mark~dsb~r~tning~r m. O.

St aargang Onsdag 3 april 1918

norsk~ fisk~ri~r.

Sildefisket paa Vestkysten.

Uken 24-30 mars. I sidste uke blev der optat i Søndre Bergenhus amt 2000 maal garnsild og 50000 maal notsild og i Stavan- SKREIFISKERIERNE gav ogsaa ger amt 1000 maal garn- og 2500

i sidste uke et ringe utbytte. maal notsild. I Nordre Bergenhus Den samlede ukefangst blev kun 1,8 blev kun opfisket 100 maal sætte- mill. stk. . mot 2,5 i 1917, 5~ 9 i 1916, I garnssild.

6,5 ¹ 1915 og 7,6 mill. i 1914 i til- Det samlede parti vestkystsild stiller svarende uker. sig iaar sammenlignet med ifjor saa-

Lofotfisket varsmaat ogsaa i sidste ledes:

uke og ukefangsten blev kun 1,1 mill.

stk. mot 1,1 ifjor, 1,4 i 1916, 1,9 i 1915, 0,8 i 1914 og 2,8 mill~ i 1913.

Totalkvantumet for Lofoten er iaar

1918 ^I maal

1917 maal

4,3 milL stk. -mot 6,7 i 1917, 10,7 i Total... 1 220490 1 306809 1916 og 17,1 i 1915. Baatantallet Herav garnsild ... 522992 687175 er gaat tilbake med vel 300 baater notsild ... 697 498 619634 i sidste uke, saa der ved ukens slut- Fisket i S. distrikt.. 1122000 1085000 ning var tilstede 5264 baater mot ifjor Do. i N. Bergenhus 98 490 221 809 5900 og i 1916 5708 baater. Der Total saltning ... 1009175 1195809 er stationert i Vestlofoten 2988 (ifjor I 1916 var til samme tid opfisket 1697) og i Værøy og Røst 405 baa- 900585 maal mot i 1915 649676, i ter (ifjor 2085). 1914 631000 og i 1913 780500 maal

Forøvrig var skreifisket ualmindelig vaarsild.

smaat; i Romsdals amt er partiet kun V ærdien av aarets vestkystsildfiske 1 822000 stk. mot 4 387 000 i 1917, er beregnet tHea. 25 600000 kroner 8540000 i 1916, 11 540000 i 1915 mot 26831 500 kroner ifjor og ca.

og 17700000 stk. i 1914. I Nor- 36250000 kroner i 1916.

dre Bergenhus er totalfangsten iaar Sto r s i l d fis k eter avsluttet med 1 741 000 stk. mot 2678000 i 1917, en samlet fangst av 423882 maal, 4410000 i 1916, 5087000 i 1915 hvorav saltet 403239 maal.

og 4584000 stk. i 1914. Av 0stlandssild blev i sidste Det samlede skreikvanturn stiller uke opfisket 321 maal og den sam- sig iaar sammenlignet med de to lede fangst er 7987 maal, hvorav 5000 foregaaende aar saaledes: saltet.

11918 11917 1 1916 I

Total mill. stk. ... 10.0 16.7 32.2 Hængt " "... 1.6 0.6 2.5 Saltet" "... 7.4 15.7 26.7 Damptran hl. ... 10 192 24964 38 899 Lever "... 1 682 2550 3712 Rogn "... 13490 26753 56691 Prisen var i Lofoten for fisken

20~30 øre pr. kg., for leveren 80- 115 øre og for rognen 15-30 øre pL liter.

Veiret. Meteorologiske observato-

ri um beretter:

Sydkysten hadde de første 2-3 dage frisk vestlig til nordlig vind, derpaa friske sydlige vinde, som fre- dag. og lørdag gik om paa øst og NO og blev svakere.

Paa Vestkysten hadde man sterk kuling av NV søndag og mandag samt torsdag og fredag, ellers laber SO.

~I -

Nr .. 14

Nordlandskysten har hat laber øst- lig vind indtil torsdag, da der ind- traadte sterk kuling av vest; lørdag igjen østenvind. I Lofoten storm av SV onsdag og torsdag, meget sterk kuling av vest og NV fredag.

Finmarkskysten hadde de første 2-3 dage friske nordlige vinde, se- nere sydlige, sterk kuling torsdag og fredag.

B~r~tning~r

•

Skreifisket.

Opsynsbetjenten i Halten beretter for uken 15-22 mars 1918.

Tilstede 67 garnbaater med 291 mand, 2 linebaater med 11 mand, 4 snørebaater med 10 mand, tilsammen 73 baater med 312 mand, 18 kjøpefartøier, 3 logifartøier, 1landkjøper.

5 hele sjøveirsdage.

Ukens parti: Fisk 2000, rogn 4 hl., lever 5 hl.

Levet-partiet anvendt til dampning av medicintran, hvorav utvundet 2 hl.

Priser: Fisk pr. 100, rund 140-155 kroner, sløiet kr. 0.40, pr. kg., rogn 20-30 kr. pr. hl., lever 70 kr. pr. hl, hoder 2 kr. pr. 100.

Ialt: Fisk 76000 stk., rogn 126, damp- medicintran 45 hl. Lever til anden tran 92 hl.

Fisket nærmer sig avslutning.

Opsynsbetjenten i Halten beretter 29 mars 1918.

Efter de av Høvedsmændene til merke- protokollen avgivne opgaver, viser Halten- fisket følgende resultat:

Skrei 89 000 stk. = 249 200 kg., rogn 172 hl., lever 256 hl., medicintran 46 hl. Lever til overs til anden tran 149 hl.

Opsynet hævet.

Storsildfisket.

Opsynsbetjenten i Halten beretter 29 mars 1918.

Halten-Sulen 15-22 mars: Indbragt til distriktet 290 maal, pris 30. Alt saltet.

_ Ialt: 24268 maal, saltet handelsvare 38 030 tønder.

For Halten og Sauø er bedriften fra 20 ds.

indstillet, men fortsætter i Sulen aven del motorbaater. Det er nemlig ved Sulen det anførte ukeparti i alt væsentlig er indbragt.

Storm av vest, landligge. . Fetsildfisket.

Politimesteren i Namsos beretter 30/3 1918.

Om sildefisket Nærøy pr. idag meldes ootat 100 maal notsild. Herav saltet handelsvare 30 tønder 4-6 streks. Smaasild 40 maal til agn 20 maal. Resten stængt tapt. '

- j ---~- 1",_

92 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 april 1918

td~gramm~rl .ostlandsfisket.

. Opslag 17: Østlandsfisket hadde en uke- fangst av 321 maal sild, hvorav til Fredriks- værn 225. Kristiansand 51 og til Lyngør 18 maal.

Vesii<ystfi sket.

Opslag 19. Haugesund 30/3: I forløpne uke optat i Søndre Bergenhus 2000 maal garn- og 50000 maal notsild samt 25000 sei, i Stavanger 1000 maal garn- og 2500 maal not- sild samt 25 000 torsk og 40 000 seL Silden mestendels saltet, fisken helst til hjemme-

forbruk. Buvik.

Opslag 22. Moldøen 27/3: Fra Selje meldes idag at sildefisket som igaarnat paa- gik ved Borgundholmerne idag er omtrent slut.

Opsynsehefen.

Opslag 22. Moldøen 31/3: Sildefisket er nu avsluttet. Kun i Selje har denne uke forekommet nogen fangst paa natsæt, ialt 100 maal sild. Totalkvantumet for amtet blir derved øket til 98490 maal.

Opsynsehefen.

Skreifisket.

Opslag 24. Aalesund 29/3: I torskefisket deltar indeu Romsdals amt 17 dampskibe, 1399 dækkede motorbaater, 118 aapne motor- baater, 860 aapne baater med 10 420 mand, fangsterne har ogsaa i de sidste dage været svært ujevne og idet hele tat smaa. Fra Søndmør opgives sidste dage garn 50-400, line 20-10. Romsdal garn 100-400, over- staaende garn optil 800. Søndmør litt bedre paa 3 nætters garn, 100-900 dampskibe optil 2000 paa 5 nætters garn, line 40-400, paa rykk yderst smaat over hele linjen. I Bor- gundfjorden har det de sidste dage været særdeles daarlig 4--25, mange av deltagerne der har sluttet. Paa Lestabokten noksaa stor deltagelse, men fangsten ogsaa der yderst liten. Veiret har ogsaa denne uke været hindrende, især i de nordligste vær.

Opsynsehefen.

Opslag 24. Aalesund 30/3: Fiskepartiet for hele Romsdals amt 1 822 000 stk. skrei, rogn 3421 hl., medicintran 1864 hl. og lever opsat til andre trausorter 126 liter. Herav opfisket paa Nordmør 290 000 stk. skrei, 608 hl. rogn og 334 hl. medicintran, i Romsdals- værene 47000 stk. skrei, 99 hl. rogn og 65 hl. medicintran. Paa Søndmør 1 485 000 stk.

skrei, 2714 hl. rogn og 1464 hl. medicintran.

Veiret har ogsaa i sidste uke været til hinder for bedriften, saaledes er en hel del av torske- garnredskaperne blit overstaat. Kun for- holdsvis faa har i sidste uke drevet linefiske, Fangsterne har ogsaa været smaa fra 100- 400. Paa garn har fangsterne for Aalesund og Søndre Søndmør været fra 40 opover til 900 enkelt dampskib optil 1600. Paa rykk yderst smaat og kun faa som deltar. Paa Lestabogta smaa fangster fra 30-100, enkelt- vis optil 500, i Borgundfjorden har fisket idag forbedret sig idet der idag kom tillands fangster paa fra 30-150 pr. smaabaat, tran- proeenten er nedadgaaende, igjennemsnit 44 pet. for garnfisk, 42 pet. for !inefisk, rund- fiskpris pr. stk. 1.40-1.20, leverpris 80-100.

Opsynsehefen.

Opslag 25. Moldøen 27/3: Fra Raudeberg:

Lørdag garnbaater 25-700, mandag 35-600, tirsdag 10-800. Leverholdighet 350, rogn- holdighet 800, fettproeent 45, fiskevegt 300.

Rundfiskpris 100-110, leverpris 80-90. Van- lig belæg. Selje: Intet nævneværdig fiske undtagen Skaarafjorden i Selje, dersteds igaar og idag 20-150, rognholdighet 1000-1200, leverholdighet 400-450, fettproeent 45, priser:

~undfisk 125, lever 95, rogn 20; 10 opkjøpere,

80 robaater, 67 motorbaater, ellers vanlig belæg. Kinn: Lørdag garnbaater, Rekstad- grunden, Vest Kinn og Skaaregrunden 40- 600, mandag 2 nætters garn 38-600, tirsdag Rekstadgrunden 300-800, fordetmeste sei.

Batalden og Skaaregrunden 30-150, lever- holdighet torsk 370-400, sei 900-1000, rognholdighet torsl{ 1000-1200, fiskevegt 270-320, priser:rundfisk torsk 100-110, sei 50, lever 80-90, rogn ukjendt. Tilstede 50 motorbaater, 9 ⁱ robaater, 8 landkjøpere, 2 trandampeFier, tilsammen 300 mand.

Fra Kalvaag: Garnfisket lørdag, mandag og tirsdag Føysjøen, Frøyskjærene 70-200, 40-150, 30--100. Bremangerhavet 2-3 næt- ters garn 200-680,. 100-400, 200-800 rykk- baater. Frøysjøen 5-60, leverholdighet 330 -360, rognholdighet 800-1000, fettproeent 44-48, fiskevegt 300- 320, priser: Rundfisk 125-127, lever 90, deltagelse mindre, idet fremmede fiskere reiser hjem til paaske.

Bremangerpoll : Paa feltet Grotler-Reinen tirsdag motorbaater 100-500, smaagarnsbaa- ter 6-100, idag mere ujevnt. Bremanger- havet helst smaat, leverholdighet 300-360, rognholdighet 500~ 1000, fettproeent 45-50, priser: fisk 35-40 øre pr. kg. flekket, lever- pris 75, vanlig deltagelse.

Fra Vaagsvaag: Garnbaater igaar Breman- gerhavet 400-900 paa trenæts garn. Paa Kvalheimsviken og utfor Hesten mandag og tirsdag 150-500, smaagarnsbaater Torskanger- poll 30-150. Paa Bortne-Vingene yderst smaat denne uke. Rognholdighet 600-1000, leverholdighet ^300~350, fettprocent 45-48, fiskevegt 270-315. Priser: Rundfisk 110, lever 90. Smaabaatfiskere fra indre distrikt hjemreist til paaske, ellers vanlig deltagelse.

Opsynsehefen.

Opslag 25. Moldøen 30/3: Vaagsvaag:

Ukefangst 110000 torsk, hvorav 1000 til hjem- meforbruk, 161 hL damptran, 138 hl. rogn.

Garnbaater idag Torskangerpoll, Kvalheims- vik 200-600. Totalkvantum 678600 torsk, hvorav hjemmeforbruk 17200, hermetik 2200, resten tilvirket klipfisk, 1046 hl. rogn, hvorav 40 hl. til hermetik, resten saltet, 849 hl.

damptran. Leganger, Drage, Skaarafjorden i Selje tilsammen ukefangst 61500 torsk og sei, herav 10000 sei, 42 hl. damptran, endel lever sat og 70 •. hl. rogn. Totalkvantum 271800 torsk, 10000 sei, 381 hl. damptran, 354 hl. rogn. Fisk og rogn saltet. Brem- angelpoll : Ukefangst 51000 torsk, 85 hl.

damptran, 80 hl. rogn. Totalkvantum 300400 torsk, hvorav til hjemmeforbruk og torvhandel 25000, 439 hl. damptran, 481 hl. rogn, fisk og lever saltet. Kalvaag: Uarnbaater onsdag Frøy- sjøen, Frøyskjærerye 70-200. Bremanger- havet optil 300. LJkefangst 38400, hvorav til hjemmeforbruk 2000, 40 hl. rogn, 72 hl. damp- tran. Totalkvantum 243750 torsk, hvorav 6500 til hjemmeforbruk, resten tilvirket klip- fisk, 331 hl. rogn saltet, 331¹/z hl. damptran.

Raudeberg: Onsdag garnbaater 10-500.

Ukefangst 35800 torsk, 35 hl. damptran, 207750 torsk, tilvirket klipfisk, 191 hl. rogn saltet, 237 hl. damptran. Kinn: Mangler efterretning for denne uke. Totalkvantum i am- tet: 1 741 709 torsk, hvorav 49900 til hjem- meforbruk og torvhandel, 2200 til hermetik- fabrik, resten tilvirket klipfisk, 20739 sei saltet, 2 448 hl. rogn, hvorav til hermetik- fabtik 40 hl., 2237¹/2 hl. damptran 95¹/z hl.

lever. Opsynsehefen.

Opslag 25. Moldøen 1/4. Fra Kinn mel- des: Onsdag 27 fm. paa garn Batalden 15- 60, Kinn-Rekstadgrunden 450-850 for det meste sei. Ukekvantumet 30 676 torsk, 9973 sei, 26 hl. rogn, 16 hl. lever, 20 hl. damp- tran, 15 hl. bruntran. Av fisken 4000 til hjemmeforbruk, resten saltet, totalkvantum amtet til 30/3 1 772 384 torsk, 30 676 sei, hvorav til hjemmeforbruk 53900, 2468 hl.

rogn, 2237¹/2 hl. damptran, 15 hl. bruntran.

Opsynschefen.

Opslag 27. Trondhjem 30/3: Amtets sam- lede fiskeparti 257 tusen, dampmedicintran

240, lever 257, rogn 433. Priser: fisk 30- 40, lever 70--85, rogn 20-40.

Stiftamtmanden . Opslag 28. Sørgjæsling'erne Viktenfisket 31 mars 1918: Fiskepartiet 106000 hvorav ubetydelig hængt. Damptran 141, rognpartiet 252, kilopris 25-30, leverpris 100, rognpris 20-25, igaar ytterværene delvis bra fiske"

optil 600. Sklinnafisket 29 mars 1918: Fiske- parti 93000 hvorav hængt 34 000, iset 13000"

damptran 125, leverpartiet 23, rognpartiet 202, kilopris 25-30, leverpris 80, mandag garn 50-600-200, senere landligge.

Hals.

Opslag 29. Bodø 31/3: Yttersiden op- fisket 127000 stkr. skrei, derav hængt 10 150, saltet 12800, iset 104050, damptran 173, udampet lever 87, rogn 179 hl. Salten: op- fisket 5 600, derav hængt 700. iset 4 900, udampet lever 10, rogn 5 hl. Helgeland op- fisket 550 300, derav hængt 77 100, saltet 67100, iset 384500, hermetik 4000, resten hjemmeforbruk, damptran 495, rogn 275.

Amtmanden.

Opslag 30. Svolvær 27/3: Lørdag gjen- nemsnitlig garn Balstad 130, Nufsfjord 500, Sund 300, Reine 90, Sørvaagen 50. Line- baater: Hopen-Sørvaagen 70, Henningsvær 120, Stamsund 50, Sund 100, Reine-Værøy 60. Lineskøiter: Skroven 180, Kabelvaaag 90, Hopen-Sund 300, Henningsvær 250, Stam- sund 480, Balstad 60, Nufsfjord 150. Man- dag garn Risvær 200, Brettesnes 20, Skroven -Kabelvaag 90, Hopen-Henningsvær-Ure 70, Stamsund 60, Nufsfjord 400, Sund 280, Reine 120, Sørvaagen 50, Værøy 150, Røst 270. Linebaater: Risvær-Hopen-Stamsund 50, Brettesnes 30, Kabelvaag 40, Hennings- vær 60, Sund 130, Sørvaagen 80, Værøy 70.

Lineskøiter: Skroven 180, Hopen 140, Hen- ningsvær 220, Stamsund 160, Ure 180, Bal- stad-Nufsfjord 300, Sund-Sørvaagen 200, Røst 100. Tirsdag garn Skroven 60, Hopen 70, Henningsvær-Ure 40, Balstad 300, Nufs- fjord 200, Sund-Sørvaagen 100, Reine 150, Røst 30. Linebaater: Risvær 60, Brettesnes 20, Kabelvaag-Sørvaagen 30, Hopen 60, Henningsvær-Stamsund-Reine 80, Ure- Nufsfjord 100, Balstad-Værøy ·40, Sund 70.

Lineskøiter Henningsvær ~OO, Balstad-Sund 280, Nufsfjord 180, Reine 150, Sørvaagen 120 fiskepris usløiet 110-125, Leverpris 90- 115, rognpris 15-25. Idag godveir.

Utvalgsformanden.

Opslag 30. Svolvær 30/3: Fiskepartiet 4 300 000 stykker, hvorav 1 300000 stykker hængt, leverpartiet 429, dampmedicintran 4064, rognpartiet. 6195, hekto1iters~leverholdighet 420 470, tranproeent 4152. Fiskevegt 280-285.

Fiskepris: Sløiet 85--95, usløiet 110-130, kilovis 20-30, leverpris 80-115, rognpris 15-30, baatantal 5264, hvorav 1298 garn- baater, 1558, doryer fra 15 seilskøiter, 1511 motorbaater, Henningsvær 357, VestIofoten 2988, V ærøy--Røst 405, kjøpefartøier 175, hvorav 8 Henningsvær, Vestlofoten 116, Værøy -Røst Il. Onsdag gjennemsnitlig garn: Bret- tesnes-Skroven-Hopen 40 Sund 12. Line- baater',: Brettesnes - Sørvaagen- Hopen- Værøy 50, Henningsvær-Reine 90. Lineskøiter:

Henningsvær 180, Ure 60, Balstad170, Reine -Sørvaagen 200, forøvrig landligge.

Utvalgsformanden.

Opslag 36. Breistrand 29/3: Øksnes:

Opfisket 251 800 kilo, lik 84000 stykker torsk, hvorav 2600 kilo lik 850 stk. hængt, resten 249200 kilo lik 83 150 stk. iset, 14910 kilo kveite, 220 350 kilo hyse, brosme og uer hvorav 1000 kilo brosme og uer saltet, resten iset 117 hl. rogn iset, 92 hl. damptran, 87 hl. udampet lever. Priser: Torsk 30-25, lever 50, rogn 20-25, hyse 30-35, brosme og uer 25-30, denne uke 3 hele sjø- veirsdage, 1 delvis. Linefisket Ytterbak- ken jevnt, godt, optil 9000 kilo, nær land smaat alle redskaper, oljemangel hindrer be-

driften. Lensmanden.

3 april 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 93

Opslag 36. Dverberg 29/3: Sidste beret- ning 3 trækningsdage med fangster optil 3000 kg. opfisket kvantum 5000 stk. torsk, hvorav 3000 saltet, 1100 hængt, 900 iset, 216000 kg.

hyse iset, 13500 kg. brosme hængt, 30000 kg. uer iset, 2000 kg. flyndre iset, 12000 kg. kveite iset, 93 hl. lever hvorav dampet 33 hl. dampmedicintran, 30 hl. rogn iset, pe- læg, priser uforandret, veirhindring.

Lensmanden.

Opslag 8. 2/4: Landets skreifiske til 30 mars 10,0 millioner stykker, hvorav 1;6 hængt, 7,4 saltet, 10192 hl. dampmedicintran, l 682 hl. lever, 13490 hl. rogn mot i

1917 16.7-0.6-15,7-24964--2550-26753.

1916 32.2-2.5-26.7-38899-3712-56691.

Finmarkens vinterfiske beregnet til 31 ja- nuar 1918.

mark~dsb~r~tning~r m. ^O.

Uken 24-30 mars.

tdtgrammtr.

Klipft sl<marke d et.

Opslag 5. 2/4: Generalkonsulen Bilbao telegraferer: Salg 100 norsk, 200 nyfundlandsk, beholdning 3600 norsk, 4810 nyfundlandsk, priserne uforandret.

Santander intet.

"onsulatbtrttningtr.

Fra vicekonsulatet i Altona, dat.

20 mars 1918.

Jeg tillater mig herved at ind- berette, at det tyske laksefiskeri er i aaret 1917 faldt meget daarlig ut, og begrunder man laksefiskeriets tilbake- gang som en følge av krigen, som har bevirket, at fiskerne er blit for- ringet i antal, samtidig som en følge av mangel paa net og øvrige materi- aler.

Dog set fra en anden side, tror man, at lakseyngelen er særlig gunstig for den videre utvikling, idet der hen- vises til de tidligere aar, som bragte gode resultater, som den i aaret 1911 særlig godt utviklede yngel opviste.

Samlet blev i aaret 1917 i Weichsel kun fanget 387 laks, hvorav kun fem opviste en længde av over en meter.

Brisling etc. tilf.ørt Stavanger i tiden 18-23 mars 1918.

Hvorfra Brisling Pris skj. pr. skj.

Stavanger amt ... 1240 6.50 S. Bergenhus amt.. 140 6.50

- -

Tils. 1380 - - -

Røkt ... 1380 ^- V ærdi brisling ... kr. 8970.00

Fetsildfisket 1917-18, til 30 mars.

Derav Ialt - optat Solgt Solgt Distrikt

maal Iset sildolje- hermetik- maal fabrik fabrik

maal maal

Finmarkens am! ... ¹ 43600 ^- 18200 ^- Tromsø amt ...

I

²³⁴⁹⁵ 500 16878 2250 Nordlands amt ... _ .... 345171 ^- 1 18620 20701 Namdalen ... 84647 162 15253 775 S. Trondhjems amt ... 71074 745 6855 15621 Romsdals amt ... 23344 ^- 1 500 - 4925

N. Bergenhus amt ... ~ 875

-

^{- -}

Tilsammen 281 552 1 407 77306 25601

- -

Mot i 1916/1917 ... 185953 2237 34995 8424

" i 1915/1916 ... 442801 23043 40211 Ikke opgit

" i 1914/1915 ... 624 190 36050 274 110 ^-

" i 1913/1914 ... 170674 18972 30893 ^-

" i 1912/1913 ... 336318 47408 74 1771 ^-

" i 1911/1912 ... 475395 47051 166460 -

" i 1910/1911. ... 540358 153243 74410 ^-

Vestkystfisket 1918.

Total tilsvarende uker Ukefangst Total-

Uken som endte fangst

I

I

I I

maaI maal 1917 1916 1915 1914

maal I

maaI maal I

maal

I

26 jauar ... 67500 67500 26500 ^{- I} 8750 500 ^I 2 februar.. .... 70000 137 500 94000 - 115325 8 100

9 ^{- ...} 72500 210000 168000 12500 45900 16800

16 ^- ... 182 500

I

392 500 276000 55850 98 100 81 500

23 ^- 45 000 437 500 532425 235500 202830 158450 2 mars ... 217 500 674060 835 185 372000 295580 268450

9 ^- ... 266741 940800 1080834 607000 461 480 428600

16 ^- ... 82 140 l 022940 l 161 260 750250 564 1461535 150

23 - ... 141 950

l

¹⁶⁴⁸⁹⁰

Il

^{211 959} 858500 639 046 605 000

30 ^- ... 55600 l 220 490 l 306 809 900585 659 6761631 000

Saltet tdr.

750 1 909 15023 95653 67661 15666

875 197537 185469 400048 300936 106284 237023 319790 406292

19 13 m' aal

2 5 83 240 416 481 582 622 687 769

750 875 000 750 250 250 500 000 000 000

Murmanskystens og Hvitehavets Fiskerier.

Av handelsstipendiat Ludvig Finstad.

Murmanskysten ligger aapen og bar mot Nordishavet. Østenfor Kil- dinøen findes ingen fjorde, og i de faa fjorde paa vestkysten, Petschenga, Motka, Ara og Kolafjorden, 'drives intet nævneværdig fiske med undta- gelse av noget laksefiske om som- meren. Nøken og bar som kysten ligger der, uten nogen beskyttet vin- terhavn i fiskeværene, byr den ingen mulighet for vinterfiske. Folk som har bodd der i mange aar fortæller, at man ihvertfald paa østkysten ikke engang har anledning til at fiske til- strækkelig til husbehov i vintermaane·

derne.

Med Murman mener russerne stræk- ningen fra den norske grænse ved Vorjerna eller Jakobselv og østover til Svjatojnos. Fortsætteisen av Kola- halvøens kyststrækning derfra og ind- over Hvitehavet kaldes den Terske kyst

" ' 1 - - -

Murmanskysten er tyndt befolket.

Aleksandrovsk l1jezd, som omfatter hele Kolahalvøen, beboes av 14 300 mennesker, hvorav 3340 er fastboende i 57 kolonier paa ]V\.urmanskysten, nemlig 28 kolonier paa vestkysten og 29 paa østkysten. Disse kolonier har en meget blandet befolkning og be- staar av russere, lapper, kare1er fin- ner og nordmænd.

Russiske forfattere fortæller, at Mur- manskysten indtil midten av forrige aarhundrede ikke hadde nogen fast-

I .. :.

94 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 apdl 1918

boende befolkning. Det var bare nordmænd som holdt til der den største del av aaret. Enkelte av dem slog sig efterhaanden ned paa vestkysten og blev fastboende. Russiske fiskere fra Pomorlandet kom reisende og drev fiske bare om vaaren og som- meren. Paa denne tid, sier en rus- sisk forfatter, var Murman, som geo- grafisk tilhørte Rusland, faktisk helt under norsk ra~dighet.

De første fastboende kolonister paa Murman var endel finske familier, som kom fra Uleåborgs Hin i Finland i 60-aarene. De bosqUe sig ved Ara- fjorden og Semljanoj paa Fiskerhalv- øen. Myndighetene i Arkangel hadde paa denne tid bare en dunkel fore- stilling om Murman og livsvilkaarene paa kysten. Senere har spørsmaalet om Murmanskystens kolonisation oftere været gjenstand for admini- strationens opmerksomhet. Til op- muntring for dens fremme' har man saaledes git de familier som vilde bosætte sig der flere privilegier, blandt andet skaUefrihet og frihet for verne- pligt. Desuten tildeles hvert mand- Hg individ 15 desjatin dyrkbar jord og som en første støtte 50 til 150 rubler som rentefrit la an for hver fa- milie med en hetalingsfrist av 6 aar, samt likeledes fra 100 til 200 rubler til anskaffelse av materialer for hus og baatbygninger en gang for alle, dog paa betingelse av at disse skulde tilbakebetales hvis de ikke var forbrukt til øiemedet i løpet av 6 aar. Nord- mænd som vil d.e erhverve russisk statsborgerskap, nød de samme privi- legier. Trods alt dette har kolonisati- onen av Murmanskysten gjort smaa fremskridt i løpet av et halvt aarhund- rede. Det samlede antal kolonister var 1911 av russisk æt bare 46 ^% og av andre nationaliteter: 12 ^% kare- ler og lapper 30 ^% finner og 12 ^% nordmænd.

Fra meget langt tilbake i tiden har fiskere fra Pomorlandet omkring Kem og Onega fartet til Murman og dre- vet fiske der. I slutten av februar og midten av mars maaned kommer mæn d, unggutter og kvinder den lange vei til vaarfisket. Fra 500 til 800 verst tilbakelægger de ofte tilfots dragende efter sig eil kjælke med al sin bagage. De som har ra ad til det kjører med hest til Kandalaks og der- fra med renskyss til Kola. Paa veien

mellem Kandalaks og Kola har de til Murrrtan med en amerikansk skon- ofte maattet overnatte under bar him- ner "Newada ", utstyret med dorger mel i sneen. Men i slutten av for- og alt dertil henhørende; men fisket rige aarhundrede blev der bygget lønnet sig ikke. Senere kom fiskeri- fjeldstuer langs veien, hvor de kunde

I

selskapet "Ribak" , som drevet par overnatte og finde hvile. Til trods aar med samme resultat. Blandt al for denne forbedring har det dog anden rigdom paa fisk tror man det vist sig, at pomorene mere og mere skal forekomme masser av sild paa trækker sig tilbake fra vaarfisket paa Murmanskysten. Ogsaa med silde- Murman. Dette har nærmest sin grund fangst har der været gjort et forsøk i at fiskerne finder det bekvemmere i større maalestok, idet en ekspedi- at gjøre reisen med dampskib efter tion kom til Port Wladimir med damp- navigationens aapning, fra hvilken skib, sildenoter, salt og tomtønder tid et eller to av Murmanselska- for at drive sildefiske i stor stil;

pets dampskibe gaar indom alle foretagendet blev i imidlertid helt stoppesteder i Pomorlandet og tar mislykket.

fiskerne med sig til Murman. Defornemste fiskevær paaMurmans- Murmanskystens fiskerier er gaat kysten er Vaidaguba, Teribirka og meget tilbake i de sidste 20 aar. Gavrilovo. Utenfor--Vaidagub-a - og Man tilskriver denne omstændighet Fiskerhalvøen foregaar det bedste for en del hjemmefiskets økede op- vaarfiske. Det begynder omtrent paa sving samt de sidste aars fremtrædende samme tid som loddefisket i 0stfin- skogdrift og sagbruksvirksomhet i marken, undertiden noget senere. Der Pomorlandet. Selvfølgelig kr æver ogsaa fiskes hovedsagelig torsk og hyse, av skogindustrien her en stor arbeids- sei, stenbit og kveite derimot meget stok, men det er dog neppe skog- lit et. Eftersom det lider ut over som- driften som bærer skylden for mur- meren trækker fiskestimene sig øst- mansfiskets stagnation. I virkelig- over_L saaledes at sommerfisket fore- heten er det meget faa av de pomo- ga ar østenfor Kildinøen helt østover rer som tidligere har drevet fiske paa til Syvøerne og østre Litza.

Murm-an som har opgit denne nærings-

vei og er gaat over til at bli skogs- Der foreligger følgende statistik over og sagbruksarbeidere. Grunden til Murmanskystens fiskerier:

tilbakegangen i fisket er vistnok at

Antal fiskere.

søke i det faktum, at Murmanshavet Aar Saml.A utbytte.

464006 pud 525445 402331 246574 196574 269809 282920 ikke er saa rikt paa fisk som det har

været paastaat. Der foreligger i hvert- fald intet bevis derfor, hverken fra de videnskabelige forskninger som staten har bekostet, eller fra de mange forsøk som ved privat initiativer foretat til fremme av disse fiskeriers utvikling.

Mange av dem som fører det store ord om Murmanshavets store fiske- rigdomme og tilskriver de forældede fiskemetoder og den tungvinte baat- type "snekken" skylden for murmans- fiskets nedgang, ynder at tale om at det er pomorerne som med de samme metoder og den russiske snekke i gamle dager har lært nordmændene at fiske. Den som har fulgt med utviklingen av fiskeri bedriften paa Murman i de sidste 35aar vet, at der har været gjort flere forsøk paa at drive fisket mere rationelt efter nye metoder og med hensigtsmæssige redskaper. Saaledes kom i 80~aarene

en ekspedition fra 0stersjøprovinsene

1900 ... 4241

1901 ... 3805

1902 ... ~. ~; 3293

1903 ...• 3489

1904 ... ; 3331

1905 ... 3380

1906 ... 3446

1907 ... 3754

1908 ... 3402

1910 ... 4225

1913 ... , 3607

1914 ... 3499

3-29474 310336 391 000 530378 231 267

"

Opgaver over utbyttet 1909, 1911 og 1912 mangler.

Gjennemsnitlig kan man saaledes regne, at Murmansfisket gir et aarlig utbytte av ca. 350 600 pud. Fordeles dette kvantum paa Archangels guverl)e- ments befolkning, som ( 1914 var 184 306 mennesker, falder omtrent 11,6 kilo murmansfisk paa hver ind- va aner, hvad der jo ikke er tilstræk- kelig for et helt aar.

3 april 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 95 Fra Murman indførtes fra Archan-

gel følgende sorter fisk i 1913:

Saltfisk. Torsk, saltet. 174480 pud.

" . Hyse. . . .. 49 978 Sei. . . 4685 "

Kveite. . . 1 795 Flyndre . . . 1 077 Tørfisk Tørredetorske-

hode.. ... 6208 Torsk ... . 407 Torsketran ... 9776 "

Noget over halvparten av det paa Murman opfiskede kvantum, nemlig 281 552, gik i 1913 til østersjøen, d.

v. s. til Petrograd. Under normale forhold like indtil krigen brøt ut, gik som bekjendt største delen av Mur- mansfisken sjøværts den samme vei, hvad der vel ogsaa tør antas vil bli tilfældet efter krigen.

En mægtig løftestang saavel til Murmanskystens kolonisation som til ophjælp av kystens fiskerier ser rus- serne i den nybyggede Murmansbane.

Der drives et energisk arbeide for at fremhjælpe disse fiskerier, og der er endog dem som spaar, at Murmans- kystens fiskerier i fremtiden skal svinge sig op til ikke alene at kunne fiskeføde hele Nord-Rusland, men ogsaa gi et stort overskud for eksport til utlandet. Nogen fisk fra Norge mener disse sangvinikere at der ikke skal bli behov for mere i Rusland.

Basert paa disse lyse utsigter om fiskerienes opblomstring paa grund av Murmansbanen dannes der for tiden kooperative sammenslutninger av fiskere og startes kapitalsterke fiskeriselskaper, som med moderne redskaper, motorbaater og dampskibe tænker at drive fiske paa Murman.

Det er neppe mere end paa kan- ten av sandheten, naar det fra enkelte hold i Rusland blirpaastaat, at Mur- manskystens fiskerier stagnerer paa grund av forældede fiskemetoder, red- skaper og baater. Rigtignok fiskes der meget med liner fra de tungrodde snekker men der er ogsaa mange som bruker fembøringer og andre letrodde baater, som er kjøpt i Norge. Disse benyttes dog mest av kolonistene, hvorav mange er rost som dygtige fiskere. I 1908 kom der saaledes paa en gang ikke mindre end 6 nye motorskøiter til Murman. De var utstyret med dorger og alt andet til- behør, men fisket vilde tiltrods her-

for ikke lønne sig. Der er ogsaa i de sidste aar kommet flere motorskøi- ter til Murman uten at man derfor har set noget til fiskets opsving.

Bortset fra at fiskerne paa de sid- ste aars fiskeri møter paa det kraftigste har protestert mot alt trawlfiske, er der dem som gjør regning paa at netop dette vil komme til at tynge mest i vegtskaalen for fremtiden.

Det fremholdes at utlændinger, navn- lig engelskmænd, har fisket med rikt utbytte ved Kap Kanin i en række av aar. Man henviser til en statistik over det kvantum fisk soth er op- fisket dersteds av engelske trawlere og ført til England. Denne er for- saavidt av interesse som den gir et billede av, hvadslags fisk der fore- kommer mest av i havet saa langt østpaa.

1911 1912

pud. pud.

Flyndre, stor ... 227245 109021 middels .. 564 147 234 147

" smaa .... . 140

diverse ... 1163

Kveite . . . to • • - • • 3801 3565 Andre sorter flatfisk 5 192 5710 Hyser, stor ... 35241 39581 middels .... 103 140 85350

" smaa ... ; .. 198

Torsk, stor, ... 11 541 23507

" middels .... 118718 102058

" ^; smaa ... 70122 36059

" diverse ... 403

Stenbit ... 13271 9588 Sei ... 1 913 763 Forskj. andre sorter 1 531 3 171 Tilsammen 1 157 766 652520 Ifølge samme. kilde foretok de en- gelske . trawlere henholdsvis 306 ture til Ishavet i 1911 og 215 i 1912.

Gjennemsnitsfangst pr. tur har saa- ledes været. omkring 3800 pud i 1911 og 3000 pud fisk i 1912, hvilket jo ikke er særdeles meget og vel heller ikke særdeles lønnende i betragtning av den lange vei trawlerne maa gjøre frem og tilbake mellem England og Ishavet.

Flere russere har ogsaa forsøkt sig med trawlere paa Murman . og ved Kap Kanin i de sidste aar, men ut- byttet har ikke været stort. Saaledes blev der i 1914 med 3 trawlere, som gjorde flere turer, bare opfisket 21479 pud torsk og hyse.

Iøinefaldende er det faktum, at der saavel paaMurman som længer øst

ved Kap Kanin fiskedes ubetydelig av sei. Seien er den sort fisk som er mest yndet i Nord-Rusland, navnlig i de tætbefolkede distrikter i Vologda og Wjåtkas guvernementer, hvor den mindre bemidlede del av befolkningen næsten ikke vil ha anden havfisk end denne. Alene av den grund behøver nordmændene ikke være bange for at miste sin fiskeomsætning' til Nord-"

Rusland. Forøvrig er det litet sand~

synlig, at russernes fiskerier i Nordis- havet selv med de største anstren., gelser nogensinde vil komme til at gi et stort nok· utbytte til at dække be- hovet for havfisk baade til Nord.:

Ruslands og Mellem-Ruslands talrike befolkning.

Sildefisket.

Naar man betragter det store hav- omraade utenfor Murmanskysten og Tscheskabugten østenfor Kap Kanin, samt hele Hvitehavet og ser paa ut- byttet av de sidste aars sildefiskeri er, kan man vanskelig tale om særdeles rike sildefiskerier paa disse kanter.

Egentlig er det bare i Hvitehavet der hittil har været drevet noget sildefiske av betydning. Ved Murmanskysten har der været gjort endel mislykkede forsøk, og i Tscheskabugten har saa- vidt vites, endnu ingen forsøkt sig.

Utbyttet av Hvitehavets sildefiske var i

1904... 7407 pud.

1905 ... ;... 20276 "

1906 ... 157678 1907... 92573 "

1908·... 56083 1909... 58935 1910 ... 445874 1912 ... 289875 "

1913 ; ... 192136 1914... 88509

Hvitehavsilden er en lokal sildeart, som holder sig i Hvitehavet hele aaret rundt. Den er temmelig liten og sær- deles vel skikket for konservering, navnlig er den av fin kvalitet om høsten i august og september maaned, da den er meget fet. Hovedsagelig fiskes denne sild paa vestsiden eller i Pomorlandet, om vaaren og høsten i Kandalaksbugten og om vinteren ved Kem og Soroka samt ogsaa ved Dwinaflodens munding. Som fangst- redskaper brukes vaar. og høst mest smaa dragnøter og om vinteren ruser, som sættes under isen. Om vaaren,

I. "

96 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FIKERIBEDRIfT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 april 1918

sommeren og høsten rotsaltessilden i smaa, ofte utætte dunker paa 25 og 30 funt. Disse forfærdiges med meget primitive haandredskaper i lands- byene, hvor fisket foregaar, . og er stygge av utseende. Skjødesløst som dunkene er forarbeidet, kommer silden som oftest laketør frem, er bedærvet og ser uappetitlig ut. Vintersilden sælges som regel i frossen tilstand, men tildels ogsaa røket og pakket i smaa sponkurve. Den fin der stor omsætning i byene, navnlig i Moskwa og Petrograd.

Utbyttet av Hvitehavets fiskerier av sild fordelte sig i 1914 saaledes paa følgende ujezder:

Pud Rubler

Kems ujezd .... 63710 værdi 117242 Onega" 2 690 5 675 Archangels .... 14040 " 22775 Det blev desuten opfisket sild i Aleksandrovsk ujezd, tilsammen 8069 pud til en værdi av 12 105 rubler.

Laksefisket.

Denne værdifulde fisk fanges saavel i Nordishavet som i Hvitehavet og i de store elve som falder ut i disse.

Det rikeste laksefiske foregaar paa Kolahalvøen, særlig paa sydsiden av denne fra Ponojelven av og i elvene indover mot Kandalaksbugten. Mest bekjendt for sin rigdom paa laks er elven Kusamen, som falder ut i Hvite- havet. Dernæst kommer de store floder Petschora,Mesen, Dwina og Onega.

Efter foreliggende opgaver var ut- byttet av laksefiskerierne i Archangels guvernement følgende aarene 1905 -1914:

Aar Pud Rubler

1905 36580 til en værdi av 399 137 1906 46229

" " ^Il " 492712

1907 46798

" " " " 533278

1008 49030

" " " ^,., 570300

1909 44099

" " " ^}I 498810

1910 40722

" 494768

1911 37699

" " 610462

1912 35023

" " 517655

1913 41229

" " " 752290

1914 46500

" " " " 494023

Paa fiskerirnøterne har der av fiskerne været ført sterke klager over at laksebestanden i disse vande er i avtagende. At dømme efter de fore- liggende opgaver er der dog intet som tyder derpaa. Saalænge der drives en saadan rovfangst som det

gjøres paa disse kanter, med stængsel og gjærder i gytetiden i de elver som laksen gaar op i for at lægge rognen, kan man heller ikke vente nogen forøkelse av laksebestanden.

Der findes bare en eneste utklæk- ningsanstalt for lakserogn for hele Hvitehavet, nemlig i en bielv til floden Onega.

Navagafisket.

Navaga (Gadus callarius) er en liten polartorsk, som ikke forekommer længer vest end i Hvitehavet. Paa Murman findes den ikke, men derimot i Ishavet langs hele kysten til Novaja Zemlj a og i Karahavet. Fisket fore- gaar udelukkende om vinteren efterat elvene er frosset til. Paa denne tid strømmer den i store masser til elve og flodmundinger og holder sig der til ut i januar maaned. Den fanges væsentlig med ruser, som sænkes ned

Fangstutbyttet utgjør i

Aar Sjødyr Rubler

1904 26 809 til en værdi av 58926 1905 21 670

" " 75647

1906 19227

" " 48668

1907 21 440 "

" " ⁶³⁴⁰⁹

1908 19921

" " " ⁷⁰⁵³⁷ 1910 22986

" " " " 93722

1911 36280

" " " " 127383

1912 50263

" " " " 236762

1913 67213

" " 276806

1914 27706 " " 127994 I aarene 1911-1914 falder fang- sten paa følgende antal sjødyr:

Hvit- Grøn-

Aar Sæl Kobbe fisk landssæl.

1911 30267 5550 425 35 1912 41074 8912 68 96 1913 59954 6521 47 690 1914 20895 6557 33 215

Cottonolje og hvalolje.

under isen gjennem ophugne huller, Kundgjørelse fra Provianteringsde- tildels ogsaa med garn og smaa nøter. partementet av 22 mars 1918.

I 1913 fordelte utbyttet av navaga- I medhold av lov av 18 august fisket sig saaledes paa følgende 1914 med tillægslove, jfr. lov av 6

ujezder: juli 1917, fastsættes herved som gjæl-

Pud Rubler dende indtil videre følgende maksi- Kems ujezd ... 17055 værdi 37600 malpriser for salg av cottonolje Archangelsujezd 12150 " 22775 og hvalolje.

Onegas " 6500 " 14460

Mesen ,,25 225 114 527

Petschoras" 980 3050 Navaga er en meget yndet fisk i Rusland, hvorfor der om vinteren kommer kjøpere langveis fra byene i landets indre, i særdeleshet mange fra hovedstæderne Moskwa og Petro- grad. Den sælges udelukkende i fros- sen tilstand. Det merkelige ved denne fisk er, at den ikke duer som saltet, samt at den ved det mindste mild- veir let tiner op og skjæmmes.

8001- og kobbefangst.

Det meste av sælfangsten ved den russiske Ishavskyst foregaar inde i selve Hvitehavet, fra Svatojnos og indover til Vepernesset paa østsiden. Fang- sten er meget avhængig av isforhol- dene og vindretningen, idet kobben og sælen ligger i flokkevis paa isfla- kene som kommer drivende ind fra Ishavet. Fra 2000 til 2500 fangst- mænd, væsentlig fra Aleksandrovsks og Mesensujezder, driver aar om andet denne ofte meget lønnende bedrift.

A.

Cottonolj e.

Pr. kg. inkl.

emballage

1. Til spisebruk (Butteroil) .. kr. 2.20 2. Til teknisk bruk.. . . .. " 2.00

Merke O,

"

B.

Hva 10 lj e.

I og Il ... kr. 2.50 Ill. . . . .. " 2.25 IV ... " 2.00 De foran fastsatte maksimalpriser gjælder saavel for detaljsalg som for engrossalg.

Prisene forstaaes for varen frit le- vert jernbane eller dampskib eller frit tilkjørt kjøperen efter sedvans- mæssige regler. Staten har adgang til at sætte andre priser for hvalolje ved df-Ievering.

Ovenstaaende bestemmelser trær i kraft fra og med onsdag den 27 mars 1918.

Overtrædeiser straffes med bøter eller fængsel indtil 6 maaneder.

3 april 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIfT fRA FISKERIDIREKTØREN

97

1918 til 30 mars

Finmarkens vinterfiSkei til "/. 1918 ....

:.1

Tromsø amt ...

Lofotens opsynsdistrikt Yttersiden ... '.' Helgeland-Salten ...

N. Trondhj. amt-Vikten S. Trondhj. amt-Fosen Nordmøre fogderi ...

Romsdals fogderi ....

Søndmøre fogderi ...

N. Bergenhus amt ...

Søndenfor ...

- - Tilsammen

I Mot i

1917

til 31/3

· .

i

1916 -

^1/4

· .

"

i

1915 -

3/4

· .

" _" i

1914

- 4/4

· .

i

1913 -

^29/3

· .

"

" i

1912 -

30 Is ..

Lofoten 1917 til

31/,1

1916 1915 1914 1913

29/3

1912 -

3°/3

·Rapport· nr. ⁹ om skrtifisk~t 1918.

Derav Torsk i

1000 stk. hængt saltet 1000 stk. 1000 stk.

660

¹)

150

1 I

300 83

²)

3

31

4300 1300 3000

129 10 13

556 78 67

214

³)

34 167

257

^-

257

290 ⁴⁷ }

^-

¹⁸²²

1485

1742

^-

1690

227

-

70

- - - -

9990 1575 7417 16725 I 589 15651 32210 2480 26651 42923 8211 33607 52687 6914 44971 21789 2741 18711 54300 14303 39579 6700 300 6400 10700 1300 8200 13200 3800 9400 10400 2000 8400 5900 1300 4600

13900 1 4800

9100

I

I

100 stk sløiet torsk

vegt i kg.

leverhol- dighet stk.

lever i l hl.4)

-

- 280-285 420-470

-

-

-

-

-

- -

-

- - -

-

-

270-295 410 270-280 420-500 250-240 650-750 250-230 550-800 260-244 580-870 240-210 500-650

1 I

I

Damp- medicin- tran i hl.

600

¹

65 4064 173 663 287 240

{ ₁₄₆₄ ^{334 65}

2237

-

10192 24964 38899 35296 39861 15071 42243 8565 12230 10822 8760 3547 10805

Lever til-

I

overs til andre transorter

i hl.

I I

600 22 I

429 87

23 23 257

- -

146 95

-

1682

1

2550 3712 6340 6986 3930 6715 595 915 1044 855 610

Priser for Tilstede

Rogn lever

100 stk. kjøpe- baater i hl. sløiet pr. hl. far·· - -

torsk rogn

pr. hl.

I

tøier fiskere

I

¹

- - -

I

- -

44

I ^- - - -

6195

^{20-305) 80-115}

175

⁶) 5264(1) øre pr. kg. 15-30

. 179

^- - - -

285

^{- - -} _-

485

^{25-30 80-100}

øre pr. kg. 20-25 ^- -

433

_{30-40 20-40} ^{70-85 -} _-

608 99

} 120-;140 80-100 _{rund - -}

2714

2448

^- I ^{- - -}

- -

I

^{- - - --}

13490

^- 1 - ^- -

1 1

26753 -

^{- - -}

56691

- - -

-

50101

^- - - -

60021

^{- - -} -

22741

^{- - -} -

50816 - I

11152 30..31 øre IDO-IlO 28415900

pr. kg. 10-40

21780, 16523 16826 8344

28-34 øre 130-200 pr. kg. 12-27 13-15 øre

pr. kg.

11-13 øre pr. kg.

12-14 øre pr. kg.

35-55

10-16 23-.,-33

6-10

297

⁵⁷⁰⁸ 211 ⁴²²⁵

270

⁴⁸²⁵ 1004 1 16095

I

^{20--28 12--18} 8-17

135

2710 Tællingen regelen optat fredag aften, for enkelte distrikter torsdag eller onsdag.

l) Opgaverne er meget ufuldstændige. Fangstens anvendelse og biprodukterne er her beregnet efter skjøn. 2) 224743 kg. fisk omgjort til stk. efter 270 kg. = 100 stk. Opgave mangler for sidste uke. 3) Priserne anført kun for Vikten og Sklinna. Av partiet falder 106000 stk. paa Vikten, 93000 paa Sklinna og 15000 paa Flatanger. 4) 100 liter lever gav i Lofoten 41-52 og i Romsdals amt 42-44 liter dampmedicintran. 5) Prisen i Lofoten for sløiet 85-95 og for usløiet fisk 110-130 kr. pr. 100 stk. 6) Herav 1298 garn- baater, 1558 doryer fra 15 seilskøiter og 1511 motorbaater. I Vestlofoten er stationert 2988 baater og 116 kjøpefartøier og i Værøy og Røst 405 baater og 11 kjøpefartøier.

" I

98 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKFRIDIREKT0REN 3 april 1918

MARKEDSPRISER.

Bergen, 2 april 1918.

Det samlene utbytte av torskefiske- rierne nærmer sig nu de 10 millioner stykker imot ifjor ca. 16¹

12

og i 1916 ca. 32 mill.

Sildefiskeri erne er nu avsluttende og tilførslerne av fersksild her til markedet er at anse som ophørt.

Eksportmarkedet er uten noteringer.

Salt, engenlsk, utbydes fra ventende dampere til maksimalpris.

Lodde.

Kundgjørelsefra Provianteringsde-

malpris for lodde. (Se "F. G." nr.

11 for 14 mars 1917) ..

Overtrædeiser straffes med bøter eUerfængsel indtil 6 maaneder.

Foranstaltninger

til fiskeribedrif- tens opretholdelse.

Stortinget har under 20 mars bevilget et beløp paa 5. millioner kroner til fiskeribedriftens oprethol- deIse - St. prp. nr. 58 -- Indst. S.

nr. 115 - 1918 .. Bevilgningen agtes i den utstrækning det ansees pa a- krævet anvendt til:

partementet av 22 mars 1918. 1. Reduktion av agnprisen.

I medhold av lov av 18 august 2. Reduktion av petroleumsprisen.

1914 med tillægslove, jfr. lov av 6 3. Bidrag til nyanskaffelser av red- juli 1917, fastsættes herved en maksi- skaper.

malpris for salg av lodde av kr. 30 4. Delvis overtagelse av assurance- pr. kasse

a

70 liter, med levering til utgifterne for farkoster.

fiskerne eller fiskeværene. 5. Bidrag til slæpningsutgifter for Denne bestemmelse trær ikraft fra fiskefarkoster.

og med onsdag den 27 mars 1918.

Fra samme tidspunkt ophæves den under 5 mars 1917 fastsatte maksi-

6. Fragtmoderation for fiskere paa reise til og fra loddefisket i Fin- marken.

I den utstrækning det ansees rime~

Hg og av hensyn til kontrollen mulig vil enkelte bidrag. bli gjort gjældende fra 1 januar 1918.

Da maksimalprisen paa lodde ved levering i fiskeværene utenfor Fin- marken den 23 mars er forhøiet til kr. 30 pr. kasse (a 70 liter) har Han- delsdepartementet s. d. fastsat et trans- portbidrag gjældende indtil videre av kr. 10 pr. kasse lodde levert fiskerne i vær utenfor Finmarken og til kr.

5 pr. kasse levert dem i vær inden Finmarken. For sild blir bidraget 5 kroner pr. kasse. Alt ·under forutsæt- ning av at fiskerne erholder agnet til en pris, som ligger saa meget under gjældende dagspris som de nævnte bidrag. Dette bidrag vil bli utbetalt agnsælgerne mot kontrol anordnet som i ovennævnte proposition fore- slaat.

General-rapport om de større norske fiskerier (Norw .Fisheries ) ----.--.

Kvantum Total- Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. f~b/~k:~I~il

(Quantities reported toa late to be inc1uded in the report for this week are added to totals for next weekJ 1 _ _ _

A, Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni ... . . . .. mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil) ... hl.

Lever tilovers til anden tran (Liver for other oBs) . . . .. hl.

B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :

1. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar-mars ... ~ ... maal

a

150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember¹). • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •• tdr., saltet, fiskepakket

(Fat Herring) . (Barreis salted, seapacked)

3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar:

a. for vestlandet (the West Coast) ... maal

a

150 liter b. for østlandet (the South Coast) ... ' ... maal

a

150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember¹) . . . . • • • •• tdr., saltet, fiskepakket

(Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indk0mmet til norske havne... . . . .. tdr., saltet, fiskepakket

. (Herririg from Icehtnd landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika²) •• tønder i fiskepakning (Seapackedmackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America)

1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring us ed fresh is not included).

1.8 1 554 116 55600 30

372 321 O O O

kvantum til 30/3 1918

10.0 10 192 1 682 1 220490 197 53,7

423882 7987 O O O

2) Al makrel, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackerel, us ed fresh or exp. in ice or salt ed for the Scandinavian market, is not included).

---~---

Ved efterlryk av disse meddelelser m aa "Fiskets Gang" angives som kilde. A/S John Griegs boktrykkeri.