DANIEL LIBESKINDS J0DISKE
MUSEUM SOM MUSEALT PROJEKT OG URBANT ERINDRINGSRUM
Simon Glinvad Nielsen
Erindring. Smerte. Sansning. Daniel Libeskinds j0diske museum i Berlin er maske den vcesentligste bygning, der overhovedet er rejst i var tid. Selv om museet er tomt, er det pa fa maneder set af 100.000 mennesker.
(Henrik Steen M0ller i Politiken d. 2. januar 2000)
Den
tyske filosof, Theodor W Adorno, har stillet spfJrgsmalstegn ved kunstens mulighe- der efter Holocaust. Et patosfyldt udsagn men
ogsaet rimeligt udsagn i overvejelsen af muligheden for at udtrykke det jfJdiske folks historie pa kunstnerisk vis.
Den polskfodtearkitekt, Daniel Libeskind, har med sit jfJdiske museum i Berlin gjort et forsfJg pa det- te. Med sit vi/de byggeri har han skabt et museum, der ikke blot stttter fokus pa det j1Jdiske
folkssorgfulde fortid men
ogsahar skabt debat
omreprttsentationsformen af
denne. Libeskinds museum er med sit forsfJg pa at indkapsle den jfJdiske smerte og rod- foshed i sig blevet et sted, der tager pusten fra publikum
og sandsynligvis ogsa vii tagepusten fra mange af de udstillinger, som den ska! huse.
Museumsinstitutionen har igennem sin his- torie vist sig at vcere vigtig for frembringel- sen af kunst- og kulturhistorisk bevidsthed.
Pa museet samles objekter eller vcerker fra forskellige perioder i rumlige sammen- ha::nge, der kan g0res til genstand for de bes0gendes sansning. Dermed bidrager museet til nye berydningsdannelser, som fremkommer i m0det mellem fysisk-institu- tionelle og mentale rammer pa den ene side og de udstillede vcerker pa den anden side'.
Hos Libeskind synes der at vcere en sk:£vvridning af dette forhold. Rummer kan her pa mange mader siges at indtage objektets plads. Den fysiske oplevelse af museet bliver til en oplevelse i sig selv for museumsgcengeren, der ikke har mulighe- den for at hengive sig til stille kontempla- tion foran et enkelt vcerk men ma tumle igennem rummene.
Den franske filosof, Michel Foucault, h:£vder, at det 20. arhundrede kendeteg-
SIMON GLINVAD NIELSEN
124 nes ved at vcere et rummets arhundrede2• Jeg tror ikke, at dette skal forstas saledes, at historie og erindring ikke lcengere er relevant, men at betingelserne herfor i sti- gende grad er prceget af rumlighed.
Saledes ogsa Libeskinds museum. Et vigtigt redskab til at forsra og forholde sig til hans bygnings museale kvaliteter er derfor betragterens evne til at anskue museet som en kufturel, rumlig tekst.
I det folgende vil jeg unders0ge, hvor- dan Libeskinds bygning kan defineres som museum. Dvs. hvilke museale kvaliteter besidder det? Hvad er museets forhold til
<lets indhold? Skal bygning og samling indga i en symbiose eller bliver det til en selvstcendig ramme uden refleksivt forhold til <lets indmad af udstillinger?
Endvidere vil jeg fors0ge at vise, hvorle- des byen Berlins identitet ogsa bliver en vcesentlig del af museets identitet; hvordan museet bliver et fors0g pa at integrere den j0diske historie i Berlins historie. To histo- rier der i arene efter krigen traditionelt er blevet opfattet som hinandens klare mod- scetninger. Modscetninger der kan ses som modscetningerne mellem det ordnede og det uordnede, de udvalgte og ikke udvalg- te, det udtalte og tavsheden, de levende og de d0de.
Tanken om dette leder til tanken om Det J0diske Museum som et urbant erin- dringsrum.
Alt i alt er det sp0rgsmalet, om Der J0diske Museum i Berlin er et museum pa tvcers af genrer og grcenser? Et museum hvor skellene mellem kunst- og kulturhis- torie blandes. Der er sp0rgsmalet, om man med Libeskinds bygningsvcerk nar frem til en museal formidling af Holocaust? Der er sp0rgsmalet, om Der J 0diske Museum er et slags opg0r med museet eller om det
virkelig, som Libeskind skriver, er «fremti- dens museum» i den forstand, at det er et museum, «( ... )which has nothing to show, in which everything already has been shown»3?
ET ]0DISK MUSEUM I BERLIN
Berlins forste j0diske museum abnede i 1933 - en uge for Adolf Hitler blev indsat som Kansler. Pa trods af konstant pres fra nazisterne viste museet de folgende fem ar skiftende udstillinger med tyske j0diske kunstnere. Dette sluttede, da Niirenberg- lovene erklcerede «j0den» for fundamentalt ikke-tysk. Nazisterne forb0d dermed alle andre end j0der at bes0ge museet og kun j0der matte udstille derpa. J0disk kunst blev erklceret for dekadent og det j0diske museum blev omdannet til et museum for dekadent, entartete, kunst. Pa den forfa:r- delige Krystalnat d. 10/11-1938 blev det j0diske museum forst 0delagt og sidenhen plyndret.
Mens det forste j0diske museum blev bygget og 0delagt, trivedes et andet museum, Berlins Markische Museum (beliggende i den gamle 0st-sektor) fra 1876. Dette museum skulle fortcelle Berlins historie. Da Berlin-muren blev opfort i 1961 blev Vest-berlinerne afskaret fra at bes0ge dette by-museum. I habet om at bevare ideen om et samlet Berlin foreslog en borgerkomite at opfore et Berlins Bymuseum for den vestlige sektor.
Forslaget blev godkendt i 1962.
Rejst som et modsvar til Berlinmurens opdeling af byen, flyttede Berlins Bymuseum rundt fra det ene improvisere- de hosted til det andet for at finde sit endelige hjem i det gamle «Collegienhaus»
i Lindenstrasse i 1969. Pa samme rid
understregede formanden for Det J 0diske Samfund i Vestberlin, at byen var forplig- tet til at bygge et nyt j0disk museum, der viste det j0diske folks historie som en del af Berlins historie.
I 1971 abnede Berlins Bymuseum sin forste udstilling dedikeret til det j0diske liv i Berlin, «Bidrag og skt£bne: Om 300 ar med det j~diske samfund i Berlin - 1671- 1971. » I 1975 etablerede Berlins Senat en j0disk afdeling pa Berlin Bymuseum.
Op gennem 1980' erne forstcerkedes debatten om et j0disk museum i Berlin.
Man var pa dette tidspunkt delt i to lejre.
Den ene lejr mente, at man burde opfore et nyt selvstcendigt j0disk museum, mens den anden lejr mente, at man skulle lade et j0disk museum vcere en del af det gamle Bymuseum i Lindenstrasse4• I 1988 vedtog Berlins Senat at finansiere et j0disk museum, der administrativt ville h0re under Berlins Bymuseum men samtidig ville have sin egen autonome bygning. I december 1988 indkaldte man til en stor konkurrence om et bygningsdesign, der bade ville udvide det nuvcerende museum og give Det J 0diske Museum dets eget rum. Da dette var en tid, hvor bygnings- planlceggere var ekstremt opmcerksomme pa Berlinmurens opdeling af byen, var man meget fokuseret pa at undga enhver form for rumlig adskillelse mellem museet og dets nye j0diske afdeling. Navnet pa konkurrencen blev derfor: «Erweiterung des Berlin Museum mit Abteilung judisches Museum» (Udvidelse af Berlins Bymuseum med Det J 0diske Museums afdeling).
Ifolge en tekst af direkt0ren for Berlins Bymuseum og direkt0ren for Det J0diske museum skulle bygningen indeholde tre overvejelser: 1. Den j0diske religion, skikke og rituelle objekter. 2. Det j0diske sam-
funds historie i Tyskland. Dets opstigning og destruktion. 3. J0der, der har efterladt deres aftryk pa Berlins historie og topografi.
Vinderen af konkurencen blev Daniel Libeskind. Et polskfodt vidunderbarn, der i en tidlig alder havde spiller klassisk kla- ver med alle de store dirigenter og nu hav- de kastet sig over arkitekturen. Hans vind- erprojekt havde titlen «Between the Lines».
Det blev pabegyndt 1992 og abnet for publikum i februar 1999. Museet var tomt de forste ar af sin levetid men abner d. 9.
september sin forste store udstilling5•
LIBESKINDS MUSEALE RUM
Den franske museums- og kulturhistori- ker, Jean-Francois Lyotard, skrev i 1993 en dybt cestetisk betragtning over museets rolle i samfundet. For Lyotard er museet en cestetisk katalysator, der prcesenterer dette og hint med monumentationen for 0je. Dvs. at museet i bund og grund bedrager den bes0gende. En hvilken som heist genstand, hvor ubetydeligt den end matte vcere, forvandles til et monument pa museet. Konservatoren kan arbejde med en kunstners opfindsomhed i prcesentatio- nen af sit materiale: «Den teoretiske for- staelse ma indskrives i den bes0gendes rum og tid som en ikke-vilkarlig forskrift for opfattelse og bevcegelse i forhold til det udstillede.»6 Lyotard mener, at der uund- gaeligt vil ske en cestetisering af enhver museal prcesentation.
F0lgeligt, skriver Lyotard, er det ikke givet, at forst:1elsen af genstanden er bedre hjulpet ved den fuldstcendige, metodiske udstilling af kilderne end ved et valg og en opstilling, som arbejder mere antydnings- vis, dvs. gennem en skrivning af bes0gets rum og tid.7
125
126
SIMON GLINVAD NIELSEN
Tanken om CEStetisering og sk0nhed ma virke grotesk for den bes0gende pa Det J0diske Museum. Rent fysisk er museet en stor betonbygning - udvendigt bekla:dt med zink, indvendigt gra og arret med en snigende klaustrofobisk stemning lurende i krogene.
Museet kendetegnes ved stCErke brud, trapper som ender blindt, skakter der kun kan ses og ikke nas og underlige forl0b som karakteristisk starter i ka:lderen.
Pa det J 0diske Museum er det klassiske museums tanke om overskuelighed og objektorientering afl0st af uoverskuelighed og besva:rlige, til rider umulige, rammer for fremvisning af kunst og kulturhistorie.
Den bes0gende gives pa intet tidspunkt nogen mulighed for at danne sig et over- blik over museet. Det panoptiske bliks vidvinkelsfotografi, hvorpa man senere, som en collage, kan ha:fte sine na:rmere unders0gelser af museet, er afl0st af en ra:kke snapshots, der bidrager til en frag- menteret og uja:vn opfattelse af museet. 8
Lyotards beskrivelse af den museale monumentationsproces er pa mange mader indeholdt i det, der kan siges at va:re Libeskinds museale rum. Pa Det J 0diske Museum m0des man nemlig af en udtalt emotionel tilgang til udstillingsva:- senet og formidlingen. Det er en tilgang, der i bund og grund baseres pa den bes0- gendes folelsema:ssige involvering i ople- velsen af museet. Libeskind illustrerer en sadan involvering med et eksempel:
One has to show the paintings of the president of the Prussian Academy of Art, one of the great expressionist painters of Berlin. Bue one has to exhi- bit chem so that when one goes across the void, on the other side of the bridge one will see the letter of Liberman's [the president] wife, written to the
Gestapo from Berlin in 1943, begging them not to deport her as she is the wife of the former president of the Prussian Academy of Art, and of course they did deport her, naturally enough she was murdered.9
Amerikaneren, James E. Young, kalder en sadan tanke for en vekselvirkning mellem repra:sentationen af historisk mening og ikke-mening. Ikke-mening i den forstand at det er meningsl0shedens mening. 10 Denne vekselvirkning medvirker til at ska- be en ra:kke museale rum, der er meget uens. Fa:lles for dem er dog, at de har en illusorisk karakter. Enhver opstaet folelse af tryghed og oplyst ro kan knuses ved bare at dreje rundt om det na:rmeste hj0r- ne.
DET MUSEALE TOMRUM
Den franske filosof og forfatter, Paul Valery, beskrev i «Museumsproblemet» sin lede ved museet og al <lets va:sen. Dets problem var, skrev han, at det med void og magt 0nskede at sammenstille genstan- de, der er indbyrdes uafha:ngige:
Kun en kulcur, der hverken kender cil fornuft eller nydelse, kan have opfort dette selvmodsigelsernes hus. Denne forsamling af d0de visioner far et na:s- ten afsindigt pra:g. De misunder hinanden og stri- des om dee blik, som liver retter imod dem. Fra alle sider pale.alder de min udelelige opma:rksomhed. 11
Valerys kritik rettede sig prima:rt imod Londons victorianske kunstskatte-museer (f.eks. Victoria and Albert Museum) og Paris' overfyldte saloner og deres virvar- dyrkelse. Disse museer stod for Valery som et signifikant udtryk for det moderne vest- lige menneske, der «forarmes netop af sine rigdommes overflod».12
Efter 100 ar har Berlin nu faet et museum, der er alt andet end rigdom og masseophobning. Det J 0diske Museum er nemlig organiseret rundt om et center, der ikke er. Med Libeskinds ord er det kon- centreret omkring et «void» ( tomrum).
Dette ubrugte, lukkede rum 10ber igen- nem hele museet og deler det i seks tom- rum. Seks uigennemtr~ngelige rum. De to i midten er fuldst~ndig utilg~ngelige, de resterende kan delvist nas ved specielle indgange.
Dette greb er, ifolge min viden, ganske banebrydende. Inter museum har hidtil fors0gt at udstille tomheden. Det er derfor ogsa ganske vigtigt at pr~cisere, hvad der i Der J 0diske Museum skal forsras ved begrebet tomhed.
Tomrummet, eller tomheden, 10ber som en rygs0jle igennem museet. Rygs0jlen er ikke bare tom, den er ogsa langt hen ad vejen usynlig. Denne strukturerende ryg- s0jle kan derfor ses som et grundl~ggende
symbol pa det budskab, som Der J 0diske Museum fors0ger at formidle: Det tab af j0disk kultur i Berlin, man har oplevet med og efter Holocaust. Hvad der ikke er synligt er rigdommen af den j0diske arv i Berlin, der i dag er reduceret til ark~olo
gisk materiale, da den fysisk set er for- svundet. I selve museumsbygningen ligger saledes allerede den kode, det tema, som for alle andre museer forst kan formidles ved en udstilling.
Filosofferne, Jacques Derrida og Peter Eisenmann, har begge fors0gt at indkredse og beskrive tomrummet pa Det J 0diske Museum. Mens Eisenmann definerer det som et ontologisk, determineret tomrum, refererer Derrida til det platoniske «cho- ra» '3. Dette chora optr~der i Platons Timaeus, hvori der er et sted, der hverken
er menneskeligt eller guddommeligt; et sted der udfordrer enhver dialektik mel- lem hvad der er og hvad der ikke er14•
Bade Eisenmann og Derridas pointer er interessante. Ud fra mit synspunkt rum- mer deres r~sonnementer dog en klar faldgrube. De unders0ger begge tomrum- met per se. Hos dem bliver udforskningen af det museale tomrum til udforskningen af et 10srevet filosofisk abstraktum. De mangler begge at lave en kobling mellem tomrummet og museet. Endnu har ingen unders0gt tomrummets museums- og uds-
tillingsm~ssige v~rdi. En unders0gelse der i en anden sammenh~ng vil vcere ganske interessant. 15
ET EKSEMPEL: HOLOCAUSTTARNET Museets endelige tomrum er Holocaust- rarnet. Deter et gigantisk cementtarn, der star helt separeret fra museet og kun nas gennem en underjordisk gang. Der er hverken opvarmning eller air-condition.
0verst oppe har det et vertikalt vindue.
Holocausttarnet bliver isnende koldt om vinteren. De bes0gende, der har efterladt deres jakker i Berlins Bymuseums gardero- be, vil m~rke kulden og isolationen i det 0jeblik de tr~der ind i rummer.
Libeskind giver tarnet folgende karakte- ristik:
It is a space in which nothing artistic or documen- tary can be exhibited. I suggested to the Senate of Berlin that something very simple should be exhibi- ted there, like a single signature of a deported Jew of Berlin, just one, just to see what it looked like.
In any case, this is not really a space for exhibition of any sort. 16
Det kan virke besynderligt, at bygge et
127
128
SIMON GLINVAD NIELSEN
museum, der ikke er beregnet til at udstil- le i. Kan man overhovedet kalde et tomt tarn for et musealt rum? Libeskind og mit eget svar er ja. I Holocausttarnet er fravce- ret krystalklart. Den bes0gende overlades til sin egen erindring og fysiske oplevelse af eksil og isolation. Holocausttarnet er saledes et musealt rum, der spiller pa tak- tiliteten mellem bygning og bes0ger. Den bes0gende ma sanseligt og erindringsmces- sigt medvirke til at skabe sin egen opfat- telse af Holocaust, tab og smerte. Der gives ingen faci t.
BYEN I MUSEET
Indledningsvis skitserede jeg, at debatten om det J 0diske Museums placering i Berlin bade har vceret heftig og problema- tisk. I et Berlin der kendetegnes ved en udtalt mangel pa fcelles historisk erin- dring, ma det vcere tvingende n0dvendigt at man begynder at bygge museer, der ikke bare fors0ger at samle byens befolkning men ogsa samler det urbane rum omkring dem.
Libeskind har forklaret, at han i fasen for skitseringen af museet fors0gte at pla- cere den kommende bygning pa sit eget
«metafysiske kort» over Berlin. Dette kort var ikke sa meget konstitueret af den urba- ne topografi som af de tidligere bopcele for byens j0diske digtere, komponister, forfat- tere osv. - en slags kulturel matrix over deres liv i Berlin.17 Denne matrix kan siges at vcere et vidnesbyrd om Libeskinds 0nske om ikke alene at forankre museet i byen men ogsa at forankre byen i museet.
Pa museet er der en rcekke mere eller min- dre synlige og oftest vanskeligt forstaelige referencer til disse j0diske ands- og kultur- personligheder, der strcekker sig helt fra de
ncermeste nabolag til Berlins periferi.
Saledes kan man pasta, at Libeskinds frembringelse af et forhold til tid og erin- dring overskrider museumsinstitutionens felt og ogsa udfolder sig i hverdagens, byens, rumlige rammer. At forsta museets bcerende arkitektoniske plan er at s::ette den i sammenhceng med den omgivende by.
Med Det J 0diske Museum 0nsker Daniel Libeskind at bearbejde sorgen og smerten efter Holocaust. Derudover, mener jeg, er museet ogsa en symbolsk renselse af den tavle, hvorpa der i sa mange
ar
har vceret skrevet historien om had og uforsonlighed mellem det tyske og det j0diske folk: Et fors0g pa at gen-inte- grere j0disk og tysk historie.Derrida forklarer, at Berlin er det mest oplagte symbolske udgangspunkt for dette projekt qua den spaltning, hvis tydeligste konkretion var Berlinmuren, der blev ned- brudt blot fa maneder efter nomineringen af Libeskinds projekt. Med sin deling af Tyskland i 0st og vest havde den udviklet sig til et symbol pa al deling i Verden, inklusiv alle delte byer i Verden (£eks.
Jerusalem), i kraft af de indre forskelle og det tomrum, der fulgte i dens k0lvand. 18
Libeskinds museum er saledes ogsa et politisk symbolsk fors0g pa at hele det sar, som den unaturlige og brutale opdeling af en metropol har efterladt.
TOMRUMMET OG INTEGRATIONEN Lyotards tanker om museumsinstitutio- nens formidlerrolle kommer ncesten uund- gaeligt til live i en debat om Det J 0diske Museum. Efter et bes0g pa Libeskinds museum er man ikke blevet mere oplyst - fagligt set - om Holocaust og udryddelsen
af j0der i Berlin. Museet glimrer ved et fravcer af fakta. Ingen arstal, ingen navne.
Ingenting.
Derimod er man blevet fort igennem en rCEkke scerdeles stcerke folelser og tanker, der forst og fremmest er frembragt af m0det mellem museet og ens eget sind.
Der er ingen objekter, der er vigtigere pa Det J 0diske Museum end museumsbes0- geren selv.
Er dette den korrekte made at formidle Holocaust? Kommer den bes0gende ud af museet med en rationel forstaelse af den smerte og de tab, der stadigvcek er yderst konkrete for millioner af mennesker?
I en analyse af en tysk tv-serie,
«Holocaust», der ogsa arbejdede med nogle af de virkemidler, som man m0der pa Det J 0diske Museum og som blev st<Erkt kritiseret i Tyskland, skriver profes- sor Andreas Huyssen, at han anser det for et problem, at kritikken af tv-serien byg- ger pa en antagelse af, at en kognitiv, rati- onel forstaelse af tysk anti-semitisme under Nationalsocialismen er per se inkompatibel med en folelsesmcessig, melodramatisk repr<Esentation af histori- en.19
En in teressan t iagttagelse som maske kan tilbagevise noget af den kritik, der nok vil ramme Det J 0diske Museum i de kommende
ar.
Pa Det J 0diske Museum m0des man af et 0nske om at samle det tyske og det j0diske folk i Berlin, men det er ikke et museum, der vil udpege syndebukke. Ved manglen pa objekter og fakta og koncen- trationen omkring tomrummene synes museet pa samme tid at opl0se den tyske nation. I det 0jeblik den tyske nation er opl0st inden for udstillingens enhed, er der heller ingen nation, som kan g0res
ansvarlig for Holocaust. Sp0rgsmalet om skyld og ansvar bliver saledes 10ftet af tyskernes skuldre. Tilbage star kun det smertefulde minde om ofrene.
Pa den made kan Libeskinds museum ses som et «fremtidens museum». Et frem- tidens museum i den forstand at det 0nsker at udtale sig om fremtidens Berlin.
Som Libeskind sagde i et interview i 1992:
«It looks forwards to a continuing relationship between the Germans and the Jews». 20 Et museum der heler sar og skaber fremtid.
Med Det J0diske Museum har berliner- ne faet et nyskabende og meget vigtigt museum. Dette museum kan ogsa ses som startsskuddet til en ny museumsbevids- thed, der for tiden eksisterer i Berlin. Man har netop godkendt et forslag om at renovere og nyindrette Museumsinsel («Museums0en») i byens centrum, hvor fem af byens bernmte museer ligger21• Det er et projekt til to milliarder DM, der vil g0re Museums0en (der i 1999 blev opta- get pa Unesco's liste over vor kulturarv) til en attraktion, der forhabentlig vil fa museumsgcengere til at strnmme til Berlins centrum i de kommende ar. 22
For at leve og bo sammen ma mennes- ker ikke bare kunne erindre - de ma ogsa kunne glemme. Det virker som om, man igen i Berlin er ved at lcere begge dele.
Man er ved at danne nye mentale, topo- grafiske kort over byen. Kort der bade skal rumme fortiden og fremtiden. Mon ikke Daniel Libeskinds J 0diske Museum i mange ar fremover vil vcere et af de hel t centrale knudepunkter derpa?
129
130
SIMON GLINVAD NIELSEN
NOTER
1 Inspireret af forelresning af Henrik Reeh pa Institut for Litteraturvidenskab, K0benhavns Universitet, februar 2000.
2 Michel Foucault: «Des espaces autres», s.752.
3 Daniel Libeskind: Radix-Matrix, s.113.
4 En udforlig gennemgang af denne debat kan fin- des i den tyske avis, Die Welt-. «Palais auf dem Prufstein. Braucht das Ji.idische Kulturgut Berlins ein Museum?», bragt d. 19. oktober, 1985.
5 En detaljeret gennemgang af det j0diske museums historie i Berlin kan findes i James E.
Young: «Daniel Libeskind's Jewish Museum in Berlin: The Uncanny Arts of Memorial Architecture», s.1-10.
6 Jean-Francois Lyotard: Mulighedernes monument, s.8.
71bid., s.8-19.
8 Et eksempel pa et museum, hvor man kan danne sig et panoptisk overblik for man bes0ger de enkelte rum, er Nationalmuseet i K0benhavn.
Her kan den bes0gende fra forhallens cafeteria anskue museets opbygning.
9 Daniel Libeskind: «Trauma», s.6.
10 James E.Young: «Daniel Libeskind's Jewish Museum in Berlin: The Uncanny Arts of Memorial Architecture», s.8.
11 Paul Valery: «Museumsproblemet», s. l.
12 Ibid.
13 Af grresk «Sted».
14 Radix-Matrix, s.110-112.
15 Som et eksempel betegner museumshistorikeren, Kryzstof Pomian, i The Collection: Between the Visible and the Invisible samlingen som museets allestedsnrervrerende brerende element. En dia- metral modsretning til tanken om det tomme rum som brerende faktor.
16 «Trauma», s.6.
17 Radix-Matrix, s.34.
18 se 13.
19 Andreas Huyssen: After the Great Divide, s.95.
20 Interview m. Daniel Libeskind af Mark Dudek og Suzanna Miller, s.2.
21 Altes Museum, Neues Museum, Nationalgalerie, Bode-museet og Alfred Messels Pergamon- museum.
22 Jan Bo Hansen har skrevet en star artikel om Museums0ens historie i Weekendavisen d. 10.- 16. november 2000.
SUMMARY
Daniel Libeskind's Jewish Museum as museum project and urban remembrance room.
This paper examines the museum qualities of Daniel Libeskind's Jewish Museum in Berlin. It focuses on the significance of the museum space and suggests that this is a museum which substantially requires the visitors to regard it as a cultural, spatial text.
Furthermore, it states that the city of Berlin is a cru- cial part of the museum. The histoty of the city is woven into the building and is an important part of the understanding of the museum.
In The Jewish Museum the visitor is met by a noticeably emotional approach to exhibiting. An approach which is based on the involvement of the visitor in experiencing the museum. In the paper this information is used in an examination of Daniel Libeskind's creation of museum rooms.
Rooms that can be characterized by their ability to cause instability and insecurity. This is dealt with in the first chapter.
In the following chapter, the museum rooms are used in a characterization of what is called the museum void. This leads into a discussion of the possibilities of using, describing and exhibiting the void. In other words, what is the use of the empty room in a museum? The Holocaust-Tower of the museum is an example. This gigantic empty tower stresses the importance of the visitor's own ability to create emotions and images.
The last part of the paper is an explanation of Daniel Libeskind's wish to integrate the city of Berlin in the museum. In the museum the visitor will experience a wealth of references to prominent Jewish people who lived in the city before World War II. This leads to the conclusion that Daniel Libeskind's creation of a relationship to space and time goes beyond the limits of the museum and expands in the spatial settings of everyday life.
In the final chapter these conclusions are further elaborated and mixed with a questioning of The Jewish Museum as a museum of the future. A museum «which», in Daniel Libeskind's words, «has nothing to show, in which everything already has been shown.»
LITTERATUR
Dudek, Mark og Miller, Suzanna: «An Interview with Daniel Libeskind» (1992), ej udgivet men kan findes pa lnternettet pa:
www.bton.ac.uk/archid/carldl I .html
Foucault, Michel: «Des espaces autres», in: Dits et ecrits vol. IV, Galimard, 1994.
Huyssen, Andreas: After the Great Divide, Indiana University Press, 1986.
Libeskind Daniel: Radix-Matrix, Prestel-Verlag, 1997.
Libeskind, Daniel: Trauma, Prestel-Verlag, 1999.
Lyotard, Jean-Francois: Mulighedernes monument, Det kgl. danske Kunstakademi, 1995.
Pomian, Kryzstof: The Collection: Between the Visible and the Invisible, ? .
Valery, Paul: «Museumsproblemet», in: Louisiana 1960, Gyldendal, 1960.
Young, James E.: «Daniel Libeskind's Jewish museum in Berlin: The Uncanny Arts of Memorial Architecture», in: Jewish Social Studies Vol. 6, Number 2, Indiana University Press, 2000.
Simon Glinvad Nielsen studerar litteraturvetenskap vid Kopenhamns universitet.
Adr: Baldersgade 75, st. tv.
DK-2200 Kobenhavn N
e-post: simon.glinvad@mail. tele. dk
131
