View of De islandske museers placering i kulturdebatten

NORDISK MUSEOLOGI 1996•1, S. 39-46

DE ISLANDSKE MUSEERS

PLACERING I KULTURDEBATTEN

Ragnheiour

P6rarinsd6ttir

Udviklingen af museer i Island ht£nger noje sammen med landets kamp for selvstt£n- dighed 1800-tallets national-romantiske bevt£gelse og dens sogen efterfolkelig identi- tet havde en afgorende rolle. Men i Island er den nationale selvfolelse forst og fremst knyttet ti! sagaerne. Traditionelt har nordisk filologi og norron litteratur derfor den storste, faglige betydning, og udviklingen indenfor anden kulturhistorisk forskning trt£nges i baggrunden ti! Jorde! for de skriftlige kilder:

stor, og deter svt£rt at fl anerkendt typiske museumsdiscipliner som arkt£ologi. Ska! man forsta muse- umsudviklingen i Island ma man derfor se pa den islandske videnskabshistorie forst.

Museerne har en samfundsm;:essig rolle som institutioner der ska! tjene samfundet og dets udvikling. Deres opgave er at ind- samle, registrere, bevare, forske og formid- le oplysninger om menneskerne, deres mil- j0, samfund og historie. Denne femdelte opgave har de islandske museer meget for- skellige foruds::etninger for at klare.

Sp0rgsmalet om 0konomiske ressourcer og museernes ringe st0rrelse er en vigtig grund ti! deres manglende formaen. Men der findes en anden forklaring, som har at g0re med hvor museernes befinder sig i deres opbygning og udvikling.

Museerne pa Island har deres rndder i 1800-tallets national-romantiske bev::egel- se og dens s0gen efter folkelig identitet, pa lignende made som i de andre nordiske lande. Nationalmuseet, landers ::eldste museum, blev grundlagt i 1863, pa et tidspunkt da selvst::endighedskampen mod

Danmark stod pa sit h0jeste, og n0dven- digheden for at understrege islendingenes egenverdi var pakr::evet. Islandsk selvst::en- dighedskamp gik sin gang med en ny grundlov i 187 4, der understregede lan- ders status som en de! af det danske kon- gerige, hjemmestyre i 1904 og personalu- nion i 1918. I al den tid kom der ingen nye museer, nationen stod sammen og Nationalmuseet kunne nemt klare kravet om at have folkeku!turen og identiteten under kontrol. N::este gang det nationale blev sat pa prnve, og behovet for en st::erk selvfolelse dukkede op igen, var under anden verdenskrig, da den moderne tidsal- der kom over isl::endingene som en spand koldt vand. N::esten fra dag ti! dag blev det gamle, statiske bonde- og fiskersamfund forvandlet ti! et moderne og dynamisk industri- og bysamfund. Med et voksende bysamfund, hvor folk i stor stil forlod den

40

RAGNHEidUR H. ])ORARINSDOTTIR

gamle hjemegn og flyttede ti! byen, blev det ikke kun n0dvendigt med en national iden- titet. De som flyttede ti! byerne matte ogsa finde deres egenva:rdi og vedligeholde deres rndder i det lokale. En anden ting var at landet under krigen blev besat, forst af eng- la:nderne, senere af amerikanerne, og det viste, hvor skr0belig den nyvundne selv- sta:ndighed var, og hvor lidt der skulle ti!

for at miste den igen. Med landet besat og fuldt af fremmede soldater blev det n0dven- digt at understrege det s<eregne ved den islandske kultur. Pa denne tid, lidt efter 1940, dukkede de forste lokalhistoriske museer op. Eeks. blev 0stlandets lokalhis- toriske museum, Minjasafn Austurlands, grundlagt i 1942 som et af de a:ldste.

Akkurat pa 0st-Island holdt store allierede trapper ti!. Man kan sp0rge sig om det er tilfa:ldigt eller ikke. Godt nok befandt den st0rste de! af bes<ettelsesmagten sig i Reykja- vik, men hovedstaden Reykjavik havde sa travlt med at vokse at den ikke havde tid ti!

at ta:nke pa sin fortid og identitet for i 1950'erne. Reykjavik bymuseum, som er landets na:stst0rste museum i dag, blev ikke grundlagt for i 1957. De sidste tredive ar er det gaet sta:rkt med oprettelsen af nye museer, og der stiftes lokale museer overalt.

Museernes udvikling kan deles op i tre faser:

I den farste Jase har man entusiasterne, som samler pa genstande og oplysninger omkring livet i hjemegnen og stabler sam- lingerne pa benene. De har et stort kend- skab ti! deres lokalsamfund eller fag, og en bra:ndende interesse for at bevare dets his- torie for eftertiden. De ser pa det som deres opgave at samle sa meget som muligt.

Siden ska! tingene bevares og registreres sa godt som det nu lacier sig g0re. Udstillinger laves efter som pladsen tillader. De arbejder na:sten altid gratis, og far meget sja:ldent

noget ud af arbejdet 0konomisk, i hvert fald indtil de har opnaet anerkendelse hos dem som bevilger pengene. Uden disse menneskers uvurderlige indsats ville der aldrig opsta en samling eller et museum.

I den anden Jase kommer de lokale muse- er, hvor den forste generation af uddannede museumsfolk leder arbejdet. For omtrent tyve ar siden var det stort set kun National- museet, som havde uddannede fagfolk.

Men for 10-15 ar siden skete der en foran- dring. Da fremkom der et betydeligt antal kanditater, som havde studeret museumsfag (etnologi, arkeologi, folkloristik) i udlan- det. Denne nye generation er sa smat ved at overtage stillinger ved de st0rste lokale museer, og meget tit er der kun en person ansatt. Denne type museumfolk ser ikke pa det som deres hovedopgave at samle pa genstande, men prnver hellere at 10se andre sider af museumsarbejdet, f.eks. bevaring, registrering og formidling gennem udstil- linger og i nogen grad forskning.

I den tredje Jase kommer sa de store museer med mange ansatte, hvor man prn- ver at varetage alle museets opgaver. Pa dis- se museer foregar der grundforskning og formidling udover gennem udstillinger, f.eks. ved publicering af forskningsresulta- ter o.l. Pa Island findes der kun to store museer, Nationalmuseet og bymuseet i Reykjavik, selv om et par af de st0rste lokalmuseer er lige pa vippen ti! at komme pa dette sidste trin i udviklingen.

MAGT ELLER MAGTESL0SHED?

Nar det er nogenlunde bragt pa det rene, hvil- ken rolle museerne spiller i samfundet, opstar sp0rgsma!et om museer kan siges at have nogen reel magt. Hvis det viser sig at va:re tilfa:ldet, hvordan sa definere denne magt?

DE ISLANDSKE MUSEERS PLACERING I KULTURDEBATTEN

Ved na:rmere eftertanke viser det sig, at der i hvert fald findes to former for magt, museerne kan have: Pa den ene side kan de have en faglig magt, dvs. museerne og deres videnskabelige personale har en vis autori- tet inden for forskningsmilj0et. Denne form for magt medforer oftest, at vedkom- mende automatisk nyder respekt ude i sam- fundet. Et eksempel pa en negativ side af denne faglige magt er det, nar museerne, som forskningsinstitutioner, har en bestemt ideologi og opretholder denne ved at vise tra:ghed til at lade nye ideer og nye ind- faldsvinkler komme til i forskningen. Disse nye ideer kunne medfore et andet syn pa forskningsmaterialet og fore til nye resulta- ter, hvilket selvfolgelig kunne resultere i, at man blev n0dt til at revurdere det aner- kendte billede af fortiden. Forskning, som bygger pa nye indfaldsvinkler, beh0ver ikke n0dvendigvis at fore til de rigtige resultater og kan godt vise sig at bygge pa forkerte forudsa:tninger, men den kan ogsa bidrage til at kaste et helt nyt lys over kulturhistori- en. Udelukkende ved ikke at give mulighe- den for at se tingene i et nyt lys, med deres modstand mod et nyt forslmingssyn, bru- ger museerne deres faglige magt pa en negativ made.

Pa den anden side kan museerne have en direkte samfundspolitisk magt, dvs. de spil- ler en bestemt rolle i det lokale samfund, hvor museerne kan pavirke politiske beslut- ninger med direkte folger for befollmingen.

Med andre ord er de en del af en beslut- ningsproces, nar de politiske beslutninger tages. Et eksempel pa den samfundspolitis- ke magt, museerne kan ud0ve, er deres rol- le som skabere af holdninger hos folk.

Museerne kan f. eks. have en lovma:sig ret eller pligt til at komme med en udtalelse inden nogle politiske instanser tager en

beslutning, som kan pavirke milj0et, f.eks.

bevaring af kulturminder, kulturlandskab eller lignende. I de tilfadder har museerne en direkte samfundspolitisk magt. Muse- ernes magt eller magtesl0shed genspejles i, hvorvidt deres protest vinder geh0r hos myndighederne, nar de viser modstand mod politiske beslutninger, f.eks. vedr0ren- de nedrivning af huse. Disse to former for magt er na:rt knyttet til hinanden, fordi af en faglig magt folger tit en samfundsma:ssig magt. En museumsperson, som respekteres for sin faglige autoritet, har lettere ved at pavirke politikere til at tage den rigtige politiske beslutning, f.eks. med hensyn til bevaring af kulturminder, end den fagligt svage, som ingen tager sa:rlig alvorligt.

Det er en kendsgerning, at med magt fol- ger modstand, eller maske rettere sagt, en form for konservatisme. Den, som har magt, vil holde status quo, noget der tit forer til modstand mod forandringer. Muse- erne kan bruge deres magt til at holde folk med et andet forskningssyn eller andre ideer v.ek fra mulighederne for at forske eller tie stille med resultaterne af deres forskning.

Nye tanker og nye ideer kan derfor fl van- skeligt ved at komme igennem og vinde ter- ra:n. Pa Island er der ikke tale om en bevist brug af den slags magt, hvis museerne ikke lader forskere med nye ideer komme til.

Deres ressourcemangel og deraf folgende magtesl0shed forer let til stagnation og mangel pa initiativ inden for museernes forskning.

MUSEERNE OGDEN ISLANDSKE SELVF0LELSE

I det 19. arhundrede opstod der en sta:rk nationalfolelse pa Island. Dengang var landet en del af det danske rige. De natio-

41

42

RAGNHEidUR H. f)ORARINSDOTTIR

nale ideer fik folk ti! at tro at nationen vil- le have det meget bedre som en selvst<en- dig stat, fri og uafh.engig af Danmark. For at rettf.erdigg0re den ide fandt man pa nogle argumenter som havde ti! hensigt at understrege den kulturelle selvst.endighed og specielle stilling isl.endingene havde, ti!

trods for mange arhundreders st.erke reli- gi0se og politiske tilknytning ti! Norge, senere Danmark. Et af hovedargumenter- ne var, at pa Island talte man et eget sprog, som tidligere var et f.elles sprog for alle de nordiske folk, og man havde skre- vet litteratur pa dette sprog helt fra mid- delalderen. Mange af de gamle sagaer fore- gar pa Island, i omgivelser som manhavde for 0je hele tiden og genkendte, bade af navn og beskrivelse. Sagaerne blev derfor knyttet ti! landet pa en specie! made i folks bevidsthed. I et land, hvor man har meget fa synlige ark.eologiske minder, og det ti! trods for en over tusindarig bos.et- telse, havde de, som boede der for i tiden haft mange store oplevelser som der fand- tes fort.ellinger om. De som boede i lan- det kunne se pa sig selv som efterkommere af de forste indbyggere. Island var et

«rent» land, ubernrt af andre fremmede folk og angreb udenfra. Ifolge gamle kil- der, kom der nogle mennesker sejlende ti!

dette ubernrte land, satte navn pa landska- bet og fortalte sagn og myter om det. Pa denne made fik lander sj.el og blev bosat af det folk hvis efterkommere fortsat boe- de der i 1900-tallet. Romantikken fik sagaerne og naturen ti! at forenes i en h0jere enhed, digterne lovpriste lander, naturen og historien, og mange af de bed- ste digte handler om sagaerne, som havde foregaet i denne m.egtige natur. At lander bade var barsk og pa gr.ensen af det bebo- elige, blev v.ek i den romantiske lovpris-

ning af flot natur og fredelig fuglesang.

Pa denne made blev landet, sproget og historien, sadan som den viste sig i littera- turen, grundlaget for den islandske identi- tet og det islandske kultursyn. Man lagde stor v<egt pa alt det som var sa specielt for Island: sproget som var sa gammelt, natu- ren som var sa fold af kontraster, og litte- raturen som var sa enest:lende. Set i bak- spejlet, sa er det disse tre piller som isl.en- dingenes identitet bygger pa, og der har ikke hersket nogen tvivl om at akkurat dette var k.ernen i den islandske kultur.

Den store betydning som den .eldste tid i Islands historie har faet, har bl.a. fort ti! at andre dele af den islandske kultur har haft sv<ert ved at markere sig, hvis de ikke kun- ne knyttes ti! denne treenighed af sprog, land og folk. Set i dette lys, er det let at forst:l den st.erke position, litteratur og filologi har indenfor den humanistiske forskning pa Island. Handskrifrerne med deres lovtekster, historiske skrifrer og saga- litteratur er de vigtigste b.erere af den islandske identitet og selvfolelse. De dan- ner grundlaget for hele vor kulturelle eksistens, vort sprog og litteratur. P.g.a.

dem har vi status som en kulturnation ude i den store verden. Det har derfor ubevist fort ti!, at de har h0jere status som natio- nale klenodier end de genstande som Nationalmuseet bevarer. Hvis man ikke har t.enkt n.ermere over dette med identi- teten og hvad det er, som har faet stemplet som det «mest islandske», kan man som- metider undre sig lidt over den forskel der er pa Det arnamagneanske institut - Arnastofnun - der bevarer handskrifterne og Nationalmuseet, som passer pa andre nationale skatte. Museet har selvfolgelig et meget bredere og mere abent arbejdsfelt, for som allerede sagt, er dets opgave at

DE ISLANDSKE MUSEERS PLACERING I KULTURDEBATTEN

indsamle, registrere, bevare, forske og for- midle oplysninger, mens man pa Arnatof- nun kun har bevaringen, forskningen og formidlingen tilbage. Alligevel har de forskningen til fcelles, men pa det omrade hersker der en anden holdning fra sam- fundet til handskriftsamlingen end til museet. Arnastofnun defineres som en del af Islands Universitet, selv om instituttet har egen 0konomi, og den eneste formelle forbindelse mellem denne institution og universitetet er, at lederen af Arnastofnun er professor ved Islands Universitet med begra:nset undervisningspligt. National- museet, som rent geografisk ogsa er place- ret pa universitetets omrade, har ingen aka- demisk status eller formel forbindelse til Islands Universitet. Rigsantikvaren, som er museets 0verste leder, beh0ver derfor ikke n0dvendigvis at have professor kom- petence. Det var da ogsa forst med museumloven i 1969, at det blev bundet i

!oven at en af museumspersonalets opga- ver skulle vcere at forske i kulturarven.

Universitetet har indtil nu haft tendens til at «glemme» at man har Nationalmuseet som na:rmeste nabo, og at der findes res- sourcer som det ville va:re oplagt at bruge. Et lille eksempel, som demonstrerer dette:

Selv om man nu i nogle ar har haft under- visning i folkloristik/etnologi ved universi- tetet (et docentur siden 1988), ser det ikke ud til, at det er faldet nogen ind at bruge Nationalmuseets ressourcer, eller at definere, hvor dette studium ville kunne bruges, nemlig pa museerne. Tva:rtimod har undervisningen i folkloristik/ etnologi indtil for nylig virket som litteraturinsti- tuttets forlcengede arm, hvor man har set pa den gamle islandske litteratur fra lidt andre synsvinkler end de traditionelle.

Der er iklce taget h0jde for, at de studenter

som studerer folkloristik/etnologi h0jst sandsynlig vi! s0ge arbejde inden for museumsbranchen og derfor har mere brug for museologi-studium end et littera- tur-studium. De har ingen forudsa:tninger for at blive ordentlige filologer/litteratur- forskere, hvis de kun baserer deres studi- um pa folkloristik/etnologi, men burde derimod kunne blive udmcerkede tradi- tionsforskere og museumsfolk.

Pa Nationalmuseet derimod har man ikke kunnet markere sig som den, der bur- de have mest at sige omkring kulturarven og kulturhistorien. Maske er det fordi man der ikke finder handskrifter, det specielt islandske, det grundla:ggende, men deri- mod noget som mere tilh0rer hverdagslivet og ikke er sa i0jenfaldende specielt for isla:ndinge. Det kan have sin arsag i at det ikke er mere end godt 40 ar siden at man begyndte at stille sp0rgsmal ved de celdste histciriske kilders kildeva:rdi, og dermed begyndte at rive sig l0s fra filologiens og lit- teraturens videnskabelige dominans.

Pa grund af denne holdning kan man ikke diskutere «faglig magt» uden at se pa museerne i en st0rre sammenhceng. Den akademiske diskussion omkring kulturhis- toriske sp0rgsmal ledes ikke af museums- folk men af universitetet. Der ligger den faglige magt. Blandt de kredse hersker der en bestemt konservatisme, nar det ga:lder udforskningen af Islands .eldste samfund.

Et eksempel pa modstand mod nye dristi- ge meninger er en forskning, som bl.a.

bygger pa gamle mytologiske symboler og de gamles «world view», hentet fra irske og engelse kilder. At se pa Tingvellir og andre kulturomrader ud fra arkitektoniske love - et nyt syn - far heller ikke gen- l<lang. Nye ideer beh0ver ikke at va:re rigti- ge, eller fore ti[ de rigtige forskningsresul-

43

44

RAGNHEidUR H. l>ORARINSDOTTIR

tater, men det kan man ikke vide, hvis de ikke far mulighed for at blive fremsat, eller ikke bliver taget alvorlig eller diskute- ret.

MUSEERNE OG LITTERATUREN De forste som ledede Nationalmuseet, var ikke uddannede arka:ologer men meget interesserede i islandsk kulturhistorie og kaldte sig «fornfra:oingar» eller oldtids- granskere. Den forste museumslov kom i 1907 og den forste rigsantikvar (fra 1908 ti! 1947) havde studeret nordisk filologi og oldtidskundskab (arka:ologi) ved K0benhavns universitet - uden dog at have afsluttet eksamen. Disse pionerer sa ingen grund ti! at tvivle pa de gamle skriftlige kilder, og en av de forste arka:o- logiske registreringer, som blev foretaget i slutningen af 1920-erne, bygger da ogsa i meget h0j grad pa skriftlige oplysninger.

Denne registrering resulterede i, at nogle fortidsminder blev fredlyste i 19 30 i anledning af Altingets 1000 ars jubila:um.

Nogle af disse fortidsminder, som man mente var gamle hov eller «skali», og som blev fredlyste af den grund, har senere vist sig va:re noget helt andet og mere jordna:rt som f.eks. et udhus.

Generelt anses det for meget vigtigt og positivt at have gamle historiske kilder.

Men det kan ogsa have en modsat virk- ning. Det kan virke ha:mmende pa udvik- lingen inden for den kulturhistoriske forskning, hvis man er for bundet af de ekstisterende, skriftlige oplysninger. Dette kan arka:ologer, som bruger andre kilder ti! deres forskning end de skriftlige, ople- ve.

Landndmab6k og fslendingab6k er de a:ldste historiske kilder om Islands bebyg-

gelse. Landnamab6k g0r rede for ca. 400 landnamsma:nd, hvor de bosatte sig og hvem der var deres efterkommere. Det a:ldste bevarede handskrift er fra 1200-tal- let, men oplysningerne siges at stamme til- bage helt fra pra:st Ari den frode (1067- 1148). Ari skrev ogsa fslendingab6k, en sammenfatning af Islands historie fra 870 ti! 1120, og afsluttede dette arbejde for 1133. Disse gamle skriftlige kilder er eni- ge om, at Island blev bebygget fra Norge, og at de norrnne mennesker, der fandt lander omkring 860, aldrig havde h0rt om lander tidligere. Selv om historikere i de senere ar er begyndt at tvivle pa den sidste pastand, sa er ordets magt stor, og pa Island har man altid haft en tendens ti! at opfatte andre kilder om den a:ldste bebyg- gelse, som muligvis peger i retning af noget andet, f.eks. arka:ologiske oplys- ninger, med en stor skepsis. De forste landnamsma:nd fandt godt nok, i folge skrifterne, nogle levninger fra irske mun- ker, «papar», som var her for, men den bosa:ttelse har ikke va:ret taget h0jtidelig.

J>ar sem ekki verour talio sennilegt, ao norr:enir menn eoa Papar haft flutt peningana hingao ti!

lands, er ekki efrir nema ein skyring, su er f upphaft var sennilegust, en her kemur sfoast af viroingu fyr- ir sogulegum heimildum um fund Islands og fyrscu byggo par. Sennilegast er, ao r6mverskir borgarar haft flutt pessa peninga ti! fslands a peim tfma, er peir voru gjaldgengir f r6mverska rfkinu.'

(Eftersom det ikke kan anses for sandsynligt at nor- rnne folk eller irske munke har transporteret penge- ne til lander, bliver der kun

en

D E ISLANDSKE MUSEERS PLACERING I KULTURDEBATTEN

disse penge ti! Island pa den tid da disse var i brug i det romerske rige. Ovs. R.H.J:>.).

Dette lille citat fra Kristjfo Eldjarns dok- tordisputats er et lysende eksempel pa den va:gt filologi og norrnn litteratur har i den faglige diskusion omkring Islands a:ldste historie og definition af kulturarven. Der diskuterer Kristjin Eldjarn tre romerske m0nter fra slutningen af det 3. arhundre- de som blev fundet pa 0st-Island tidligt i det 20. arh. Disse romerske m0nter passer ikke ind i forta:llingen om hvordan Island blev fundet og bebygget. Efter at have dis- kuteret mulighederne for at de romerske m0nter kom ti! landet med henholdsvis norrnne folk og irske munke, er Kristjfo Eldjarn kommet frem ti! det resu!tat, at det er en h0jst usandsynlig forklaring, og han kommer med den hypotese at romer- ske s0farende er kommet ti! landet pa den tid m0nterne gjaldt d.v.s. i begyndelsen af det 4. arhundrede og har efterladt m0nter- ne. Dette var en dristig pastand i 1950- erne, da islandske forskere i nordisk filolo- gi, sagalitteratur og historie havde he!t bestemte meninger om betydningen af de a:ldste skriftlige kilder om Islands historie.

Kristjfo Eldjarn, som var rigsantikvar i 1947-1968 og Islands pra:sident i 1968- 1980, var en af de forste ti! at sa:tte sp0rgsmalstegn ved, hvor historisk korrek- te og palidelige de gamle skrifter er anga- ende opdagelsen og bosa:ttelsen af Island.

Eldjarn stod i en sta:rk faglig position for- di han ikke kun var erfaren som arka:olog, men ogsa som nordisk filolog, sa hans ord gjorde indtryk.

En faglig diskussion omkring hvorvidt det er muligt at Island blev opdaget tidli- gere, og da muligvis ogsa af andre men- nesker end de norrnne, er aldrig rigtigt

kommet i gang blandt islandske forskere i ku!turhistorie. Ti! det er respekten for den gamle islandske litteratur endnu for stor.

Det virker ogsa bekra:ftende pa rigtighe- den af de gamle historiske kilder, at de fleste arka:ologiske fund stammer fra det 10. og 11. arhundrede. Oplysninger om, hvordan Island blev bebygget, foreligger meget tidligt pa skrift, og dem har mange ment, at der ingen grund var ti! at tvivle pa. At Ari kan have haft en bestemt grund ti! at skrive n0jagtigt sadan som han skrev, f. eks. for at begrunde bestemte sla:kters magt og rigdom, har man ikke fastet sig sa:rligt meget ved.

AFSLUTNING -

MUSEUMSV/ESENET I DAG

Denne lille artikel har egentlig mere hand- let om museernes magtesl0shed end deres magt, i hvert fald nar det er tale om faglig magt. Det er maske ikke unaturligt fordi i det lange 10b er det den faglige magt, som er den afg0rende for museernes status i samfundet. Nationalmuseet er i focus, eftersom det p.g.a. sin position er landets ledende museum. Museet har ikke, indtil nu, magtet at markere sig sa:rlig sta:rkt som en ledende, akademisk forskningsinti- tution, selv om nogle ansatte individue!t har skabt sig et navn som habile forskere.

Museet har ikke heller endnu forstaet at definere sin rolle i samfundsdebatten.

Dette ha:nger selvfolgelig ti! en stor del sammen med museets manglende 0kono- miske ressourcer. Den ga:ldende muse- umslov blev vedtaget i 1989 (!. nr.

88/1989) med nogle vigtige forandringer og forbedringer i 1994 (!. nr. 98/ 1994) , og det ma! og den tidsbegra:nsning, som man satte sig dengang, er af 0konomiske

45

46

RAGNHEidUR H. T)ORARINSDOTTIR

arsager langt fra naet. Men mange! pa fag- lig diskussion om Nationalmuseets sam- fundsrolle, dets reelle status versus den 0nskelige, og museets ma!, har ogsa haft meget at sige. Men forhabentligt gar vi lysere tider im0de, fordi denne diskussion nu er kommet igang for alvor. For seks ar siden startede foreningen af museumsan- satte et seminar, som den siden har afholdt arligt. Der formidles der oplys- ninger omkring aktuelle og faglige proble- mer indenfor museumsva:senet. Selv om dette seminar i begyndelsen mest drejede sig om praktiske sp0rgsmal, bl. a. pa grund af meget forskellig faglig kompeten- ce hos deltagerne, sa bliver seminarets fag- lige standard stadig h0jere. I denne sam- menha:ng er man begyndt at diskutere museernes rolle for samfundet, hvordan man kan definere deres nytte og hvem der egentlig har brug for museerne.

Det vigtigste er alligevel, at der i det sid- ste ar, pa vegne af museumsriidet («I>j6o- minjarao»), er foregaet en grundig gennem- gang og evaluering af Nationalmuseet og hele det islandske museumva:sen. Resul- tatet af dette arbejde ventes i de kommende maneder, og det venter alle der interesserer sig for museumsagen, spa:ndte pa.

SUMMARY

Icelandic museums and their position in public rnlture

Icelandic museums are rooted in the national romantic movement of the 19th century and - as in the other Nordic countries - in the romantic search for a cultural identity. The National Museum was founded in 1863 in a period when the struggle for independence from Denmark culminated. Icelandic nationalism was again challenged in World War 2 which was also coincided with a period of an acce- lerated modernization. Many people leaving their

place of birth for growing urban centres experien- ced an awakened nostalgic interest in the cultural history of the local places they had left. Another incentive for the creation of local museums to represent a national culture was the presence of Allied troops in the war years. The growth in the number of museums has continued in the post-war period. Three phases are distinguished. In the first phase voluntary enthusiasts are active in bringing together and exhibiting a collection. In the second professional curators appear who do not consider collecting but rather other museum functions as their most important tasks. The museums are nor- mally managed by one person. In the third period professionalization continues, the staff now inclu- des more specialists. In Iceland the antiquarian aut- hority has been vested in Nordic philology, because of the treasure of medieval texts preserved there representing a unique source of knowledge about old Norse history and tradition. Historical truth is considered to be found only in the texts. For this reason the National Museum has had difficulties in gaining recognition when it has defended contro- versial ideas based on archaeological evidence about the history of the oldest settlement. It is only when archaeological and philological expertise are com- bined that the role of the museums is accorded respect and their views on the preservation of sites and historic buildings are listened to.

NOTE

I. Eldjarn, Kristjfo. Kum! og haugfe. Akureyri 1956: 20.

Ragnheiour H. P6rarimd6ttir er Mag.art i folklori- stikk, n!i seksjonssjef ved Kultur- og undervisnings- ministeriet bl.a. med 11111se11mssporsm!if som arbeidsfalt.

Adr. Ku!tur- og 1111dervimingsministeriet, Solvh6/sgata 4, JS-150 Reykjavik. Fax. +354-562 3068