L
Meddelelser fra Veidirektøren,
No. 3.
;: denne iErfaringsrapportcr, Afh:rndlinger VIaaclc saa ofte, som dertil bli vor Anledning. Ill. V. trykkes paa I 1 J r li 11903.
lndhold: Kortfattet Veiledning til Benyttelse :.1f Tachymctcr.
Kortfattet Veiledning
til
Benyttelse af Tachymeter.
Medens i Veivæsenet hicltil Vandrør som Regel benyttes til Nivelle
mcnt af Veilinjer, bruges til Nivellement af Broaxer og vigtigere Projekter som Regel Nivellerkikkert, ligesom lVIaaleborcl med eller uclen Diopterkikkert oftest an vendes til Optagelse af nød venclige Karter. Endelig benyttes til Krokier som Regel ingen Hjælpemicller.
Istedetfor Nivellerkikkert og Maaleborcl med Diopterkikkert, hvilke In
strumenter nu trænges til en ordentlig større Brounclersøgelse, gives her
ved Anvisning paa et meget enkelt Universalinstrument, eler antages at strække til ved alle ele Opgaver, hvor Vandrør (og v\7rede) ikke bør be
nyttes. Særlig bemærkes, at Tachymetret er et meget bekvemt Instru
ment ved Optagelse af Krokier, hvor enkelte, ofte noksaa fjærntliggende Punkter trænges nøiagtig, medens den øvrige Del kun optegnes efter Øiet.
Tachymetret kan i lVIodsætning til Maaleborcl ogsaa an ven eles i claar
ligt Veir - og har sin særlige Berettigelse ved Broundersøgelser, der ucl
førns om Vinteren.
I det efterfølgende er forklaret en meget enkel Fremgangsmaade ved dets Benyttelse - og herunder er opretholclt Veivæsenets gamle Hoved
regel, at ethvert Arbeide skal være færclig tegnet i Blyant i Marken.
I. Beskrivelse.
Instrumentets Fodstel dannes af en Trefod F (Fig. 1) med Stilleskruer S, som neden til er kugleformet afdreiet og passer nedi Sliclser i Stativhove
det. Til Kikkertens Befæstelse til Stativet tjener en trearmet Fjær, som
be·,æger sig 0111 Stativhoveclets Centrum og Ye:1 Dreining snmticlig g ,cr om de tre Stilleskrner og holder dem fast.
Til Fotlens øverste Parti er ved Skruer r fæstct S!cincn ])]) med Horisontalcirkelcn - Limben -, der er inddelt i
400 .
Fodens i\Iidtstykkc er udboret og danner Lageret for Instrumentets Ccntraltap C - Alhida<lcaksen, hvortil Skiven med ele to Nonier cl-d er fæstet ved Skrucrne r1• Kikkerten kan dreies om Horisontalaksen (Il), til hvilken Vertikal
cirkelen er fæstet; denne, der ligeledes har Decimalinddeling, er delt fra 0-:, til 400-=- for at hindre Forveksling af positive
og
negative Vinkler.Som vist ved Exempel paa Pag.
10
aflæses for Sigte til Punkt VI (opovcr) 393,54 ·. Den positive Heldningsvinkel, der er =-400 --:-
303,54 -6,46-, tilføies under Udregningen i Parenthes.
Kikkerten kan < slaaes gjennem,, idet man aabner ](lapperne a, loftcr Kikkerten ud, dreier den
om 200
::i i Vertikalplanetog
atter lmgger den i sine Lagre, saaledes at samme Tap altid kommer i samme Lager.Naar Kikkerten skal «slaaes gjennem, udløses den automatisk vir
kende Fjær f" (Fig. 8), ved at føre Pinden p, uclenfor Skiven S.
Kikkerten er forsynet med et Ramselens Okular og Traadkors incl
rettet for Distancemaaling. Dens Forstorrelsc
=
_18 Gange.Paa Kikkerten er Reversionslibellcn L1 anbragt og paa Alhidadcn Li
bellen L.
Nonirrnc.
49 Dele paa Horisontal- og Vertikalcirkelen er delt i 50 Dele paa No
nierne. Da den mindste Limbedel er 1 , skuldc man altsaa ved nt tællc paa Noniernes Deles treger kunne læse af 1 (,0 X 1"' = 2 Jllinutter.
Imidlertid er Nonierne paaskrevne Trrl som er = det dobbelte af ved
kommende Delestregcs Nummer regnet fra Noniens 0-Punkt. Derved slip
per man at multiplicere Nonieaflæsningenie med 2 for at faa Antal Minutter.
Exempel:
�(! crsnif '!J paa Alrmim • .90, .f o 0
Okularrt
(Fig. 2).Iler er, som før nævnt, benyttet et Ramsdens Okular med Traadkorsct t anbragt udenfor begge Linser og fæstet til Traadkorsstykket B, hvortil end videre Hætten Fl og elet med .Tan.ds tang forsynede Ror R er fæstct.
- :3 -
Linsestykket ..J, der bærer begge Linser, holdes ved Fl'iktion fast i lfættcn Jf.
Dreies Fingerskruen H, resp. Drevet· D, der gribcr ind i Tnnclstangen pna l{orct H, fures hele Okularet ud eller ind i Kikkertroret C.
'l'raatlkorset (Fig. 3).
Det egentlige Trnadkors dannes af Traadene a, og lJ, der er fæstede resp. til de ophoiede Sidepadier P og· den ophoicde Hing R paa den cir
kelrundc SkiYc L. Furuucn disse 2 Trnaclc er for Kikkertens Benyttelse som Distancemaaler anbragt 2 Tr:rncle c, der er paralelle med rt. 'frnarlenc r: er fwstcdc til Slædernc M og i\' (cfr. ogsaa Fig. 2).
Disse Distancctraacle bevægcs op eller ned ved Skruernc i;' meu til
horende Fjære t: Sideforskyvning af det hele Traakors udforcs ved Skru
erne s .
• Fornt Billedet og Traadkorsct samtidig skal vise sig skarpt, man Traadkorsct indstilles uaade i Forhold til 1) Okular og 2) Ol>jektiv.
ad 1) ](ikkcrtcn rettes mod fri Himmel, og Linsestykket A flyttes lidt ucl eller incl i Hættcn Jf, indtil Traaclene viser sig som skarpe Linier.
For ikke at løsne Skrueforbindelsen le mellem R og B, bor A under Flyt
ningen kun dreies til høirc.
le skal af Instrumentmageren være fast tilskruet i en saadan Stilling, at Vertikaltraaclen staar vertikal.
ad 2) Kikkerten rettes mod et skarpt markeret Objekt i passende Afstancl, og Okularet fores ved Skruen E ud eller incl i Kikkertrøret C, indtil man faar et tydeligt og i Forhold til Traadkorset stillestaaencle Bil
lede af Objektet, selv om Oiet bcvæges i Forhold til Okularet. Opnaaes dette ikke erter Knrrcktion 2, gjentag0s. ucggc Korrektioncr. Feilens (Pa
rallaxcns) Storreise afhænger af vedkommende lngeniurs Oie.
I I. Tach ymetrets Justering.
Instrumentet har 3 JJnvcdakscr (se Fig-. 1):
1) Instrumentets vertikale Omdreiningsakse (Alhidacleakse) -- T':
�) Kikkertens horisontale Omdreiningi;nkse, Jf. Axer 3) Kikkertens optiske Akse, Sigtelinien, J{, dcsuclcn folgcnde 2 AtH.·:
4) Alhiclaclelibellens Akse L og 5) I{ikkertlibellcns Akse L1•
For lm;trumentet tagcs i Brug, 111aa ,uan, fol'udcn hvacl før er nævnt under Traadkon;et, alticl unde1.·::.uge, om fulgendc netingelser npfylclcs:
9/
I. V maa staa vertikalt og samtidig L V.
II. K I 1-l.
III. J-l maa være horisontal, naar V er vertikal eller I-I I V IV. L1 =J-= K.
V. Vertikalcirkelens Nonius skal vise O henholdsvis 200 ..,, naar J(ik
kertlibellen spiller ind og V er vertikal.
VI. Distancetraadenes Afstand fra Niiclttraaden skal være lige store, og deres inclbyrcles Afstancl svare til den valgte l\Iultiplikations
konstant.
cut I, L _l_ V.
Alhidaclelibellen L stilles i Retning over de 2 af Hoveclstilleskrnerne (Stilling 1), og Blæren bringes til at spille ind. Kikkerten svinges om 100 (Stilling 2), og Blæren bringes atter til at spille incl. Kikkerten svinges clerpaa mellem Stillingerne 1 og 2, incltil Blæren spiller ind i begge Stil
linger. Derpaa svinges Kikkerten 200 ud fra Stilling 1 (Stilling �'1);
gjør Blæren her et Udslag, rettes Halvparten paa Stilleskruen og Resten paa Libellens Korrektionsskrue le (Fig. 4). Kikkerten svinges videre 100 , og Libellens Udslag rettes her helt ved Stilleskruen.
Undersøgelsen gjentages, indtil Blæren under en hel sagte Omdreining af Alhidaden ikke gjør noget Udslag. L er da _l_ V, samtidig som V staar vertikal.
ad Il, K _l H.
lVIan sigter til et fjerntliggende Punkt,
P,
og aflæser begge Horisontalnonier. Kikkerten «slaaes gjennem-> og dreies ca. 200 )' incltil Punkt P atter falder i Traaclkorsets Vertikaltraacl, hvorpaa begge Nonier atter aflæses. Disse Aflæsnino-er skal da stemme med ele første. b
I moclsat Fald taacs l\'Iiclcleltallet af ele 2 hal verecle Differentser mel-
.,
- (Diff. I
+
Diff_. II).lem Aflæsningerne Denne Værdi adderes til -
eller substraheres fra - den ene af ele første Nonieaflæsninger, og ved4 kommende Nonius indstilles paa denne Aflæsning paa Limben, hvorefter Vertikaltraaclen flyttes tilsiden ved Iljælp af Skruerne s (Fig 3), incltil Sigtet træffer Punktet P. Den ene af Skruerne s maa løses og den anden trækkes til. Feil i denne Henseende kakles Kollimationsfeil.
acl Ill, I-I l_ V
Man sigter paa et høitliggencle, skarpt markeret Punkt og projicerer med Kikkerten dette ned paa en paa l\Ial'ken og i nogenluncle samme Af
stancl fra Instrumentet liggende inclclelt Stang (Niveller- eller Wredestang) og aflæser paa denne. Kikkerten «slaaes derpaa gjennem» og dreies om
j
- 5 --
200 ; man :igtcr til samme Punkt og projiccrcr paany dette ned paa Stangen. Faacs nu en anden Afl::csning paa Stangen, halYcrcs Afsta11clcn mcllem de 2 Afla .. •sningcr, og Aksen Il hrcvcs cll01· sænkcs clcrpaa ved Korrcktionsskrncrnc i den opslidseclc Lagcrsb>tte (Fig 5), indtil Sigtelinicn træffcr IIalYeringspunktct. Il er da J__ T�
Pndcrsogclscrne II og III kan ogsaa udfores underet, derved at mnn ophængcr en lang Lodsnor, hYorpaa Traadkorscts Midtpunkt noiagtig ind
stillcs. Dcrpaa hcvægcs l{ikkertcn op og ned, og man ser erter, om Traacl
korsets i\lidtpunkt eller Vcrtikaltraaden altid dækkcr Snoren.
r,(l
n:
f,1=f= ](.
Man stiller en Stang i ca. 100 m.s Afsta.nd fra Instrumentet. Li
bellen L1 bringes til at spille ind, og Stangen aflæscs, hvorefter J{ikkcrtcn
"slaacs gjennem", dreies om 200 i Horisontalplanet, og Libellen bringes atter til at spille inc!. Faar man nu ikke samme Aflæsning paa Stangen, halveres Afstandcn mellcm de to Aflæsninn-er oo- Tl'Iidttraaden indstilles paa 0 , t:,
lVfidclclhoiden, h voreftcr Kikkertlibellen bringes til at spille inc! ved Hjælp af dens Korrcktionsskl'lle k (Fig. 6).
acl T'.
Naar den saaledcs justereclc lCikkertlinie spiller ind, skal Vcrtikalcir
kclens Nonies 0-punkt vise O ' paa Vertikalcirkelen.
Feil rettes ved at flytte Nonien ved Hjælp af Skruernc a (Fig. 7).
ad VI.
Ved horisontalt Sigte er Ligningen for Afstanden fra Kikkertens Om-
, dreiningsakse til et tilsigtet Punkt i Marken D = k . 1 -1- c, hvor k
=
enKonstant - l\'Iultiplikationskonstanten -, c = en Konstant - Additions
konstanten - og 1 det mcllem de 2 Distancetraade faldende Stykke af en i Punktet opstillet vertikal Stang. For det her omhandlede Instrument er:
k = 100; c = 25 cm.
Man opmaaler paa horisontal Mark en Linie af Længde = 100 m.
-!- c
=
100,2r, m. Instrumentet centreres over Liniens ene Endepunkt, og en l\'ivellerstang stilles vertikal i det andet. Kikkerten stilles horisontal, og øvre og undre Traad samt Niiclttraaden aflæses. Mellem de to Distancetraacle skal da falde en Længde = 1 m. af Stangen, og Afstanden paa Stangen fra l\'Iidttraaden til Distancetraadene skal være ligestor
=
0,5 m.Feil rettes ved at fl.ytte Distancetrnaclene op eller ned ved Hjælp af Skru
erne s' (Fig. 3).
Den fuldstændige Kontrollering af Instrumentet gjøres kun af og til.
Oftere bør derimocl Undersogelsc IV og V tldføres.
9J
Naar Instrumentet skal benyttes til Nivellering, man altid forst Undcr
sogelse IV udføres.
Det bemærkes endvidere, at Smuds i Horisontalaksens Lager bringer Aksen ucl af Stilling (Undersøgelse III).
Ill. Tachymetrets Brug.
Instrumentet er tænkt benyttet til:
Nivellering og til
Optagning cd niincfrc Km·ter samt til Frrs/111'!J!Jelsc u/" 11iyliyac Punkter ved J(rolcering.
l. Instrumentets Brug som NivelLerinslrumeilt foruchrcttes i Ilove<l
sagen at være kjcnclt. Kun skal bemærkes, at man kan benytte en af følgende Fremgangsmaader:
a) Kikkerten fastklemmes ved Skruen P (Fig. 8) paa O , og Horisontrc
ringen udføres kun ved Stilleskruerne S (Fig. 1).
b) Tilnærmet Horisontrering ved Stilleskruerne S og før hvert Sigte Finstilling ved lVIikrometerskruen Jl{ (Fig. 8).
2. Fremgangsmaaden ved Km·toptagning er forskjellig, alt efter den fordrede Grad af Nøiagtighecl.
A.
For Veivæsenets Behov vil følgende Fremgangsmaade ofte være til
strækkelig:
a) Hovedpunkterne.
Om en ved Kjædemaaling eller ved Distancemaaling bestemt Grund
linie lægges et Triangelnet med Sidelængder, forskjellig· efter Arealet al' elet Omraade, eler skal kartlægges, indtil ca. 300 m.
Trianglcrnes Hjørner danner de saakaldte Floveclpunlcter,
I,
II, Illosv., mærkecle ved solide Pæle, der alle hør sættes, forindcn Optagningen bcgyndcr. Hovedpunkterne vælges saalcdes, at man fra dem kan sigtc til nye Hovedpunkter, altsaa udvidc Triangelnettet. Samtidig passes ogsaa paa, at de nye Hovedpunkttir egner sig for Detaljcringsobservationcrne, cfr. nedenfor.
Vinklerne i Triangelnettet eller rigtigere Hovedpunkterncs Retning i Horisontalplanet maules paa folgende Maacle: Man opstillcr i I (Fig. Q), idet der centreres ved lod c. 1., sigter til Jf og klemmer Allhicladen fast, clerpaa indstilles Kikkerten nøiagtig ved Hjælp af den horisontale Mikro
meterskrue - og begge Horisontalnonier aflæses. Paa denne l\'Iaade ind
sigtes citer hinanden Punkterne II, III, IV, v; V!, VII osv., idet for h vet·
--- ----
---
---- ----
7
Gnng hegge, I\onier aflæses. Ved denne Opstilling af Instrumentet bestem
mes end videre 1V ,\'-Linicns Retning i Forhold til Grundlinien. I l\[angel af I<ompas bestemmes denne Retning ved Solen. Dcrp:1a opstilles Instru
mentet i JI, og man gaa1· frem paa samme l\faaclc som netop bcskreYct.
Man maa nere opmærksom paa, at ele to Sigtelinier til et Punkt ikke skjærer hinanclen under en for spicls Vinkel; thi clenccl opst:1a1· Unoiag
tighccl vecl Incltcgningen. I Fig. 0 bør saaleclcs Punkt T' ikke bestemmes ved Sigtc fra I og Il, men f. eks. ved Sigte fra I og If'.
Et Triang·elpunkt er bestemt ved Sigte fra to tidligere fastlagte Tri
angelpunkter; imidlertid bnr man ogsaa gj0re endel ]{ontrolsigtcr.
Til Bestemmelse af Punkterncs Hoideforskjel og inclbyrdes Horisontal
al'stand afl::cses Vcrtikalcirkelen samt Distancetraadenes og Midttraaclens Stilling paa Stangen, idet underste Distancetraad indstillcs paa et helt Tal paa den vertilrnltstillede Distanccstang. Kontrol paa Hoidevinkclen mcllcm to I fo\"cclpunkter faacs Yecl, rit Vinkelen aflæses fra l1egg·c l'unkter.
.Fig. 9.
1Jl
!x
II
...
I , .... ,
' ' .... '
I[r,Jideforskjellen mcllem Hoveclpunktcrnc kan ogsaa, Jn·or storre Noi
agtig·hecl fordres, findes ved NiYellcmcnt.
!J) Detaljepunkterne.
Før man flytter Instrumentet fra et Hovedpunkt, tilsigtes ogsaa ele om samme grupperede Detal;frpnnktcr, som vælges i Terrainct saaledPs at man ved disse faar bestemt Konturcl', Veie, Hække, Huse o. :;. v. Detal.ie-
punkterne markeres ved Pæ!e, 1, 2, 3 o. s. v. Bedst necls�ettes cli:;sc p:rn Forhaand; dog kan en ovet Stangbærer sætte Pælene nccl, efterhn:rt som han gaar frem.
l\Iedens Hovedpunkterne bestemmes med større Omhu, ,;om ovenfor beskrevet, nøier man sig for Detaljepunkternes Vedkommende med kun en Aflæsning (Nonius I) af Horisontalvinkelen.
Denne Aflæsning, resp. Rikkertens Indstilling, Lor være nøingtigere for fjærntliggende end for nærliggende Punkter, idet f. Ex. en Feilaflæs·
nino- der for et 15 m. fjærnt Punkt under Optegningen bevirker en Feil-o, afsætning
=
0,1 m., for et 150 m. fjærnt Punkt bevirker en Feilafsætning tilnærmet=
1,0 m. Den største Nøiagtighecl, der kan tegnes med Trnns-portorcn, er ca. 1/10�·.
Det er ikke nødvcncligt ved Optngelse af Detaljepunkterne at fast
skrue Alhidaden for hver Aflæsning, naar man kun sorger for, at De
vægelsen foreganr med tilstrækkelig Fl'iktion, at altsaa Bremseskruen er passelig stær]d tilskruet. Distancetraadene, l\iliclttraaden og Vertikalvinkelen aflæses, idet disse Observationer benyttes til Beregning af sua vel Detalje
punkternes Høide over - som horisontale Afstand fra Opstillingspunktet.
De gjorte Aflæsninger noteres i en Tachymeterbog med f. Ex. neden
staaende Schema: (Se Side 10 og 11).
Rubrikkerne 1, 2, 3, 4, 5 og 10 føres i Marken med Undtag-clse af den under 2 faldende Rubl'ik for Vinkelkonektion, der overhovedet ikke benyttes ved den beskrevne Fremgangsmaade. Ved denne benyttes nem·
lig til Kartets Optagning kun Aflæsningen paa Nonius I, medcns Aflæs
ningen paa • ·onius II alene gjøres som Kontrol mod Feilaflmsning· for Hoved pu nkterne.
Nye Grader (400-) betegnes med liggende Nu!, i Modsætning til gamle Grader (360 �), der betegnes med staaende Nul. 1 ny Grad
=
100Minuter, hvilke sidste tilføies som Decimaler.
2 Stangbærere bør benyttes ved lidt støne arbeider.
Som Stan,c; kan anvendes en almindelig Nivellerstang, helst med 4 m. lang Centimeterinddeling med omvendt staaende Dccimeterpaaskrift fra O til 40. Man letter sig imidlertid Aflæsningen ved at have en særegen Stang, der foruden nævnte Inddeling hat· store sort- og rødtfarvecle felter.
Stænger - samt inddelte Kautschukbaancl, eler for hvert Arbeide fæstes paa en hvilkensomhelst Stang, kan anskaffes gjennem Veidirektorkontoret.
Naar samtlige Hoved- og Detaljepunkter er fastlagt ved Ohservationcr i Marken og indført i Tachymcterbogen, udregncs Differcntsen mellem Af
læsningerne paa Distancetraadene og "Aflæst Længde" =-= 100 l indføres i Rubrik 6.
-0
Den horisontale Afsbncl ]) (Fig. 10) kan smttes = 100 l cos.� u.
+
c,hvor r;. er den tilsvarende Vertikalvinkel. Terrainhniden fineles ved til Standpunktets Hoidc at addere h =
n.
tang. ,1 +i--:-m for Sigter op0Ye1·og ved at subtrahere It =- D. tang. 'J. -:- i !- m for Sigt:ei· nedover, hYor i er Instrumcnthnidcn og m Midttraadcns Aflæsning.
Hvis 111:111 p:ia St:1ng-c11 :1nhri11:{c1· el. i\l,crkc i en Afstand fra !·'oden --- Sigtclinicns Tluidc
<over Op�tilli11gsp11nktct n;.; s:1:1 ,·ccl alle Obscrvationcr :1f lloidcvinklcr fra dette Standpunkt ind
,;lillcr 'J'r:1:1dknrsets i\licltL1·:1:1rl 1>:1:1 C'llc1· i l1vcrl. F:ilcl temmelig- n:cr dette :lhci·kc, s:1n kan 111 �:c�
tes -- i, l'g- man hcl1tn·c1· ikke nL afl;c:-.c 111.
Multiplikationer meLl cos.� 'J. og tang. u. udfores lettest \·cd dertil kon
strncrcclc Regnestave (Tachymcterstave for 400 Incldeling).
!stedetfor Regnestav kan benyttes <le paa Tillæg I konstruereclo Recluk
tionstaboller for 400 Cirkelinclcleling.
� c,.
II
Fig.JO.
t
----"'f
--� l I
I o
- 'li - - :!
� F=:I,
-·- ., I I
__.-..iø.;j,,,,,/""""���!:"t:"'::'. '.'.: - - - --- - - --,- _.:r I 4 - - - - - . .IJ-lcos 2a<,•
e - - - __ ,.,
IEfterat Schemaet or udfyldt, forctagos Indtegning af Triangelnettet.
Vinklerno afsættes med Halvcirkoltranspol'tør, hvis Diameter har en til ]Jogge Sider fra Cenfrum ganende ca. 15 cm. lang IVIillimcterindcleling, hvormed samtidig Punktets Horisontalafstancl fra Stationspunktet afsættes, cfr. Tillæg IL Triangelpunktcrne mærkes med romerske Tal og paaskrives Høicletal.
Detalj epunkterne, eler ogsaa indtegncs ved samme Hal vcirkeltransportør, paaskrives Nummer (alminclelige Tal) og Hoidetal i Meter med 1 Decimal.
Eftera t saalecles alle o bserverecle Punkter er indlagt og paaskrevet sit N urnmer, tager man Pani1·ct nd 'J:' i 111a1·lcen on· te.,.ner ind Terrainet med b b
Veie, Huse o. s. v., idet Punkterne paa Papiret nu svarer til Pælene i Marken.
I Marken uclføres derpaa Koteringen, - helst eftorat I{ontureme er tegnet med Tusch -,
o
g som Grundlag for denne benyttes ele optagne Punkter.!>....__ ---
- 10 -
Standpunkt No. Vil
Sigtclinic11s lloidc <1Yc1·
Standpuukt ::=-1,r; 111.
Sigtc ti!
I-foved
D<:La(ic-punkt
2 IIol'isontal vinkel Aflæsning-
Nonius I Noni11s TT
Korl'iircrct Af1:l!:i1ing. Nonius I
Exempel paa Frem gangsma adc A:
VI 102,02 302,04
VIII 130,06 I 330,12 33 114,5
34 148,4
Excmpel paa Frem gangsma adc B:
VI 102,02 302,04 102,03 VIII 130,06 330,12 l�W,09 Detaljepu nkter, som anført
;1 V1!l'lik:1l
vi11kcl u.
(G,4G) 3D3,54
13,26
1G,3 (1,3) 398,7
(6,46) 393,54 13,26 for A.
Schema for
Sland1J1111ktcts lloidc
=
1.1:1,2,(Kote)
·1 Afl.,i:sning
Dist:, nccpaa traadc1H�
3,224- 0,250 3,444 0,240 1,780 1,420 2,742 0,510
:!) :!)
�)
:!)
.\J'la·:-.n:n;..:
I""' }lidt
t1·aad0n,
Ill.
1,73G 1,842 1,GO 1,G2
:!)
�)
----I,.__
Tachymeterbog.
Tnst1·1u11f'ntl1oidc 1.1 ! .. �i
.\ fl.1,st Ln•n:,!dc,
100 I.
2D7,4 320,4 3G,O 223,2
�)
�)
ll111'i�n11lal
afst:111d1 I)
294,;i7 :30G,D9
��3,9 223,4
J)
l)
7
D tg rJ.
2\1,9G G4,83 8,8 4,G
l)
1)
--- 11 -
t !JO;l
Tcrl':lin
liuirlc
17;1,oa 78,20 134,5 147,9
I)
1)
N. N.
(I11g-cniorcns 1\:,vn) 10
A11m:l!rkni11g-1..•r
Huslijorn0.
I
I n,ck.
') Ullrcµ-ncs trigono1nctrisk {cf1·. Pag.
12). T,•1TainltoirlcH kan ogsaa bestem-
111CS \"Cd Nivcllcmcnt..
") Udforcs i Tilf,cldc kun S0111 Kun-
tr"I fm· ,len trigonometriske Udrcg-
ning.
---
- 12 -
Under Detaljepunkterncs Optagclse bør dcrfo1· Koteringen h:n·es for Oie.
Koteringen kan selvfølgelig ogsaa helt eller delvis ucll'orcs Yecl Bcnyt
tcJse af Wreclespeil.
B.
Vil man bestemme Triangelnettet med støne Noiagtighed, kan f'ol
ge11de Fremgangsmaade benyttes:
Hovcdpunkternes Retning i Horisontalplanet bestemmes Yecl, at Aflæs
ningen paa Nonius II benyttes til Korrektion af Aflæsningen paa Nonius I.
Er f. Ex. Linjen VII- VI bestemt, og aflæses fra Standpunkt VII til V[[paa Nonius I= 130,oc; :, og paa Nonius Il= 830,12 , medens de rcspek
tiye Aflæsninger til Punkt VI var 102,02 - og 302,0-1 , saa bliver de korri
gerecle Aflæsninger paa Nonius I:
Til Punkt VI= 102,02 ')
+
(302,0.1 . --:-200 ')2 102,o:i' og
til Punkt VIII= lSO,� __±_J_�30,2 i2 ���O-:i)
=
130,o!J . Disse Værdier indføres i Tachymeterbogen.Vil man hcstemmc Rclninf(sliujc"ne med cndnll slønc Noiagtighcclf,, slaacs Kil;kel'tcn gjcnne,n , og man sigtcr atter til de samme Pnnkte1· og aflæser begge Nonic,·, 11\·o"vcd man ialt fuar 4 Værdier, hvoraf i"l'Iiddcltallet lages. Ydcrligc"e Nolagtighell fnacs ogsaa vc(l at nd"cn-ne Vmklerne i hvert Triangel. Disses Slim skal være
=
200° og: Feilen 200° + (a 1_ b _1 _ (') rordcfcs med en Trediedel paa hvel' af Vinklcrnc a, b og r:.
Ved I-Ijælp af ele korrigerecle Vinkler og den maalte Grundlinje ud
regnes derpaa Trianglernes Sidelængder og med disse i Passeraabnino-cn b
slaaes Krydsbuer til Bestemmelse af Triangelpunkternc.
Endelig skal ogsaa omtales, at Triangelpunkterne kan incllægges ved Koordinater, efterat Vinklerne ved særlig Beregning er korrigeret.
Triangelpunkternes nøiagtige Høide kan, som anført, bestemmes ved Nivellement.
Tilsvarende kan Vcrtikolvinklcrne nøiagtigcrc bestemllleS vcc� at at enhver Viukclaflæs·
nit1g gjentages rned sgjcnuemslaact. Kikkert. Som foran nævnt tor Huvcclpunktcrnc aflæse�
alle vigtigere Høide11unkter fra begge Stationspunkter - og man kan saaledcs for en Vinkel fan 4 Aflæsningel', hvoraf Middeltallet tages.
Tachymeteret bør være uclstyrct med en Loga1·itlt1netabel for 400 Cirkelinclclcling. Ved Hjælp af denne kan man for ue faa Tilfælde
'
hvori stor Nøiagtighecl trænges, uclregne Udtrykkenc l cos.:.> fJ. og D tg a.
sa111t bestemme I-Iovedpunkternes Koordinater.
Dr. F. G. Gauss's bekvemme firsifrede I-Iaandtabel kan erholdes ved Hen ven deise til Veidirektørkontoret.
NR. Paa ethvert Kart eller Kroki bør der findes mind�t to Punkter saa, uoiagtig fastlagt i i\'Ial'keu OI,!; paa Papiret, at de mett Lethed kan gjenfintle:,; og benyttes.
R_r;. 3.
L-
.R.g.C.
·---L
Rg.8.
flg. 7. .P
N
:Maalcstok:
Por Pig. 1, halv Størrelse; for Fig. 2-8 vilkaal'lig-.
