• No results found

~Ul~~rSla()Pt;t 30~r~1~~~~ ~;~'~~~ld, T~~~::~t

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "~Ul~~rSla()Pt;t 30~r~1~~~~ ~;~'~~~ld, T~~~::~t "

Copied!
12
0
0

Laster.... (Se fulltekst nå)

Fulltekst

(1)

UI(~ntUg~ m~dd~I~ls~r fQr norsk ',fjsk~rib~ariftl

fra tisl(~ridir~kt0r~n

er n,u optat 146 052 maal i fy lkel) landkjøpel'e, 375 manc1, 30 motorgarn- baater, 15 smaagarnbaater. Inat stængt ca.

Lvorav saltet 86000 tønder. 1000 maal agnsild, dagsfangst 1,~-15 maal.

Uken 23-29 november.

I

I Øksnes er der sat et større stæng paa ca. 6000 maal blandingsild.

FETSILDFISKET. Der ør en Kjøpermangel. Garnfisket ubetyde- td~ønunm~r~

forøkelse av 70000 maal siden sid- lig. Der er optat 1200 maal i Meløy, Storsildfisket

ste beretning, men i dette parti er alt rabriksild. Pris 6-7 kroner Opslag 15. 30/11: Storsildfisket: For ..

opgit hvad der er opfisket i de 2 maalet. Der meldes om godt garn- søksfartøi »Johanna S chelderup« forsøkt

r(~ f I d r i v n i n g nat til 29 november 20 kv~rtmil

sidste uker i Finmark og .:l roms y - fiske i Skrovkjosen i Tysfjord. yest av Træna, fangst 10 maal storsIld _.

ker. Der blev saaledes optat i uken Fra Namdalen foreligger ingen garnet stod 13 timer - formener storsild hIstede, men sildstørje og blæksprut ho1- som endte 22 november i Finmark opgave. der dell dypt. En anden driver fik 30

35913 maal og i Troms 5100 maal, I Bjual1 i Sør-Trøndelag er der i maa1 nærmere la.ncl. Godveir. Til .L~as.

0,. ""' ' . . vær torsdag er dnver med 8 maal storsIld.

mens der i sidsfe uke blev optat uken optIsket 1 ,50 maal, nvorav lset ,Masser blæksprut ødelagt øvrige del av henholdsvis 16 275 og 9650 ruaal. ] 370 maaL Ingen nve stæng. Pri- fangsten.

Fp{

250 blæksprut paa garnene.

. . " I Nærøy opnl 7 maal pr. sættegarn.

Totalfangsten av fetsildfisket er nu ~,en opglves hl 6-15 kroner maalet.

naadcl op i 499 800 maal,og saa stor Ialt er der opfisket i fylket 48006 fangst har der ikke til denne tid maa1, hvorav saltet 45 158 tønder.

været siden 1910, i hvilket aar to- Kvaliteten av den i uken opfiskede ialfangslen beløp sig til 505 912 sild var 4-7 streks.

maal. Men silden iaar er ikke saa For hele landet er der til 29 no- yærdifuld som i 1910, da det meste vember opfisket 499 818 maal fet- av fangsten blev iset og saltet. Nu sild, hvorav iset 4205 maal, solgt er silden smaafaldende og mere end sildoljefabrikker 297 256 mual, her- halvdelen av fangsten er solgt til metikfabrikker 12 839 maal og sal- sildoljefabrikker. tet handelsvare 236227 tønder, mot

Opslag 13. 2/12: Storsil(lfjsket: Stok- sund igaar et fiskedamllsldb drevet, 3 na:.t- ter for Halten - fangst 1 maa 1 SIld, 3,,0

sei. 4 drivere utgaat Forsøksfarh)j

»Mørec{ drevet 2 næHer, lørdag 20 kvart- mil 'nord halv ost av Sulen, fangst 67 sild, mandag nord hi'lJv ost av Halten, fangst 83 sild, stor, pen sild, smaa lltsigter, fint veil'.

F O1'S0 ksfariøi »Pella« drevet 29 nov em be l'

23~;; kvartmil retvisende vest-nordvest Myken fyr, fangst et maal sild. Meget blæksprut. Paatraf 2 kvartmil ::lV Myken megen hval og fugl. Sterk vestgaaende strøm.

Der er sat 2 mindre og 5 støn'13 ifjor henholdsvis 382 608 - 4560 _

stæng iLerbotll, Korsfjord og Lær- 182051 - 350 - 247 662 og i 19171 Fefsildnsl<et

red sf jord, men intet garnfiske. Like-I 189 585 1090 - 49 983 - 19 179 Opslag 44. Trondhjem 29/11: Bjugn:

ledes er der sat 1 større stæng i __ 152 895. I uken intet n~t notsfæng. Opfisket 1750 , l ." , p,' .. T l '-I 6 7 " ' . . . . . lnaal, hvorav Iset 1270 maal, solgt slld- l,aac sfjora. I ISer. a VIt{ - Sto r s l l d f l S k e t Der forehg- oljefabrik 50 maal, hermetikfabrik 330 kroner maalet, Lebesby 28-30 kr. ger endnu ingen melding om~ stor- n:1&a1, saltet l~an~elsvare 150 t0~1~81~ . . Kva-

. . . ' 99 ~ lrtet 4-7, pns 6-15. Ialt opflslZet mden maalet. Der er tIlstede l TalVIk <: .. "J sildfiske paa de vanlige fangstfel- fvlket 48006 maal, hvorav iset 3610 maa], notbruk, 7 snurpenøter og 2 kjøpe·· t Fra forsøksfartøi >,:Johanna solgt sildoljefabrik 8890 maal, hermetik-

er. fabrik 25GO lll::tal, saltet handelsvare 45 158 fartøier, og i Lebesby 3 landkjøpere, Schelderup1: meldes, at det ved tønder. Fylkesmanden.

375 mand, 30 motorgarnbaater og 15 drivning nat til 29 novbr. 20 kvart- smaagarnbaater. mil vest av Træna fik 10 maal og

I Malangen i Troms fylke foregik at en anden driver nærmere land et godt fiske i forrige uke, idet der hadde 30 maal Man mener, at der blev optat 8050 maal fetsild. Herav er storsild tilstede.

blev der saltet kun 75 tønder og resten solgt til sildoljefabrikker.

Prisen for garnsilden 26 kroner maalet og' for notsilden 6.50-7 kr.

Hwalet. I Salangen blev der optat Fefsildflsl<et.

1100 ruaal, som alt blev solgt til Lensmanden Lebesby telegraferer 28 november 1919:

sildoljefabrikkerne. Ellers meldes Opfisket distriktet 4899 maal garnsilcl, om en fangst av 400 maal i Hillesøy derav til agn 1320 maal, hjemmeforbruk 250 maal, saltet handelsvare 3424 maal, og 100 maal i Tromsøysund. Der pris 28-30. Tilstede 9 kjøpere, derav 3

Opslag 48. Bodø 29/11: Meløy:

i uken 1200 maal fabriksild, pris 6-7, nyt fiske. . Tysfjord: Godt garnfiske Skrovkjosen. Øksnes: Et større stæng i uken, ialt indlaast ca. 6000 maal blandings- sild,alle merker, ubetydelig garnfiske.

Kjøpennangel. Ialt opfisket i fylket 184916 maaI, hvorav saltet handelsvare 75561 tønder, solgt sildoljefabrik 115510 maal, hermetik 1501}, eksportert 345 maal.

Fylkesmanden.

Opslag 49, Tromsø 29/11: Hillesøy:

Optat denne uke 400 maal, hvorav an- vendt sildoljefabrikker 200, agn 100 og hjemmeforbruk 100 maal. Pris fabrikvare 6, hjemmeforbruk og agn 10 kr. maalet.

'Tilstede 2 bruk, ingen kjøpere. Malangen:

Optat i forløpne uke 8050, hvorav anvendt handelsvare 75 tdr., resten sildoljefabrik.

(2)

412 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDWFT FRA FISKEHIDIREKTØREN

fJris garnsild 26 notsild 6.50-7 kr. pr.

maal. ~ Tromsøysund: Optat siden sidste indberetning 100 maal anvendt til handels- vare. Pris 27. Salangen: Optat 1100 maal smaasild, alt sælges til fabrikker.

Optat inden amtet 146052 maal hvorav anyendt handelsvare 86000 tdr., sildolje- fabrikker 78726, hermetikfabrikker 7160, agn 1307 maal, resten hjemmeforbruk.

Fylkesmanden.

Oversigf over vindforholdene ved den norske ~~yst i uken 23-29 november

(Utdrag av de telegrafiske veirmeldinger til Geofysisk illStitUt.)

Vindstyrken er ang-it i Beau forts sjøskala fra 0-12.

Station I 23 nov. i 24 nov. I 25 nov. , 26 nov. , 27 nov. ' 28 nov.

1 8 mrg. i 8 mrg. i 8 mrg. I, 8 mrg. j 8 11lrg. , g 11lrg.

1 _ _~I_~ _______ -,._ . _ _ _ _ _ _ _ 1 _________ _

---.---~--- ,---.--- -_.---- ---- ----l---- --- --~---T---·-- - - -

I I i

Færder fyr .... !SSW 5 NE 3!S 5N 3 N 4:N

29 IlOV.

i) Jllrg.

S SE 1 SSE 2 ESl~

~Ul~~rSla()Pt;t 30~r~1~~~~ ~;~'~~~ld, T~~~::~t

Oksø fyr ...

I"

INEE 4 il,

:~SE ~i,NNW 2il~~E il,,~jNE

pris 30-50. Lyngen: Optat Lister fyr...;:,E 11 EN - ~) ~

d l 0"'0 Ut' f IS SiN· 1 i~\tj 5 N I S E lE IS

1 HSO maal, alrven lt hande~svare ,,0 Lsne yr ... i ;"J .'

ma81, resten fabrikvare. Pris notsild 10, Bulandet ... ISSW 6 S S:S 6ENE 6!ENE 3! Stille SE

ganrsild 30-36. Garnfiske ujevnt. Salan-

R

d E ~i'W ?,I: E 1.NNE S;,FN' TF 3iE 1 ,S

8 l 'ld . t t un e ... ... - '~I - - - - - -

Stængt ca. 00 maa smaaSl , Optat siden sidste ind-III e 0,'13 ... ISE - 3tHT I vv 4'E~F ',,-,-~ 3iN: ,-IN]:;' LA 61NE I Si,'E 3SE

l l t'l . l t h T"

IC''-'W

4

C'''AJ

r::·',NLG 2_iNE 4:E 2,'E 2 E

maa, lvorav -l Vlfie an- s'-,ølLrrg~J~æs .. l·.·g .. e .. r·n··e·E ,-,,~ S ~v 6~i'SS\1T

idr., resten fabrikvare. Pris ~, IV 4!NNW

41

E 2:ENE 4'E

2 5

notsild 8 kr. pr. maal. E E 4 SE 1 !ISSW 2iS 3

1

Stille l, Stiilt' SE

mUEll 136402 maal, hvorav til- LJl1I1Øy ... , ' I ~ ,

B d ' E ; 1 E 5'E 4·R 2 E liE 2'E 4

handelsvare 85 784 tdr., sildolje- O ø... -t : L I I

, b " ta ~nl\:, agn og h ' " Jemmelor ·b ru k y som SluS ." t e R øs... t SSE -< ')'SS\" ~ ~ V\ 2'iNNP L.- 4'1 c:. ~ 3'I·SSVT _ vv ,) _ c)'ll.·l.I(\ _ __

- Fylkesmande~. Andenes fyr.. S 1

is

1 NE 4

1

S 2:SSVV 3,SE

50. Vadsø 22/11: Optat Ialt O' - S 4 S ') S 2 N Sil\T 41 S'W eN

saltet handelsvare 0050 Jesvær... ~,' :1~ - o

v , I 'T r1 ! \1 T 6 S 5. S 3; NVJ 6 S 'vY l N

Ial.lrikvare 57900 og forbrukt varuø.. ... - I I V , I

Priser: Alten 6, Talvik 6- Spitsberaen .. Stille SiilleNNE 9 SE 3'1 Stille Sti ile N

Lebesby 30-38. Tilstede Talvik 35- -!.. _ _ ...;b;;;;. _ _ - - : _ _ _ ~ _ _ _ _ _ _ _ _ _

4

! ~

notbruk, 8 posere, 7 garnbruk, 6 kjøpe-

\'artøier, 3 land kjøpere. Lebesby 500 mand, ::0 15 smaa garnbaater. Daar-

l ig avsætning F,ylkesmanden.

Vadsø 30/11: Optat ialt hvorav saltet handelsvare 21 fabrikvare 73700 og maal 2 mindre og 5 LerboUen, Korsfjord og garnfiske. 1 større Baarfjord. I Lebesby [;iængt ca. 1COO maal agnsild. PrIser Tal., .,,;k 0-7, Lebesby 28-30. Tilstede Talvik

~;3 notbruk, 7 posere, 2 kjøpefartøier.

3 landkjøpere, 375 mand, 30 mo-

' l ' n - " l ' Y l " . " 15 smaagarnbaater.

Fylkesmanden.

pr. kg. Forøvrig henvises til tabel- len nedenfor.

Det hollandske silde- fis k e. Der er i uken som endte 19 november opfisket 49879 tønder bild og totalfangsten er derfor kom- met op i 783084 tønder. Til sam- menligning kan anføres, at der i 1918 blev opfisket 52 543 tønder, 1917 1616 og i 1916 720274 tønder.

Det ame rik a Il s k e ill a- kre l fis k e. Den norske konsul i

Forskjellige utenlandske meddelelser.

Great Yarmouth, 22 novbr. 191H.

Skotske baater forlater fls1<efel- tet, smaa tilførsler. Fersksild 101-- 97 shillings pr. eran.

Great Yarmouth, 25 rwvbr, 1919.

Yarmouth ukefangst 18 737 crans, mot ifjor 7660, totalfangst 431 ifjor 198209. Eksportert forrige uke 16 276 tønder, ialt 54785, ifjor ingen utførsel. Smaa tilførsler av

1/12: Til 29 november an- Boston telegraferer, at den ameri- ,. k 'ld Id 7') 68 l '11'

499818 maal fetsild, hvorav 1ers S l . ag ""-- 811 lngs pr.

maal, solgt sildoljefabrikker kanske makrelfangst beløper sig til eran.

hel'metikfabrikker 12 839 maal og 53 799 tønder. Herav er saltet 7007

23G 227 tønder.

Uken 23-29 november.

tønder. Prisen opgives til 28 dol- lars pr. tønde.

S i Ide fis k e t B O' hus len var smaat i uken. Der er tilført 469 hl.

[tor trawlsild, som er fanget ved Nidingarna, Skagen og Højen. Der- 1il er der indbragt 274 hl. stor not- Det h o l l a TI cl s k e h Ei v- f:,ild, fanget ved Koppargrund. Not- f i El k e. Stastistikken for september lagene i midtre og nordre Bohuslen, er nu utkommet og viser et fortsat som har ligget stine nu i flere uker, fi~ke. Der er i september maa- ruster sig nu til at reise vest utover 32 304 000 kg. fisk mot 1'or at søke efter vintersildell. Fi- samme tid kun en tiendedel, skerne sætter dypere .dllker i silde- 3 059 347 kg. Ialt januar- nøterne, da disse skal brukes paa

er der opfisket 103053 96l dypere farvand. Prisen i Gøteborg mOL i tilsvarende tidsrum 1918 :noteres med 75 kr. pr. hl. Total- 26829759 kg. Priserne er fal- fang~t til 29 november 68826 h1., dende;, Gjennemsnitsprisen for dertil kommer 50515 vaIer og er 0.30 gylden pr. kg., 476050 kg. Av partiet er der saltet mot i 0.32 gylden og i juli 1335 hl.

0041 gylden. Derimot var priserne I lavere i juni og mai, henholdsvis 0.37 06 0.31 gylde115 men prisen for var gjennemsnitlig 0.43 gylden -

Great Yarmouth, 26 novbr. 1919.

Lowestoft ukefangst 12 668 crans, total fangst 224513, mindre fiske.

Fersksild 68-62 shillings pr. eran.

Great Yarmouth, 29 novbr. 1919.

Sildetilførslerne smaa, fersk 82-- 76 shillings pr. cran. Skotske sal- tere har praktisk talt fuldført sit ar- beide for sæsongen.

Bilbao) 26 novbr. 1919.

Godt sardinfiske Vigo.

Barcelona, 21 novbr. 19l9.

Kurs paa Paris 5:1 ,85, kurs paa London 20.28.

Barcelona, 24 novbr. 1919.

Kurs paa Paris 53.10, kurs paa London 20.54.

Barcelona 28 novbr. 1919.

Kurs paa Paris 52.00, kurs paa London 20042.

(3)

3 desember 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 413

td~gramm~r.

Det amerikanske makrelfiske

Opslag G. 26/11 : Konsulen Boston tele- graferer: Amerikanske makrelfiske fangst 53799 tø!lder, saltet 7007 tønder, 28 dollars tønden.

Sildefisket Bohuslen.

Opslag 4. 1/12: Sildefisket Bohuslen:

Ukefangst 469 hl. stor trawlsild, fanget ved Nidingarna, Højen, Skagen, samt 274 hl.

stor notsild, fanget ved Koppargnmd og vest Nidingarna. MiddeJpris Gøteborg 75 kroner. Ingen saltning. Totalfangst 68 826 hl., ellers som før.

Det hollandske sildefiske.

Opslag 4. 28/11 : Hollandske sildefiske til 19 november 783084 tønder mot i 1918 52543 tønder, 1917 1616 og 1916 720274.

Indberetning fra Norges fiskeri- agent i Tyskland, Johan Reusch, dat.

Hamburg, 21 novbr. 1919:

Efter »Deutsche Fischerei-Zeit- ung« tillater jeg mig at gjengi ne- denstaaende artikel, som turde være av interesse, da spørsmaalet ogsaa er aktuelt for Norges vedkommende.

E k sp ort van s keI i g het e r for d e TI sve TI s k e s i l d.

For at muliggjøre den for silde- fiskets bestaaen nødvendige eks- port av sild og anden fisk, som: er . vanskeliggjort paa grund av den tyske valutas lave stand, har den svenske havfiskeforening anmodet regjeringen om at finde midler til at avhjæpe disse vanskeligheter. . Re- gjeringen anviser to veier for at op- naa dette. 1, et varebytte med Tysk- land, 2, indrørnmelse aven kredit, som omtrentlig skuI de andra til halvparten av eksportværdien. Der- som sidstnævnte forslag skulde væl- ges iaar, vilde ca. 5 millioner kroner bli nødvendig for at kreditere halv- parten av værdien. Paa grund av den konkurrance, som! de utenland- ske fiskeopkjøpere bringer de sven- ske fiskehandlere, er der spørsm,aal oppe om; at førstnævnte blir ilagt en skat eller at -deres virksomhet blir indskrænket til de havner, hvor der er toldmyndigheter tilstede. Sidst- nævnte forholdsregel finder myn- digheterne ikke hensigtsmæssig,

derimot cr der under overveielse al

I

B i l b a o: Salg 4000 norsk, 3000 he3kaUe opkjøperne. Gøteborgs i:-::1andsk. Beholdning pr. 17 novbr.

Handelskamimer har desforuten 8000 norsk, 8000 islandsk.

foreslaat, at tilladeIsen for utlæn- Prisen for 1ste S0'rt opgaves TIO- dingel' at kjøpe sild blir ophævet tert til ptas. 100-135 for norsk1 eller at den blir gjort avhængig aV5 ptas. 135-145 f0'r islandsk.

at svenskerne blir indrømmet San t a il der: Import

samme ret hO's vedkommende na- norsk. Beholdning pr. 17 novbr.

Uoner. Denne tilladeise (forordning ] 944 norsk.

av 23 desember 1885) gav støtet til Paa Madrids børs norterfes 17 no- det betydelige opsving av fersksild- vember 1919:

eksporten til Tyskland. Betingel- Ptas. 51.50 pr. 100 fres. a/v l/Paris.

sen var, at varen kun maaUe be- Ptas. 20.30 pr. 1 f a/v l/London.

handles til ferskeksport.

Indberetning fra Norges fiskeri- agent i Tyskland, Johan Reusch, dat Hamburg 27 november 1919:

Salzherings-Einfuhr-Gesellschaft m. b. H. i Berlin har for saltsild fasts·at følgende nye priser:

Angaaende sardinfisket i forløpne uke indberetter vicekonsulaterne følgende:

V i g o: _ Daarlig, der il andbrag- fes 5619 kurver.

San tan der: Intet.

Fra generalkonsulatet i B i l b a o, dat. 21 november 1919:

N0'rsk:

1918 slosild .. ..

1918 vaarsild ..

1917 norsk sild ..

1918 f'etsild, større ..

Ifølge den sedvanlige, efter uoffi- m. 362 ei el opgave utførte statistik, har

» 326 klipfiskimporten til Nordspanien

» 230 været soml følger i forløpne oktober

» 464 maaned:

»428 Til Bilbao 7525 kvintaler islandsk, do. smaa. . » 370 til Coruiia 1227 kvintaler engelsk.

dO'. middels

Svensk: Tilsam,men 8752 kvintaler.

1919 større KKKK & KKK »330 Til Vigo, Santander og Pasajes middels KK » 315 fandt ingen import sted.

mindre K » 260

mindst M .. » 240 Skotsk:

Largefulls & fulls » 700 Matfulls .. .. .. » 663 MaUies .. .. .. .. » 625 Large spents & spents . . » 527 Priserne er pr.

l/l

tønde fra lager i imp0'rthavn inklusive tønde og netto kontant. For skotsk sild i halvtønder er der en prisforhøielse

BV m. 20 pr. :2/:2 tdr.

Den stadige stigning av devise- kurserne har gjort en prisforhøielse uundgaa,elig.

Priserne for svensk sild, hvorav der kun er sm:aa restbeholdninger forhaanden, er bEt uforandret.

Fra generalkonsulatet i B i l b a 0, dat. 18 novbr. 1919: Import og om- sæbling av klipfisk i uken fra 10- 17 novbr. 1919, alt pr. kvintal

a

50 kilo, androg til:

Fra generalkonsulatet i L iss a- b o u, dat. 20 november 1919:

L iss a bon: Beholdningerne av nyfundlandsf'isk er 2 4 O t o u, som opnaar fra esc. 50.00-58.00.

Av islandsfisk 3 6 t 0'-il, som. no- teres i esc. 50'.0'0-54.00.

For portugisisk fisk, hvorav ikke saa litet er under tørring, er prisen sat til esc. 50.00-56.00.

O p ort 0': BehO'ldningen av klip- fisk ansIloges deu 15 ds. til 7 2 t o n norsk og 45 O' O t 9' n nyfundlands- fisk.

For ny vare noteres fra esc. 30.00 til esc. 70'.00 pr. qtl. og for gammel efter kvalitet fra esc. 12.00' til esc. 30.00.

Norsk klipfisk noteres for tiden ikke her paa. markedet.

Fra legationen i H a van a, dat.

1 novbr. 1919:

Angaaende klipfiskmarkedet l Havana i tidsrummet 17-27 oktbr.

meddeles følgende:

(4)

l,

414 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 desember 1919

Indførselen androg til 1050 kas- ser og 117 tabaler.

Beholdningen pr. 31 oktbr. var anslaat til 2775 kasser fisk ialt, hvorav 250 kasser norsk fisk, 25 Alaska og 2500 kanadisk samt 50 tabaler.

Priserne var ifølge »Revista Ofi- riak for kanadisk og Alaska $ 19.00 ---$ 24.00; der notertes for kanadisk og Alaska $ 19.00-$ 24.00. Norsk fisk noteres ikke.

Kurser for kubansk miynt eller u. s. Cy:

London 60 div $ 4.14-$ 4.16n pr. f.

Paris 3 div $ 0.5511:2-$ 0.58 pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div

1/)

j ~~ d.

a

1,4 % p.

Fra vicekonsulatet i A l t o n a, dat. 20' novbr. 1919:

Vicekonsulatet har den ære at ind- berette, at til dette fiskemarked an- kora i uken fra den 3-8 ds. 16' fiskedampere og 2 evere med fi33 100 punk fersk fisk og fra ut- landet 53300 pund fersk fisk. Til- førselen var i ukens løp følgende:

3 ds. 2 fiskedampere og 2 evere 83 800 pund, fra utlandet 27 600 pund.

4 ds. 3 fiskedampere 112 000 pund, fra utlandet 20 500 pund.

5 ds. 2 fiskedampere 68 000 pund, :fra utlandet 800 pund.

Fetsildfisket til 29 november 1919.

Derav

- c - - - - -

Ialt

optat

--I:;-~

I

sirg~n~~-~!r~~~ik~1

Saltet

Distrikt

maal maal I f a ri b k f a rik b I tdr.

maal maal

---~----~-

Finmark fylke ...

i

8 6 8 9 9 1 I 73 7001 I 15261 Troms fylke ... ! 146052 78 7261 7 160! 86000 Nordland fylke. . . . .. 184916 345 11551°1' l 500 75561 Namdalen ... o o o • • o 24687 250 14 990 350: Il 912

So Trøndelag fylke. . . . 48 413 3610 8890 2560j 45 158 Møre fylke ... o o 8 413 ~4401 l 2691 1 460 Sogn og Fjordane .. o 370 i 475 Hordaland fylke o • • • o 475 I I 400

--~ - - - -----I-~~-i --~~-- ~~---.. --

Tilsal12~en '_ 499 ~18 __

J

20529~~56 12 8391 __ ~~~~~~

l\tiot 1918... .. .. .. .. . .. ... 382608 4560 182051 3501

1

247662

" 1917 ... o • • • • • • • • o 189 585 1 090 49 983 19 179 152 895 1916 ... o • • • o ' • • • 182 138 2237 340951 7 549

1

178976 1915 .... ~ ... o 421 136 19096 37 2281Ikke opgitl 382 172 1914 ... 4577541899°

1

180510

1

:254119 1913 .. o o o • • • o o • • • • • • • ! 149634 10772 28393, 101 546 1912 o • • • • • o o • • • • • • • • • 1327 398 42958 74 177 l 230658 1911 . o • • • • • • o • • • • • • • • I 444 7g5 4,~ 80~1148 360 i 314 150 1910 .... o . ' • • • • • • • • • • i 505912 14092/1 62920 393857

"

Opgave

over varer avsendt fra Trondhjem til Sverige over Storlien i oktober maaned 1919.

. Saltfisk II Tørfisk

I --~_·---i---~---l---- - - - - ._. -I~--

---

_ _ v_el_d_-:I,--_K_r_. _-7-

1

_v_ek_,t--:-I Kr. I Vekt Kr

~

94789.851 13200 11 259.051 252660 124274.211 Sild

1 525740

6 ds. 7 fiskedampere 294600 14 ds. 3 fiskedampere med 100000 I

forskrifter

for nskefartøiers

indredning og utrustning m. v.

pund, fra utlandet 600 pund. pund, fra utlandet 300 pund.

7 ds. 2 fiskedampere 74 700 pund~ 15 ds. 2 fiskedampere med 96 000

fra utlandet 3500. pund.

8 ds .. fra utlandet 300 pund. Ialt 32 fiskedampere og 2 evere Tilsam:men 16 fiskedampere og

I

med 1 123 000 pun~, fra utlandet 2 evere 6331'00 PUll.d, fra utlandet 114 300 pun~, fra lnd.landet 1200 53 300 pund ferskfisk. ' pund ferskflsk.

I uken fra den 10 ds. til og lned Paa grund av kulm,angel kunde den 15 ds. ankom til dette fiske- kun en del av fiskedamperne for- marked 32 fiskedampere og 2 evere synes med kul, hvorfor man regner, med 1 123 0'00 pund fersk fisk, fra at tilførselen til dette fiskemarked utlandet 14 300 pund og fra indlan- er betydelig ffilindre denne uke end det 1200' pund fersk fisk. Tilførse- i de foregaaende uker.

len var i ukens løp følgende:

10 ds. 6 fiskedampere med 220 000 pund, fra utlandet 2000 pund.

11 ds. 8 fiskedampere med 308 '000 pund, fra utlandet 3400 pund, fra indland 200 pund.

12 ds. 8 fiskedampere med 307 000 pund, fra utlandet 8600 pund, fra indland 1000 pund.

13 ds. 5 fiskedampere og 2 evere l' med 92 000 pund.

Statens fiskeriforsøksstation i Bergen

analyserer, undersøker og gir vei- ledning ved tilvirkning av fiskeri- produkter.

Kongelig Resolution av 7 november 191\::).

Fortsat fra nr. 48.

Paa hver baat - doryer eller andre fiske- og fangstbaater und- tat - skal kubikindholdet være tydelig indhugget i en av stævnene.

Alle baater - ogsaa doryer eller andre fiske- og fangstbaaier - skal være merket med skibets navn og hjemsted eller med hjemstedsmerke og nummer.

Baaterne med tilbehør skal være- ordentlig og solid forarbeidet og maa altid holdes i god orden. Det paahviler skihsføreren jevnlig at efterse, at baatinventar, taljeløpere og surringer er i fuld orden.

Mindst en gang hver anden maa- ned skal baaterne sættes paa van- det og roøvelse foretages til paa- seen av at alt er iorden, at utsæt- ningen gaar raskt og at baaterne er

(5)

3 desember 1919 UKEN fUGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIFT fRA fISKERIDIREKTØREN 415

tætte. I disse manøvrer deltar hele bestænlngen.

§ 15.

A v baatutstyr maa forefindes : En forsvarlig fangline.

Et fuldt sæt aarer (fire aarer).

Et fuldt sæl rogafler og to reser- vegafler eller dobbelt sæt tolle- pjnner.

Ror med pinner eller flyndre, e Her styreaare.

Bølgedæmper ill:ed 5 liter olje.

Drivanker med 30 favner taug av passende tykkelse.

Hvit lanterne eller blusseapparal med tilhørende olje.

Spiritus- (væske-) kompas.

_Fyrstikker.

Vanddunk og brødbeholder av saadan størrelse, at der for hver mand, baaten er bestemt til at opta, blir 2 liter vand og 1 kilo brød.

Øsekar eller pøs, og lenseplugger.

Saafremt utHtyret ikke hensigts- mæssig kan placeres i baaterne, maa det opbevares saaledes, at det let og hurtig kan overføres til dem ..

Dor y e r eller andre fiske- og fangstbaater skal foruten det for fiskeribedriften nødvendige tilbe- hør være utstyrt med:

Blusseapparat eller hvit lanterne.

Blaaselur (trompet).

§ 16.

Livbøier skal være forarbeidet av større korkst)ykker eller andet av Sjøfartdirektøren gOidkjendt mate- riale. Korkavfald eller lignende tillates ikke.

Rundt enhver bøie skal være ræstet en line, ~ OP' 0 _ hver bøie skal være merket med skihets navn og hjemsted.

§ 17. Certifikatet skal opbevares om- Livbelter skal være forarbeidet bord.

av kork (ikke avfald eller Silliaa;- Efter hver rep ara ti on , der kan kork) eller andet av Sjøfartsdirek- tænkes at bevirke TIogen forandring,

I

tøren godkjendt illiateriale.

I

m:aa nyt certifikat erhverves.

Ethvert belte skal være forsynt

med nakkestrop og baand, tilstræk- § 20.

kelig lange til at kunne knyttes om Lanternernes fæstigheter med til- livet foran. Belter, som. herefter behør maa være absolut solide og anskaffes, nlaa være uthulet under betryggende.

armene. Fartøiets navn og hjem- Side:lanternerne m:a:a være an- sted maa være paamerket. bragt paa skroget eller i sceptere,

Nye belter av kork skal kunne derimot ikke i riggen, undtagen flyte i fersk vand i 24 timer be- reservebretter til bruk i stormveir.

lastet med 6.8 kg. jern.

Bæreevne og mOIdel for belter av § 21.

andet materiale end kork fastsættes Kompasser maa være forsynt med av Sjøfartsdirektøren ved materia- certif'ikat, som, skal opbevares om-

1ets godkjendelse. bord.

Anvendes istedenfor livbelter Certifikatet maa fornyes hvert redningsvester eller belter, som

maa opblaases for bruk, maa disse av tilsynet findes fyldestgjørende eller være godkjendt av Sjøfarts- direktøren.

D. Ski b s i TI S tru ru e n ter m. v.

§ 18.

Heromhandlede fartøier skal føre:

Et styrekompes.

Et reserve styrekompas.

Barometer.

Termometer.

Patentlog med line eller alminde- Hg haandlog og logglas.

Passende lod med liner.

Ur.

Kikkert.

Lanterner, taakesignalapparater og signalapparater for havsnød, overensstemmende med styrings- plakaten.

En eller flere indretninger, skik- ket til anvendelse som bølgedæm-

§ 22.

Faa jern- ogstaalfartøier og paa træfartøier med maskin som frem- driftsmiddel maa opstilte kompasser kompenseres og deres deviation be- stemmes ved norsk offentlig kon- trolkontor, eller ved autoriseret korrigør.

Fornyet deviationsbestemmelse skal finde sted efter ombygning eller større reparation av fartøier samt efter indlægning av elektriske ledninger og forøvrig, naar der har været utstedt nyt certifikat for kom- passet Hvis under denne devia- tionsprøve fornyet kompensering av kompasset findes at være nødven- dig, skal saadan foretages samtidig.

For kompenseringen erholdes kompensatorens attest og devia- tionstabel, som opbevares ombord.

E.

Me d i c i n e r m. v.

Nye bøier av kork skal kunne flyte i ferskvand i 24 timer belastet med 15 kilo jern og mldre bøier pere.

med 14 kg. jern. Nødvendige og tidsmæssige kar-

§ 23.

Bæreevne og model for bøier av ter maa altid findes ombord.

andet materiale end kork fastsæUes Fartøier, som driver havfiske paa av Sjøfartsdirektøren ved materia- fjernere farvand end fiskebankerne Iets godkjendelse. utenfor den norske skjærgaard (70 Bøier av andet godkjendt ill,ateri- kvartmil fra land), skal desuten ale end kork, som er anskaffet før være forsynt med reservelanterner disse forskrifters ikraftræden, god- feI' top- og sidelanterner samt regel- tages, dersom, deres bæreevne ikke kompas, peilskive og sekstant eller er mindre end 15 kg.

Bøierne maa anbringes saaledes, at de er let synlige og tilgjængelige.

De maa ikke fastsurres.

oktant.

§ 19.

Lanterner maa være forsynt med certifikat.

Her omhandlede fartøier skal ha ombord følgende medikamenter og forbindingssaker, opbevart i en der- til passende kiste (skap):

Av medikamenter:

Engelsk salt 10'0 gram. Derav tages 1 eller 2 teskeer opIøst i lun- kent vand som avføringsmiddel.

Lakserolje 100 gram. 1 eller 2 spiseskeer til avføring.

Opiumsdraaper (Tinctura opii) 10 draaper 2 eller 3 ganger om dagen mot diarrhoe.

(6)

416 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 desember 1919

Jodtinktur (5 %). Brukes til rensning av urene saar, navnlig ::tiksaar av fiskekroker eller mindre rift<tf. Efter rensningen paalægges litt tør steril gas eller xeroformgas, som fæstes med bløtt gasbind. Det saarede sted bør holdes tørt.

Xeroformpulver 50 gram" som op- bevares i en pulverdrysse med lok for at anvendes mot brandskader.

Pulveret drysses paa den for- brændte flate med et tyndt jevnt belæg, hvorefter xeroformgas læg- ges ovenpaa som beskyttende dække. Saaret maa beskyttes mot væte.

Av forbindingssaker:

efter almindelig god SiømandSSkik.11 Opsynsbetjent Hals telegraferer Med hensyn til renhold kommer 26 november.

de i kap. I herom opstilte bestem- Storsildforekomst hele N amdals- meIser til anvendelse, i den utstræk-I kysten fra Flatanger til Leka, fang- ning de passer paa disse fartøier. sler natstaat sættegarn l

a

2 stam-

Kapitel Ill.

Forskjellige bestem.melsM'.

§ 25.

Sjøfartsdirektøren kan tilstaa et fartøi de efter omstændigheterne paakrævede lempninger i' nærvæ- rende forskrifter5 som. efter forhol- dene findes tilstedelige.

rer, enkelt trækning Nærøy 3 lTI,aal.

Drivgarnsfiske ute paa havet for- beredes. Priser lisat. Veiret mildt, snekave.

Fiskeriinspektør Johnsen telegra- ferer 28 november:

Fra Hovden, Vesteraalen, meldes:

4 pakker steril gas med \! meter § 26.

Forrige uke jevnt godt garnfiske?

optil 3 maal paa landsæt indenfor havneanlæggene, intet forsøk uten- for, da befolkningen mlangler stor- sildgarn. Denne uke mindre, veir- hindring. Storsild overalt paa Eg- gen og indover, hval og fugl til-

stede~ fisk følger storsilden, hedste utsigter paa mange aar, silden har rogn, størrelse 500', utsigterne de bedste.

ihver pakke. 4 bløte gasbind 6 cm. Føreren (eieren) skal dra om- brede. 4 bløte gasbind 8 cm. bl'. sorg for, at et eksemplar av nær- 8 persienneskinner, 2 haarpens-I I værende forskrifter findes omb0'rd.

ler til jodtinkturen, 1 saks.

Ved benbrud lægges først et bløtt gasbind om det brukkede lem, der- efter passende lange stykker av persienneskinnner paa begge sider av lemmet. Skinnene lægges først i varmt vand. De fæstes med et gasbind.

Kapitel Il.

Fartøier under 25 reg.ton brutto,

·"mn driver fiske paa havet elleT aapne fjorder.

§ 24.

l,"artøier under 25 reg.ton brutto, som driver fiske paa havet eller aapne fjorder, skal være utstyrt med:

Lanterner efter styringsplakaten.

Spiritus- (væske-) kompas, som paa jern- og staalfartøier og paa træ- fartøier med maskin som, fremdrifts- middel maa ops,tilles, kompenseres og deres deviation bestemmes ved norsk offentlig kontrolkontor eller ved autoriseret korrigør.

1---2 livbøier efter fartøiernes størrelse og for hver ombordvæ-

rende person et livbelte ener en r dningsvesL

Fartøier med dæk skal ha en baat av passende størrelse, enten an- bragt ombord, saaledes at den med ]ethet kan sæUes ut, eller paa slep.

Forøvrig utstyr og indredning

§ 27.

Overtrædeise av disse bestem.- meIser straffes med bøter i henhold Hl den almindelige borgerlige straffelov av 27 mai 1902 § 339, for- saavidt ikke strengere straf i hen- h0'ld til anden lovbestemmelse kom- :mer til anvendelse.

Storsildmeldinger.

Ifølge telegram fra fiskeriinspek- tør Johnsen av 25 november er der fremdeles storsildforekornster, saa- ledes i Vesteraalen for Hovden og Mykvaag hvor man paa fetsildgarn hadde optil 3 maal paa landsæt.

Megen hval og fugl tilstede og' man mener, at der er sild paa indsig og megen fisk følger silden. Og'Saa utenfor Lofoten er sildef0'rekom- ster. For Salten og Nordre Helge- land fremdeles storsild, væsentlig smaa fangster, optil 4 maal, saave!

inde i fjorden som. ved havet, alt med sættegarn. Der er fremdeles megen hyal og fugl, likesaa følger der ruegen fisk, hvorav tildels, gjø- res g0'de fangster, optil 3000 kg.

Likeledes melder inspektøren, at to private forsøksfiskere er ind- kommet til Sandnessjøen med 5 og 15 maal storsild, fanget 16 kvartmH vest nordvest av Træna. Masser av hval og fugl tilstede.

F 0' r søk sf a l" t ø: i >"Jollanna, Schelderup<: telegraferer: Forsøkte drivning nat til 29 november 20 kvartmil vest av Træna, fangst 10 maal storsild, garnene stod 13 fimer.

Formener storsild tilstede, men sild- størje og blæksprut holder den dypt. En anden driver 30 maal nærmere land. Godveir.

Lensmanden i Nesna telegraferer 29 november: Torsdag indkom en prøvedriver-motorskøite til Asvær med 8 maal storsild. Havet fuldt av sprut og denne hadde ødelagt den øvrige del av fangsten. Skøiten fik 250 sprut paa garnene.

OpsYl1sbetjent Hals telegraferer 29 novem\ber: Fremdeles litt stor- sildfiske paa sættegarn i Ytre Nam- dalen, bedst for Vikna og Nærøy, hvor optil 7 maal natstaat. Kvan- tum ikke nævneværdig endnu. Faste priser ikke sat. Drivgarnfiske ut para havet iverksættes nu. Idag sydostkuling.

Fra Sannessjøen meldes 30 novbr;

ti l Bergens børs:

Lørdag ilandbragte aUer 2 av Sannessjøens private forsøksfor- ening utrustede forsøksdrivere efter storsild for Helgelandskysten, mo- torkutterne »Trænfjord<: og »Salt- dalingen«, henholdsvis 20.-40 maal storsild, fin kvalitet. SildstørreIse 475 stk. sUd pr. maal, fangstfelt 20 kvartmil nordost til 0'st av YUerhol- men fyr. Meget gode utsigter.

(7)

:) desember 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fISKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKT0RI:N 417 Det av Kristiansund Fiskerisel-

. skap engagerte forsøksfartøi »Møre\::

telegraferer 3 O n o vb r.: Drevet 2 nætter, igaarnat 20 kvartmil nord halv ost av Sulen~ fangst 67 sild;

inat nord halv ost av Halten, fangst 83 sild, stor, pen sild, smaa utsigter, fint veir.

Forsøksfartøi »Pella« telegraferer 1 des e ill ber: Satte 30 garn kl.

3 em. 66° 49' n. br., 11° 39' 19d. O Gr., drog l~:l. 8 fm!. 30 november et

I

maal sild. Megen blæksprut. Paa- traf 2 kvartmil av Myken megen I hval og fugl. Sterk nordgaaende

~trøm.

Saltfisken tørkes.

;;:Søndmørposten« skriver den 27 november:

For tiden ligger her paa havnen to baater, som tar ind saltfisk for tørking ved de kunstige tørker'ier i Cuxhaven og Wilhelmshaven. Til og med imorgen vil her være sendt henimot 1 miillion kg. saltfisk til disse tørkerier. Vi talte idag med Statens overvraker, kjøbm:and Ed- vard L a r sen, som uttalte, at salt- fisken nu er særdeles fin, saa det er en ren lyst at behandle den. En prøve, som er kommet tilbake, viser at de kunstige tyske tørkerier leve- rer et ganske godt produkt.

Markedsberetning St. John's, Nyfundland.

8 november 1919.

Stor, middels og smaa $ $ merehantable. . . . 12.00 Stor, middels og smaa

madeira ... 10.00-11.00 Labrador-soft ... 8.00- 8.40 Do. landsaltet . . . . 11.00 Stor, Vest-Indien. .... 6.00 Hyse, pr. kv " . . . 6.00 Smaa, Vest-Indien .... 5.00 Sild pr. tønde, skotsk

pakket ... . . . 10.00 Split sild, alm. pakning 4.00- 5.00 Laks nr. 1, stor pr. tre.

Do. " 1. smaa pr. tre.

Hummer, pr, kasse, nr.

1, pund bokser ... . Torsketran pr. ton, h. w. pkg ... . Torskelevertran pr. gal.

nr. 1 ... .

20.0''0 18.00 34.00 250.00 2.00

Bostons fisketilførsel

uken som endte 30 oktober 1919 og samme uke aaret 1918.

1919

Fersk bundfisk av fartøier:

1918

61 turer 3715000

te

60 turer 3 102475 7iJ Fra 1 januar til 30 oktober:

1919 1918

1833 turer 104 246 008 lli 1831 turer 96 151 185 ti)

S a l tet, røk e tog her m et is k fis k:

1919 1918

Makrel, tdr.. . . . 279 120 Torsk, kv. . . . .. 1 374 642 Benløs" ... 1 010 1 700 Sild, kasser. . . . 12 523 1 700 tønder. . . 109 377 Laks, tønder ... .

Bloaters (røkesild) kasser .. . Sardiner, kasser ... , ..

Fisk, tønder ... . kasser ... . dunker ... .

48 61 13476

149 l 862 633

Fersk og frosset fisk og hummer:

1919 MakreI, tønder' ... . 871 Sverdfisk, stk ... o • • 1 Fisk, kasser ... . 1 608 Hummer, tdr. ... . 186

Mak r elf ang s t til 30 okt o ber:

1919 . 1918 1917

17310 598 2671 591 1918

531 2094 68 1916 Saltet i tdr. ... ~ ... 6834 13030 32 162 32066 Fersk -

" • • • I t " . " " • • 51 820 65819 118537 97882 Import av m a krel til Boston til 30 oktober:

19]9 1918 1917 1916

Fersk i tdr ... 15860 13202 13818 8211 Saltet -

" " . o . " . " • • • 5 950 2 835 10034 15042

1915 18343 60018

1915 22377 15900

Sildefisket utenfor Island 1919.

I' Gøteborg. Sildens kvalitet lot iKnid- Indberetning fra generalkonsulatet for ls- lertid vistnok meget tilbake at

land, Reykjavik, dat. 11 novbr. 1919. ønske.

U l1Jder henvisning til hr. direki tørens telegram av 16 f. m. har jeg den ære angaaende indeværende aars sildefiskerier utenfor Island at meddele følgende:

Den første sild blev fanget av fangstm,otorfartøier i mai og juni maaned i Faksebugten og bragt ind til Reykjavik og her for størstedelen nedsaltet. En nøiagtig opgave over denne fangsls størrelse har ikke kunnet faaes, men kvantumet kan antagelig i eksportpakket stand an- s]aaes til nogen faa tusen tønder, som saavidt vites blev avsendt til

I anden halvdei av juli maaned indløp de første efterretninger om nogen fangst av betydning' paa strækningen fra Adalvik til Geir- holmen og i 0fjords distrikt. Uten- for Kap Nord fiskedes meget. Fi- sket var gjennemgaaende begunsti- get av godt veir. Inden vicekonsu- latet i Isafjords distrikt blev al fangst ilandbragt av islandske far- tøier, naar undtages Hogen faa nor- ske skibe, som,. førte sild ind til Cesteyri og Ingolfsfjord. Der fiske- des hoveds:agelig' med snurpenot indtil begyndelsen av august, da alle som hadde garn g'ik over til driv-

(8)

418 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIF'T FRA FISKERIDIREKTØREN 3 desember 1919

garnsfiske, som varte til omkring 15 september. Nogen baater drev udelukkende drivgarnsfiske. Paa grund av det rike snurpenotfiske i slutningen av juli og begyndelsen av august meldte der sig - skriver vicekonsulen i Isafjord - her en følelig mangel paa tønder og tildels paa salt, likesom der Q1gsaa blev mangel para folk og saltepladser.

Som følge herav blev megen sild ødelagt og tildels hele laster kastet i sjøen. Mange kuttere maatte ligge indei i flere dage, da salterne ikke kunde ta imot silden. Sildoljefabrik- ker, soml kjøper overflødig sild, fin- des ikke der inden distriktet. Kom- binerte snurpenot- lOg garnbaater har fisket under sæsongen fra 1500 til 4500 fiskepakkede tønder pr.

baat, garnbaater fra 500 til 1500 tønder, alt efter størrelse og utrust- ning.

Det inden Isafjords distrikt op- fiskede kvantum anslaaes til ca.

90 000 eksportpakkede tønder. Til Patriksfjord indkom nogen mindre partier sild, soOm har git ca. 4000 eksportpakkede tønder. Inden 0fjords distrikt er ifølge vicekonsu- len i Akureyris indberetning saltet 95 900 tønder (eksportpakning), hvorav 41 170 tønder av nordmænd, 1:ordeU paa ca. 55 norske fartøier. I henhold hertil har aarets sildefangst for Islands vedkommende andradd til ialt 189 900 tønder. (Fra Seydis- fjords distrikt foreligger ingen efter- retning om fangst av sild iaar). I tillæg til dette kvantum komimer den fangst, som norske fartøier har hat utenfor Islands sjøterritorium: og bragt direkte ti!' NOirge for at und- gaa de med sildens ilandbringeIse her i landet paalagte avgifter, saa- som tøndetold m. v. N ogen opgave over denne fangsts størrelse kan ikke tilveiebringes, men det menes at mellem 20 og 30 fartøier fra N orge har fisket og saltet fangsten utenfor territorialgrænsen og avgaat fra fangstfeltet hjem. De fleste snurpenDtsfartøier skal ha faat sin fangst utenfor Kap Nord, mens den norske drivgarnsflaate begyndte fisket paa det gam:le felt utenfor Siglufjord? hvorfra flere fartøier dog gik hjem med ubetydelig fangst. En- kelte andre fartøier avgik herfra ved slutningen av fisket til feltet

utenfor Isafjorddypet, hvor de fleste efter 14 dages forløp fik fuld last.

Sildens kvalitet fra disse hoved- fiskerier har gjennemgaaende været som i tidligere aar, stor mellemsild, fet og god vare.

Priserne har været meget vari- erende. I begyndelsen av august blev silden sOilgt for 60 øre pr. kg., men steg efterhaanden sa,aledes, at der primo september betaltes 85 øre og henimot midten av maaneden 95 øre:, da storstedelen av silden var sOilgt. Den meste sild antages at være solgt til 92

a

93 øre pr. kg. fob.

i eksportpakket stand. Efter medio september har prisen været syn- kende ned til 88 øre~ men saavidt vites er der ikke solgt noget hitindtil til denne lave pris.

Men hensyn til den igjenværende beholdning av tomtønder har det ikke været mulig at erholde uUøm- m:ende opgaver herover. - Behold- ningen blev før fisket anslaat til ca.

30000'0 tønder og der skulde saa- ledes efter det opfiskede kvantum at dømme endnu være ca. 100000 tønder tilbake, og hertil kQlm,mer endvidere det antal tønder, som er blit indført til Island iaar. Der har imidlertid, som ovenfor nævnt, paa visse' steder hersket tøndemangel under fisket, og vicekonsulen i Isa- fjord har ogsaa meddelt, at restbe- holdningerne av tønder inden hans distrikt er llbetydelig. Vicekonsulen i Akureyri har oplyst, at der inden distriktet henligger ca. 13 000 tøn- der, tilhørende nordmænd, mens op- gaver over andres beholdninger ikke har kunnet faaes.

Ifølge islandsk lov av 6 mars d. a.

blev der som. bekjendt paalagt silde- tønder, som indføres til landet eller indenfor sjøterritOiriet til nedsaU- ning' en avgift av 5 kroner pr. tønde, hvilken lov gjælder til 31 desember iaar. Nogen officiel meddel~lse Q1ml, hvorvidt loven av hensyn til de igjenværende beholdninger vil bli fornyet foreligger i øieblikket ikke.

Nærmere underretning' herOffi' sk~l

i ethvert tilfælde senere bli git.

Vicekonsulen i Isafjord har gjort opmerksom, paa, at de større sven- ske firmlaer i sHd1 som har stationer i Siglufjord og' Øfjord~ nu ser sig om. efter saltepladser inden hans di- strikt og at endel allerede har sikret

sig plads der, samt at han anser det for at være av stor vigtighet for nor- ske fangstredere og sildefirmaer at ha sin opmerrksomhet henvendt paa, at sikre sig salteplads paa V 88t- landet. I forbindelse hermed be- BJerkes, at en ny lov om eiendoms- ret og bruksret til faste eiendom- mer paa Island trær ikraft den 1 januar 1920. En indberetning om denne lover av generalkonsulatet blit tilstillet Utenriksdepartementet til offentliggjørelse i Norge.

Den av herr direktøren begjærte beretning Dm torskefisket skal frem- komme saasnart ge.neralkonsulatet H10Uar de hos vIcekonsulaterne des- angaaende utbedte oplysninger.

Institut for salfvandsfisk i Geesfemunde.

Efter »Deutsche Fischerei-Zeitung<.

Den i Geestemiinde omtalte plan, at grundlægge et institut for salt- yandsfiske, som allerede nærmer sig realisationen, er meget fortjenst- fuld, og betyr et vigtig skridt fDr saltvandsfiket. Til nu er den syste- matiske bearbeidelse av fiskeri- spørsrnaalene blit viet liten opmerk- somhet. Paa alle driftsomiraader har imidlertid erfaringen fra de sid- ste aar vist~ hvor vigtig en syste- matisk bearbeidelse er. Man har dog for nogen aar siden grundet i Kiel Das Institut fur Seeverkehr und Weltwirtschaft, i Breslau Das Osteuropa-Institut, i Konigsberg Das Institut fur Ostdeutsche Wirtschaft, man stiftet institut for kulforskning

10. s. v. Ogsaa er plan for et sær- skilt institut for skibsfart, kanske i forbindelse med en skibsfart-høi-

skQlle~ er allerede omtalt og følges med interesse. Tilsvarende til di sse har man nu tat planen op for et instltut for saltvandsfiske. Insti- tutet skulde engang underholde et rbuseum og arkiv, i hvilket man skui de samle alt soOm har betydning for fiskerier-ne. Ved siden herav maatte der være en undervisnings- anstalt, som maaUe drage OJllisorg flOr en videre utdannelse av de i Hskeribedriiten beskjæftigede per- soner, særlig de ledende personer,

(9)

:3 desember 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER fOl< NORSK F1SKERIBEDRlfT FRA fISKERIDIREKTØREN 419 som maa være inde i de nyeste re-

sultater av den videnskabelige _forskning, til slut maa institutet være en forskningsanstalt, som, tar sig av forbedringer og foretagender av kemisk og teknisk art. At der skal tilhøre institutet en stor bok- samling er selvsagt.

et nu saa vigtig e:rhverv som fiske- rierne selvfølgelig. Det er dog en fordel om midlerne hovedsagelig kan komme ind gjennem de inter- esserte, og at institutet er ganske uavhængig av Staten. I ethvert til- fælde vil instilutet være av over- ordentlig nytte for fiskerierne, idet det vil vække interessen for dette erhverv og by paa praktisk støtte ved forskninger og erfaringer, saa at en sikker -financiel støtte er kun berettiget.

Alaska-sild.

Efter »Visch8rij Courant,z.

I forløpne sæsong er en meget stor mængde ,sild saltet paa den amerikanske vestkyst, men priserne ved levering i 0ststaterne har været for høie til at kunne konkurrere med snd fra Europa. En dunk Alaska- sild skal (med fra gt) koste i New York $ 6.50, mens det europæiske marked offererer sammesteds for

$ 2.00.

Igjen regelmæssig fiskedampskibsfart i Tyskland.

Italian.

Utdrag av aarsberetning for 1917 og 1918 ved generalkonsul P. Ottesen, Genua.

Til sammenligning melle-m ind- førsel før OIg under krigen av visse artikler, som kan ha interesse, hit- sættes følgende opgave:

· .,....;

I

!

r cl

ø q

~ ~

I

I

o o o

tO T""i

o o o o co

bl) o

:::: ::::

0 0

o o

OO~

"<t!l.O ro

0 0 0 0

o t-.

~ T""i

,..." ,...., o o o o

0 0 C\l ,..."

C\l Lr";)

Der indførtes til Genua direkte Efter de ovenfor nævnte medde-

lelser regner man med et budget av 12 000 M. Det kan dog neppe utregnes efter de nuværende for- hold. Disse beløp vil neppe strække til, om man ansætter de nødvendige videnskabelige kræfter. Utover in- stitutets nelop nævnte opgave stræk- ker ialfald ikke midlerne. Bare an- ska,ffe,lse av alle bøker kommer næsten til at kræve det hele beløp.

Et beløp av 12 000 mark er ogsaa for et saa vigtig hverv sOim fiske- rierne meget for beskedent, naar man overveier, at Institutet for See- verkehr und WeUwirtschaft i Kiel f. eks. i aaret 1918 har brukt ca.

000' 000 rlllark. Selv institutet for' Ostdeutsche Wirtschaft i Konigs- berg, som kun arbeider med en mindre kreds, har hvert aar 60000 mark at arbeide med. Man maa derfor stræbe efter at faa 30000 mark aarlig til disposition. Krigs- seiskaperne har dog krævet mange penger fra folk, derfor kan det ikke være vanskelig for dem at stille

Den tyske. fiskedampskibsfart kan

efter »Berliner Fischmarkt« av 18 fra Norge med Otto Thoresens linje følgende fiskemængder:

[;00000 mark til dispositien for In- november nu endelig fer nogen tid sti tutet for saltvandsfiske, saa at siden igjen utøves uhindret i fuld dets. eksistens. kan sikres. utstrækning. Besætningsspørsmaa-

Ved siden derav skal man like- let byr ikke længer paa nogen van- sem ved de nævnte andre instituter, skelighet og likeledes kan man forsøke at faa indsamlet penger i let skaffe sig kul. Derved ordnet de interesserte kredser, og efter en "hele bedriften sig glar og regehnæs:- beretning fra Geestemilnde er der sig. Dette er destO' glædeligere, paa første møte til drøftese aven eftersem. det gode fiske paa Nord- saadan forenings institutp1aner til- sjøbankerne vedvarer. Fangsterne traadt en del medlemmer med aars- for ukentlige turer dreier sig gjen- bidrag av 1900' mark. Disse beløp nem,snitlig om 50000-60000 pund er for et s,aa stort medlem'santal fisk, dog er fangster paa 70,000 og under nuværende forhold meget 80 0'00 pund ingen sjeldenhet. Der- litet. Men man tror, at medlems- ved kommer nu daglig store fang- antallet snart vil øke sterkt. De: ster til de forskjellige tyske fiske- GOO 000 mark, SOll. Kielerinstitutet

har til disposotion, blir tilveiebragt

markeder.

Statens fiskeriforsøksstation i Bergen

ved en liten medlemskontingent fra institutet8: medlemmer til fremme av Kielerinstitutet. Paa samme

analyserer, undersøker og gir vei- maate indsamles. midlerne for

ledning ved tilvirkning av fiskeri-

\Virtschaftsinstitute i Konigsberg og

Bres1au, gjennem en fOirening. At produkter.

·ogsaa Staten bør yde støtte, er ved

~--1 ~ --- -- ... ---.~_._----._--_.---.----.--

1917 1918

Stokfisk

.. · .

119 119 tons

Klipfisk

..

· . 20 »

Medicintran 1 / '

Konserver (sar-

diner)

..

11 d

Fis k. Det italienske marked for stokfisk og klipfisk har i de sidste aalr, somi ventelig var, i høieste grad været paavirket av de forhold og begivenheter som krigen medførte.

Som bekjendt blev i sin tid al im- port til Italien gjort avhængig av særskilt license1 fra den italienske regjering fer hver enkelt transak- tion, en omstændighet der selyføIge- lig virket meget hem:mende ptlU for- retningerne. Hertil kom senere be- stemmelserne Olm at remisser til ut- landet ogsaa gjordes avhængig av særskilt bevilgning fra vedkom.- mende regjeringsinstitution. Det

(10)

420 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 desember 1919

kunde saaledes hænde, at man for varepartier, hvorfor indførselstilla- deIse var opnaadd, kom. til at savne betalingsmiddel, saaledes at varer som: ankom blev henliggende uten at vedkoill,mende importør kunde disponere over dem.

Den norske regjerings monopoli- sering av fiskeeksporten fra Norge virket selvfølgelig ogsaa meget hem- mende paa indførselen hertil.

Soml tidligere særskilt indberettet, blev der i slutten av forrige aar, paa regjeringens initiativ og under dens auspicier og kontrol, dannet et kon- sortium, »Consorzio per l'Importa- ziO'ne e la Distribuzione dei Merluzzi e Stnccofissi «, av fiskeimportører og agenter, med sæte i Genua. Dette konsortium. blev ved kgl. dekret gjort eneberettiget til indkjøp av stokfisk ng klipfisk, samt til at fnr- dele fisken meUem. de offentlige. og private forhandlere. Konsortiets kapital, 10 millinner lire, er blit dannet ved sammenskud av de itaIi- enske importører og agenter.

Den fra begyndeisen av regjerin- gen indsatte provisoriske kommis- slon for ledelsen av konsortiets fnr- retninger er nylig blit avløs,t av et fast administraJtionsraad, valgt av konsortiets medlemmer paa disses generalfnrsalnling. Administrations- l'aadet vil vedblivende ha sit sæte i Genua.

Paa denne generalforsamling blev der fra samtlige hold frem- holdt ønskeligheten av at konsnrti- ets virksomhet maatte ophøre saa- snart forhOIldene efter fredsslutnin- gen tillot det, og en resolution i den retning blev enstemmig vedtat og besluttet oversendt til regjeringen.

At avvikle knnsortiet forinden den nye fiskesæsong begynder, ansees imidlertid fQir praktisk ugjørlig, like- som det ogsaa formentlig vil være forbundet med altfor stnre ulemper at opløse konsnrtiet midt under den forestaaende sæsong. Det er der- for neppe sandsynlig, at avviklingen

I

vil kunne ske før næst81 vaar.

Ved konsortiets, dannelse i slut- ningen av 1918 s,at regjeringen inde med store beholdninger, angivelig ca. 10000 tons, væsentlig klipfisk, overtat for den største del fra den engelske regjering og tildels av meget daarlig kvalitet. Disse be-

holdninger overtok konsortiet i kon- signation til salg' for regjeringens reg-ning. For at undgaa altfor bety- delige tap ved re:alisationen av disse beholdninger nødsagedes kO'nsQirtiet, tiltrods fnl' alt sO'm kunde tale der- imot, til at omsætte regjeringens, be- holdninger til adskillig høie:re pri- ser end markedets stilling ellers vilde ha tilsagt.

Da konsnrtiet traadte i virksom- het O'vertok det foruten regjeringens beholdninger tillike beholdninger fra private lagre ng har desuten selv indført endel partier. Den samlede mængde fisk, som konsor- tiet saaledes har disponert over, har utgjort ca. 16 500 tons, hvorav der indtil den 30 april 1919 er solgt ca. 9500 tons, Den igjenværende beholdning samt de 'underveis væ- rende partier vil bli lagret i fryse- rier paa forskjellige pladser. Stør- stedelen herav repræsentertes av den fO'r regjeringens regning kon-o signerte fisk. Der findes ingen he- holdninger av stokfisk igjen.

Indførselen til Italien av stokfisk og klipfisk tilsammenlagt utgjorde i de to. sidste krigsaar, sammenlignet med de tO' sidste fredsaar, følgende mængder:

Snmi det vil sees av denne opgave gik Italiens import av stokfisk og klipfisk ned fra ca. 47 300 tons i 1912 og ca. 41 100 tons i 1913 til 240'00 tons i 1917 og 26 200 tnns i 1918. Med hensyn til indførselen fra Nnrge stiller forhnldene sig

endnu langt ufordelagtigere, idet denne gik ned fra 19 700 tons i 1912 og 16 lOG tnns i 1913 til henholdsvis 7600 og 2300 tons i de to. sidste krigsaar. Paa samme tid gik ind- førselen fra Kanada o.p fra 10900 tons i 1912 og 12200 tons i 1913 til 17 200 tons i 1918. Stigningen i ind- førselen fra Storbritannien er endnu mere merkbar.

Den franske klipfisk »lave«, der under norm~ale forhold hadde et ret betydelig' marked, fnrsvandt ganske fra dette marked under krigen.

Det er bemerkelsesværdig, at aaret 1918 satte en rekord for mini- mum av indførsel ng maksimum i priser, særlig gjaldt dette den nnr- ske stokfisk, som i mai maaned 1918 solgtes her paa s.tedet til den uhørte pris av lire 18 pr. kg. Angaaende bevægelsen i fiskepriserne henvises til mine maanedlige indberetninger.

Der ankom direkte fra Norge til Genua av fiskeprodukter følgende Jnængder i de tO' sidste krigsaar:

1917 1918 Stokfisk

..

364 800 tons Kipfisk

..

3420 384 »

Torsketran 1 »

Sardiner .. 11 2 »

Saltet sild 5000 ~

De i 1917 indførte 5000 tons saltet sild utgjordes av tO' skibsladninger fra Haugesund. Silden blev ude- lukkende anvendt til ernæring av østerrikske krigsfanger. Enkelte forsøk, som. blev gjnrt fnr at bringe denne artikel i handelen, mislykke- des fuldstændig. Dette kan muli- gens delvis tilskrives den slette til- stand i hvilken silden ankom efter at ha været lagret i lang tid i Norge.

Som: tidligere indberetninger om- handlet, er der hertillands intet marked for saltet sild. Den eneste sild som, har nogen avsætning i Halien er, som ogsaa tidligere om- handlet, letrøkt (silver smoked) Yarmouth-sild.

Da der som nævnt ikke længer findes nogen behO'ldninger av stok- fisk, er behovet for denne artikel utvilsomt meget stort. Den av re- gjeringen fastsatte salgspris frit fra lager i Genua til detaljforhandlere er nnminelt sat til lire 7.40 pr. kg.

for stokfisk av torsk og lire 4.j.D fnr

Fortsættes side 422.

Referanser

RELATERTE DOKUMENTER

[r]

Forslag til avgjørelse fra generaladvokat Szpunar 4. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for

ansættelseskontrakt, der er omfattet af de arbejdsretlige regler, har ret til at opretholde ansættelsesforholdet i tilfælde af misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede

Midlertidig ansettelse. Saken gjaldt tolkingen av art. 4 i Rammeavtalen om midlertidig ansettelse mellom EFF, UNICE og CEEP. 1 skal tolkes slik at bestemmelsen kan påberopes

Dokumentet må bare benyttes til det formål som oppdragsavtalen beskriver, og må ikke kopieres eller gjøres tilgjengelig på annen måte eller i større utstrekning enn formålet

Skal artikel 10, nr. 1), i direktiv 92/85 1 fortolkes således, at de »særlige tilfælde, som ikke har forbindelse med deres tilstand, hvor afskedigelse er tilladt efter

arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter. Følgelig henhører en sådan procedure ikke

2) Skal direktivets artikel 3, litra e), andet afsnit — (»For så vidt angår dette direktiv har chauffører, der ikke opfylder disse kriterier, samme rettigheder og forpligtelser