Vort torvstrøs raamateriale

(1)

~,,n tin~~ ?~-.

yo~8c/t~ r~._slf (),f$ i;iia: -~t.

ti,c,1r_rlig:g;~,i;i,4.~

-~te~

ls~n_

-~t

Jqrv_l~f

~V 8-,aww<r, ~Y:\k~kre

19ffi. J?H,1,

d~~ {~r~t~

~t~~

^~<!:. ^t~t

qyr1;qi;de,~t1:~g,

l~w,g-

,1~ ?~- v~rr

^til_bV(

w;i,<le{ ayb!~Wse;~· ~!

h,9~9,eP.9Rk~

for, ~st.~~jW&"e. t91;:vi-

Wf~0~fs:

a.Jd,er, Y.i:\'

11ril\-

~.\lll,rw {cJ:a naar ,~n~~~~ ~~igl:1;iD;g-~:far)lwJd b,\,{

~r,9t~

utredt. Paa Romsdalsøene har man som n~vn~ tlJ g:<}!,ll~~l h,ay_~t3:Ui 'itW\t;en;~ 1·of

?11W1-

9:'l{e,i;- ~en, n_v1æ_re;11,~~- ~!~t

.H

^a1s~HV~

-~om

^{~~t~r for}

~t

~~Ul!\\ h_ayst~IJ?, .

.\JY

str~\ldhpJ,en 1 de.1: ~jgr_e ~-~~aJde;-

!W& qw~~ - t~w--

·ift ~~-

\an.d.z,\ ;,; d,~i;i

?~h~r~t iwi~t

~~~~a11~ so~

el

"par t4§~1:J; aa,r. f.

·:csr~·

· '{9-i:vwYi;.~-r

i. ?r~ :Mi4f ,

⁰

&:

d~ ~~-ye,i;~---

t½~;~7 ?A Y.·i~m~,, <?~Sr~~t.. H1<W ~Jf ttmJ,t

^1;^~.a*_

s"~ø,t;,y I 1~j~yr H

~'fr)\~An~e_l,s,~~ ~~gy₁

1?,~~ ~ø. _1. ff~ \y"s~~~f\~

~a: m9 d~9r ~~~?1-[;~I~-€:

~t I 11\·

y~r~e_l1g,

m9:1~r,i, to,ry w~.lJZyX \ gJ~~.U~W,- 1,Wt ~,.ofg :~Jr;

·v!\

sw: ~fnnel~r; 9-E:He tal maa g9g si,k~tfl¾ij ~~X<r svært imtreN1\.,¹~,-

\'10.RT T08Viil,R0.S RAAMA'fE-RlALE

' '!:. ., •, • , • - ~

AV STATSGEOLOG DR. PHILOS. GUNNAR HOLMSEN

• ;o; , • • .• , ~ ·' • - ; ' -,• - ' '. ; ., ~ :, • 1

',"- . .,

·D ...

J_O'.-.Ii_.·.\.·_.Gt_a,_._;i .. r,; "~_.\d·. e. ^{- ·I? i}^_

f·;i_,½ __

u11.r.1_e_r~t;;-·.gU,.:e __ .d ..

t ~

opp·. r~g-at •. - be.gy.

?de.

m_ e.ø_· to .. rv;rnyr-.

\ ~ tW\;9:~w~ø.½eÅ~(;{i

&O.W, et

{.a~t

^Lydd¹ ^N9,rge.s geologiske

U1,1dersØkelse~

.'. . _ :get ·.

e~ ~-12: s,yl,Y.tØlg~,' <!\ dyt arbeide e~ geolog skal n#Ø:re blir

h9},,;Lc }IJ,geA

^~1:1-

vi1,~i;is~9;l;>.'rliK

t;c,ttnt;n~,.

c;;:.~NJp.,gei:i~

hverv bestaar

tørst

og_

fremst

i. -?-~ u,t.t;-~t;\e toiy1i11):teJ1ei \ag9,eU9g Qg lJ,,et~t,1,gelse11;f.· for l'i\gen,es, forskjel- lige dannelse.: Men under arbeidet hermed er, j,~g, ogsaa ~o,mn;iet til at·

~i-Ø~1:' 7 ~t. ?~J~it~9g- _i,i:1;c;l

g~~ ~l:e,n, mere-

p:t:-al:::tisk~

torvforsknings ernraade,

~gi,<?W:e,;t<;I w.i.t S\Y:,9;\\1111 over µJqrroe\~sen <!'V -v,9re to_rvstrØ,da11,i;1e1,1,~e mose- ,p;tE;J- 9g Y9l.1 rp_qse!9hY,~- ~v~Wet endnu bare er i sin begyndelse og· dj~rfC>.r ti.~~.WkgJ)lll,l,<rP·t, Y;iJ.J~g <i,9g \ gret ncdcnstaaendø sammenfatte hvac;.lj.

j,e~

WPF ~l -yi\<;

l\t,~9W· ,. .

l;wys.t~ø.~_ts_

vigtigste ~ge9is:~a,p, er at

4et

.s1'ger; til sig vand og og:- l~sn,\ngtrr .. _ 'req <\~ underseke 'hvor meget va~~ ~ri, viss mængde torvstrø:

~';\r, ti;l s_ig; }s~n rp~ ~:;\a et IJJ.c!_a,\

:t

or torvstrøets, ~v.a,lit~t. . ._

.. Dti::

(,'f: ljtps,. 9,s utfØ.r,t endel v~11da)>.s.orQtionsl?~~tei;nn:itl:s~r av ~e

~lsW~'-

~t~ØfafrJk~,W< PX9;4:u~1;~i .. ~WA. yai,:-" · utstiller ved det 1;:2ty._ almindelige nQJ,",-

~·t

.,\tn,c;l,l)J;_\V}si;n,Ø,t~~ Mi~~~s,\i,lli;11g i Kristiania · t99.7,*;).

Ellers

er

<kr

\~,;tilJ~i;id:5, ~15:lpr

0Hy,1i1tliggj,9}J-

n9-g_f;.I). omfattende undersøkelser over v.o,r~

~<?!&kj'rl,li:ge ~?FV,.§~tØ~l~gs,. 9,g, hvorav vandabsorbtionens stØrrels~. egentlig

~vl;i,~-g~r ~-~' i~~~ ~.tu.cJ.e·~~t _i v~i;t \an,q. , · · ·:

~,9,i;w,trØ,~ts yaJJd~.vge:g,d.t evne ei; knyttet ti;l;. d~. IliJ.J>,s,earte;-' som -sam-

~~!!SaJ!~<rJ

4.~t-

%~<:1:r mosetorven kan o,gsuge sin nianzedo,lp_o_elt~ ve-gt a

1'.

V:~~4, -- ~YSWi1 ·

4,~t\C;, P~c!

tpr_ym~s"se.i:is.

porøsjtet. 'Hos

sphaguumarteHl~

. ~~Y

1ttwo,s.,~-~), ei: ~-~1~:pr~1,1,t.~l(;,K~Wet 'gjennemvævet. ay ,u.ftfyld,te;;~i;i:i;.'p;ri;~~

•. .,1-1.·

~~; %~4d~~l~,er

·~i;.a Det ,wør.~I.<:~ JM!);\I'.Se~\V.:;,p ,,J:)_I. .3, ·~997 .

.,-.:. ,....

.

(2)

. med . talrike aa:p.11il1bger-.,, ltt:\i'·origjennenn ·vandd sages ind av haarrør s-

kraften.. · ·

, Meæ · sphag,1'l1tmatterne eJ:r ikke alle like, po:1iØSe., Der . fo1:eligg,er tt,.fi\!-

dersekelses over h:~(ttr · s,tør v·eKts.::liørjij.kefae cl,:e· a,.l,tni~delig,e, to.t:'\<@nnendt moser fa:ar naar' de· mættes med. vand, og dem::i.e angis. at være forsk,jgltig for de foF-skjdlige arter, En nøiere undersøkelse vildc SqJI;®~yuligv,i;s ' endog komme til at vise, at selv samme art satelet fra forskj,ellig_e: voksesteder ikke har samme. vandabsorbtion. Den. samme sphagnumart · kan nemlig faa et meget forskjelligartet utseende eftersom den vokser til- fjelds eller paa lavlandet. Men hvor den danner den bedste torvstrø

vet vi ikke. . '

· Robert Tolf angir vandsopsugningsevnen fot· endel hvitmoser saa-

ledes :*) · ·

Spkagwi1.m palustre

L ..

24 ga:l)ge sin egen vegt,

m.agella-nicum Bird, 19, gange sin egen vegt, acutifoliuni Ehrh .. .16 gange sin egen vegt.

fuscuni Klinggr, 20- gange sin egen vegt.

cuspidatii.m Ehrh, ^IIg<;l;;~ge sin· egen vegt:

: apicitlatu.m H. Liridb. 18 ga:nge sin egen, vegt ..

sitbsern,ndurn, N ees 14 gange sin. egen vegt. .

Det er derfor klart, at et torvstres vandabsorberende evne for endel ogsaa maa bero paa de hvitmoser hvorav det ½r opstaat.

Jeg har bestemt arterne av hvitmose i 30--40 p-rØver,. s9i111 Norges geologiske· Undersøkelse paa opfordring har faat sig tilsendt fra torv- strøfabriker og torvstrølag paa Ø-stlandet og i det trondhjernske; . og j .eg har ogsaa sammenkigaet vandabsor btionsevnen ( svaadsluket <<). i endel anlægs færdige produkt. Fra Vestlandet, hvor der mange steds mangler gode tørvstrømyrer, har jeg 'ikke faat tilsendt nogen prøver.

De· sphagnumarter som i betragtelig mængde indeholdes

i

norsk . torvstrø synes at være bare nogen faa. Jeg har fund et f Ølgende:

Sphagnum [uscwm. i

27

prøver.

rnageUanicmn )- 16 prø.,;,er.

. papillosi:tm ·j; 7' prØvet'.

imbr.icatwm i 5 prøver,

· ci~spidatum i 7 prøver.

aciitif oliwm i l

pi

Øve . 1fitbellum i I 'prøve.

Russøwii

i

^lprøve, . apiculatum i 1 prøve,

angusif oliiim i l prøve .

Av disse synes kun de første 5 atha betydning ^SOL~torvstrddannere.

Av disse igjen er det sphagnum fuscum som er dominerende, Denne moseart e, utbredt over hele Østlandet

og

det trondhjernske, men synes .at mangle, eller ialfald kun at optræ som

el).

sjeldenhet i , Vestlandets kystbelte. . Det er en nøisom plante, som 'danner tætte bevoksninger der hvor den har sin naturlige utbredelse og som øpbevares godt i torven.

··•) Svenska: Mosskulturforeningens Tidskrift ,18.90..,· s_. 413

Meddelelser fra Det· Norske Myrselskap, Nr. 4-. r9r9. 3

(3)

68

^VORTTORVSTRØ$ RAAMATERTALE.

Ofte findes den sanimen med lyngarter og bjørnemos, men den

kanun-

dertiden ogsaa danne næsten rene mosetepper, hvori man kun ser. spredte eksemplarer av andre planter. · Den udmerker sig selv· blandt · andre sphagnumer ved den hastighet, hvormed den kan opsuge vand .. Denne egenskap· hænger formodentlig sammen · med stengelbarkens '.bygning:·:- Robert Tolf har. undersøkt deri tid som tørrede moseplanter bruker :tib at fylde 'sine celler med vand, og fandt denne for :

. S

phagniim fuscu·m 8 min. - . -'- acu_tifolium 18 min.

magellanicum 22 min.

palustre 35 min.

---:: apiculatum. 1 time - 6 min.

cuspidatum 2 timer 36 min.

Betragter man nærmere disse sphagnumarter s voksesteder paa my- rene, saa finder man at sp.: fuscurn- som den nØ~sornste med. hensyn til · vandtilgangen vokser .der . -hvor det er tør rest, de mellemste ser man ofte langs kanten og paa de andre· fugtigere steder av mosemyren, men de to sidste vokser ofte helt neddykket i vand, og kari endog danne et fly- tende dække over myrens smaatjern og sumper. Myrens tugtighers- tilstand bestemmer der for til en viss grad hvilke. arter det er, som sa m- rnensætter mosetorven og derfor ogsaa kvaliteten av torvstrøets raamateriale. ·

Paa hosstaaende · kart har jeg inddelt myrenes sphagnumvegetation i 3 grupper overensstemmende med sphagnaceemes systemarik.

Torvstrø dannet tidelukkende av cuspidatagruppens arter later til

· at være sjeldent hos os, idet det kun er repræsentert av I forekomst; -

Ren

palustriator'-v bestaar i et tilfælde av sp, imbricatum og_ i et tilfælde av en blanding av sp, papillosum og sp, maoellcnicwn». Det alminde- ligst forekommende torvstrø er lavet av mere eller mindre ren [uscwm-:

torv. _:_.. Hvor torvstrøet indeholder flere sphagnumgruppers arter-har jeg forsøkt at gjøre dette anskuelig paa kartet ved at fylde cirkelsek- torerne med de forskjellige gruppers tegn.

Et kart som dette kan ikke gi et varig korrekt pillede av torv- . strøanlæggenes raamateriale, Vi vet jo at myrenes · sphagnumvegetation som regel ikke ei- den samme bortover hele myren. Man kan derfor let tænke sig, at eftersom torvdriften skrider frem vil raa- materialets kvalitet bli en anden. Desuten vil som regel myrens fug- tighetsfor hold. i tidens løp ha været vekslinger: underkastet, delvis kan- . ske paa grund av klimatiske forandringer, derfor vil .myrmassens sarn- mensætning ogsaa variere med dybden, .Men hvis . man bare kunde skaffe sphagnurnanalyser fra. et tilstrækkelig stort antal torvstrøan- læg, vilde ·man tiltro-ds for torvens vekslinger paa det enkelte sted faa et · troværdig oversigtskart over de enkelte landsdeles . tilgang paa de forskjellige slags torvstrø. Det er mit haab med tiden at faa samlet tilstrækkelig materiale til et saa.dant paalidelig oversigtskart.

·H vilken- betydning man skal tillægge torvstrøets· oprindelige sphagnumvegetation naar dets vandabsorberende evne bedømmes· er . endnu til en viss grad en skjønssak .. Jeg har ved Norges geologiske -Under-

(4)

'VQR'l' ""l'OR VS'11RØS 'RAA'MAT-ERikLE

- 0:9··

(5)

sØkelses laboratorium utført endel bestem m elser av forskjellige·

torv-

sJags .. vandabsorbtion, ·som kanske ,i en. henseende er. overraskende, idet ele viser, at et torvstrø av cuspidaiaur:» viser høiere vandsluk end de · fleste produkter ·av· .fuscumtorv. Jeg Jandt :

Cuspidatatorvstrø, H umificeringsgrad 1- z opsuget q .8' deler vand.

Imbricaturntorvstrø; - 2 » 14.4 » ⁾⁾

po. + 1/4

^cuspidata ^- ² ^» ^J3:6 » »

Palustriatorvstrø

-

^J ^» ^26.8 ^» ^})

Do. +

¹

/4

sp. fuseum - J-2 ⁾⁾ I 6 .. 2 » ^})

Fuscumtorvstrø (urent)

-

2-3 ^» ^{J 2. I} »· ^>)

Do.

^-- ² ^» I 3.2 »

)'

Do.

tem. rent - 2 » 14.0 » >J

Do. » »

-

² ⁾⁾ 14.1 » »

Øo.

rent

- ^I-2 » I 5 :6 ^» ⁾⁾

Db. » - ^1,-2 » 16.6 » ⁾⁾

Vandahsorbtionsevnen avhæ:nger av mange ting. Foruten av raa- materialets sphagnumarter ogsaa

av

dets humificeringsgrad.- Jo fri-' skere moser esterne er, desto . mere vand kan torvstrøet cp.suge. Men hurnificeringsgraden er ikke saa let at bestemme med tilstrækkelig nØi- agtighet. I ovenstaaende tabel har jeg git den en inddeling · efter det Irafiltrerte vands farve saaledes · at humificeringsgrad I er nærmest

· den friske moses, 2 torvstrøets sædvanlige. - Torvstrøets finhetsgrad har meget at si. V ed at knuse et klumpet torvstrø mellem fingrene fik. jeg dets absørbtionsevne til at stige fra II,2 til 14,4. Under tør- · ringen forringes mosetorvens absolute vandabsorbtionsevne, Den vand- - mættede, friske mosetorv i myren indeholder mere vand end det tørrede torvstrø kan bringes til at opta. Desuten spiller ogsaa vandets tempe- ra tur en rolle. Jeg har fondet, at vandsluket blir større naar man .siler den vandmættede torv under lav temperatur (7----:--8° C.), end naar

vandet er lunkent. Selve vandsluket er saaledes avhængig av ·saa - . mange faktorer, at det er meget vanskelig .at finde en absolut rigtig værdi for det. ·

·Under. mine maalinger har jeg derfor ikke lagt saa stor vegt her- paa, som paa noiagtigst. mulig at sammenligne de forskjellige prøvers indbyrdes evne til at opsuge vand. Feir at opnaa dette· har jeg utført' alle forsøkene med omtrent samme· mængde torvstrø (ro gram tØr- . substans), .den vandmættede torv· er filtrert

og

veiet under samme be- tingelser -hver gang, alle prøver har været like meget istykkerplukket o. s. v. Min fremgangsmaate har forøvrig været som Fleischers (Om metoderne se. nærmere Sv. Messkulturfor. Tidsskrift 1909; s. 201 o. f.), idet jeg har . kokt torvprøven for at faa den til at mætte sig med vand.

Efter kokningen har den staat r dØgn med vand over. Da alle torv- prøver er behandlet paa samme maate antar jeg-, at den vandabsorbtiorr jeg har fondet virkelig gir et relativt maal for de forskjellige torv- · .prøvers evne til at opsuge vand, ·

(6)

V:O R T T O R V ST R Ø S R A A M A T E R IA L E .

)M;i.ne, vandslukbestemmelser er dog for faa

eu ^atjnan

\cai;1; trække

· gen~r.elk

slutninger av dem. Men jeg

har

ment,

at

~r,Jy_'µ-ilt for,elø,q_i.g~

resultat kunde ha sin interesse for dem, som beskjæftiger sig

m~~

torvstre; . Særlig· vil jeg "f remhæve, .at de fo.rm.ation~danntQ.ge hvit- wo.searter ikke synes, ~t

ha -

no,ge,n 'avqJø.1;ende · betydning for torv;.s~r~~t~

yauds.1'gende evne, Hvis fugtighetsforholdene paa myren ellers

rn-

19:t~r

det,

kan

m;a,.11 saalcdes foretrække et litet formuldet

par.ti

~y;

~-\lSP,~- .

~H-

{i;,erhf.qr

~t

litt mere humificeret, selv 9m dette bestaar 1,1,"½ :{ug:uwt9!'Y;·

-4-i

ele tqrvstrØprpver jeg

har

tmdei;s_ØJ{t har det v~~t ~-ig:, ..

it

^l;J~-

. a,r\-!ei-de\,sen ( og ophevaringen) _ er _ t~ktcirt;; · som

i

fØr* ræ~\w;

\! · stIJJ~t; om

^ettorvstrø

s~ar

1,)U ~ godt. _,

'\['.i,"itno~ 'er

-ikk~:""raaf.n<\'~ft~kt '' -.

like' godt overalt i landet, og produktet kan være avhængig", ay

t.iug

yj i~k,~. ~~Jt -. J.<:~n. være herre over so~ f. eks, _ veitet

.i,

tø_rk~.Pit'ioden.

, -¾<;11, _ m';\t; &~a,1 ~,u,&kf. paa, at

i

ed et godt .arbeide - ~~11 irntdi,~rV<f tir".>~,Wt av. et middelmaadig raamateriale bli bedre .end av en

fa5pJ,tef9r~~~ t%y

. Via~r

~~nwr

b,~ll.<\Wi\e.'i Sfjø,~es,l_ø.~t. .

• f,q~~fllK ~l~l) '~A-l3~];R§Y½f~T (~LAJ\§Tf.Nl.

- TIL HAVRE HA.A MYR.

AV .MYRKONSULENT JON LEN];JE NjAA

I ' ~ ~' • ~ ~ .,_ I r

,v- . ,:<l~TjRE,:'N I_ 9 ~ ~- 9~~ntlig~j_oxd.r

w:,

111:e.ck11ictnn '~)

·en i:r~~-i

^[orsøk

- e m.~,9

\ils,~t~ing. a"i ~~bbe,t~1,1lf~t

W

fq~.s~jel\,ige y~~!;>t~r -P,~<};

rqyr,. t~l

hestebønner· har man i Tyskland forsøkt tilsætning av 'kobbersulfat like siden." I 901 med gunstig

resultat;

Freckmann har utvidet

,foHø,.ke,~s t,il

at omfatte foruten bønner ogsaa ~av,re, byg, 'fllg og po,~e.ter. Med und- tagelse av poteter har .kobbersulfatet

git

'en ganske betydelig avlings- {o,rø.kels.e· til alle d

1~ prøvede vekster. S.t~-~st var utslaget for havre, . idet korn~~l.i;?,ge,\}, i ett forsøk ?,k~d~s·- med hele I09 kg. korn og 608 kg.

halm pr. -ma~l, men saa. vai-· avlingen rigtignok . bare 5,5 kg. korn og

,i'i ..

kg. 11,alm paa de ruter

soll: ik~e'

hadde faat kobbervitriol. For bøn- ner, byg ·:og-

rug

var ~y\ipg-~for,ik~I-~,eq ogsaa betydelig, I en .hel.række

"-(9JSJi!1'-

m,eq

bønner ~ .. am{atten,de flere aar - fik man en

avlingsfq_F-

økelse paa 5 1 kg.· kjerne- og 64 J,cg. · halm pr. maal. · ·

Til at 9,e@'ynde 111~~ spr~W;t

~,v ^f~

J?l~n~i.1,1g, :fli V

l9.ii~.fZ:~\1Lff

t ,t={g læsket kalk (bordeauxvæske) over: d,;e; vts~nde planter, men forsøkene

~.~; ':~~~,, ~t

WÆ1 •. ~~ .

9.~t

1?.~.~;~J~ r.~.§~1

~M

.Y!::s\ ·<At

§,n:~ tRP.9.~W.~lt~Li.

pulverform ut.ven \id før sa1tningei;i. · .Som .passende mængde fandt.man 3 ~~- ko~beW141fat pr. ~aaL -