STATENS HAANDVERKS- wd KUNSFINDUSTRISKOLE
I KRIMANIA
AARSBERETNING
FOR SKOLEAARET 1920-1921
MORTEN somumsatu BOKTRYKKERI KRISTIANIA 1921
Skole%efterretninger
for skoleaaret 1920-1921.
Skolens overbestyrelse: Kirkedepartementet.
Skolens forstanderskap: Pormand: Skolens direkter.
Valgt av Kirkedepartementet:
Prylz, Torolf, arkitekt, fra 1//0 r9o4.
Nordlie, Arthur, arkitekt, fra 1/7 1918.
Valgt av Kristiania kommune : Davidsen, Halfdan, dekorationsmaler, fra høsten 1910.
Martins, Oluf A., fabrikant, fra høsten 1912.
Skolens direktør: Bull, Henrik, arkitekt, f. i
86, a• 1/9 1912.
Overlærere:
Peters, Wilhelm Otto, maler, f. 1851, a. 25
/10 1884. Dekorations- malerklasse II.
Fin, arkitekt, f. 1861, a. 1/s 1899. Konstruktionsklassen.
Stray, Aa., dekorationsmaler, f. 186o, a. 15/9 1912. Ornament- klasse I
Utne, Lars, billedhugger, f. 1862, a. 15/2 1912. Modellerklasse II.
IVielsen, Eivind, maler, f. 1864, a. 1/7 1910. Frihaandsklasse III.
Eiebakke, August, maler, f. 1868, a. 1/7 1912. Frihaandsklasse II.
Stein, Ole E., arkitekt, f. 1867, a. "/0 t9r2. Ornamentklasse II.
Wilberg, Theodor Ludvig, dekorationsmaler, f, 1859, a. 15/9 1912.
Dekorationsmalerklasse I.
homt, Enevold, a. 1/12 1920. Haandverksklasse II.
Prytz, J. Tostrup, guldsmed, f. 1886, a. 15/g 1914. Guldsmed- klassen.
Willums, Olaf, raderer, f. 1886, a. 1/7 1919. Raderklassen.
Sirnes, Johan, f. 1883, a. 15
/91920. Frihaandsklasse I.
Lærere i dagskolen:
Bull, Henrik, arkitekt, f. 1864, a. 2/12 1910. Haandverksklasse I.
Relersen, Nils, arkitekt, f. 1878, a. 1/81917. Konstruktionsklassen.
Krogh-Fladmark, W., dekorationsmaler, f. 1887, a. 15/9 1920.
Frihaandsklasse I.
Lærere i aftenskolen:
Klingenberg, K. S., major, f. i87 , a. 1/0 1902. Konstruktions- klassen.
Hjerlow, R. A., maler, f. 1863, a. 1/10 1908. Frihaandsklasse II.
Syversen, Anton Theodor, billedskjærer, f. 187o, a. 1/7 1912.
Dekupørklassen.
Mayer, Gottfried, billedhugger, f.. 1868, a. 15/0 1912. Modeller- klasse I.
Gleditsch, Eivind, arkitekt, f. 1885, a. 1/11 1913, Bygningsklassen.
lganssen, Birger, maler, f. 1887, a. 15/9 1917. Frihaandsklasse Engelbrethsen, Ingw., maler, f. 1873, a. 1519 1918. Frihaandsklasse I.
Huseby, Gustav, møbelarkitekt, f. i8qo, a. 15/9 1918. Haand- verksklasse I.
Krogh-Pladmark, Wilh., dekorationsmaler, f. 1887, a. 15/9 1920.
Frihaandsklasse I.
Timelærere.
A. I den almindelige dags og aftenskole:
I gipsstøpning: gipsstøper Polmar Larsen (modellerklasserne, Aften- skolen).
I bygningstegning: arkikekt P. Wielsen (Dagskolen).
B. I den 3gaarige aftenskole:
I frihaandstegning: tegnelærerne Yoh. Oppegaard*), Hans G. Ilfoe og MYklegaard**).
I konstruktionstegning: ingeniør Hoft:Hansen, møbelarkitekt Viggo Berg og arkitekt Leyell***).
I regning : bankfuldrnægtig G. Piene.
I utmaalingslære: ingeniør Nils Yaeobsen.
Tegnelærer Arth. Sander har hat permission i hele skoleaaret og 7oh.
Oppegaard har fungert som vikar.
**) 7. Myklegaard overtok tegneundervisningen som vikar efter Krogh- P7admark, der ved skoleaarets begyndelse gik over til lærer i den alm.
dag- og aftenskole.
***) Kaptein Arntzen fratraadte i. februar, og undervisningen overtoges av arkitekt
I norsk : cand. filos. Søren S. Marstrander.
I regnskapsførsel : handelslærer 0. Solberg.
I fagtegning for skræddere: skrædder N. Mittet og frk. Marie Beereei fagtegning for kvindelige skræddere.
I materiallære: ingeniør Olaf Borgen.
Skolens sekretær:
kasserer:
bibliotekar:
bibliotekassistent:
vaktmester:
varmemester:
Faye, Lilla, a. 1917.
Theiste, I. K. F. S., a. 1893.
Waldal, M., f. 1874, a. 1918.
Yohannessen,Finn, f. 1892,a. 1920.
Ostre, Ellef, a. 1908.
Nielsen, J., a. 1903.
Dagskolen
begyndte den r5de september 1920 og sluttet den 6te mai 1921.
Undervisningen fandt sted:
I frihaandsklasse I og Il og ornamentklasse II kl. 9 til formiddag.
I konstruktionsklassen og ornamentklasse I kl. i 2 til 21/2
eftermiddag.
I de øvrige klasser tegnedes der fra kl. 9 formiddag.
Antallet av elever ved dagskolen var 202, av hvilke 132 sain- tidig besøkte flere discipliner.
Av dageleverne var 88 k vinder.
25 elever hadde friplass.
Aftenskolen
begyndte den ide september 1920 og sluttet den 6te mai 1921.
Undervisningen foregik fra 6-8 aften.
Antallet av elever i den almindelke aftenskolevar 477.
4 elever hadde friplass.
1 den 3-aarige aftenskole for læreguttervar alle klasser igang.
Elevantallet var tilsammen 256.
Til optagelse i Iste klasse meldte der sig 99, hvorav 73 be- stod optagelsesprøven i norsk og regning. 21 elever blev optat paa prøve. Desuten meldte der sig fra foregaaende aar 2 elever, som paa grund av sygdom ikke hadde fuldført iste klasse og 2 elever, som var strøket til eksamen.
Som hospiterende elever i frihaandstegning og konstruktions- tegning optoges 17 elever fra den kvindelige skrædderskole.
iste klasse begyndte saaledes med 98 faste elever og 17 hospitanter. 27 elever sluttet i aarets løp. Til opflytningseksamen møtte 81 elever, der underkastet sig prøve i alle fag, og av disse bestod 78 eksamen.
Av de Si elever, som i 1919-20 hadde bestaat opflytnings- eksamen i i ste klasse, meldte der sig 76 i 2den klasse. Desuten meldte der sig 5 elever, som foregaaende aar ikke hadde bestaat opflytningseksamen til 3die klasse og i elev, som hadde gjermem- gaaet teknisk aftenskole andetsteds.
2den klasse begyndte saaledes med 82 elever. 9 elever sluttet i aarets løp. Av disse sluttet i i haandverkslæren og gik over i andet fag. 12 elever strøk.
Av .de 63 elever, som i 1919-20 bestod opflytningseksamen i 2den klasse, meldte der sig til optagelse i 3die klasse 56 elever.
Desuten meldte der sig 2 elever, som i r 9 r 9-2 0 var strøket til eksamen, og i elev blev optat paa prøve. I aarets løp sluttet
5 elever.
Foredrag.
Anatomi.
Foredrag over anatomi har av overlærer Eivind Nielsen lik- het med foregaaende aar været avholdt i eftermiddagstimerne.
Ialt 40 timer.
Kalkulationskursus for haandverkere.
Den r5de februar sattes igang et kalkulationskursus for guld- smede med guldsmed H. Hohle som leder. Til kurset, sorn av- holdtes 2 gange ukentlig fra kl. 4Y2 til 6, blev optat i i elever.
Elevkonkurrancer.
Kristiania Haandverks- og Industriforening har i skoleaaret blandt elevene i skolens fagklasser foranstaltet konkurrance om tegninger, der kan egne sig til utførelse som gevinster for For- eningens lotteri. For det bedste utkast inden hvert fag utdeltes en præmie paa kr. 75.00. 9 utkast blev desuten indkjøpt av foreningen.
Konkurrancen blev avsluttet i 5de april 1921.
Utfald av præmiekonkurrancen 1921.
7
Haandverksklasse I:
No. ii. Motto
Tegning til en herrekonwde.
Præmieret:
»Yazz« Jørn Kildahl
Desuten blev indkjøpt utkast av:
No. 2. Motte »Jupiter« Hans Christensen
No. 14. Motto »Til min hybel« Jørn Kildahl
No. 19. Motto »Lillegut« Aksel Brevig
HaandverksklasseTegning tri et putetræk.
Præmieret:
No. 4. MOtto »Sommer« Margot Benterud
Desuten blev indkjøpt utkast av:
No. r. Motto »I Engen« Agnes Thistal
No, 6. Motto »Sommernat« Sigrid Semrn
Dekorationsklassen:Dekoration av et syskrin.
Præmieret:
No.13.Motto »Orden«Eli Quisling
Desutenblevindkjøpt utk astav:
No. 4. Motto »Flid« Eli Quisling
No. I 2. MOttO »Norsk« Harald Dahl
No. Motto »Yapi Signe Walle
No. Motto »Ridderen og jomfruen« Signe Walle Guldsrnedklassen: Tegning til en kakeskaal.
Præmieret:
No. 7. Motto »Baroccoco« Sigurd A. Eriksen
Den aarlige utstilling av elevarbeider
fandt sted den rode, rite og I2te mai 1921.
Skolens bibliotek
har været holdt aapent i skoleaaret hver dag i timene fra 9 form.
til 3 efterm. og fra 5 —9 aften.
Stipendier for elever av skolen.
dette øiemed var for budgetterminen bevilget kr. 2000.00, der utdeltes i stipendier paa kr. 400.00 til:
Møbelsnekker Mons Løvfald.
Harald Jobanssen.
. Maler Harald Dahl.
Reidar Horni.
Tapetserer Eivind Ramfjord.
Horns legat.
Legatkapitalen utgjør kr. 2 000.00. De aarlige renter skal efter statuttene utdeles som præmier til skolens bedste elever blandt haandverkslærlinger eller svender. Renterne for avvigte budgetaar anvendtes til præmie for følgende elever av den 3- aarige aftenskole: Bygningssnekker Einar Sander (høvl), forgylder Sverre Skovsrud (glasmesterdiamant), tapetserer Trygve Andersen (hatumer), maler Ole Pedersen (farveskrin). Desuten til elev av den almindelige aftenskole: Kemigraf Halfdan Hagen (farveskrin).
Johan Finnes legat.
Legatet er tillagt skolen og bestyres av Kirkedepartementets chef i forbindelse med skolens forstanderskap. Legatets kapital utgjør for tiden ca. kr. 81,000.00. De aarlige renter skal hvert aar paa testators fødselsdag, den 26de oktober, utdeles til værdige, trængende norske kunstnere — malere, litografer og kunstnere som med disse kan sættes i klasse til befordring av deres studium i fødelandet.
Av renterne for avvigte budgetaar utdeltes 8 stipendier paa kr. 400.00 til: Malerne Herbert Andersson, Nils Tandberg og Scott Ruud. Raderere Johan Oppegaard, Bjarne Halvorsen, Chr.
Christensen og P. Lillo Stenberg. Dek.kunstner Carsten Lien.
Og 2 paa kr. 300.00 til: Malerne Olaf Petersen og Helene Holm.
9
Kristiania Haandverks:: og Industriforenings elevstipendier.
Kristiania Haandverks- og Industriforening har bevilget kr.
1200.00 til 2 å 3 stipendier, der skal utdeles til haandverkssvencle eller lærlinger som er i arbeide eller lære hos en Kristianiahaand- verker, der er tilsluttet Kristiania Haandverks- og Industriforening, for at besøke den 2-aarige dagskole ved Haandverks- og Kunst- industriskolen.
Stipendierne er i skoleaaret 1920-21 utdelt til:
Møbelsnekker Jørgen Kildahl.
Bygningssnekker Osvald Kristiansen.
Sidstnævnte har dog ikke kunnet benytte stipendiet.
Regnskap for budgetterminen lste juli 1920 til 30te juni 1921. Indtægt: Beholdning fra forrige regnskap kr.11,940.36 Skolepenger »9,196.00 St. Hanshaugens Gymnasium, husleie5,000.00 Vaktmester og varmemester fri bolig, lys og brænde »1,248.00 Tilfældige indtægter: Lærerkurset for renholdkr. 225.00 Gasverket, rabat »8.13 Kredssykekassen,sykepenger274,50 Chr. Falchenberg,efter revi- sionsantegnelse...»2.00 Renter i Christiania Bank- og Kreditkasse »260.56 Jernbaneskolen, huslele »300.00 Utstillingen av konsulatskilter»360.00 1,430.19 Bidrag av Kristiania kommune, 4/9 av kr. 237,647.12 »105,621.20 Statsbidrag kr. 30,000.00 »30,000.00 >30,000.00 »30,000.00 >21,500.00 »141,500.00 Kr. 275,935.75 Kristiania i september 1021.
Utgift: I. a. Grundløn kr. 109,122.43 Alderstillæg m. v. » 16,792.26 Ekstraundervisn. m.v » 15,714.94 kr. 141,629.63 9Biblioteket » 1,893 3. Fripladser 916.00 4. Stipendier , 2,000 5. Inventar og smlinger 6,046.91 6. a. Lys kr. 4,827.16 b. Brænde » 43,539.56 » 48,366.72 7. Utgifter ved bygningen: Ordinært kr. 15,339.27 Ekstraordinært » 6,956.35 > 22,295.62 8. a. Kontor og tilf. utgifter . kr. 5,799.86 b. Assistance for vaktm. » 720.00 Renhold > 14,112.51 Levende model » 999.00 Trykning m. v » 2,003.66 > 23,635.03 9. 50 0/0 lønstillæg » 7,738.45 kr. 254,521.91 Dyrtidshjælp » 3,000.00 kr. 257,521.91 Beholdning pr. 30/6 1921 » 18,413.84 Kr. 275,935.75 H. Bull.
Statutter og undervisningsplan
for
Haandverkse og Kunstindustriskolen i Kristiania.
Statutter.
§ 1.
Skolens formaat
Haandverks- og Kunstindustriskolen i Kristiania har til formaal at ut- danne mænd og kvinder for haandverk og kunstindustri samt lærere og lærerinder i tegning ved undervisning
Frihaandstegning.
Konstruktionstegning.
Ornamentlære.
Modellering.
Grafisk kunst.
Dekorativt maleri.
Fagtegning med tilhørende undervisning for haandverkere.
do. for kunstindustri (i metal, træ, glas, keramik og tekstil arbeide).
Praktiske kurser for kunstindustri.
do. ›! fototeknik.
do. »' lærere og lærerinder i tegning.
Desuten meddeles undervisning Norsk.
Regning.
Materiallære.
Regnskapsførsel.
§ 2.
Skolens ordning.
Skolen omfatter:
3-aarige aftenskoler for haandverkere og fabrikarbeidere.
2-aarig dagskole for forskjellige grupper av haandverkere.
1-aarig kunstindustriskole med dagundervisning.
Kurser til utdannelse av lærere i tegning.
Skolen hvder desuten baade i aften- og dagskolen veiledning i de i
§ 1 anfm:te fag 1-10, saavidt skolens forhold tillater det.
Foruten den ordinære dag- og aftenundervisning kan skolen med Kirkedepartementets samtykke• la avholde særlige undervisningskurser, saafremt dertil er git bevilgning.
Skolens undervisningstid.
Skolens regulære undervisning, der foregaar saavel om dagen som om aftenen, finder sted 8 maaneder av aaret fra 15de september til 15de mai med ca. 14 dages ferie ved jul, B dage ved paaske og 4 dage ved pinse.
Elevers optagelse og forhold.
Ingen optages i aftenskolen før det fyldte 14de aar, i dagskolen 16de aar. Fra den sidste bestemmelse kan dog av skolens direktør dispenseres under særegne ornstændigheter.
Om en optagelsesprove skal kræves og i tilfælde dennes ordning, bestemmes ved undervisningsplanen for de forskjellige avdelinger av skolen.
Enhver elev erholder et adgangstegn, der forevises læreren i ved- kommende klasse.
Elevene har at følge skolens disciplinærreglement, der utfærdiges av direktøren med Kirke- og Undervisningsdepartementets approbation.
Hospiterende elever.
Saafremt det kan ske uten ulempe for skolens arbeide og uten at bevirke eller hidrage til klassedeling, kan i den 2-aarige dagskole, den 1-aarige kunstindustriskole og den 3-aarige aftenskole optages hospite- rende elever i enkelte fag. Hospiterende elever maa i tilfælde staa tilbake for elever som følger den planmæssige undervisning.
Hospiterende elever i den 2-aarige dagskole gruppe A, B og C maa ha fyldt 18 aar for at kunne delta i fagundervisningen.
6.
Elevenes opflytning og skolens vidnesbyrd.
Optlytning fra en lavere tll en hoiere klasse finder sted, naar eleven viser sig at være i besiddelse av de færdigheter og kundskaper, der for- nødiges, for at han kan følge undervisningen i den høiere klasse.
Skolens direktør kan naarsomhelst la sig de omhandlede arbeider forevise og i tilfælde av dissens avgjøre, om eleven skal opflyttes eller ei.
Avgangsvidnesbyrd meddeles kun den, der har bestaat samtlige for hans fag bestemte prøver. Hospitanter meddeles attest for de fag, hvori de har deltat.
Skolepenger.
Enhver elev har at erlægge forskudsvis de skolepenger, som til enhver tid av Kirke- og Undervisningsdepartementet .er bestemt.
Efter derom indgit ansøkning kan trængende elever, som dertil maatte findes værdige, erholde friplads. Fripladser bevilges i det længste for et skoleaar ad gangen, ved hvis utløp fornyet ansøkning maa ind- sendes. For nyoptagne elever kan fripladser kun bevilges for et kvartal.
Stipendier for elever av skolen.
Aarlig utdeles skolestipendier til elever av skolen, der er trængende, og som ved talent, flid og god opførsel har vist sig værdige dertil.
1 3
Skolens utstilling.
Efter hvert skoleaars slutning tinder en offentlig utstilling av elev- arbeider sted i skolens lokate.
Ved utstillingens slutning erholder elevene sine i aarets løp utførte arbeider utlevert, med undtagelse av (1em der er valgt av skolen som eiendom.
Skolens bestyrelse.
Skolen staar umiddelbart under Kirke- og Undervisningsdeparte- mentet som overstvre.
Skolen bestaar- av en direktør, der efterat forstanderskapets er- klæring er indhentet ansættes med et aars opsigelse, og hvem skolens indre administration er undergit.
Ved siden av direktøren staar et forstanderskap, hvis formand han er. Forstanderskapet bestaar, foruten av direktoren, av 4 medlemmer.
av hvilke 2 vælges av Kirke- og Undervisningsdepartementet, og 2 av Kristiania kommune. Formandens stemme er i tilfælde av stemmelikhet den avgjørende. De valgte medlemmer fungerer 1 4 aar; hvert andet aar uttræder av forstanderskapet det ene av departementet og det ene av kommunen valgte medlem. Hvem der første gang skal uttræde, av- gjøres ved lodtrækning; de uttrædende kan vælges paany. Saa ofte direktøren finder det tjenlig, mindst 2 ganger i hvert skoleaar, sammen- kalder han forstanderskapet for at gjøre medlemmerne bekjendt med skolens indre forhold og virksomhet; forstanderskapets medlemmer kan naarsomhelst inspicere skolen og folge undervisningen. Direktøren har aarlig 41. la utarbeide forslag til skolens budget og forehegge samme for forstand-erskapet, der fatter den endelige avgjørelse desangaaende, hvorpaa det oversendes av direktoren til Kirke- og Undervisningsdepartementet.
Likesaa har direktøren aarlig at avgi indberetning om skolens virksomhet i det fonløpne skoleaar, hvilken indberetning, efter at være forelagt for- standerskapet, indsendes til departementet og til Kristiania magistrat.
§
Skolens lærere og funktionærer.
Skolens faste lærere deles i to klasser, overlærere og lærere. Des- uten ansættes timelærere. 1)e faste lærere antages med 6 maaneders giensidig opsigelse, timelærerne med 1 maaneds gjensidig opsigelse.
De faste lærere ansættes av Kirke- og Undervisningsdepartementet efter indstilling av direktøren, og efterat han bar git forstanderskapet antedning til at uttale sig. Timelærerne og vikarer ansættes av for- standerskapct, dog maa antagelse av vikarer for faste lærere godhjendes av departementet, hvis det gjælder vikariater for længere tid end en maaned. Opsigelse eller avskedigdse av de foran nævnte funktionærer foretages av den mynffighet som har ansat dem, for kortere tid kan direktøren konstituere vikarer.
Ved skolen ansættes en kasserer og sekretær samt for biblioteket en—bibliotekar og en bibbotekassistent.
Kasserer og sekretær samt bibliotekar og assistent ansættes av Kirke- og Undervisningsdepartementet efter direktørens indstilling med maa- neders gjensidig opsigelse.
Ove n nævnte funktionærers instruks utfærdiges av direktoren med departementds approbation.
Vaktmesteren, varmemesteren samt skolens øvrige underordnede be- tjenter antages og avskediges av direktøren, likesom deres instruks ut- færdiges av ham.
Skolens direktør, overlærere, lærere, sekretær, kasserer, bibliotekar og bibliotekassistent samt vaktmester og varmester er forpligtet til at gjøre maanedlige indskud i pensionskassen for statens tjenestemænd, overensstemmende med de regler som i henhold til lov eller av Kongen med Stortingets samtykke bestemmes.
Til bestridelse av lønning av vikar i sygdomstilfælde eller andet tvingende forfald av indtil 2 maaneder skal der oprettes en vikarkasse, hvori samtlige lærere og bibliotekar og bibliotekassistent gjør indskud (ordinært 1 0/0) av sin løn efter nærmere bestemmelse av forstanderskapet.
Forsaavidt der til skolens kasse er stillet til raadighet et bidrag til kassen, svarende til lærerens indskud, har enhver lærer ret til fri vikar i et tidsrum av indtil 3 maaneder i et skoleaar.
§ 12.
Skoleraadet.
Skolens fast ansatte lærere danner under direktorens forsæte et skoleraad. Det sammenkaldes til de tider direktøren finder det hen- sigtsmæssig, mindst 1 gang hvert halvaar. I vigtigere saker vedkom- mende undervisningen, fordelingen av fripladser og skolestipendier har han stedse at høre skoleraadet, men kan i tilfælde ta en fra samme for- skjellig beslutning — dog maa han i saa tilfælde i protokollen motivere sin dissens.
Timelærerne tilkaldes skoleraadet, naar dette behandler saker.pecielt vedkommende den 3-aarige aftenskole.
Skoleraadets forhandlingsprotokol forelægges forstanderskapet.
Lærerstipendier.
For at skolens direktør og lærere skal faa leilighet til personlig at gjøre sig bekjendt med undervisningen ved utlandets skoler, utdeles aarlig reisestipendier, i regelen 2, saafremt bevilgning dertil er git.
Størrelsen. av disse stIpendier og deres utdeling bestemmes av Kirke- departementet efter forslag av forstanderskapet.
Om forandringer og nye bestemmelser i skolens plan.
Forandringer og nye bestemmelser i skolens plan maa ikke finde sted uten at der først er git skoleraadet og forstanderskapet anledning til at uttale sig desangaaende.
Undervisningsplan.
Undervisningstid.
Undervisningen begynder 15de september og varer til 15de mai. I dagskolen er skoletiden hver ukedag kl. 9--3; i aftenskolen hver ukedag undtagen lørdag fra kl. 6-8.
T5 Skolepenger.
I. For den 2-aarige dagskole, 1-aarige kunstindustriskole og den almin- delige dagskole betales skolepenger forskudsvis med kr. 20 ved skoleaarets begyndelse og kr. 20 efter nytaar.
2. For den 3-aarige aftenskole og for den almindelige aftenskole betales skolepenger ved skoleaarets begyndelse med kr. 5 for hele skoleaaret.
Undervisningen.
Ved skolen undervises i følgende klasser:
Frihaandsklasse I.
Tegning efter forlæggeblade uten skygge. Eleven behøver ingen for- kundskaper, men drives frem til i linjer at kunne gjengi de almin- delige former for symetrisk og usymetrisk utviklede ornamenter (kalkformer, bladformer, spiraler etc.).
Tegning av legemer (frihaandsperspektiv) med enkelt angivelse av lys og skygge. Eleven drives frem til at kunne gjengi i linjer og enkel skyggeangivelse forskjellige bruksgjenstande, redskaper, verktøi etc.
Frihaandsklasse II.
Tegning efter plastisk ornament med helt utarbeidet lys og skygge (reflekser). Tegning efter levende planter og blomster med bruk av pensel.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I.
Frihaandsklasse III.
Tegning med skygning efter avstøpninger, masker, hænder, føtter, byster og hel figur i forbindelse med anatomisk tegning efter kranier, skelet og muskelmand.
Tegning efter levende model, portræt eller hel tigur. Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II.
Konstruktionsklassen.
Ovelse i bruk av tegneapparater og optrækning. Plangeometrisk tegning.
Projektionstegning med anvendelse paa legemer, begrænset av plane og krumme flater.
Plansnit og utfoldinger.
Skjæring mellem legemer.
Skyggelære med anvendelse paa de i elevens fag almindelig fore- kommende former.
Perspektivlære med anvendelse paa de enkleste former.
Ornamentklasse I.
Elementær ornamentlære. Ornamentets bygning uten hensyn til stilperioder, men under hensyn til materiale og teknik.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og konstruktions- klasse a, b og c.
Ornamentklasse II.
Ornamentets historiske utvikling, dets funktion og forhold til de forskjellige materialer. Den græsk-romerske stil- og formlære.
Eleven maa ha gjenneffigaat frihaandsklasse I, konstruktionsklasse a, b, e, d og e, undertiden ogsaa f.
Modellerklasse I.
Kopiering av enklere og rikere plastiske ornamenter (relief).
Modellering efter grafiske fremstillinger av ornamentet. Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og 11.
Modellerklasse II.
Kopiering av figuravstøpninger, masker, hænder, føtter, byster og hele figurer i relief og fritstaaende i forbindelse med modellering efter anatomiske avstøpninger.
Modellering efter levende model i relief og fritstaaende.
I forbindelse med undervisningen i modellering undervises eleven i formtagning og avstøpning i gips samt overforing i andet materiale (punktering).
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og Haandverksklasse I.
For mobelsnekkere, drelere, tapetserere, possementmakere, vogn- makere, træskjærere, stenhuggere, keramiske arbeidere etc.
Opmaaling og tegning efter modeller og gjenstande inden elevens haandverk.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser og opgaver, hentet fra elevens fag med utførelse av detaljtegninger.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, konstruktionsklassen, ornamentklasse 11 og undertiden ornamentklasse I og fribaands- klasse II.
Haandverksklasse IL
For mønstertegnere, bokbindere, emaljører, glasmestre etc.
Tegning av fiatornament inden elevens haandverk i forbindelse med mere og mindre selvstændig bearbeidede opgaver. Stilisering av natur- former etc.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I. konstruktionsklasse a, b og c og ornarnentklasse I.
Guldsmedklassen.
For guldsmeder og gjørtlere:
Tegning av gjenstande inden elevens haandverk, utført som verk- stedstegninger.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser av opgaver, hentet fra elevens fag.
Eleven maa ha gjennemgaat fribaandsklasse 1, konstruktionsklasse a, b, c og undertiden d samt som regel ornamentklasse I.
Bygningsklassen.
For murere, tomrere og indredningssnekkere. Elementær byg- ningslære.
For murere almindelig forekommende murkonstruktioner tillikemed de arbeider, der ved en almindelig murbygning staar i forbindelse med murerhaandverket, isolation, forankringer, fundamentering o. s. v.
For ternrere de almindelig forekommende bjelkelag, vægkonstruk- tioner og takkonstruktioner.
For bygningssnekLere dører, vinduer og trapper.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og konstruktionsklasse a, b, c og d.
17 Dekorationsmalerklasse I.
Dekorativ tegning og maling efter plastiske ornamenter. Mere og mindre selvshendige bearbeidelser av dekorative opgaver i farver. Skrift- øvelser.
Eleven maa ha gjenuemgaat frihaandsklasse I og Il, som regel ornamentklasse I og konstruktionsklasse a, b, c og e,
Dekorationsmalerklasse IL
Maling i akvarel, guasch o. 1. efter blomster, frugter, dyr etc, samt efter bruksgjenstande, kunstindustrielle gjenstande o. 1.
Eleven maa ha gjennemgaat fribaandsklasse I og II, som regel ogsaa frihaandsklasse 111.
Rader og litografklassen.
øvelse i tegning med pen, blyant og kul efter raderinger, fotogratier, gipsavstøpninger og naturen.
Radering, etsning og arbeide med gravstik og kold naal. Ovelse i haandtryk paa kobberpresse.
Tegning paa sten. Farvelitografi og sorttryk.
Desuten for viderekonme radering og litografering direkte efter levende model.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, II og III samt under- tiden konstruktionsklasse a.
Ciselørklassen.
(Kun aftenskole). Praktisk kursus i hamring og ciselering i metal.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og Il samt som oftest ornamentklasse I.
Dekupørklassen.
(Kun aftenskole) Praktisk kursus i dekupørarbeide.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og som oftest orna- mentklasse I.
Timeplan for den 3:aarige aftenskole.
Antal timer pr. uke lste aar 2det aar 3dje aar F g
Norsk og regnskapsførsel Regning med utmaalingslære Konstruktionstegning
Frihaandstegning Fagtegning Materiallære
9 4 4
2 2 6
2
6 2 10 timer 10 timer 10 timer 1 den 3-aarige aftenskole optages heregutter tilhorende følgende haandverksfag:
Billedskjærere og træskjærere.
13likkenslagere og kobberslagere.
Bokbindere og porteføljemakere.
Bygningshaandv. (murere, tømr. og indredningssnekkere).
Dreiere.
Forgyldere.
Fotografer og retouchører.
Gipsmakere.
Gjørtlere.
Glasmestre.
Guldsmeder (sølv- og guldarbeidere, edialjører, ciselører, filigrans- arbeidere og gravører).
Grafiske haandverksfag (litografer, raderere, kobberstikkere, kemi- grafer og zinketsere).
Keramikere.
Konditorer.
Kunstsmeder.
Kurvmakere.
Lærarbeidere.
Malere (derunder vognlakerere, maiolika-, porcelæns-, glasmalere).
Modellører.
Møbelsnekkere.
Possementrnakere.
Salinakere.
Skræddere.
Skomakere.
Stentrykkere.
Stenhuggere og marmorarbeidere.
Tapetserere.
Times og undervisningsplan
for den 2:aarige dagskole for haandverkere.
Man gaar ut fra, at de anmeldte ved en prøve eller paa anden maate godtgjør, at de har den dygtighet i norsk og regning, som kræves ved optagelsen i skolene for haandverkere og fabrikarbeidere.
Gruppe A.
Møbelsnekkere, dreiere, tapetwrere, possementmakere og vognmakere.
lste aar. Frihaandstegning I 180 timer
Konstruktionstegning 360 —
Frihaandstegning II 280 —
Fagtegning med tilhørende undervisning 200 — Modellering eller frihaandstegning III 150 —
Materiallære 60 —
1 320
2det aar. Ornament I 360 timer
Fagtegning med tilhorende undervisning og
modellering eller frihaandstegning 930 —
Regnskapsførsel 30 —
1 320 Gruppe B.
Træskjærere, stenhuggere, gipsmakere. forgyldere, konditorer, kera- miske arbeidere.
Iste aar. Frihaandstegning I 180 timer,
Konstruktionstegning 360
Frihaandstegning Il 260 —
Modellering 240 —
Fagtegaing med tilhørende undervisning 220
Materiallære 60 —
1 320
19
2det aar. Ornament I '60 timer
Modellering 300 —
Frihaandstegning III , 360 —
Fagtegning med tilhørende ufidervisning 270
Regnskapsførsel 30 —
1 320 Gruppe C.
Finere metalarbeide: Guldsmeder (korpusarbeidere, filigransarbei- dere, guldarbeidere, skearbeidere,solvgravører,staalgravorer,ciselorer), gjørtlere, kunstsmeder.
lste aar.Frihaandstegning I 180 timer
Konstruktionstegning 180 —
Frihaandstegning 11 200 —
Fagtegning medtilhørendeundervisningog
modellering 536 —
Materiallfere 60
Ornament I 134 —
Regnskapsforsel 30 —
1 320
2det aar. Ornament I 916 timer
Fagtegning med tilhorende undervisning 654 Praktisk undervisning med •fagmodellering 465" —
1 320 Gruppe D.
Malere, litografer, xylografer, fotografer, kemigrafer, kobberstikkere, bokbindere, monstertegnere, emaljører, kunstglasmestre.
lste aar. Frihaandstegning I 180 timer
Frihaandstegning II 980 —
Konstruktionstegning med perspektivkon-
struktion 200 —
Frihaandstegning 111 280 —
Fagtegning med tilhørende undervisning 320 —
Materialkere 60 —
1 320
2det aar. Ornament 1 . 360 timer
Frihaandstegning III 100 —
Fagtegning 630 —
Regnskapsførsel 30 —
1 320 Andre haandverkere saasom bedkere, blikkenslagere, hoktrykkere, gartnere o. fl, vil paa skolen kunne faa for dem avpasset undervisning ved lempning i planen.
Timer. og undervisningsplan
for kunstindustrWcolen.
Gruppe A.
Ornament II 360 timer
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved tegning og
modellering, perspektivkonstruktion og akvarellering 960 -7- 1 320
Gruppe B.
Ornament Il 360 timer
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved tegning og
modellering 960 —
1 320 Gruppe C.
Fagundervistying:
Løsning av opgaver ved tegning med tilhørende under-
, visning samt stilhistoriske studier 930 timer
Praktisk undervisning med fagmodellering 465 —
1 395 Gruppe
D.
Ornament II 360 timer
Frihaandstegaing LE I og fagundervisning (derunder per-
spektivkOnstruktion) 960 —
1 320 Bemerkning.
For dagskolens hospiterende og for kunstindustriskolens elever kan i særegne tilfælder direktøren i forbindelse med vedkommende faglærere hestemme en efter elevens standpunkt eller evner avpasset forandring i den regulære undervisning. Eleven gis adgang til at fortsætte i kunst- industriskolen ogsaa efter giennemgaat kursus.
Den. for alle grupper fælles undervisning.
Ornamenikere II. Gjennemgaaelse i foredrag og tegning av orna- mentets historiske utvikling. (Stilperioderne, dets funktion og forhold til de forskjellige materialer).
Frihaandstegning III (som i dagskolen).
Modellering som i dagskolen, desuten modellering efter levende model.
Akvarellering efter hlomster, planter, stilleben og levende model.
Perspektivkonstruktion.
Den fagdelte undervisning.
Gruppe A. Løsning av opgaver 1 de respektive fag ved tegaing, modellering og akvarellering
Gruppe B. Likesaa.
Gruppe C. Likesaa.
Gruppe D.
Malere. Losning av opgaver, hvor grundformen er git, utført 1 akvarel med maalestok.
Utførelse i naturlig størrelse efter akvarelskisser.
Litografer, raderere, kobberstikkere, xylografer, kernigrafer. Radering, etsning, arbeide med gravstikke. Tegning og gravering paa sten og tegning paa aluminium samt etsning. øvelse i haandtryk. Radering og litografering efter levende model.
Bokbindere, mønslertegnere, emaljører. Komposition i de respektive fag, utført i tegning og akvarellering.
