SAMMENSLUTNING AF KIRKER I NORDINDIEN
OLUF EIE
Del' skrives kirkehislorie i Inclien i denne lid. F~rste sy,Snclag i advent viI 6 kirker i Nordindien shale sig salllIllcn i
en
kirke, der far navnet «Den Nordindiske Kirke». Begivenheden fejres ved en h¢jtidelighed i byen Nagpur 29-30 november, og h¢jde·punktet bliver advent·s¢ndagsgudstjenesten med indvielse af ikke (,,,,"re end 17 nye biskopper, der skal betjene kirkens 17 stifter.
Kirken vii komme til at t",lIe 01' imod I million kristne.
For mangeiIndicn hal' spprgsmalet am kirkesammenslutninger v",ret - og er - uhyre aktuelt. Man anser ikke alene samarbejde, men ogs~ sammenslutning for bade lmskelig og n¢dvendig. Det ma erkendes, at de gamic dages konkurrence og ufordragelighed mellem de forskellige missioner var en skamplet p~ Kristi kirke, og dette forhold m~ uden tvivl ofte have st~et som en hindring for evangeliet. Desuden, - i et land, hvor kristne udgl;r mindre end 3
%
af befolkningen med menigheder spredt ud over det m"'gtige land, - m~ det v"'re ret incllysende, at et n<ert samar·bejde clIer sammenslutninger er vejcn fremover.
I anledning a£ den foresdiende sammenslutning skrev redak- tionen af National Christian Reviewi oktober 1969 sMedes: «Den velkomne og voksende ¢kumeniske bevidsthed overalt i kirken, situationen i vort land (Indien) overfor kirken, den p~tr",ngende
n¢dvendighed af et samlet vidnesbyrd for Kristus, den store ud·
ford ring til kirken i fori igelsens tjeneste blandt mennesker, - alt dette taler tydeligt om et kald til forkyndelse i ord og gerning af en Herre, en [ro og en d~b. Det m~ habes, at Indiens kirker ikke i denne betydningsfulde tid vii svigte deres Herre».
Tanken om kirkesammenslutninger tog form i Trankebar i 1919, da man vedtog et manifest. Fl;rst efter lange forhandlinger
blev «Den S)'dindiske Kirke» en virkelighed den 27. september 1947.
Sa langt tilbage som i 1929-30 beg)'ndte man at tale am kirke- sammenslutning i Nordindiel1, og dialogen [ortsatte i 40 ar! De farhandlende kirker kam med en sa farskellig baggrund ag dog- matiske standpunkter, at man til tider mesten ikke kunne tro, at en sammenslutning skulle blive I111Jlig; men nu star vi altsa over- for, at det er ved at blive en realitet.
De sammensluttende kirker er f¢Igende:
I. Den Farenede Nardindiske Kirke (The United Church of North India, presb)'teriansk santalkirke.)
2. Den Nardindiske Baptist-Union (Baptist Union of North In- dia).
3. Br¢drekirken (Church of the Brethern).
4. Indiens Kirke (The Church of India).
5. Disciplenes Kirke (The Disciples Church).
G. Metodistkirken (Methodist Church, (British Conference)).
Gleeden over en massiv tilslutning fra alle hold val' stor; f.eks.
gik radet for Baptistkirken ind for sammenslutningen med sa h¢jt et stemmetal sam 4G3 lid af 585 stenllneberettigede. GI<eden val' sam sagt star, ag alle Indiens kirker blev apfardret til s¢ndag den
II. januar 1970 at afhalde takkegudstjenester lid over landet.
Men sam et I)'n fra en klar himmel kam et aldeles uventet skar i gl<eden gadt et halvt ar efter. Oprindelig drejede det sig nemlig am 7 kirker, men ved et m¢de i Delhi i august 1970 vedtog Meta- distkirken i S)'dasien (Methodist Church of Sallthern Asia) (ame- rikansk farbindelse) ikke at ga ind i sammensiutningen. Del' val'
lOG stemmer imad sammenslutning ag kun 48 for.
Bestemmelsen, del' vakte lIdbredt sarg ag skuffelse, virkede sam et alvarlig chak, fardi Metodistkirken pa sin arlige kanference sa sent sam i november 19G9 havde bestemt at ga ind i sanllnenslut-
!lingen med ikke f<erre end GG2stemmer for ag klln 298 imad.
Det varden st¢rste af de farhandlende kirker, del' faldt (ra i sidste ~1jeblik. ~Jan sp~rger naturligvis: «Hvad val' del, del' efter
40 ars forhandlinger fik denne kirke til pludselig at fm'etage en sadan ko-vending?»
Nogen oplysning fh man i Metodistkirkens blad «The Indian vVitness». hvor deL bl. a. siges: De, del' Val' irnod sammcns!utning, fremfS'lne de s<cdvanlige spS'lrgsmal angaende sikkerhed for ejen.
dOl11mc og institutionernes fremtid, samt om en sikker pensions- ordning, garanti for kvinders arbejde i kirken, ordination af kvin·
der og «handspal<cggelse", og desuden ankede man over den end- nu ikke fuldt udfonnede kirkeforfatning.
Det h<cvdes af de skuffede, at Metodistkirken ved sin sk"'bnes- vangre beslutning. sam man naturligvis indr~mmer,den havde ret til at lage pfl god demokratisk vis, trods alt hal' p5taget sig et stort ansvar ikke alene for sin egen del, men for hele det indiske kristne samfund. En kommcntar sigel', at i sin iver for sin egen sikkerhed er det manges opfauelse, at man har forradt de andre kirker. Man beklager ogsa, at det skulle ske pa en tid, da bade den indiske kirke og den indiske nation trxnger til samling mere end nogensinde fS'lr.
«Den 9. august 1970 vii indga som en af de sorteste dage lndiens kirkehistorie», hedder det.
Det er bemcerkelsesvxrdigt. at problemet med ejendolllmc i denne forbindelse har spillet sa stor en rolle. Indiens [auige be- [olkning er s<crdeles «hesiddelses·bevidst». Ejendom er noget, de er vant til at k<cmpe for, ogsa pa det private plan mod de stiCrkere og rigere. En kirke kan altsa ogsa, som i dette tilfiClde, vige til- bage for at kaste sin ejendom i form af kirke- og skolebygninger med de denil tilhS'lrende landomrader eller IlVad det nu kan ViCre, ind ien fxIles pulje. Nlan bem<erker ogsa, at del' er en angst for institution erne. Disse, isxr hospitaler og skater. er blevet et pre- stigespS'lrgsmal [or de enkelte kirker.
Inslitutionerne, del' i reglen er godt drevne og ansele, er 1);1 en made kirkens ansigt lIde[ter. Desuden er en lTI(fngde kristne ansat ved institutionerne, og de kan m"ske frygte, at deres forhold l11.h.t l¢nninger og andet, kan komme i fare, nar man kommer til at tilh¢re en st¢rre sammensilitning, del' sa ma tage hensyn til den strbrre enhed. Sadanne overvejelser tiCller uclen tvivl meget i et fat·
tigt sam fund sam det indiske, med star arbejdsll'lshed og en Mrd kamp for det daglige brl'ld for de Elesteo
Den nordindiske Kirkes rad har hl'ljtideligt erklxret, at aile kir- kens arbejdere vii blive behandlet pa ansvarlig made indenfor de midler, man har til radighed; dog understreges det, at man selvfl'llgelig ikke kan goive stl'lrre garantier end de nu sammenslut- tenele kirker hal' v~ret i stand til, og at man i beregningerllc
ma
medtage den usikkerhed, der prxger aile menneskelige fmohold og sammenslutninger i en tid med store og hastige forandringer.
For de forskellige kirker foreslas opreuct vrerged\d til at vare~
tage vedkommende kirkes rettighecler med hensyn til ejendollune.
Man lxgger vxgt pa, at det bliver udtrykt kbrt, at den nye kirke- sammenslutning blivel' den juridiske an'lager af aile de sammen- sluttende kirkers ejendomo
NIan mente at v£cre kommet til forstaelse angaende dogma- Liske problemer efter 40 ars diskussion. Alligevel hxvede der sig rl'lster mod E. ekso «h,indspalxggelse», altsa den forstaende bispe- vielse, IlVor den apostolske rxkkefl'llge (successio apostolica) ind- fl'lres i den nye kirke ved handspalxggelse af anglikanske biskop- per. Man var tidligere enige am for fredens skyld at g'\ med til denne form for bispevielse, saledes at den apostoIske rxkkeEfilges princip, der betyder sa meget for den anglikanske kirke, skulle indfl'lres i kirken med et slag, og ikke sam i «Den Sydindiske Kir- ke», Iwor man fardelte processen over en Ia:ngere arr:rkke - veel de stadig nye ordinationer af biskopper, efterhanden sam disse till1:cngtcs. Trods alt glreder man sig. Det slore skel mellem bis- koppelige og ikke-biskoppelige er enclnu engang overvundet, clen- negang fuldsta::ncligt.
~l[ed hensyn til det doktrimere gTundlag for den nye sammell·
slutning star en uforbeholden antagelse af Bibelen, gamle og nye Testamente, samt de to historiske trosbekenclelser. Desuden hol- der man pa et fast prxsteembedeo I kirkens l'lversle organ, syno- den, skal der vxre en Jigelig reprxsentation af biskopper, presby- tere og Ixgfolk, sam det hedder.
Det understreges igen, at det, del' binder kristne sammell, er stxrkere end det, der adskiller. Det forsikres, at enhver menighed
har fuld frihed til at fOrlsxtte sin tilvante gudstjenesteform og liturgi; ingen mCllighed viI blive p~tvungel skikke eller leclere, man ikke \!lnsker.
~Ired hensyn til organisation benytter rnan i del hele Laget me- get de erfaringer, man har indh\!lstet i «Den Sydindiske Kirke» i de forl\!lbne 5r, og «Den Nordindiske Kirke" venter at opret- holde en nxr kontakt med «Den Sydindiske Kirke» i tiden, der kommer.
En komite har udarbejdet en plan med grxnserne for de 17 stifter. Kirkens organer bliver stiftet med en biskop som leder, derover regionale dd og \!lverst synoden. Et r5d, der skulle vxlge de nye biskopper, samledes for kOrl tid siden i den nordindiske bjergby, Pachmari; man valgte 17 fra mange forskellige egne af Nordindien. Fra dansk side vii mange sikkert glxde sig over, at der blandt de nye biskopper er en santal, Ruel Soren, der - udl5nt af presbyterianernes santalkirke - i nogle
tlr
hal' ",eret I~rerved den santalske prxsteskole i Benagaria, som Dansk Santalmission er med til at drive. Rue! Soren f5r bopxl i Bhagalpur, byen ved Gangesfloden i den nordlige del af Santalistan.Det kan beklages, at de lutherske kirker i Nordindien ikke har laget aktiv del i forhandlingerne. Der er Here !irsager; en af clem er, at man har vxret optaget af egne problemer, s5 det ikke blev aktuelt at S\!lge kontaktudefter.
En 21 mands komite, der blev nedsat til at varetage de oprinde- lige 7 kirkers interesser sigel', at man hal' arbejdet sammen «sam en familie». Man afslutlede forleden arbejdet med f\!llgende ud·
tal else:
«Vi har v<eret helt klar over, at vort arbejde stort set kun hal' v<eret af forberedende art, og vi er klar over, atiaIle ting, del' an-
~r«Den Nordindiske Kirkes» liv og vidnesbyrd, m5 kirken finde frem til sine egne konklusioner baseret p5 unionsplanen. Vi har lovel as selv at bede og arbejde for den store sag, vi gik inel for.
Lad os bede om, at de sammenslutlende kirker m5 Ixgge alt det til side, som tynger, og synden, som s5 let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapl\!lb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldenden>.
Man er nalurligvis klar over, al det hele ikke er gjort med en sammenslull1ing. Der ligger el arbejde foran lI1ed at forene kriSl- ne fra forskellig side. llllegTeringen mft n¢dvendigvis lage lid og kr;eve tftlmodighed, overb;crenhed og udholdenhed. De kristne kommer med forskellig baggrund og en forskellig ftndelig arv, og dene rna del'varsomt tageshensyn til.
Problemet angaende selvunderhold har oplagel sindene megel.
Mftlet skal v;ere en udpr;eget indisk kirke, der ogsa vii slr;cbe efler sft hurtigt som muligt at blive uarh,engig at ¢konomisk hj""p udelra. Den ydersle gr;ense for al opna delle 11151 har man sat til 10k
En m;engde repr;esenlalller for kirker og missionsselskaber har meldt sig som g;ester ved h¢jlideligheden og bispevielsen i Nag- pur. Nogle af disse repr;eselllalller vii blive i Nagpur en tid for at fOl'handle med "Den Nordindiske Kirke»s ledelse angaende en overenskomst mellem kirken og de hjemlande, der fortsat viI hj;el- pe kirken endnu en tid fremover med gode rftd og ¢konomisk hj;el p.
I det ¢kumeniske samarbejde, og for Indiens kirke, vii «Den Nordindiske Kirke»s tilblivelse mftske komme til al st5 som en af de mest betydningsfulde begivenheder i vor li,!. Den 29. nOvem- ber 1970 vii indga som en af de gl;edeligste dage i indisk kirke- historie.
Denne artikkcl, 5011I sto p;' kronikkplass i Kristdigl Dagblad for 7. ok!. 1970, gjcngis her mcd lillalc1sc;tv forL og ;;lvisclls rcdaksjoll. - Ref!.
