm høje, velformede runer står nogenlunde over for hinanden, højrevendt på den ene side, venstrevendt på den anden; begge indskrifteme læses fra hovedenden.

Den højrevendte, som står 20 cm fra den, er ca 3 cm lang og læses uden vanskelighed som wagagastiR; skønt de to første runer er skadet i toppen, er kun den øverste a-bistav gået tabt. Den venstrevendte ind- skrift står langt svagere, efter konserveringen ses den dog snarest tyde- ligere, skønt et par lange brud på langs gennem indskriften og enkelte revner vinkelret ud fra dem i et par tilfælde har gjort læsningen van- skeligere. Heldigvis foretog jeg grundige mikroskopundersøgelser, før konserveringen begyndte. Indskriften måler ca. 9 cm fra første til sidste hovedstav. Der indledes med et geometrisk stregomament foran rune l , der står 16,5 cm fra hovedenden. De første runer er højest, den sidste R-rune er nu kun 7 mm høj. Læsningen af hovedparten af indskriften er sikker bortset fra et meget udvisket parti efter rune 3, og jeg translitte- rerer: alu:?(?)hg~sikijaR:aitJalataR. Efter alu og et fem-punkts skille- tegn ses en lodret hovedstav samt svage spor af en bistav til venstre fra toppen, fx l eller w. Demæst følger nederste del af en lodret stav; da toppen er forsvundet, er det tvivlsomt, om der er en (fx m, u) eller to runer, snarest wi, eller li. Den ret brede b-rune er sikker, og g (med et

Nytt om runer 9 ( 1994)

Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København 5 ret højtsiddende kryds) er overvejende sandsynligt (fremfor o). Efter den nye revnedannelse er de følgende runer vanskeligere at følge: de må snarest læses us, baseret på tilstanden før konserveringen. Der var en sikker hovedstav med svage spor af en venstrevendt bistav fra top- pen og den nederste del af en lodret stav, som jeg har opfattet som en del af en u-bistav, tæt fulgt af de øverste tre led af en snarest firedelt s-rune. Men u-runens næsten parallelt løbende hoved- og bistav gør den ret forskellig fra rune 3, og S·-runen vender modsat i forhold til læseretningen, sammenlignet med s i wagagastiR. (En læsning som lb, eventuelt Ir er dog mindre sandsynlig.)

højrevendt:

f t ^{X ~\X ~ ~} Ji Y

venstrevendt:

t11r1111:r1~ ^> 81~ri:J/\1~ t-<~<.>

På grundlag af en foreløbig opdeling alu: .•• sikijaR:ail>alataR kan vi med sikkerhed fastslå, at indskriften består af det velkendte alu samt to maskuline nominativsformer, en nomen agentis-dannelse til sik-, snarest on. sfk, sfki, dansk sig, og et to-leddet ai}>a-lataR, jf. on.

ei or

(a-st.), got. aijJs samt verbet on. ltlta snarest knyttet til betydningen 'give lyd fra sig, fremsige'. Jeg har foreløbig foreslået at læse de sva- ge runespor efter alu: som et verbum i præsens l. person indikativ, wihgu, uanset at formen bl.a. på grund af hg er problematisk, og over·- sætte: "alu. [Jeg] vier/kæmper. [Jeg] sikijaR/sig-boen ai)lalataR/ed- fremsigeren(?)."

De to nominativsformer knytter jeg appositionelt til det underforstå-, ede subjekt i l. person. Hvorvidt de skal opfattes som navn(e) eller en inkolentbetegnelse (sikijaR, jf. hoUijaR-diskussionen) og stillingsbeteg- nelse (i forbindelse med edsaflæggelse) kan diskuteres, men afhænger bLa. af sammenhængen med wagagastiR, som må være et mandsnavn, og som umiddelbart synes ristet af samme hånd. Den mest nærliggende parallel til den rituelt prægede indskrift er uden tvivl den stærkt øde- lagte indskrift på Kragehul-spydskaftet.

Nytt om runer 9 (1994)

6 Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København

Det bør (i forbindelse med alu) nævnes, at der ved udgravningeme i 1994 blev fundet en ny Nydam-pil med vistnok to venstrevendte runer la.

I RIBE blev der ved en arkæologisk undersøgelse på Sanders P-plads, Sct. Nikolajgade, fundet brudstykker af en udskåret HV ALBENSPLADE,

et "strygebræt" (Arkæologiske udgravninger i Danmark 1993 (1994), 202 (nr. 459)), i kulturlag fra yngre gemtanertid/vikingetid, som stam., mer fra markedspladsen og foreløbig er dateret til første halvdel af 800- tallet Fragmentet med mner består af to nu sammenlimede stykker, som diagonalt måler 7, 7 cm; de to brudkanter i siderne er ca. l ,5 og 3,5 cm høje, tykkelsen er godt 2 cm. Langs overkanten af den glatte flade løber et dybt indskåret krydsmønster. Runeme, der måler 2,5--3,5 cm, når fra kantdekorationen til brudkanten forneden, og har trods bmddet stort set fuld højde. Der er tom plads foran og efter indskrif- ten, som derfor må anses for at være fundstændig; læseretningen er vanskelig at bestemme, og ligeledes hvad der har vendt op og ned. Det er næppe en meningsgivende indskrift,

men forbilledet synes at have været kort- kvistruner. De er læst og her translittere- ret fra venstre mod højre med toppene op mod kantborten: k!IDms~nl>s.

I løbet af året blev der med metaldetektor fundet 6 små middelalderlige BL YSTYKKER med runer eller runelignende tegn, som blev indsendt til Nationalmuseet som danefæ. De fire af dem har været foldet tæt sam- men. To stammer fra Jylland, mens resten er fra Sjælland.

ALUNDEMAGLE-BL YSTYKKE (Sorø amt) er en lille 4 cm lang, l, 7 cm bred, 1-2 mm tyk, rektangulær plade, som var bukket to gange og klemt grundigt sammen. Den synes at være bevaret i sin helhed, men er ret ødelagt af korrosion, navnlig på de dele af pladen, som vendte indad. Også skader efter den kraftige sammenklemning og små fordyb- ninger i overfladen efter sandskom vanskeliggjorde læsningen af runer- ne, der på både A- og B-siden stod i 3 rækker uden rammestreger:

-]Qllj.!tnf:tg??on(?)o??(?)'!rph?

A-siden - ]o;pafrfs????[-

???r?~ramatoo:krist???[- Nylt om runer 9 (1994)

Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København 7 A-siden

Der mangler så meget af runeme i A-sidens øverste linje, at en sam- menhængende læsning ikke kan gives. I midterlinjen læses

pafru

^med

punkteret b-rune, ganske vist er kun den øverste bælg med punktet be- varet, der er kun svage spor af den nedre. Der er brugt binderune

tr

^og

bindrune

fs

(eller s er rettet). Det er næppe muligt at supplere til in nomine patris et

mii

^{et spiritus} sancti. I ne'Alerste linje har der uden tvivl stået

tetragrammaton

og

Christus

(eller

Krist).

B-siden består af tre linjer, som er så stærkt ødelagt, at de ikke kan læses, men noget tyder på, at der har stået en gentagelse af dele af indskriften på A- siden. I den ne-derste linje synes der at kunne skelnes et kris[-]r, og i linjen over ses b??.

HØJE TAASTRUP-BLYSTYKKET (Københavns amt) er en lille, smal strimmel, knap 4 cm lang, ca. l cm bred og 2 mm tyk. Det er fundet i en jordbunke på kirkegården i Høje Taastrup i forbindelse med repa- rationsarbejde på soklen af den middelalderlige kirkes kor. Den lille blystrimmel er konkavt tilskåret i begge ender, og vendt ved indrist- ningen af nmeme, så at indskriften begynder i samme ende på begge sider. Indskriften ser ud til at være hel, men de første runer på begge sider er ødelagt af korrosion. Det kan ikke afgøres, hvilken side der skal læses først, A-siden: + ??(?)???nesmarkusJukas+ eller B-siden:

+

?t???sius:grnmaton. Sammenhængen og de bevarede runespor gør det sandsynligt, at A-siden kan tolkes som "Johannes, Markus, Lukas"

og B-siden som "Dionysius" (i forvansket form, jf. fx Alvastra-bly- indskriften (Og 248) eller N 637 Bergen: toonesius (og tenisius)) fulgt af

grammaton.

Det er ikke muligt med sikkerhed at fastlægge, om der har stået noget foran "Dionysius", og hvordan dette navn nøjagtigt har

Nytt om runer 9 (1994)

8 Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København

været skrevet. Det er bemærkelsesværdigt, at der er brugt kortstavet s, som i Glim-indskriften, der er fundet ikke langt fra Høje Taastrup (Nytt

om runer 8 (1993), S-6).

VOKSLEV-BLYSTYKKET er fundet med metaldetektor i Vokslev sogn, øst for Nibe, Ålborg amt, sammen med fire senmiddelalderlige plader i kobberblik, beslag fra kiste, dør eller lignende. Det lille sammenklemte blystykke måler sammenfoldet l ,8 X l X 0,4 cm. Skønt enkelte runer kan identificeres - g (eller k), o (med for mange bistave) samt ron mellom kors og bomærkelignende tegn på den stregopdelte flade - er det næppe en sprogligt meningsgivende tekst. Indersiden synes at have haft samme karakter, ligeledes stregopdelt og korsprydet. Vi undlod derfor, og fordi der var en stor risiko for, at pladen

ttm

ville brække, at folde den ud. Den tjener derved som et

l'

eksempel på, hvordan disse små sammenfoldede bly-

l'

stykker er overleveret.

RANDERS~BL YPLADE er fundet med metaldetektor i opgravet jord fra 1200-1400-års lag fra en arkæologisk undersøgelse i Brødregade 25 i Randers, Østjylland. Pladen målte i sammenfoldet stand 2, 9 X 2,3 X 0,8 cm; hjømeme var foldet ind som på en konvolut. Det har været forsøgt at åbne pladen, men hvis den ikke skulle brække, kunne hjømerne kun rettes så meget op, at det blev muligt at kigge ind under dem. Der er fire tæt beskrevne linjer på ydersiden og tre på indersiden, men skrive- retningen er forvirrende. Det er vanskeligt at afgøre, om nogle af lin-- jerne er venstrevendte eller vendt op ned med enkelte stupruner. Skønt tegnene er ganske velformede og tilsyneladende professionelt skåret, og enkelte gængse runer gentages, især h, bog r, må indskriften med de mange binderunelignende tegn, som også kan glide over i ren omamen- tik, opfattes som runeefterlignende; den har formentlig tjent et magisk formål.

A··siden

Nytt om runer 9 (1994)

Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København 9 TÅRNBORG BLYSTYKKE 4, Nordvestsjælland, er fundet med metal- detektor på Tårnborggårds mark, hvor Tårnborg, byen Korsørs middel- alderlige forgænger, lå (Nytt om runer 4 (1989), 4). Det er et lille, trekantet blyafklip, hvor den ene spids er bukket ind. Den længste side måler 7,5 cm, topsiden med indbukningen ca. 2,5 cm, og de to andre sider er ca. 3,5 og 4,5 cm lange. Det ca. l mm tykke blystykke er nu brækket langs knivsporet i rune 2. Runehøjden er ca. 2 cm, og der er ingen spor af indridsninger før eller efter de tre tydelige runer:

rut>.

Tolkningen er usikker. Også en sammenfoldet, brækket blystrimmel (5,7x 1,2x0,1 cm) med minuskellignende, løst henkaste- ~r\

l

de indridsninger og flere små kors blev fundet i det sam- J

l p

me område.

Det har vist sig, at OKSBY-TAKKEN (Nytt om runer 5, 1990 (1991), 4) er en del af en klemme til kamfremstilling, jf. fx N 467 fra Trondheim.

Nyfund fra Grønland i 1993

RUNEPINDEN fra Ø 34 QORLORTUP ITINNERA, en fredet nordboruin i Narsaq kommune (Narsaq museum j.nr. Nrq 93/28) blev fundet af fåreholder Karl Kleist under grøftegravning, og en foreløbig undersø- gelse af fundstedet ved Rie Oldenburg, Narsaq museum, bragte adskil- lige velbevarede fund for dagen. Runepinden blev demæst undersøgt i København og retumeret til Grønland. Runeme står på to sider af et omhyggeligt til dannet, firesidet træstykke, der måler ca. l 0,2 X l ,2 X l ,3 cm. Noget af overfladen er flækket af den ene runeside, så kun 4 mm er bevaret af toppene på de første runer, men de sidste har den fulde runehøjde, ca. 9 mm. Også toppene på de sidste runer på den modstående side synes at være skadet lidt foroven på grund af afflis- ningen. Bortset herfra er runeme velbevarede, smukt og omhyggeligt skåret. Skilletegnene består af to (et enkelt sted fire) punkter. Jeg har valgt at kalde siden med den længste indskrift A. Indskriften er fuld- stændig, der er plads foran og efter såvel A- som B-sidens runer: A)

???kn?•??•???•g?•???knl· ·ahiPha·sank•ub• B) ••• v••••••••• ••••• v•.t'. P • • ., glr·~ra•sank•SI"es•"t .ul • • . A-siden

Nytt om runer 9 (1994)

1 O Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København

A-sidens rune 5 kan være o eller t, rune 11 r, P.

I>

eller eventuelt u eller b. Rune 13 er snarest i, rune 16 kan eventuelt være o, rune 18 er snarest o eller eventuelt t med en meget lavtsiddende bistav. Rune 20 er en binderune,

aj)

eller

01>.

Rune 21 har muligvis svage spor af en bistav eller et punkt og skal i så fald læses e eller a. Den sidste rune kan være b med kun en bælg eller eventuelt (hvis det nederste mangler)

J>.

På B-siden er det øverste af de sidste runer ødelagt. Rune 14 må læ- ses i, skønt den ikke kan følges helt ned til kanten. Rune 11 er et sik- kert i; det, der kan se ud som en k-bistav fra hovedstaven op mod ven- stre, har i mikroskopet ikke samme stregkarakter som runeme, og ligner i øvrigt heller ikke de k-runer, der findes (de har meget lange bistave).

Rune 15 er snarest et t med bistav lidt under toppen, men kan eventuelt også opfattes som a med bistav fra midten, i betragtning af, at runehøj- den er vanskelig at fastlægge, da toppen er skadet Qorlortup Itinnera- indskriften er næppe sprogligt rneningsgivende, men dele af den giver indtryk af, at der kan have ligget en latinsk tekst til grund: ora som imperativ 'bed', sank for sanctus 'hellig'(?). Fra samme sted stammer også et smukt trætrug med en enkelt ca. 5,5 cm høj fmrune (eventuelt binderune:

fu)

indskåret under bunden.

Ved arkæologiske udgravningcr sommeren 1993 i "GÅRDEN UNDER SANDET", 64V2-III-555, i den sydlige del af den norrøne Vesterbygd, blev der fundet flere genstande med runeindskrifter i boligrurnmet, rum 5, i gården, der synes at have været bebygget fra landnarnstiden om- kring 1000. Den eneste 14C-datering, som indtil videre er foretaget på materiale fra rum 5, henfører rommets sidste funktionsperiode til tiden omkring 1300. Jeg har haft lejlighed til at undersøge genstandene i København før konservering, inden de blev sendt tilbage til Grønlands national museum og arkiv.

Den ornhyggeligt tilskårne, firesidede pind, KNK 1950x964 er anta- gelig en T ÆLLEPIND, ca. 15 cm lang, tilskåret i begge ender; efter et lige forløb på ca. 13 cm bøjer den i en næsten ret vinkel og løber ud i en ca. 7 cm lang spids. På de to modstående sider er der indskåret en

Nytt om runer 9 (1994)

Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København 11 række tællemærker, som vi kender dem fx fra middelalderfund fra Ber- gen, l O på den ene side, 14/15 på den anden. Indskriften:

+ tor

^fra

kant til kant på den glattede yderside, består af et kors og en bomærke- lignende binderune, bestående af et "grønlandsk" r med en t- og to o- bistave, den øverste ganske svag. Formentlig er det et mandsnavn, kortform til en af de yndede sammensætninger med Por- (gudenavnet var næppe brugt som personnavn). Brugen af t for

l>

i for-

i•{\

lyd kan sammenlignes med torir og tana på to av rune-

1\'

korsene fra Hetj6lfsnes.

KNK 1950x 1129 er en SLEV eller lille spade, måske til smør(?), af hvalben. De ca. 2,5 cm høje runer står på håndtaget på det smukt for- arbejdede redskab, der er godt 20 cm langt, ca. 9 cm bredt og ca. l ,6 cm tykt. En lignende genstand af fyrretræ, fundet i LOdose, Vg 239A, af omtrent samme størrelse (19 cm lang), har runer på begge sider af håndtaget: dels en ejerindskrift "Helga ejer", dels "Helga". Den grønlandske indskrift, +bardr?, er næsten forsvundet på grund af slid på håndtaget. Rune l er kombineret med et kors; det er umuligt at af- gøre, om der har været en eller to bælge, men der er ikke tvivl om læs- ningen som b. Punktet på d-ronen er svagt, rune 4 er et karakteristisk

"grønlandsk" r. Skønt hele midterstykket er forsvundet på den sidste rune, er der ikke tvivl om, at der har stået a, og hele indskriften kan oversættes: "Bård ejer". Det er bemærkelsesværdigt, at d er brugt for

o.

Indskriften minder om hvalbenshåndtaget fra

t

^~

^11'

¹

Vatnahverfi, der også har kors-binderune i en lig-

11\' \

1

nende indskrift: ..:tg'Unnara+ .

KNK 1950x 1158 er en større TI LD ANNET TRÆGENST AND/bygnings- del(?). Den har en længde på ca. 69 cm og er ca. 7 cm bred og knap

5

cm tyk. Runerne er ca. 5,5 cm høje og ses som ganske fine streger i den glattede overflade. Indskriften er fuldstændig, og trods en vis usik- kerhed synes den at kunne læses som sborstol. De to s-runer er tem- melig lange og muligvis punkterede; det tilsyneladende punkt på rune l kan dog også skyldes, at den krydses af en sekundær ridse, som løber fra rune 3 over 2 til spidsen af rune l. Rune 4 er en r-rune med stor af- stand mellem bistavene, den øverste er meget svag. Læsningen af rune 6 som t er usikker, da bistaven er påfaldende kort og tilsyneladende har

Nytt om runer 9 (1994)

12 Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København

en lidt anden stregkarakter. Nederst på den sidste rune findes en lille sekundær ridse, men l er sikker. Der må foreligge en ellers ukendt sammensætning med on. stoll 'stol', som kan have flere betydninger;

Jan Ragnar Hagland har foreslået et ellers ukendt

sporlJstbll,

med svind av

o,

^hvor

^::,poror,

egentlig 'hale, yderste bagdel på fisk, slange o.

lign.' eventuelt kunne betegne fx enden af et spær. Træet kunne måske tænkes at have fastholdt en .\poror af en eller J

b A \) l .:\

¹¹

f

anden art; spærfod er måske tvivlsom, på grund ~

1j \ 1

af de meget spinkle dimensioner.

På et TRÆFRAGMENT, KNK 1950x 1201 , fin des der rester af en ind- skrift med ca. 2 cm høje runer omtrent midt på den ene langside af stykket, der måler 36X4,8X3,5 cm:-"]?:'!a:(itm·. : \

j ,

~

l l\

Punktet på rune 4 er muligvis kun en af de man-

i • 'l . 1 \\ \\

ge skader i overfladen. Tolkningen er usikker,

Ved udgravningen av "Gården under Sandet" fandtes også to gen··

stande med runelignende bomærker: en træskuffe, hvor der under bunden er indskåret et stort kryds med et kors-bomærke foroven, og fomeden et kors mellem to flade vandrette buer; desuden en grov ben- nål med et bomærke, bestående af en t>-rune med et kors foroven.

Arbejdet i øv:rigt

I forbindelse med arbejdet med nyopstillingen af vikingetidsafsnittet på Nationalmuseet er DR 410 Bornholm--amuletten, en kufisk mønt med en indridset runeindskrift på latin, blevet nylæst. I anden sammenhæng blev runeindskrifteme fra romersk jernalder undersøgt og gennemgået.

Manuskriptet vedrørende undersøgelsen af Ribe-kraniet i forbindelse med publikationen af Ribe Excavations er blevet justeret efter afslut- ningen af konservatomndersøgelser af værktøjsspor. I august afboldt jeg "Det 6. runologmøde" på Nationalmuseet (se s. 30). Meget af efteråret gik (i samarbejde med Michael Lerche Nielsen, Institut for navneforskning) med revision og ajourføring af danske runeindskrifter til "Samnordisk mntextdatabas", der er under opbygning i Uppsala.

Nytt om runer 9 (1994)

Museumsinspektør Marie Stoklund Runologisk Laboratorium

Nationalmuseet, København

Die Runenarbeit am Seminar fiir Deutsche Philologie (Arbeitsstelle: Germanische Altertumskunde), Gottingen

Forschungsarbeiten im Bereich der Runologie

13

Intensiv wurde an der Vorbereitung des Bandes Runische Schriftkultur in kontinental··skandinavischer und angelsachsischer Wechselbeziehung gearbeitet. In diesem Zusammenhang habe ich auch meinen Beitrag

"Runische und lateinische Epigraphik im siiddeutschen Ramn zur Merowingerzeit" neugestaltet und vervollståndigt.

Die Deutung der Inschrift auf der 1991 gefundenen Schnalle von Pforzen (vgl. Nytt

om

runer 8 (1993), 10 f.) wurde in Diskussion mit mehreren Runologinnen und Runologen mit einem groBeren Manu- skript abgeschlossen.

Endgi.iltig fertiggestellt wurden Beitrage zu den Fibelinschriften fiir den Katalog von Miinchen-Aubing und der Beitrag "'Fibeln mit. Runen- inschriften" zum Reallexikon der Germanischen Altertumskunde.

Die Vorbereitungen fiir ein Kolloquium "Von Thorsberg nach Schleswig. Sprache und Schriftlichkeit im Grenzgebiet im Wandel der Zeit" vom 29.9.-3.10.1994 im Wikinger Museum Haithabu in Schles-- wig wurden in Zusammenarbeit mit Edith Marold, Kiel, und Heinrich Beck, Bonn, getroffen.

Neufunde

Neufunde kamen 1993 nicht zutage.

Wegen der Bedeutung eines erst 1994 gemachten Neufundes, der be- reits am 30.9.1994 den Teilnehmerinnen und Teilnehmem des Kollo- quiums "Von Thorsberg nach Schleswig" in Schleswig von Matthias D. Schon vorgestellt werden konnte, folgt bereits in diesern Heft eine erste vorlaufige Publikation.

Prof. Dr. Klaus Di.iwel

Seminar fi.ir Deutsche Philologie der U ni versitiit Gott ingen

Nytt om runer 9 (1994)

14

Neue Runenfunde aus Deutschland

Runeninschrift auf einem 'Schemel' aus einem Bootgrab bei Wremen

A us dem Graberfeld in der Marsch bei WREMEN, Landkreis Cuxhaven (in der Nahe von Hamburg), wurde im Herbst 1994 eine Bootbestat- tung (5. Jahrhundert n. Chr.) freigelegt. Dabei kamen au6erordentlich gut erhaltene Holzgegenstande zutage, u. a. ein rechteckiges HOLZ-

BRETT. Seine Oberseite ist kerbschnittverziert, auf der U nterseite findet sich eine Jagdszene eingeschnitten: einem nach rechts laufenden Hirsch springt ein Hund ins Genick. An der einen Schmalseite des Brettes steht linkslaufig eine etwa 2 cm hohe Runeninschrift, die insgesamt 16 Zeichen umfa6t, mit einem gro6eren Zwischenraum von Rune 8 bis Rune 9:

15 10 5

Jlaksu g l a l l e mask

Es handelt sich um altere Runen mit verschiedenen Formen der a-Rune (R. 3: mit drei Seitenzweigen; R. 14: in Normalform) und auffalliger Doppelschreibung (R. 6-7: 11). Im Anfang mu6 ein Schreibfehler an- genommen werden, da es im Germanischen kein mit ks anlautendes Wort gibt. Umgekehrt gelesen ergibt sich fiir den Komplex I (R. 1-8):

skamella. Der Komplex Il beginnt ebenfalls mit einer Konsonanten- kombination, die im Anlaut eines germanischen Wortes nicht vor- kommt. Zieht man das schlie6ende a (R. 8) aus Komplex I iiber die Liicke hinweg dazu, erhalt man: (a)lguskaJli.

Fiir die sprachliche Zuordnung kann im Blick auf das Fundgebiet ein Voraltsachsisch bzw. Voraltniederdeutsch vermutet werden. Jedoch

Nytt om runer 9 (1994)

Neue Runenfundc aus Deutschland 15 mu6 bei einem transportablen Gegenstand auch mit einer Anbringung der Inschrift an einem weit vom Fundort entfemten Platz gerechnet werden. Eine erste vorlåufige Deutung fiihrt bei skamella auf 'Sche- mel'. Dam it ist der Gegenstand selbst bezeichnet worden, der an den Schmalseiten der U nterseite mit einer Randleiste zum Aufsetzen des Brettes auf den Boden versehen ist. In alten Sprachstufen gelegentlich mit dem Zusatz .. FuB-" fin det sich die Bedeutung 'Bånkchen' und 'Fu.Bbank'. Zugmnde liegt spatlateinisch

scamellum, scamellus.

Ver- einzelt wird auch

scamella

ver.æichnet, das direkt iibemommen sein konnte. Im einzelnene muB noch die Genuszuordnung geklart werden.

Es liegt also ein friih datierbares Lehnwort aus dem Lateinischen vor.

Da.B mit einer Runeninschrift der Gegenstand, auf dem die Inschrift steht, bezeichnet wird, kommt mehrfach vor.

Der Komplex Il wåre als Verbindung von

aigu-

und

skajJi

zu inter- pretieren. Filr skajJi bieten sich zwei Moglichkeiten an:

1. Imperativ zum Verbum germanisch *skajJjan 'schådigen', wie alt", runisch auf dem Wetzstein von Strøm/Straum (Krause-Jankuhn Nr. 50) belegt. In diesem Fall gehort

aigu

als Objekt dazu.

2. Ein i-stammiges Substantiv, das bereits den endungslosen Nominativ des West.germanischen zeigt. Es kann entweder als altes Nomen agentis 'Schadiger' oder als Nomen actionis 'Schadigung' (Verbalabstraktum) interpretiert werden.

Der erste Bestandteil

algu-

konnte eine westgermanische Dublette

*alg- (Name der z/R-Rune) mit grammatischem Wechsel neben ge- wohnlichem *elhrm (althochdeutsch elahho) darstellen. Schwierigkeiten bereitet der Kompositionsfugenvokal

-u,

fiir den

-a

oder

-o

zu erwruten ware. FaBt man

aigu

als Objekt zU:m Imperativ skajJi auf, mil3te es sich wohl um einen u-Stamm handeln. Die Bedeutung von

aigu

weist eher auf 'Hirsch' als auf 'Elch', vgl. u. a. die Inschrift von Pforzen (Nytt om rnner 8 (1993), 10 f.), gerade weil die zugehorige Darstellung einen Hirsch zeigt. Von den drei Deutungsmoglichkeiten: l) 'Hirsch- schadiger' (wohl as Bezeichnung des dargestellten Rundes), 2) 'Hirsch- schadigung', 3) 'Schadige den Hirsch' ist die zweite vorzuziehen, die als "Bildunterschrift" zu sehen ist.

Nytt om runer 9 (1994)

16 Neue Runenfunde aus Deutschland

Den Grabfund bearbeitet Matthias D. Schon, Bederkesa, die In- schriftendeutung wird von Edith Marold, Kiel, und Klaus Diiwel, Got-·

tingen, vorbereitet

Prof. Dr. Klaus Di.iwel

Seminar fiir Deutsche Philologie der U niversitåt Gottingen

Keramikscherbe aus Osten·onfeld

Bei der Ausgrabung des Siedlungsplatzes OSTERRONFELD (Kreis Rendsburg-EckemfOrde, Schleswig--Holstein) wurde 1977 neben zahl- reichen anderen fri.ihkaiserzeitlichen KERAMIKscherben auch eine ein- fache W ANDUNGSSCHERBE (ca. 4 X 6 cm) mit Runen geborgen. Auf ihrer Innenseite sind deutlich zwei ca. 1-1 ,2 cm hohe Zeichen ein- geritzt, die mit hoher Wahrscheinlichkeit als Runen zu deuten sind.

Auf halber Hohe zwischen den Runen befindet sich ein waagerechter Strich.

r-a

Die Scherbe gehort einer geschlossenen Fundschicht an, die ins erste Jahrhundert n. Chr. datiert ist. Die Runen selbst wurden vor dem Bren- nen der Keramik angebracht. (VerOffentlichung folgt.)

Nytt om nmer 9 ( 1994)

Prof. Dr. Edith Marold

Nordisches Institut der U niversitåt Kiel Leibnizstr. 8, D-24098 Kiel

17

EpigraphicaJ Runes in Worcester

Runic graffiti on a sherd of Samian ware dug up in excavations in Wor- cester (in the West of England) were briefly recorded in the newsletter of the County Archaoological Survey for September 1993. Bits of Samian ware are common enough from Romanised areas of England, but this re-use of a fragment by runologically-minded Anglo-Saxons is unique.

Unfortunately it is unstratified for it comes from the infill of a pit at a site fronting on Deansway in the middle of the city. The published note suggests, without citing evidence, a dating in "the 8th or 9th centuries".

The sherd was part of a dish with a raised rim. The runes are cut in two lines inside the dish, the upper within the rim, the lower on the base. Both lines are now fragmentary. The graphs, scratched in the glaze of the Samian ware, are some 6-7 mm high.

The readiest way of reading line l is

- ]suir, but that mak es no obvious sense in Old English unless it is taken as a form, with smoothing and unrounding, of OE

sweor

'father- in-law, cousin', which requires special pleading. An alternative might be -]scir, which does make sense, OE sclr 'bright, shining' or 'shire, division, diocese'; but the second letter is only marginally like c for its branch begins high up on its vertical, though not at the top. At first glance the final rune looks like r, with its bow set rather low down on its vertical. 1bis observation suggests an alternative interpretation of the graph as a bind-rune I>u, u again with a branch starting below the vertical' s top. Could o ne suggest here a reading - ]suijna, which might perhaps be a form (but what fonn?) of an OE feminine personal name in

-swiP

with u for w as in Tbornhill

m

jilsui}l, berhtsui}>e?

FThe graphs of line 2 have lost their bases, though there is no diffi- culty of identification, ---]dis. Too little of this sequence survives to make any suggestion useful or even to show what language it records.

R. L Page, Corpus Christi College, Cambridge

Nytt om runer 9 (1994)

18

More Runes at Monte Sant' Angelo

After we had circulated a preprint (1981) of our report on the run i c in- scriptions discovered at Monte Sant' Angelo by Professor Carlo Carletti (Bari), our finalized report was published in the

Analecta

of the Koninklijke Academie voor Wetenschappen van Belgie in 1983. ^l How- ever, in such a complicated and cluttered site as Monte Sant' Angelo one may always expect fresh discoveries. It is no surprise, then, that another runic inscription was found there by Professor Carletti; he oommunicated it to Professor Maria Giovanna Arcamone in 1987. She has recently commented on it, 2 but in a way that leaves a num ber of questions unanswered.

It so happens that the new inscription differs in several ways from the earlier group. Whereas the latter had been carved on the west fa-

~de of the long gallery leading to the inner sanctuary, amidst a crowd of other, nondescript pilgrims' names and marks, this latest one, which also consists of a single name, was found "sul fronte dell'attacco dell' aroo centrale della galleria B"', i.e. on the impost of pillar no. 12 (no.

11 being the "'Langobardian rulers' pillar").3 Professor Arcamone notes that its runes, though smaller than those on the fa~ade (only 10 to 13 mm high, versus 17 to 52), are fairly easy to read, which is confirmed

l Rene Derolex and Ute Schwab, "The Runic lnscriptions of Monte S.Angelo (Gargano)", Academiae Analecta = Mededelingen van de Koninklijke Academie voor Wetenschappen, Letteren en Schone Kunsten van Belgie, Klasse der Letteren, 45 ( 1983), 97-130. See also Carlo Carl ett i, "Inscrizioni mur ali", in Il samuario di S.Micheie sul Gargano dal VI al IX secolo: Contributi alla storia della Langobardia meridionale, eds. Carlo Carle!ti and Giorgio Otranto (Bari 1980), 7-179; Carlo Al- berto Mastre!li, "Le iscrizioni runiche", ibid., 318-35; Maria Giovanna Arcamone,

"Le iscrizioni runiche di Monte Sant' Angelo sul Gargano", Vetera Christianorum 18 (19tH), l~i?--72.

2 Maria Giovanna Arcamone, "Una nuova iscrizione runica di Monte Sant' Ange- lo", Vetera Christianorum 29 (1992), 40.5-lO.

3 Soo the plan of the site in Il santuario di S.Michele, eds. Carletti and Otranto (as in note l), 159, 183, 406; see Derolez and Schwab, "Tite Rurric Inscriptions" (as in note 1), 99.

Nytt om runer 9 (1994)

More Runes at Monte Sant' Angelo 19 by the photograph: there can be no doubt

~ Y\ N Vt ^r~ {

about the reading leofwini. Her lengthy \ \ /" \ \ expose of the linguistic and onomastic

features of the name must be meant for a non-specialist readership, whilst we are told nothing e.g. about the immediate environment of the inscription. Y et this may be important: one has only to call to mind the batch of English names, one in runes, the others in roman, discovered by Professor Carletti in the Cimitero di Commodilla in Rome ( ead- bald, cedua/do, diornoo, uuernoo). ⁴ lf Leofwini's name really stands all by itself, it will be difficult to determine his status, unlike that of eadrhid saxso v[ir] h[onestus], whose name (Eadred? Eadfrid?) was carved below the rulers' inscriptions on pillar no. 11 and who was pre- sumably a member of their retinue. ⁵

The date of the inscription is another point that calls for comment.

Professor Arcamone only refers to the names in

-wini

of the Great Urs- wick and Thomhill runic inscriptions (she might have added one from Lindisfarne) to date Leofwini around 700, as if the dates of the former were anything like certain; nor does she mention the dozen

wini-names

in Bede, as if these belonged to a different world. Actually the argu- ment may well be reversed: if Leofwini's visit to the sanctuary took place at about the same time as that of "Eadrhid", that would make

"early eighth century" a likely date for the new inscription. One may also query her conclusion that, since Northumbria preserves "the largest number of runic signs on Christian objects and monuments", Leofwini probably came from that part of England. On what grounds she dates the conversion of the Anglo-Saxons to A.D. 664 (p. 409) re- mains obscure.

Ute Schwab, University of Catania

Rene Derolez, Muinklaan 57, B-9000 Gent

4 Carlo Carletti, "l graffiti sull'affresco di S.Luca nei Cimitero di Commodilla:

Addenda et corrigenda", Rendiconti del/a Pontificia Accademia di Archeologia 51 (1984-85), 129-43. Cf. Nytt om runer2 (1987), 14-15.

5 Carletti, "lscrizioni murali" (as in note l), 72, no. 56; Derolez and Schwab,

"The Runic Inscriptions" (as in note l), 105, 125-30.

Nyu om runer 9 (1994)

20

Runepinnen fra Viftey, Island

Under utgravninger på Vibey, Island (ved Reykjavik), av Margret Hall- grimsd6ttir ble det i 1993 funnet et fragment av en runepinne. Funnet ble gjort i et 1100- eller 1200-talls bygningsfundament i klosteranlegget der og har identifikasjonsnummer V93-372. I samme fundament fant man også vokstavler, men de var fra en tidligere bygningsfase.

Pinnen er et dårlig bevart fragment med gamle bruddflater i begge ender. Fragmentet er nå 53 mm langt, 17 mm bredt og 7 mm tykt; det har runer på to av de brede sidene og en av de smale. Runer er gått tapt i begge ender på to av sidene, men bare i begynnelsen av den tredje;

linjene leses her under hverandre som a, b og c. Overflaten på den siste siden er fliset av, og det kan også ha vært runer der. Om skadene på runene, se tegningen. Runene på c-siden går i motsatt retning av de andre; pinnen må altså snus. Runene ser slik ut og leses som følger:

a.

~a ~

¹¹

rm : ^YJJ)

b.

,f?b\JJ?hÆi/~

c.

S;JJJL .. J

- ]ab:fer:kui:?[-

- ]???at~:ast:

(snudd)

Til tross for at runene i a-linjen er sikre, er tolkningen uviss. Muligens dreier det seg om latin: fer qui/cui, "bær/bring! den som (nom./dat.)", eventuelt med ab som feilaktig, etymologisk skrivemåte for au (auferre 'ta bort'). De fleste runene i b-linjen er usikre, og de kunne også leses -uelt»e:fu)>?-, -relre:fur?- eller -uelbe:fub?-. Det ser ut som om b-linjen ender med begynnelsen av fupark-en (muligens med rester av øverste kvist på en o i bruddkanten), mens c-linjen nok slutter med norrønt liSt 'kjærlighet'.

James E. Knirk, Runearkivet, Univ. i Oslo

Nytt om runer 9 (1994)

21

Arbeidet ved Runearkivet, Oslo

Nyfwm 1993

A 333 står på en rund, delvis til spikket KJEPP FRA KJØPMANNSGAT A I TRONDHEIM (N-201149); den er bevart i fire biter som passer sam- men. Den samlede lengden er 488 mm; kjeppen har et tverrmål på ca.

20 mm midt på, men smalner ovalt til l O x 12 og 8 X 12 mm i endene.

Funnet ble gjort under arkeologiske utgravninger og dateres arkeolo- gisk til 1175-1225/50. Det er tydelige runer ristet inn på en tiljevnet flate på bruddstykke 2 og 3. Den l 06 mm lange innskriften må deles i to; runene er ristet i motsatte retninger bort fra samme begynnelsessted.

De leses slik: la) kloba, lb) bræstotirbylari>er. Risteren av lb har hatt vanskeligheter ved kanten av det utjevnede partiet mot den nmde kjeppen; kniven har glippet og enkelte av runestavene er trukket over kanten. flere runer har derved fått "haler" som skråner mot venstre.

2~ J~ ^e trJJJIRil:N ^{R ~}

Innskriftens to deler trenger ikke henge sammen, og det ser faktisk ut til at det dreier seg om to forskjellige ristere (jf. lengde og helling på kvistene). Både som gjenstand og med hensyn til runene minner kjep- pen fra Trondheim om kjeppen fra Bergen med innskrift B 660 (trykt i Nytt om runer 6 ( 1991), 14). På kjeppen fra Bergen kommer innskrifter fra to forskjellige retninger inntil hverandre (AsbjQrg, hit besta barn og en uforståelig innskrift med runer og runeliknende tegn).

Innskrift lb kan tolkes prestdottir byr/ar

per,

"prestedatter skjenker deg". Dersom innskrift l a skal gi mening, kunne den antas å inneholde et tilnavn (eventuelt brukt som (kalle)navn), f.eks. Gloppa eller *Kloppa (jf. E. H. Linds Norsk··islandska personbinamn ... (Uppsala 1920-21 ));

et eventuelt navn kunne godt settes i forbindelse med prestedatteren siden det ellers kan virke påfallende at hun ikke blir nevnt med navn.

Jan Ragnar Hagland har publisert innskriften i "Om runer og skjen- king av øl", Spor 8.2 (1993), 34-35. Han leser kliba i la, som han

Nytt om mner 9 (1994)

22 Arbeidet ved Runearkivel, Oslo

tolker som et mulig kvinnenavn Glibbal Kleppa; han går ut fra at :rune- ne danner en sammenhengende innskrift. Delvis basert på en foreløpig mulig datering til 1300-tallet satte Hagland innskriften i forbindelse med ølskjenking; men siden byr/a også brukes i religiøs sammenheng, me- ner han nå at det må være et åpent spørsmål hva prestedatteren skjenket.

Det er rester etter noen få runer på en annen mindre og tiljevnet fla- te på bruddstykke 2, nedenfor :runene ba i la. Det står~~. som ser ut til å være del av en kort innskrift nr. 2 som delvis er blitt spikket av.

A 334 står på et KAMFRAGMENT av reinsdyrhorn fra KJØPMANNSGATA

I TRONDHEIM (N-202419). Fragmentet er endestykket av den ene skin- nen som har holdt tindplatene sammen. Det ble funnet i to deler og er nå limt sammen; det er 74 mm langt og 11-14 mm bredt og 5 mm tykt.

I skinnen har det vært fem nagler; bare en av dem er nå på plass.

Funnet ble gjort i 1993 under arkeologiske utgravninger og dateres til 1150-1225; runene ble først oppdaget under konservering av gjen- standen i 1994. De står på den flate siden som stod mot tindplatene og var således usynlige når kammen var ferdig montert; de ble ristet før hullene ble boret. Det står fire runer foran bruddet, som kan ha gått i en femte stav. Deretter kommer fire svakere rissede streker; de siste tre har en annen karakter enn :runene og er heller ikke i full høyde. Det er lite trolig at de var ment som runer. Det står sannsynligvis bæl>i??. Be- gynnelsen kunne eventuelt tolkes som bæoi 'begge', men hva det skulle

ha å gjøre med, er ikke godt Cl5T\~~

~;sit:;:t:~:~:s:~d:o:~å~-et u~)i1l __ ~J_~~~__l

A 335 er mner på et FRAGMENT AV EN GRAVPLATE fra SELJE KLOSTER

! NORDF.-JORD. Fragmentet ble funnet i mars 1937 vestenfor tårnet i Al- banus kirke og avtegnet i april samme år av Cato Enger, som utførte arkeologiske undersøkelser og restaureringsarbeider. Tegningen var lagt inn i Runearkivets mappe om N 418-419 Selje kloster I-U og duk- ket opp under arkivrevisjon i 1993. Selve fragmentet, som målte ca.

35 X 30 X 7 -l O cm, finnes sannsynligvis i steinsamlingen i klostenuine- ne på øya, men er ennå ikke funnet. Runene har vært ca. 4 cm høye, og den bevarte, ca. 13 cm lange delen av innskriften lyder: -]rl>essom:[-,

Nytt om runer 9 (1994)

Arbeidet ved Runearkivet, Oslo 23

-:-? ^pessum,

^"??? denne/dette/disse" (i da-

wrrr ^{l l}

tlv).

Dett~

^kan ha vært del av en .mnskrift om :·: ·

~~O 6 j\V · .. /:

at "(NN hgger unde)r denne (stemen ... )". ::·.

L.···

FRA NYERE TID

Et lite TRESVERD (av nøttetre, med vikingtidsfasong) med flott karve- skurd kom inn til undersøkelse og dokumentasjon i Runearkivet Sver- det kommer muligens fra LITLAND I FARSUND, VEST-AGDER, eies av en nordmann bosatt i Nederland, og er 51,3 cm langt. Hovedinnskrif- ten står på bladet, med tre 11 ,5-15 cm lange linjer delt i to av et ornert parti i midten. Runene er ca. 9 mm høye, men blir mindre, ned til 5 mm, mot spissen. Det står:

·seier"" runer·skal·du• kunne· hvis::: ·du·vil·seier·

·have··og·paa·sverdets·hefte· ::: ·dem·riste··nogle·paa·beltet ...

·nogie·paa.·beslaget···gode·::; ·trullekvad··

På motsatt side står ·gode·truliekvad··· ("gode tryllekvad") på hånd- taket og ·gledende·runer· • på knappen. Av interessante runefonner kan det nevnes: U mt>AJ avkortet hovedstav (r')), punktert U for V (f:l), punk- tert b ( [3) for p, s (!), e (

t)

og d (

1).

Teksten er en oversettelse til dansk av slutten av strofe 5 og hele strofe 6 i eddadiktet SigrdrffunwL Det er helt tydelig Finn Magnusens oversettelse i Den ældre Edda IV (Kjøbenhavn 1823) som blir gjengitt, men hans "fæste"' (sverdfeste) er av en eller annen grunn byttet ut med synonymet "hefte" (sverdhefte).

En liten ØKS FRA UKJENT STED med runer på det kunstnerisk utsmyk- kede øksehodet av stål (som måler 16x6x3 cm) kom inn til Runearki- vet til undersøkelse; øksa var blitt tilbudt Oldsaksamlingen allerede i 1902. De fire 4-2 cm lange vertikale linjer med 5 mm høye runer på skaftpartiet av øksehodet leses: gamel er ieg i mit l skæk der fo:r maa l mand Mig bænge l Paa væg • ...,. , "Gammel er jeg i mitt skjegg; der- for må man meg henge på vegg". "Ao MCDLI" står skrevet på et be-·

slag på toppen av skaftpartiet, men årstallet 1451 kan ikke være riktig, og tidlig 1800-tall ville passe bedre. Av runeforrner på dette prakt- stykket kan disse nevnes: a =

.!l

^{men n}

=

^~

,

^æ

C.f)

sammensatt av a og høyre halvpart av e (+), i med prikk over (j), urnordisk o

(50, en

gang versal M, punktert f ( f?l ) for V'

l>

for d og

n

(gresk pi?) for P.

Nytt om runer 9 (1994)

24 Arbeidet ved Runearkivet, Oslo

Fra Fåberg kom opplysninger om en SKUFF med runer som ifølge inn- skriften kommer fra RøEN, men det er foreløpig uvisst hvilken gård det er tale om. Risteren bruker

't

for æ, ~ for ø, både ~ og ~ for o,

t

^for

e, Vj for s,

l>

for d, og latinske bokstaver for årstall og for enkelte bok- staver det ikke eksisterte et eget tilsvarende nmetegn for (A for j og V for v). Det står tre linjer i et parti til venstre for håndtaket og to linjer til høyre: dese ord ere iosebh iohrumes søn

bænkens rætte eAer røen anno IM DCCCill mans naVn

Med andre ord: "Disse ordene er (=angir) benkens rette eier, mann- (en)s navn [er:] Joseph Johannessøn Røen, Anno ?MDCCCIII . ., Joseph Johannessøn Røen er ennå ikke identifisert av lokalhistorikere.

Det øvrige arbeidet

Døpefontene i Nannestad kirke (med N 28) i Hedmark og i Kareby kyrka i Bohuslån ble undersøkt og dokumentert; informasjonsark på norsk og engelsk ble laget om Nannestad-fonten kort tid før kirken fei- ret sitt 850-årsjubileum. Opplysningsskilt ble laget til N 68 Dynna- steimm og N 61-62 Alstad-steinen, som er utstilt i Historisk museum i Oslo; N 184 Galteland-steinen ble rekonstruert fra tegninger og gjen- oppbygd fra dens sju fragmenter til den nye vikingtidsutstillingen i museet. En etterlikning av N 564 i Høre stavkirke ble laget til utstilling i klokkestøpulen ved kirken. Et forslag til runetekst på OL-medaljene ble laget, men denne ideen ble ikke realisert.

Terje Spurkland forsvarte sin runologiske doktoravhandling 20.

mars 1993, med flere utenlandske nmeforskere til stede. Samme helg ble det i Oslo holdt et toc,dagers forberedende møte om en ISO-standard til tegnekode for digital behandling av runer (jf. s. 28).

Det nasjonale Dokumentasjonsprosjektet for overføring av universi- tetenes samlinger over språk og kultur til data kom i gang for Rune··

arkivets del i 1993. En fyldig rappmt om prosjektet vil komme ut i Nytt om runer l O (1995). BLa. gjøres

Norges

innskrifter

meli

de yngre runer datamaskinelt tilgjengelig.

James E. Knirk

Runearkivet, Universitetet i Oslo

Nytt om runer 9 (1994)

25

Verksamheten vid Runverket, Stockholm

Nyfynd 1993

Under 1993 har Runverket registrerat och undersokt tre tidigare okånda runstenar, tre runstensfragment och ett fragment av en blyamulett samt registrerat och preliminårt undersokt en runrist.:1d bronsamulett.

I oktober fick Runverket uppgifter om en tidigare icke registrerad run- ristning i ett jordfast stenblock i parken till folkhogskolan i MARKA- RYD I SMÅLAND. Runorna på den 90 cm hoga och 70 cm breda rist- ningsytan år ristade i ett u-fonnat band med oppningen nedåt. De 9-·12 cm hoga runoma ar huggna med smala skarpa linjer. Inskriften lyder:

rui • risti : runum : iftiR : bastain : brut>ur, "Roe ristade med runor efter Håsten, (sin) broder". Uttrycket

rista runum

ar unikt - och an- miirkningsvart. Konstruktionen med dativ år for ovrigt endast kand i ut- trycket

rMa rnnum

från några få runinskrifter.

I juli och augusti hittades tre nmstensfragment vid SORBY GÅRD I RUN- TUNA SOCKEN, SODERMANLAND.

Ett av fragmenten visade sig vara en del av runstenen So 155. Ste- nen år avbildad i Bautil, dår den har nr 802, men var fOrsvunnen, nar fåltarbetet infOr publiceringen av Sodennanlands runinskrifter inleddes på 1890-talet. 1959 påtraffades stenens topp, som inte finns med på av- bildningen i Bautil, i en å.kerholme nara gården. Det nu funna fragmen- tet utgor delar av stenens vanstra sida med inskriftens oorjan och slut.

Fortfarande saknas emellertid en del av stenens nedre vanstra del och hoger sida. Med hjalp av Bautils avbildning kan inskriften rekonstrue·, ras på foljande satt: [b1·]yniult'r [skiu • auk] ammtr [ • rais]tu at ulf faiJur sin a uk : ans??? [-] ahngautr [-] ebs sn[ialiR : tr]ikiaR, dvs

"Brynjulv, ... och Anund reste (stenen) efter Ulv, sin fader, och ...

Almgot ... raska man."

Under sokandet efter fl er fragment av So 155 hittades i stål let tv å fragment av den runsten vars topp hittades vid SORBY våren 1960. På fragmenten fanns rester av ett tiotal ru nor, av vil ka endast få kommer att kunna typbeståmmas. Granskningen kommer att ske i morkerbelys-

Nytt om runer 9 (1994)

26 Verksamhetcn vid Runverket, Stockholm

ning nar fragmenten har satts ihop och deras passning med varandra faststiil.lts. Resultatet av granskningen redovisas i nasta nummer av Nytt om runer.

Vid arkeologiska utgravningar under sommaren 1993 vid ALSNOHUS I ADELSO SOCKEN, UPPLAND, gjordes ett fynd av en liten bronsamulett (60x 14 mm). Den låg i ett omrort lager med terrasskonstruktioner ca 3 meter framfor runblocket U 11. Amuletten var ristad på båda sidor med ca 6 mm hoga runor och runliknande tecken (se den preliminåra avbildningen). Den togs om hand for konservering och har annu inte detaljgranskats av Runverket.

Sida a.

:l/l;)'rl\

1 /A

r

f (

~ ~ ){< ~"*'

Sida b.

~ r ^{k A}

^v'

^{q t 4 h ~}

^l

^{~ K}

t~%< ~ '* ^~ )

Vid arkeologiska undersokningar i KVARTERET DISA I UPPSALA på- traffades sommaren 1993 ett fragment av en blyamulett (20x 12 mm).

Det fanns ristning bara på den ena sidan. Dar står runor i två rader, på

en ena -]ussanctu[- ([?spirit]us sanctus), och på ~

den andra -]?lfaeto (alfa et o). Blecket ar efter · fyndomstandigheterna preliminart daterat till 1200- \

1

1400-tal.

V id en arkeologisk undersokning av en medeltida gårdsanlaggning (RAÅ fornlamningsnummer 595) på fastigheten Stommen på SKRAM- LES UDDE I GUNNARSKOGS SOCKEN I V ÅRMLAND, 2,5 mil nordvast om Arvika, påtraffades en runristad sten liggande som syllsten i sodra delen av en medeltida husgrund. Stenen mater 120X 120 cm, tjocklek 50 cm. Materialet ar finkornig grå gnejs med utpraglad parallellskikt- ning och med centimeterbreda grovre granitoida inslag. Ristningsytan

Nytt om nmer 9 (1994)

Verksamheten vid Runverket, Stockholm 27 år delvis kraftigt vittrad, vilket har givit en fOrgrovad yta, dar kvarts- komen står kvar, medan glimmem (biotiten) har fallit bort och lårnnat gropar. Dessutom finns skador i form av sprickor? de allvadigaste nedanfor inskriftens forsta del i utkanten av blocket.

Runverkets granskning visade att runinskriften bestod av ett femton- tal 8-10 cm hoga runor av urnordisk typ ristade i ett rakt inskriftsband, som loper från hoger till vanster. Runorna i inskriften forsta del var så vittrade att de in te kunde lasas med såkerhet. Av inskriftens senare del kunde runorna farlj.aio låsas (se avritningen). For att undvika en riska··

bel transport kommer runstenen att tas in i låmplig lokal i Gunnarskog fOr rengoring, en mer ingående runologisk och konserveringsteknisk undersakning samt erforderlig konservering.

Senare delen av inskriften ) ( \

q r ^{f\ q ~}

I samband med en arkeologisk utredning infor en pla- nerad flygplats mellan Linkoping och Norrkoping i OSTERC'.JbTLAND påtraffades hosten 1993 en runsten på LUNNEBJORKES ÅGOR I SKÅRKINDS SOCKEN. Vid fyndtillfållet låg runstenen med ristningsytan vand uppåt och var till stor del tåckt av lavar och mossa.

Runstenen påtråffades i sekundarlåge men har sanno- likt varit rest i nårheten och intill den aldre vag som ånnu kan iakttagas. Runstenen står nu rest omedelbart norr om dcnna.

Materialet i stenen år mycket grovkornigt och lin- jerna i ristningen år mycket grunt huggna och på vissa stallen inte ens synliga. Inskriften lyder: uistain rsti

??a IJ?s? : aftiR biurn : bruJ>ur : sin, "Visten reste denna sten(?) efter Bjorn, sin broder".

Det lopande arbetet vid Runverket

I fråga om fåltarbete har ett femtiotal runstenar rengjorts, lagats och målats. Å ven detta år har hundratals av Riksantikvarieambetet kontrak-

Nytt om runer 9 (1994)

28 Verksamheten vid Runverket, Stockholm

terade runstensfaddrar varit till stor hjalp med att klippa gras och sly och utova tillsyn over omkring ett tusen runmonument.

lnom serieverket Sveriges runinskrifter fortgår arbetet med de opub-- licerade inskriftema på norra Gotland och i Hålsingland liksom med nyutgåvor av inskriftema på C>Iand och i Ostergotland.

Ett arbete att med ekonomiskt stod från det Nordiska ministerrådet arbeta fram en standardiserad intemationell teckenkod ("ISO l 0646- standard"') fOr digital hantering av runtecken har påoorjats med del- tagande från Danmark, Norge, Sverige, England och Tyskland.

Under året påoorjades också planeringen av en utstållning om me- deltida nmor i Norden i Medeltidsmuseet i Stockholm jamte en bok om detta funne i anslutning till utstiillningen (se nedan).

A vdelningsdirektor Helmer Gustavson Runverket vid Riksantikvarieåmbetet

Runmiirkt - från brev till klotter

I Norden anvånde man runor under hela medeltiden -- på vissa håll ånnu långre. Inskriftema från denna tid ger en mångsidig bild av vardagslivet. Fram till den 8 januari 1996 visas drygt l 00 inskrifter på aUt från små tråpinnar till stora dopfuntar från hela Norden i utstållningen "Runmarkt ·- från brev till klotter" på Stockholms medeltidsmuseum, Stromparterren, Norrbro. (Museet ar stångt på mån.dagar.)

l anslutning till utstållningen har en rikt illustrerad bok, Runmiirkt - från brev til/ klotter, utgivits. Dar har nordiska runologer fOrfattat 16 artiklar, som utifrån runinskrifterna behandlar allt från handel och krogbråk i Bergen till fromma bOner i gotlandska kyrkor. Boken kan bestållas från Stockholms medeltidsmuseum, S-100 12 Stockholm. Priset år 260 SEK plus porto.

Nytt om runer 9 (1994)

29 Malardalens runstenar: Seminarium och databas

Den 1-2 april 1993 holls ett seminarium med titeln "Millardalens run- stenar" vid Institutionen for arkeologi i Gustavianum, Uppsala univer- sitet med ett 25-tal deltagare. På programmet stod foljande punkter:

Anne-Sofie Graslund: "Runstenar- om ornamentik och datering"

Mats G. Larsson: "Runstenar, agogranser och tingsplatser"

Lars Wilson: "Runstenar och kyrkor"

Lena Peterson infonnerade om "samnordisk runtextdatabas"

Erik Lindblad infonnerade om runstensdatabasen MÅLSTEN

Britt-Mari Nasstrom forelaste om "Barnets ratt till liv enligt for"·

kristna och medeltida kållor" på Juridiska institutionen

Frands Herschend: "Religiosa vågrorelser - om bOner på runstenar"

Rune Palm: "Runinskrifter i sandsten"

Bi bi Sawyer: "De goda mrumiskorna i vikingatidens Skandinavien"

MÅLSTEN.DBF år en dBASE IV-databas. Den innehåller information om runstenar i landskapen Sonnland, Uppland och Vastmanland. Data- basen har tillkommit inom det av Berit Wallenbergs Stiftelse finan- sierade projektet "Mhlardalens nmstenar". Anne-Sofie Graslund och Frands Herschend vid Institutionen fOr arkeologi i Uppsala har varit projektledare. Databasens syfte ar att skapa oversikt, framst genom att gora det mojligt att overblicka inskrifternas kronologi och korologi.

Den får inte anvandas okritiskt, och det ar meningen att uppdatera den.

Variablema ar: RNR (dvs referens till

Sveriges

runinskr~fter, eller supplerande referenser), ORT (namnet på den socken, stad eller tåtort vartill texten horde då den forst blev kand), GÅRD (namnet på den aga vartill texten hor), X_KOOR och Y _KOOR (meterkoordinater i Rikets nat), DATERING (som år resultatet av flera systematiska genomgångar av det avfotograferade eller avritade materialet), PLACERing (textens ursprungliga placering, vid kyrka/gård/brolagen osv), TEXT (från filen NORMTEXT i databasen skapad av projektet "De vikingatida nmin- skrifternas kronologi").

Anne-Sofie Graslund, Institutionen for arkeologi, Gustavianum, S-753 l O Uppsala

Nytt om runer 9 (1994)

30

"Det 6. runologmøde", København 1993

Det 6. årlige runologmøde blev atboldt 23.~25. august 1993 på Natio- nalmuseet i København, med 18 deltagere fra Norge, Sverige, Eng- land, Tyskland og Danmark. Hovedformålet var at undersøge og drøfte konkrete runeindskrifter, som findes på Nationalmuseet, dels de grøn- landske fra nordbotiden, dels de urnordiske indskrifter på løsgenstande, inklusiv et udvalg af runebrakteater. Translitteration (og oversættelse) af indskrifteme var sendt til deltagerne i forvejen sammen med min oversigt over det grønlandske materiale (i korrektur) fra Proceedings of the Eleventh Viking Congress. I tilslutning til min korte indledning redegjorde Jette Arneborg for de seneste udgravninger i Grønland.

Programmet var næsten for tætpakket i forhold til den knappe tid.

Det kneb med tid til diskussion af læsninger og tolkninger, men mødet førte til flere nye resultater. Der blev dog også lejlighed til en kort rundgang i "Det nye Nationalmuseum" med særlig henblik på rune- genstandene -- specielt nyopstillingen af vikingetidsrunestenene i Rune- hallen. En eftermiddag var sat af til en ekskursion til overgangsind- skrifteme: Høje Taastrup-stenen i Hedehusene, Flemløse-stenene l og 2 og Sønderby-stenen i slotsparken ved Jægerspris, samt den urnordis- ke (norske) Stenstad-sten, som indgår i 1700-talsmonumentet Juliane- høj. Den sidste formiddag blev anvendt til forelæggelse af de seneste fund og drøftelse af nye projekter og udgivelsesproblemer.

Takket være beredvillig hjælp fra Oldtid og Middelalder Avdelingen på Nationalmuseet blev mnegenstandene rettidigt hentet frem fra ud- stilling og magasiner, og en student, Mads Mordhorst, assisterede med det praktiske atTangement. En særlig tak skylder jeg Michael Lerche Nielsen, Ph.D.-stipendiat fra Institut for navneforskning, som på frivil- lig basis var guide på ekskursionen og til stor hjælp i det hele taget.

Takket være Rigsantikvarens dispositionsbevilling fik vi en bus til ekskursionen og en let frokost (sammen med Rigsantikvaren) i museets restaurant.

Nytt om runer 9 (1994)

Marie Stoklund

Nationalmuseet, København