Visning av Gandhi og kristendommen

GANDHI OG KRISTENDOMMEN

AV PASTOR H. BJERRUM

For at sige det strax: Gandhi var ikke Kristen. N u efter hans D$d har mange Hinduer og Muhammedanere sammenlignet ham med Kristus, baade i hans Liv og D$d, ja, en kristen Minister i Indien gaar endog saa vidt, at han udtaler: uGandhi kan siges a t vxre den ypperste Kristne efter Kristus. Aldrig nogensinde f$r er men- neskelig Storhed naaet saa h$jt som i Gandhis Personlighed. Det kan vare Aartusinder, f$r en Mand af hans Lige bliver f&t igen her paa Jorden.~ - Mange har altsaa uden videre regnet ham for at vxre Kristen. Man har peget paa Inderligheden af hans Guds- forhold, som uden Tvivl var inderligere end de fleste Kristnes; man har peget paa, at hans etiske Principper og Idealer var i n0je Over- ensstemmelse med de Principper og Idealer, der er nedlagt i Bjzrg- predikenen; man har endelig peget paa, at han virkelig konsekvent fastholdt og gennemf$rte disse Principper baade i sit Liv og i sin politiske Virksomhed, hvor det ellers har veret almindeligt, at Kristne bgjede af og erklxrede, at disse Principper er utopiske og ikke egner seg ti1 a t anvendes i Livets praktiske Virkelighed.

Man maatte altsaa inddmme, a t Gandhi var bedre end mangen, ja, end de fleste Kristne; hvorfor skulde man da ikke honorere ham med at kalde ham Kristen? Men herti1 maa det siges, at det ikke er en Erestitel a t blive regnet for Kristen, og a t det er en Mis- forstaaelse at mene, at en Kristen som saadan skulde vxre noget mere eller bedre end andre Mennesker eller at en ikke-Kristen skulde vere et ringere eller daarligere Menneske end en Kristen.

Gandhi skar igennem a1 den Snak om, at han skulde vere Kri- sten, og erklxrede kategorisk, at han altid havde vxret og d t i d vilde vedblive a t vere Hindu.

Han var opvoxet i et ortodoxt Hinduhjem. Han tilhorte Vaisia- Kasten. Hans Moder var omhyggelig i Overholdelsen af alle de religiose Pligter, som er paalagt alle fromme Hinduer og opdrog sine Born i den samme Fromhed. H u n var meget bekymret, da den unge Gandhi vilde rejse ti1 England for at afslutte sine juridiske Studier (hans Fader var dgd allerede dengang), og tillod ham ikke at rejse, for han havde aflagt et hojtideligt Lofte om at afholde sig fra Kod, Alkohol og Kvinder.

Han horte ti1 Vaishnava-Sekten indenfor Hinduismen, og det var Familiens Sxdvane regelmlessigt at besoge det IokaleVishnutempel

for at tilbede der. Men han fglte hverken Trang eller Lyst dertil;

desuden frastodtes han af a1 Templets *Glitter og Pomp.. Tilmed horte han, at der var Tempelpiger knyttet ti1 Templet, og dermed tabte han a1 Interesse for Tempeldyrkelse.

-

Derimod kom hans gamle Barnepige, som havde veret i hans Hjem i mange Aar, ti1 at betyde mere for ham. Han nxrede stor Frygt for Spogelser og onde Aander, og hun anbefalede ham som et ufejlbarligt Middel at opramse alle Ramas Navne, hvad han da ogsaa gjorde, uden at det dog hjalp ham stort. - Hele Livet igennem var hans Fromhed slerlig knyttet ti1 Rama, og hans kereste Lzsning var Tulasi Das's Hindi Ramayana, som han ansaa for den ypperste Bog i a1 From- hedsliteraturen.

I sine unge Dage vxnnedes han ti1 at vxre tolerant overfor de forskellige Religioner. Hans Fader havde ofte Besog af muhamme- danske og Parsi Venner, og Drengen lyttede med Interesse ti1 deres religiose Samtaler. - Kun Kristendommen tiltalte ham ikke. Han horte kristne Prledikanter staa paa Gadehjornet n a r ved Skolen og raillere over Hinduernes Overtro og deres Guddomme. Desuden blev det rygtevis sagt, at Folk, der vilde vere Kristne, blev tvungne ti1 at spise Oxekod og drikke Alkohol, samt at de klxdte sig i europxisk Dragt.

Gud havde han ikke megen Brug for i denne Periode. En Overgang var han nlermest Ateist. *Men (siger han i sin Bog: Mine Forsog med Sandheden) der var i n Ting, som slog dyb Rod i mig, nemlig den Ove~bevisnin~, at Moralen danner Grundlaget for alt, og at Sandheden er det centrale i a1 Moralitet. Sandheden blev mit ene og store Maal og voxede i Betydning Dag for Dag.a

Da han var i England, blev det ham anbefalet at lzse Bibelen.

H a n begyndte forfra; men ganske naturligt kam han ikke ret langt. Anderledes blev det, da han tog fat paa det nye Testamente.

Serlig Bjiergpraedikenen gjorde et stxrkt Indtryk paa ham. - Ved den Tid havde han allerede lagt Ateismens @ken bag sig. Gud var bleven en Virkelighed for ham. Han f@lte dybt, hvordan Gud ved flere Lejligheder havde grebet ind og havde forhindret ham i at falde i Synd. eNaar Hjxlp og Trfist slaar fejl (siger han), f d e r jeg, at der paa en eller anden Maade kommer Hjzlp, jeg ved ikke hvorfra; B@n og Tilbedelse er ikke Overtro; det er Handlinger, der er mere virkelige for mig end at spise og drikke. Uden Overdrivelse kan jeg sige, at Forholdet ti1 Gud er det eneste virkelige, alt andet er uvirkeligt.,

I den Tid, da han var i S~dafrika, kom han i Forbindelse med flere kristne Venner, som han satte megen Pris paa. De fik ham ogsaa overtalt ti1 at tage Del i en Rekke M@der (en 'convention'), som den bekendte Andrew Murray var Leder af. Paa Forhaand er- klerede han overfor disse sine kristne Venner: aIntet skal hindre mig i at slutte mig ti1 Kristendommen, saa mart jeg f@ler mig drevet dertil. Allerede for lang Tid siden har jeg gjort mig det ti1 Regel altid at f d g e den indre Stemme. Jeg vilde ikke kunne handle imod den., (Man kan her sammenligne med Sokrates's daimon)

-

M@- derne varede i 3 Dage; mange bad for ham. Han blev grebet af den dybe Alvor hos M@dedeltagerne, og nogle af Salmerne satte han stor Pris paa. Men han kunde ikke faa sig selv ti1 at tro, a t han kun kunde frelses og blive salig, dersom han blev Kristen, ej heller,

a t Jesus ved sin D@d havde forsonet a1 Verdcns Syndcr, maaske nok

i overf@rt Forstand, men ikke bogstaveligt.

H a n lzste megen religi@s Literatur. Et overveldende Indtryk gjorde Tolstojs sGuds Rige er indeni e d e r ~ paa ham. Denne Bog kom ti1 a t betyde meget for hans Udvikling.

Han vedblev a h a at vxre Hindu. Men det var en eklektisk Hinduisme, han havde dannet sig. Noget saadant er jo ogsaa meget vel muligt indenfor Hinduismcn, da den ikke krever Tilslutning ti1 bestemte Lzresetninger.

aMin Religion er Hinduismen,. siger han. aHinduismen er for mig Broderkzrlighedens Religion og indeslutter det bedste af alle

80

de Religioner, jeg kender.~

-

H a n havde sin Rod i Hinduismen;

men alt, hvad han havde tilegnet sig andre Steder fra, i sine Tanker og i sit Liv, blev hans Ejendom, en Del af ham selv; han optog det i sig som noget, der havde Hjemstavnsret i hans egen Religion, d. v. s. Hinduismen. Saaledes gik det til, at alt, hvad han havde tilegnet sig af Jesu Ord og Tanker, af hans Liv og Gerning, blev for ham ikke noget, der hgirte hjemme i en fremmed Religion. Han absorberede det, og fgilte det ikke som et fremmed Element.

Mange har sagt om Gandhi, at han i sig selv havde en saadan Aandskraft, at han af egen Kraft udrettede alt, hvad han gjorde.

Dette benzgtede han ganske bestemt. u N e j ~ , sagde han, ujeg kan aldeles intet ggire af mig selv. Det er Gud, der giver Inspirationen og Kraften ti1 det a1tsammen.r Bginnen var for ham den store Virkelighed. Ved at s@ge ind ti1 Gud fandt han Lys i Vanskelig- hederne og Fornyelse af de sjzlelige Krzfter.

Religionen gennemtrzngte hele hans Liv og hans Virksomhed.

Dbr var Udgangspunktet for hans Politik. Hans Fxdrelandskzrlig- hed var religigis. Hans Arbejde for de fattige og fortrykte ligesaa.

Hans gikonomiske, diztetiske og sociale Principper var udsprungne af hans dybe Religigisitet. Det var hans Religion, der farre ham ti1 at antage Princippet 'non-violent non-cooperation' for sin politiske Virksomhed, det, som han med et hjemmelavet Sanskrit Ord kaldte:

satihgraha; nemlig 1. ikke at anvende Vold og 2. ikke at samvirke med det onde og usande.

Men hermed kommer vi ti1 Gandhis ferste store religigise Hoved- princip, nemlig Gud som Sandheden. Det er ikke tilfxldigt, at han har givet sin Selvbiografi Titelen: Mine Fors6g med Sandheden.

H a n siger i Forordet: .Med Sandheden mener jeg ikke blot Sand- hed i Ord, ogsaa i Tanker. Sandheden betyder den absolute Sand- hed, det evige Princip, Gud. Jeg tilbeder Gud som Sandheden.

Endnu har jeg ikke fundet ham, men jeg sgiger efter ham.2 I sine senere Aar blev han mere og mere tilbgijelig ti1 i Stedet for at sige:

Gud er Sandheden, at vende det om og sige: Sandheden er Gud.

Den panteistiske Tankegang ligger ham i Blodet. Gud gennem- trxnger alting; altsaa er alting guddommeligt. Der findes kun i n Ting (ekam sat), nemlig Gud, Verdensaltet, Verdenssjden: kun Gud er virkelig. Gandhi vilde tilfgije: Gud er Sandheden og Kzrlig-

2 - Nonk Tidrsknft ^for Mqan. r I

8 1

heden. For os synes det ulogisk, at der under saadanne Forudszt- fiinger overhovedea kan vxre Tale om B@n og Samfund rned Gud.

Men en Hindu er i Stand ti1 at sammenslutte meget i sit Tankeliv, som forekommer os inkommensurabelt. Gud er baade ~ersonlig og upersonlig (Udtryk, der forresten er en Hindu fremmed), baade immanent og transcendent; gennem B@n og Meditation kan et Menneske meget vel komme i Forbindelse rned Gud, og Gandhi selv havde rige Erfaringer herom.

Gandhis andet religi@se Hovedprincip var: eGud er Karlighed>.

Selv plejede han ac bruge Udtrykket 'ahimsa', hvilket betyder: ikke a t skade nogen; men han gav det negative Udtryk et positivt Ind- hold (i Lighed rned Luthers Forklaring ti1 Budene). Paa denne Maade bliver Ordet for ham synonymt rned 'Kzrlighed'. Paa en- gelsk vilde han ogsaa sige: Gud er Karlighed.

-

Men han vilde ogsaa vxre parat ti1 at vende det om og sige: Korlighed er Gud;

d. v. s. hvor Kzrlighed er, der er Gud. - Kzrlighed var Driv- kraften i hans Liv. Fra sit Synspunkt vilde han lige saa vel sige:

Gud er Drivkraften i mit Liv. Thi Gud er identisk rned Kzrlighed.

Gandhis Religion var en praktisk Religion. A t elske Gud og at elske sin Naste var for ham et og det samme. De elendigste og fattigste var for ham en Aabenbaring af Gud. Han saa Gud i dem og han tog Ordene i Mat. 2 1 ganske bogstaveligt: Jeg var hungrig, t@rstig, fremmed, nggen, syg osv. Han f@lte Gud lide i alle disse stakkels Mennesker. Et szrligt Navn havde han for Gud i denne Egenskab, nemlig Daridra Narayana, Fattigguden. Naar han havde set et sxrlig jammerligt udseende og n@dlidende Menneske, plejede han a t sige: jeg har haft et Syn af Daridra Narayana. Saadanne vilde han g@re alt for at hjxlpe paa Fode. - Dette gjaldt iszr de 'Urarlige' (d. v. s. dem, som man bliver uren af at ber@re), Paria- erne. aUr@rligheden, var for ham den store Plet paa Hinduismen.

Hans Maal var at rense Hinduismen for denne Skamplet. For ham var Pariaerne ikke urerlige; han adopterede endogsaa en lille Paria- pige; rned Forkxrlighed kaldte han dem eGuds Folka, Harijan, og sit Ugeblad kaldte han aHarijam, selvom han ogsaa behandlede mange andre Forhold i dette Blad. For denne Sags Skyld paadrog han sig bitter Modstand fra Braminernes Side. For at skaffe Harijan legal Ligestilling rned andre Hinduer fastede han engang 2 1 Dage.

8 2

- Men n u er Pariaerne ogsaa. bleven anarkendt ,som ligeberettigede ^* ;. ^, Statsborgere og har Adgang t i 1 da ;fie. ste Hindutempler.

I sin Kamp mod Uretten og for Freden benyttede han aldrig voldelige Midler. Ikke at sztte sig op irnod det onde, at gengaelde ondt med godt, hellere lide o n d t e n d gore ondt, saadan var hans Princip. H a n anvendte dette Princip allerede i Sydafrika, hvor han paa den Maade ret hurtigt fik 'Regeringen ti1 at afskaffe en uret- faerdig Beskatning af Inderne. I lndien var Opgaven vanskeligere, da de store Folkemasser ikke saa let lod sig kontrollere; men i det lange Lgb lykkedes det alligevel, og det var ad d e n Vej, at han fgrte Inderne frem ti1 Selvstaendighed.

Fastens Betydning og Magt har vi i Europa vanskelig ved at forstaa. A t paalaegge sig selv Bod for en eller anden, hans egen e l k andres, Forseelse, var noget, Gandhi .gjorde allerede i sine ganske unge Dage; Faste indgik ogsaa som et Middel for ham ti1 Selv- kontrol. Men naar vi taler om Gandhis Faster,.da tanker vi mest paa de Faster, som han paalagde sig enten paa Grund af andres For- seeker, saaledes at de skulde komme ti1 Erkendelse af det onde, de havde gjort, eller for at vaekke Regeringen og andre ti1 Forstaaelse af, hvor alvorlig den Sag var, som han kzmpede for. I Begyndelsen lykkedes det ham ikke altid overfor Regeringen; men senere, efter- som hans Anseelse voxede, har hans Faster uvegerligt baaret Frugt, og da ganske szrligt d e to sidste, i Begyndelsen af September 1947 og i Januar 1948, da han fastede for at stifte Fred mellem Hinduer og Muhammedanere.

Gandhi har mere end nogen anden gennem sit Liv og Virke vaeret Redskab ti1 at bane Vej for Evangeliet.

-

Man kunde tznke sig, at naar Gandhi saa stzrkt fordgmmer den vesterIandske Civi- lisation og fraraader Folk at forlade deres faedrene Religion uden at have et bestemt Kald dertil fra Gud, vilde der i hans Spor falge Tilbagegang for Kristendommen. Dette er imidlertid ikke Tilfaeldet.

Det viser sig tvzrtimod, at hvor Gandhis Indflydelse har vaeret stgrst, der har der ogsaa vaeret mest Iver efter at lytte ti1 Evange- liet. Gandhis Person, hans Virksomhed og hans Budskab har netop

1

bragt Folk ti1 at henvende deres Tanker paa Jesus, fordi der hos ham er saa meget, der minder om Jesus; Ikke at gve Vold, ikke ^' gaa paa Akkord med det onde, at paatage sig frivillig Lidelse for

andre, at andres Synd b1iver:en Lidelseforen selv; at tage sig af, ja, identificeresig med de fortrykte i!Samfundet, - alt dette leder uvilkaarligt Tankerne hen paa Jesus. Desuden har mange Begi- venheder og Forhold .i Gandhi Liv bragt Mennesker ti1 at se Pa- ralleller i Jesu Liv, men dette hznger sammen med, at Gandhi har gaaet i Lzre bos Jesus, og derigennem har han vzret en Hjzlp for Mennesker ti1 at faa Forstaaelse af Evangeliet. Da Gandhi stod for Retten i 1922, rettedes Folks Tanker uvilkaarligt hen paa den Rets- scene, der skildres i Evangelierne: Jesus for Pilatus. - Gennem mange Begivenheder i Gandhis Liv kom Folk klart ti1 at forstaa,

'

'

at Lidelse ikke behgiver at vzre en FLge af Synder, man har begaaet ⁱ en tidligere Tilvzrelse, men at den meget vel kan vzre stedfor- traedende, eller at den kan vzre en Lidelse, man paatager sig for andres Skyld.

-

I Gandhis Liv saa de, hvilken Byrde Menneskers Fejl og Synd kan vzre for en anden.

-

Gandhis Liv har bragt Mennesker ti1 at tznke, ikke paa Buddha eller Krishna eller Rama, men paa Jesus. - Da Spgirgsmaalet om enon-violent non-coopera- tion, kom op ti1 Forhandling ved Kongressen i Delhi; erklzrede en af M@dedeltagerne: ~ J e g er en Modstander af denne anon-violent non-cooperationr, og jeg spgirger: er denne Lzre hinduisk? Nej!

Er den. da muhammedansk? Nej og atter nej! Jeg skal sige, hvad den er. Det er en kristen Lzre. Derfor er jeg imod den., Det var bele hans Argument. Men Flertallet fulgte alligevel Gandhi.

Mahatma Gandhi var en Fredens Mand, og'den stzrke Spaending mellem Hinduer og Muhammedanere pinte ham usigeligt. H a n vilde, at der skulde ggires Ret og Skel ti1 begge Sider, og hans sidste Faste havde ogsaa ti1 Fgilge, at der blev givet de ngidvendige Ind- rgimmelser, saaledes at der skabtes Fred mellem de to Partier.

Men indenfor &duerne var der en Gruppe, der nzrede et uforsonligt Had ti1 Muhammedanerne og ikke vilde finde sig i, at der blev giort nogen Indremmelser overfor dem. - Det var en ung Fanatiker fra denne gruppe, der sendte Gandhi den drzpende kugle.

Mahatma Gandhi er dgidfuimodsagt Aarhundredets stgirste Mand og den stgirste Inder siden Buddha og Asoka. Men hans Indflydelse er stgirre n u end nogensinde. ' 1 39.1 . i t $

Maatte da hans Virke, ham Liv og Dgid, da ogsaa bidrage ti1

a t hjzlpe Indiens Folk ti1 at finde ind ti1 Kristus!