STATENS HAANDVERKS-
" KUNSTINDUSMISKOLE I KRIMANIA
AARSBERETNING
FOR SKOLEAARET 1915-1916
•
MORTEN JOHANSENS BOKTRYKKERI KRISTIANIA 1916
Skoleø efterretninger
for skoleaaret 1915-1916.
Skolens overbestyrelse:Kirkedepartementet.
Skolens forstanderskap:
Formand: skolens direktør.
Valgt av Kirkedepartementet:
Prytz,
Torolf, arkitekt, fra 1904.
Due,
Olaf, arkitekt, fra 14/1 1911.
Valgt av Kristiania kommune:
Davidsen,
Halfdan, dekorationsmaler, fra høsten 1910.
Martins,
Oluf A., fabrikant, fra høsten 1912.
Skolens direktør:Bull,
Henrik, arkitekt, f. 1864, a. 1912.
Overlærere:
Petersen,
Harald, maler, f. 1850, a. 1884 (1873). Frihaands%
klasse I.
Peters,
Wilhelm Otto, maler, f. 1851, a. 1884. Dekorativt maleri (akvarelklassen).
Nordhagen,
Johan, 1itograf og raderer, f. 1856, a. 1899.
Raderklassen.
Horn,
Fin, arkitekt, f. 1861, a. 1899. Konstruktionsklassen.
Utne,
Lars, bilkdhugger, f. 1862, a. 1912 (1898). Modeller.
klassen.
— 4 —
Nielsen,
Eivind, maler, f. 1864, a. 1912 (1890). 3dje fri haandsklasse.
Eiebakke,
August, maler, f. 1868, a. 1912 (1910). 2den fri.
haandsklasse.
Stray,
Asmund G., dekorationsmaler, f. 1860, a. 1912. lste ornamentklasse.
Wold.Torne,
Oluf, maler, f. 1867, a. 1912. Klasse for kom.
position av flatornament og stilisering av planter.
Prytz,
J. Tostrup, guldsmed, f. 1886, a. 1914. Fagklassen for finere metalarbeide.
Wilberg,
Theodor Ludvig, dekorationsmaler, f. 1859, a. 1912.
D ekorationsmalerklassen.
Stein,
Ole E., arkitekt, f. 1867, a. 1912. 2den ornamentklasse.
Lærere i dagskolen:
Bull,
Henrik, arkitekt. Haandverksklasse I.
Lærere i aftenskolen:
Klingenberg,
K. S., kaptein, a. 1902. Konstruktionsklassen.
Colban,
Severin, interiørarkitekt, a. 1915. Haandverksklasse
I.Hjerlow,
Ragnvald Amandus, maler, f. 1863, a. 1912 (1908).
2den frihaandsklasse.
Dahl,
Einar Bernhard, ciselør, f. 1876, a. 1912. Ciseler.- klassen.
Syversen,
Anton Theodor, billedskjærer, f. 1870, a. 1912.
Dekupørklassen.
Mayer,
Gottfried, billedhugger, f. 1868, a. 1912. Ornament.
modellerklassen.
ødegaard,
Hans, maler, f. 1876, a. 1912. 3dje frihaands.
klasse.
Gleditsch,
Eivind, arkitekt, f. 1885, a. 1913. Bygningsklassen.
Timelærere i den 3 aarige aftenskole:
I
frihaandstegning: tegnelærerne
Johan Sirnes, Hans G. Moeog arkitekt
G. Heiberg Magnus.I konstruktionstegning : ingeniør
Sigv. Jordfald,kaptein
N. Ruud,kaptein
H. Lekenog ingeniør
Einar Olafsen.5 I regning: kand.Fr. Bugge.
I utmaalingslære: ingeniørNils Jacobsen.
I norsk: cand. filos.Søren S. Marstrander.
I regnskapsførsel: bankfuldmægtig V. Tschudi.
I fagtegning for skræddere: skrædder N. Mittet.
I materiallære: ingeniør Trygve Stansberg.
Skolens sekretær: Munthe, Inger, a. 1915.
kasserer: Theiste,I.K.F. S., bureauchef, a. 1893.
bibliotekar: Krogvik, Anders, cand. filos., f.1880, a. 1909.
Assistent: Waldal, M., a. 1909.
vagtmester: Østre, Ellef, a. 1908.
varmemester:Nielsen, J., a. 1903.
Dagskolen
begyndte den 15de september 1915 og sluttet den 15de mai 1916.
Undervisningen fandt sted:
I frihaandsklasse I og II og ornamentklasse II kl. 9 til 113/4 form.
I konstruktionsklassen og ornamentklasse I kl. 12-2V2 eftermiddag.
I de øvrige klasser foregik undervisningen hele for.
middagen fra kl. 9.
Antallet av elever ved dagskolen var 268, av hvilke 159 samtidig besøkte flere discipliner.
Besøket i de forskjellige dagklasser sees av bilag 1.
Av dagelevene var 159 kvinder.
17 elever hadde friplads. Elevenes livsstilling vil sees av bilag 3. Bilag 6 viser antallet av elever. ved dagskolen, fordelt efter fødselssteder.
6 — Aftenskolen
begyndte den 15de september 1915 og sluttet den 15de mai 1916. Undervisningen foregik fra kl. 6-8 aften.
Antallet av elever i den
almindelige aftenskolevar 411.
Av aftenelevene var 130 kvinder.
Frekventsen til de forskjellige aftenklasser sees av bilag 2.
5 elever hadde friplads. Elevenes livsstilling vil sees av bilag 4.
I den
3=aarige affenskole for læreguttervar alle klasser igang. Elevantallet var tilsammen 244. Bilag 5 viser an, tallet av elever, fordelt efter fag.
Til optagelse i
Iste klassemeldte der sig 153 lære, gutter, hvorav 110 bestod optagelsesprøven i norsk og regning. Desuten meldte der sig fra foregaaende aar 12 elever som ikke hadde bestaat opflytningseksamen til 2den klasse og 1 elev som paa grund av bortreise hadde maattet slutte foregaaende aar uten at ta eksamen. lste klasse be, gyndte saaledes med 123 elever; 24 av disse sluttet i aarets løp. Til opflytningseksamen møtte 95 elever, der under, kastet sig prøve i alle fag og 76 av disse bestod eksamen.
3 var sykmeldt, 1 uteblev.
Av de 69 eIever, som i 1914/15 hadde bestaat opflyt, ningseksamen i lste klasse, meldte der sig 59 til opta.
gelse i
2den klasse.3 elever som ikke hadde fuldført eksamen blev optat efter at ha underkastet sig prøve høsten 1915. Desuten meldte der sig fra foregaaende aar 1 elev som ikke hadde bestaat opflytningseksamen til 3dje klasse.
Likeledes blev optat 6 elever der i længere tid hadde be, søkt teknisk aftenskole. 2den klasse begyndte saaledes med 69 elever. 7 elever sluttet i aarets løp. 1 var sykmeldt til eksamen, 11 elever strøk.
Av de 55 elever som i 1914115 hadde bestaat opflyt,
ningseksamen i 2den klasse, meldte 50 sig til optagelse i
3dje klasse.Desuten blev optat 1 elev, som paa grund
av sygdom var sluttet i 3dje klasse foregaaende skoleaar
— 7 —
og 1 elev, der hadde gjennemgaat 2den klasse i skoleaaret 1913/14, saaledes at elevantallet ved skoleaarets begyndelse var 52. 2 elever sluttet i aarets løp. Ved avgangseksamen var 2 elever sykmeldt. 2 var hindret i at fuldføre eksamen.
1 elev strøk.
Undervisningen av de realstuderende er nu henlagt til Universitetet, dog avgir skolen fremdeles lokale til under:
visningen.
Foredrag.
Perspektiv.
Foredrag over perspektiv i forbindelse med undervise ning i perspektivtegning har i skoleaaret været holdt av landskapsmalerH. Petersen 3 ganger ukentlig i eftermid, dagstimene fra kl. 4-6.
Anatomi.
Foredrag over anatomi har av overlærerEivind Nielsen i likhet med foregaaende aar været avholdt høsten 1915 i eftermiddagstimene fra kl. 4-6. Ialt 40 timer.
Kunstindustrimuseets samlinger
har været forevist for lærere og elever i forbindelse med en række veiledende foredrag av direktør H. Grosch.
Den aarlige utstilling av elevarbeider
fandt sted den 18de, 19de, 20de og 21de mai 1916.
Skolens bibliotek
har været holdt aapent i skoleaaret hver dag undtagen ler dag i timene fra 11 form. til 3 em, og fra 5-9 aften.
— 8 —
Lærerstipendier.
Det bevilgede beløp kr. 1000.00 blev av økonomiske grunde inddraget av departementet.
Stipendier for elever av skolen.
Aarlig utdeles skolestipendier til elever av skolen, der er trængende, og som ved talent, flid og god opførsel har vist sig værdige dertil. I dette øiemed var for budget, terminen bevilget kr. 2000.00, der utdeltes i stipendier paa kr. 400.00 til guldsmedsvend Lars Meum, snekkerlærling Ansgar L. Evensen og bokbinderlærling Ragnvald Wollen haupt og i stipendier paa kr. 200.00 til ciselør 0. W. An dersen, gravør Karl Nordhagen, træskjærer Ole E. Kjellstad og malersvend Einar Bergquist.
Horns legat.
Legatkapitalen utgjør kr. 2000.00. De aarlige renter skal efter statuttene utdeles som præmier til skolens bedste elever blandt haandverkslærlinger eller svender.
Rentene for avvikte budgetaar anvendtes til præmie for følgende elever av den 3 aarige aftenskole: bygnings.
snekkerlærling Kristian Nielsen, kemigraflærling Paul Jensen, ciselørlærling Sigurd Alf Eriksen og skrædderlærling Holger Jensen samt for elev av ornamentklasse 11 møbelsnekker, lærling Gunstein Lerdal.
Johan Finnes legat.
Legatet er tillagt skolen og bestyres av Kirkedeparte.
mentets chef i forbindelse med skolens forstanderskap.
Legatets kapital utgjør for tiden ca. kr. 81 000.00. De aar.
lige renter skal hvert aar paa testators fødselsdag, den 26de oktober, utdeles til værdige, trængende norske kunstnere
— 9 --
— malere, litografer og kunstnere som med disse kan sættes i klasse til befordring av deres studium i fødelandet.
Av rentene for avvikte budgetaar utdeltes stipendier paa kr. 400.00 til malerne Marcellius Førland, Guido Schjelberg, Karl Strømme, Henrik Rom, Olav Alouis Flatabø og radererne Alfred Hammarbæk, Inger Sverdrup og Arnt Christensen samt paa kr. 300.00 til maleren Charles Strøm.
— 10 —
Skolen har i den forløpne budgettermin (lste juli 1915 til 30te juni 1916) ifølge kasserens regnskap hat følgende indtægter og utgifter:
Indtægter:
1. Beholdning fra forrige regnskap Kr. 2 226.75 2. Skolepenger :
i dagskolen Kr. 5 687 i aftenskolen » 2 440
8 127.00 3. Refusion av Kristiania kunstindustrimu%
seum for utlæg til opvarmning og varme
mesterens løn » 6 962.34
4. Tilfældige indtægter » 99.07
5. Kristiania kommunes bidrag » 43 171.96
6. Statens tilskud » 58 000.00
Kr. 118 587.12
Utgifter:
1. a) Faste lønninger Kr. 51 502.02 Alderstillæg » 6 843.76 Timeundervisning » 11 640.00
Kr. 69 985.78
2. Biblioteket » 973.20
3. Fripladser » 541.00
Overføres Kr. 71 499.98
— 11 —
Overført Kr. 71 499.98 4. Stipendier :
for direktør og lærere . . . Kr.
» elever » 2 000.00
5. Inventar og samlinger 6. Lys og brænde:
Lys Kr. 3 243.05
Brænde
i forening med museet Kr. 19 237.01 for skolens
egen regn. » 740.78
» 19 977.79
2 000.00 4 865.50
23 220.84 7. Utgifter ved bygningen » 3 063.30 8. Blandede og tilfældige utgifter:
Kontor, og tilfældige ut,
gifter Kr. 2 952.97
Renhold » 3 089.56
Levende model » 489.75
Trykning m v » 1 143.43
9. Beholdning pr. 30te juni 1915
Kr. 112 325.33 6 261.79 Kr. 118 587.12 Kristiania i september 1916.
H.
7 675.71
Bilag 1.
Tabel overelevantallet idagSkolens klasser ved utgangen av hver maaned i skoleaaret.*) 1Sde-30te Sept.Okt.Nov.Dcc.Jan.Febr.MarsApril FrihaandsklasseI 5252494342374120 do.II 1420253230422817 do.III 1621252330373838 Konstruktionsklassen 2557576059593548 Ornamentklasse I 1617191818181621 do.II 1416171918151923 Modellerklassen 8101111111199 Haandverksk1asse I 7899881111 do.II (flateornament) 1519202120181818 Dekorationsmalerklasse I. 2388121312 do.II (akvarelklassen) 510101217141511 Rader, og litografiklassen 712151617171713 Guldsmedklassen 87777765 *) I mai er elevantallet ikke opgit, da elevene i de fleste klasser slutter til forskjellig tid, eftersom deres arbeider blir færdige.Bilag 2. Tabel over
elevantallet
i aftenskolens klasser ved
utgangen av hver maaned i skoleaaret. 15de-30te
Sept.Okt.Nov.Dec.Jan.Feb.MarsApril
Frihaandsklasse
I 5042524452555125 do.II 3954424249382423 do.III 2534434445485749
Konstruktionsklassen
24.42433733282623
Ornamentklasse
I 2020212223262320 do.II 2019212121202121
Modellerklassene
1415171717131514
Bygningsklassen
3135363843475149
Haandverksklasse
I 3233333332533227 do.4991511141616
Dekorationsmalerklasse
I 1516181818231820 do.II
(akvarelklassen)
66778897 Rader, og
litografiklassen
914151316181916
Guldsmedklassen
2120232223222219
Ciselørklassen
1921211915151616
Dekupørklassen
23331133
— 14 —
Bilag 3.
Tabel over dagsskoleelevernes livsstil1ing.
Billedhuggere 1
Billedskjærere og træskjærere 3
Bokbindere 1
Boktrykkere 1
Bygningshaandverkere 6
Dekupører 1
Emaljører 1
Gaardbrukere 1
Guldsmeder, gravører og ciselører 11
Ingeniører 1
Kemigrafer 1
Kontorister 1
Kunstmalere 31
Kunstvæversker 1
Litografer og raderere 10
Lærere og lærerinder 8
Malere 26
Mekanikere 1
Militære 1
Modellører
Postekspeditører 2
Skomakere 1
Snekkere 4
Stenhuggere 1
Studenter
Tegnere (herunder mebel, og tekstiL,
tegnere) 75
Teknikere 1
mænd 9
Ubestemte
kvinder 63
Tilsammen 268
— 15 —
Bilag 4.
Tabel over aftenskoleelevenes livsstilling.
Den almindelige aftenskole.
Billedhuggere 2
Billedskjærere og træskjærere 9
Bokbindere 1
Boktrykkere 1
Bygningshaandverkere 30
Ciselører 20
Emalj ører 2
Etsere 1
Fotografer og retouchører 4
Gaardbrukere 2
Gravører 7
Guldsmeder 13
Ingeniører 3
Kemigrafer 1
Konditorer 1
Kontorister 17
Korpusarbeidere 5
Kunstmalere 29
Litografer og raderere 13
Lærere og lærerinder 16
Malere 41
Marmorslipere 1
Mekanikere 5
Metalarbeidere 1
Militære 2
Modellører 1
Skoleelever 8
Skomakere 3
Skræddere 1
Snekkere 20
Stenhuggere 3
Overføres 263
— 16 —
Overføres 263 Studenter (deribl. realstuderende) 43 Tapetserere og salmakere 4 Tegnere (herunder møbel, og tekstil
tegnere) 70
Teknikere 2
Trykk ere 3
Volontører 6
Andre erhverv 5
1 mænd 13
Ubestemte
kvinder 32
Tilsammen 441
— 17 —
Bilag 5.
Tabel over elevene i den 3.-aarige, aftenskole for læregutter, fordelt efter fag.
Blikkenslagere 14
Bokbindere 5
Bygningshaandverkere 19
Ciselører 8
Emaljører 1
Filigransarbeidere 1
Glasmestre 1
Gravører 11.
Guldsmeder 16
Hjulmakere 1
Kemigrafer 10
Konditorer 1
Korpusarbeidere 1
Kunstsmede 2
K urvmak ere 2
Litografer 5
Malere 37
Retouchører 2
Skomakere 5
Skræddere 14
Snekkere 59
Stenhuggere
Sølvarbeidere 2
Tapetserere 15
Trykkere 8
Tilsammen 244
— 18 —
Bilag 6.
Tabel over elever ved dagskolen, fordelt efter fødsels.
steder.
Aalesund 2
Akershus amt 14
Arendal 2
Bergen 11
Bratsberg amt 4
Buskerud amt 6
.Drammen 6
Finmarken 1
Fredrikshald 1
Fredriksstad 4
Hammerfest 1
Hedemarkens amt 7
Jarlsberg og Larviks amt 9
Kongsberg 1
Kristiania 114
Kristians amt 10
Kristiansand 5
Lillehammer 1
Lister og Mandals amt 2
Nedenes amt 1
Nordlands amt 5
Nordre Bergenhus amt 5
Nordre Trondhjems amt 1
Porsgrund 1
Romsdals amt 4
Røros 1
Sarpsborg 2
Smaalenenes amt 1
Overføres 222
— 19 —
Overført 222
Stavanger 6
Stavanger amt
Søndre Bergenhus amt 5
Søndre Trondhjems amt 2
Tromsø 1
Trondhjem 9
Tønsberg 2
Amerika 5
Danmark 6
Rusland 2
Spanien 1
Sverige 1
Tyskland 1
Ungarn 1
Østerrike 1
Tilsammen 268
— 20 —
Bilag 7.
Statutter og undervisningsplaner
for
Haandverks. og Kunstindustriskolen i Kristiania.
Statutter.
§
1.Skolens formaal.
Haandverks: og Kunstindustriskolen i Kristiania har til formaal at utdanne mænd og kvinder for haandverk og kunst:
industri samt lærere og lærerinder i tegning ved undervisning i : Frihaandstegning.
Konstruktionstegning.
Ornamentlære.
Modellering.
Grafisk kunst.
Dekorativt maleri.
Fagtegning med tilhørende undervisning for haandverkere.
do. for kunstindustri (i metal, træ, glas, keramik og tekstilarbeide).
Praktiske kurser for kunstindustri.
do. fototeknik.
do. lærere og lærerinder i tegning.
Desuten meddeles undervisning i : Norsk.
Regning.
Materiallære.
Regnskabsførsel.
§ 2.
Skolens ordning.
Skolen omfatter:
3.aarige aftenskoler for haandverkere og fabrikarbeidere.
2:aarig dagskole for forskjellige grupper av -haandverkere.
1:aarig kunstindustriskole med dagundervisning.
Kurser til utdannelse av lærere i tegning.
— 21 —
5. Skolen byder desuten baade i aften, og dagskolen vei, ledning i de i § 1 anførte fag 1-10, saavidt skolens for:
hold tillater det.
Foruten den ordinære dag: og aftenundervisning kan skolen med Kirkedepartementets samtykke la avholde særlige undervisningskurser, saafremt dertil er git bevilgning.
Skolens undervisningstid.
Skolens regulære undervisning, der foregaar saavel om dagen som om aftenen, fmder sted 8 maaneder av aaret fra 15de september til 15de mai med ca. 14 dages ferie ved jul, 8 dage ved paaske og 4 dage ved pinse.
Elevers optagelse og forhold.
Ingen optages i aftenskolen før det fyldte 14de aar, i dagskolen 16de aar. Fra den sidste bestemmelse kan dog av skolens direktør dispenseres under særegne omstændigheter.
Om en optagelsesprøve skal kræves og i tilfælde dennes ordning, bestemmes ved undervisningsplanen for de forskel:
lige avdelinger av skolen.
Enhver elev erholder et av skolens direktør underskrevet adgangstegn, der forevises læreren i vedkommende klasse.
Elevene har at følge skolens disciplinærreglement, der ut:
færdiges av direktøren med Kirke. og Undervisningsdeparte, mentets approbation.
Hospiterende elever.
Saafremt det kan ske uten ulempe for skolens arbeide og uten at bevirke eller bidrage til klassedeling, kan i den 2:aarige dagskole, den 1,aarige kunstindustriskole og den 3:aarige aften, skole optages hospiterende elever i enkelte fag. Hospiterende elever maa i tilfælde staa tilbake for elever som følger den planmæssige undervisning.
Hospiterende elever i den 2:aarige dagskole gruppe A, B og C maa ha fyldt 18 aar for at kunne delta i fagunder.
visningen.
— 22 —
§ 6.
Elevenes opflytning og skolens vidnesbyrd.
Opflytning fra en lavere til en høiere klasse finder sted, naar eleven viser sig at være i besiddelse av de færdigheter og kundskaper, der fornødiges, for at han kan følge under.
visningen i den heiere klasse.
Bedømmelsen av elevarbeidene skal finde sted av læreren i den klasse, hvor eleven har nydt undervisning, i forening med læreren i den klasse, hvortil han opflyttes. Skolens direktør kan naarsomhelst la sig de omhandlede arbeider fore.
vise og i tilfælde av dissens avgjøre, om eleven skal opflyt.
tes eller ei.
Avgangsvidnesbyrd meddeles kun den, der har bestaat samtlige for hans fag bestemte prøver. Hospitanter meddeles attest for de fag, hvori de har deltat.
7.
Skolepenger.
Enhver elev har at erlægge forskudsvis de skolepenger, som til enhver tid av Kirke. og Undervisningsdepartementet er bestemt.
Efter derom indgit ansøkning kan trængende elever, som dertil maatte findes værdige, erholde friplads. Fripladser be%
vilges i det længste for et skoleaar ad gangen, ved hvis utløp fornyet ansøkning maa indsendes. For nyoptagne elever kan fripladser kun bevilges for et kvartal.
Stipendier for elever av skolen.
Aarlig utdeles skolestipendier til elever av skolen, der er trængende, og som ved talent, flid og god opførsel har vist sig værdige dertil.
Skolens utstilling.
Efter hvert skoleaars slutning finder en offentlig utstilling av elevarbeider sted i skolens lokale.
Ved utstillingens slutning erholder elevene sine i aarets løp utførte arbeider utlevert, med undtagelse av dem der er valgt av skolen som eiendom.
— 23 —
Skolens bestyrelse.
Skolen staar umiddelbart under Kirke- og Undervisnings, departementet som overstyre.
Skolen bestyres av en direktør, der efterat forstander, skapets erklæring er indhentet ansættes med et aars opsigelse, og hvem skolens indre administration er undergit.
Ved siden av direktøren staar etforstanderskap, hvis for••
mand han er. Forstanderskapet bestaar, foruten av direktøren, av 4 medlemmer, av hvilke 2 vælges av Kirke og Under:, visningsdepartementet og 2 av Kristiania kommune. Forman,- dens stemme er i tilfælde av stemmelikhet den avgjørende.
De valgte medlemmer fungerer i 4 aar; hvert andet aar ut,- træder av forstanderskapet det ene av departementet og det ene av kommunen valgte medlem. Hvem der første 'gang skal uttræde, avgjøres ved lodtrækning; de uttrædende kan vælges paany. Saa ofte direktøren finder det tjenlig, mindst 2 ganger i hvert skoleaar, sammenkalder han forstanderskapet for at gjøre medlemmene bekjendt med skolens indre forhold og virksomhet; forstanderskapets medlemmer kan naarsomhelst inspicere skolen og fi'alge undervisningen. Direktøren har aarlig at la utarbeide forslag til skolens budget og forelægge samme for forstanderskapet, der fatter den endelige avgjørelse desangaaende, hvorpaa det oversendes av direktøren til Kirke,;
og Undervisningsdepartementet. Likesaa har direktøren aarlig at avgi indberetning om skolens virksomhet i det forløpne skoleaar, hvilken indberetning, efter at være forelagt forstander, skapet, indsendes til departementet og til Kristiania magistrat.
Skolens lærere og funktionærer.
Skolens faste lærere deles i to klasser, overlærere og lærere. Desuten ansættes timelærere. De faste lærere antages med 6 maaneders gjensidig opsigelse, timelærerne med 1 maa,- neds gjensidig opsigelse.
De faste lærere ansættes av Kirke, og Undervisnings,..
departementet efter indstilling av direktøren, og efterat han har git forstanderskapet anledning til at uttale sig. Time lærerne ansættes av forstanderskapet med departementets god, kjendelse. Blir der spørsmaal om opsigelse eller avskedigelse,
— 24
forholdes paa samme maate. For kortere tid kan direktøren konstituere en vikar.
Ved skolen ansættes en kasserer og sekretær samt for biblioteket en bibliotekar.
Kasserer og sekretær samt bibliotekar ansættes av Kirke,- og Undervisningsdepartementet efter direktørens indstilling med 6 maaneders gjensidig opsigelse.
Ovennævnte funktionærers instruks utfærdiges av direk.
tøren med departementets approbation.
Skolens kasserer utfører kassererforretningene, indkræver skolepengene og utbetaler alle lønninger. Enhver regningan vises av direktøren.
Vaktmesteren, varmemesteren samt skolens øvrige under,..
ordnede betjenter antages og avskediges av direktøren, som deres instruks• utfærdiges av ham.
Skolens direktør, overlærere, lærere, vaktmester og varme.
mester er forpligtet til at gjøre maanedlige indskud i pensions::
kassen for statens bestillingsmænd, overensstemmende med de regler som i henhold til lov eller av Kongen med Stortingets samtykke bestemmes.
Ingen fast lærer blir staaende ved skolen ut over det skoleaar, hvori han fylder sit 65de
Undtagelse fra denne regel kan dog bestemmes av Kirkes departementet, i saadanne tilfælder hvor vedkommende lærers fortsatte virksomhet maa ansees særdeles ønskelig for skolen.
Til bestridelse av lønning av vikar i sygdomstilfælde eller andet tvingende forfald av indtil 2 maaneder skal der oprettes en vikarkasse, hvori samtlige lærere gjør indskud (ordinært 10/0) av sin løn efter nærmere bestemmelse av forstanderskapet.
Forsaavidt der til skolens kasse er stillet til raadighet et bidrag til kassen, svarende til lærerens indskud, har enhver lærer ret til fri vikar i et tidsrum av indtil 3 maaneder i et skoleaar.
§ 12.
Skoleraadet.
Skolens fast ansatte lærere danner under direktørens for::
sæte et skoleraad. Det sammenkaldes til de tider direktøren finder det hensigtsmæssig, mindst 1 gang hvert halvaar. I vigtigere saker vedkommende undervisningen, fordelingen av fripladser og skolestipendier har han stedse at høre skoleraadet, men kan i tilfælde ta en fra samme forskjellig beslutning — dog maa han i saa tilfælde i protokollen motivere sin dissens.
— 25 —
Timelærerne tilkaldes skoleraadet, naar dette behandler saker specielt vedkommende den 3.aarige aftenskole.
Skoleraadets forhandlingsprotokol forelægges forstander.
skapet.
Lærerstipendier.
For at skolens direktør og lærere skal faa leilighet til personlig at gjøre sig bekj endt med undervisningen ved ut, landets skoler, utdeles aarlig reisestipendier, i regelen 2, saa.
fremt bevilgning dertil er git. Størrelsen av disse stipendier og deres utdeling bestemmes av Kirkedepartementet efter for.
slag av forstanderskapet.
Om forandringer og nye bestemmelser i skolens plan.
Forandringer og nye bestemmelser i skolens plan maa ikke finde sted uten at der først er git skoleraadet og for.
standerskapet anledning til at uttale sig desangaaende.
Undervisningsplan.
Undervisningstid.
Undervisningen begynder 15de september og varer til 15de mai. I dagskolen er skoletiden hver ukedag kl. 9-3;
i aftenskolen hver ukedag undtagen lørdag fra kl. 6-8.
Skolepenger.
For den 2.aarige dagskole og 1 aarige kunstindustriskole betales skolepenger forskudsvis ved hver maaneds begyndelse med kr. 5.00 pr. maaned.
For den 3.a.arige aftenskole og for den almindelige aften.
skole betales skolepenger ved skoleaarets begyndelse med kr. 4.00 for hele skoleaaret.
For den almindelige dagskole betales skolepenger forskuds.
vis ved hver maaneds begyndelse med kr. 5.00 pr. maaned, •
— 26 —
dog saaledes, at der for frihaandsklasse I og II samt for konstruktionsklassen betales kr. 2.00 pr. maaned pr. klasse.
Undervisningen.
Ved skolen undervises i følgende klasser:
Frihaandsklasse I.
Tegning efter forelæggeblade uten skygge. Eleven behøver ingen forkundskaper, men drives frem til i linjer at kunne gjengi de almindelige former for symetrisk og usymetrisk utviklede ornamenter (kalkformer, bladformer, spiraler etc.).
Tegning av legemer (frihaandsperspektiv) med enkel an.
givelse av lys og skygge. Eleven drives frem til at kunne gjengi i linjer og enkel skyggeangivelse forskjellige bruks.
gjenstande, redskaper, verktøi etc.
Frihaandsldasse II.
Tegning efter plastisk ornament med helt utarbeidet lys og skygge (reflekser). Tegning efter levende planter og blom:
ster med bruk av pensel.
Eleven maa ha gjennemgaat Frihaandsklasse I.
Frihaandsklasse III.
Tegning med skygning efter avstøpninger, masker hænder, føtter, byster og hel figur i forbindelse med anatomisk tegning efter kranier, skelet og muskelmand.
Tegning efter levende model, portræt eller hel figur.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II.
Konstruktionsklassen.
Øvelse i bruk av tegneapparater og optrækning. Plan.
geometrisk tegning.
Projektionstegning med anvendelse paa legemer, begrænset av plane og krumme flater.
Plansnit og utfoldinger.
Skjæring mellem legemer.
Skyggelære med anvendelse paa de i elevens fag almin%
delig forekommende former.
Perspektivlære med anvendelse paa de enkleste former.
• Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I.
— 27 — Ornamentklasse I.
Elementær ornamentlære. Ornamentets bygning uten hensyn til stilperioder, men under hensyn til materiale og teknik.
Eleven maa ha giennemgaat frihaandsklasse I og kon, struktionsklasse a, b og c.
Ornamentklasse II.
Ornamentets historiske utvikling, dets funktion og for, hold til de forskjellige materialer. Den græsk:romerske stil og formlære.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandklasse I, konstruk:
struktionsklasse a, b, c, d og e, undertiden ogsaa f.
Modellerklasse I.
Kopiering av enklere og rikere plastiske ornamenter (relief).
Modellering efter grafiske fremstillinger av ornamentet.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I.
Modellerklasse II.
Kopiering av figuraystøpninger, masker, hænder, føtter, byster og hele figurer i relief og fritstaaende i forbin:
delse med modellering eftet: anatomiske avstøpninger.
Modellering efter levende model i relief og fritstaaende.
I forbindelse med undervisningen i modellering under:
vises eleven i formtagning og avstøpning i gips samt over:
føring i andet materiale (punktering).
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I.
Haandverksklasse I.
For møbelsnekkere, dreiere, tapetserere, possementmakere, vognmakere, træskjærere, stenhuggere, keramiske arbeidere etc.
Oprnaaling og tegning efter modeller og gjenstande inden elevens haandverk.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser og opgaver, hentet fra elevens fag med utførelse av detaljtegninger.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, konstruk:
tionsklassen, ornamentklasse II og undertiden ornamentklasse I og frihaandsklasse II.
— 28 — Haandverksklasse II.
For mønstertegnere, bokbindere, emaljører, glasmestre etc.
Tegning av flatornament inden elevens haandverk i for, bindelse med mere og mindre selvstændig bearbeidede op, gaver. Stilisering av naturformer etc.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, konstruk, tionsklasse a og ornamentklasse I.
Guldsmedklassen.
For guldsmeder og gjørtlere :
Tegning av gjenstande inden elevens haandverk, utført som verkstedstegninger.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser av opgaver, hentet fra elevens fag.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, konstruk:
tionsklasse a, b, c og undertiden d samt som regel ornament::
klasse I.
Bygningsklassen.
(Kun aftenskole). For murere, tømrere og indrednings:
snekkere. Eletnentær bygningslære.
For murere almindelig forekommende murkonstruktioner tillikemed de arbeider, der ved en almindelig murbygning staar i forbindelse med murerhaandverket, isolation, forank%
ringer, fundarnentering o. s. v.
For temrere de almindelig forekommende bjelkelag, væg%
konstruktioner og takkonstruktioner.
For bygningssnekkere dører, vinduer og trapper.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og kon%
struktionsklasse a, b, c og d.
Dekorationsmalerklasse I.
Dekorativ tegning og maling efter plastiske ornamenter.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser av dekorative op.
gaver i farver. Skriftøvelser.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II, som regel ornamentklasse I og konstruktionsklasse a, b, c og e.
Dekorationsmalerklasse IL
Maling i akvarel, guasch o. 1. efter blomster, frugter, dyr etc. samt efter bruksgjenstande, kunstindustrielle gjenstande o. 1.
— 29 —
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II, som regel ogsaa frihaandsklasse III.
Rader.. og litografklassen.
øvelse i tegning med pen, blyant og kul efter raderin, ger, fotografier, gipsavstøpninger og naturen.
Radering, etsning og arbeide med gravstik og kold naal.
øvelse i haandtryk paa kobberpresse.
Tegning paa sten. Farvelitografi og sorttryk.
Desuten for viderekomne radering og litografering direkte efter levende model.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, II og III samt undertiden konstruktionsklasse a.
Ciselørldassen.
(Kun aftenskole). Praktisk kursus i hamring og cisele ring i metal.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II samt som oftest ornamentklasse I.
Dekupørklassen.
(Kun aftenskole). Praktisk kursus i dekupørarbeide.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og som oftest ornamentklasse I.
Timeplan for den 3%aarige aftenskole.
F a g Autal timer pr. uke
3dje aar lste aar 2det aar
Norsk og regnskapsførsel Regning med utmaalings,
2 2
lære 2 2
Konstruktionstegning . . 4
Frihaandstegning 4
Fagtegning 6 6
Materiallære 2
10 timer 10 timer 10 timer
— 30
I den 3.aarige aftenskole optages læregutter tilhørefide følgende haandverksfag:
Billedskjærere og træskjærere.
Blikkenslager og kobberslagere.
Bokbindere og portefeljemakere.
Bygningshaandverkere (murere, tømrere og indrednings.
snekkere).
Dreiere.
Forgyldere.
Fotografer og retouchører.
Gipsmakere.
Gjørtlere.
Glasmestre.
Guldsmeder (selv og guldarbeidere, emaljører, ciselører, filigransarbeidere og gravører).
Grafiske haandverksfag (litografer, raderere, kobberstik.
kere, kemigrafer og zinketsere).
Keramikere.
Konditorer.
Kunstsmeder.
Kurvmakere.
Lærarbeidere.
Malere (derunder vognlakerere, majolika., porselæns,, glasmalere).
Modellører.
Møbelsnekkere.
Possementmakere.
Salmakere.
Skræddere.
Skomakere.
Stentrykkere.
Stenhuggere og marrnorarbeidere.
Tapetserere.
Time og undervisningsplan
for den 2aarige dagskole for haandverkere.
Man gaar ut fra, at de anmeldte ved en prøve eller paa anden maate godtgjør, at de har den dygtighet i norsk og regning, som kræves ved optagelsen i skolene for haandver:
kere og fabrikarbeidere.
— 31 Gruppe A.
Møbelsnekkere, dreiere, tapetserere, possementmakere og vognmakere.
1 ste aar. Frihaandstegning I 13860 timer
Konstruktionstegning 0
Frihaandstegning II 280 — Fagtegning med tilhørende under,
visning 290 —
Modellering eller frihaandsteg:
ning III 150 —
Materiallære 60
1 320
2det aar. Ornatnent I 360 timer
Fagtegning med tilhørende under:
visning og modellering eller
frihaandstegning 930 —
Regnskapsførsel 30 —
1 320 Gruppe B.
Træskjærere, stenhuggere, gipsmakere, forgyldere, kondi:
torer, keramiske arbeidere.
1 ste aar. Frihaandstegning I ... 180 timer Konstruktionstegning 360 — Frihaandstegning II 260 —
Modellering 240 —
Fagtegning med tilhørende under
visning 220 —
Materiallære 60 —
1 320
2det aar. Ornament I 360 timer
Modellering 300 —
Frihaandstegning III 360 — Fagtegning med tilhørende under
visning 270 —
Regnskapsførsel 30 —
1 320 Gruppe C.
Finere metalarbeide : Guldsmeder (korpusarbeidere, fili:
gransarbeidere, guldarbeidere, skearbeidere, selvgraverer, staal:
gravører, ciselører), gjørtlere, kunstsmeder.
— 32 —
lste aar. Frihaandstegning I 180 timer Konstruktionstegning 180 — Frihaandstegning II 280 — Fagtegning med tilhørende under%
visning og modellering 620 —
Materiallære 60 —
1 320
2det aar. Ornament I 360 timer
Frihaandstegning III 300 — Fagtegning og modellering 630 —
Regnskapsførsel 30 —
1 320 Gruppe D.
Malere, litografer, xylografer, fotografer, kemigrafer, kob.
berstikkere, bokbindere, mønstertegnere, emaljører, kunstglas.
mestre.
1 ste aar. Frihaandstegning I 180 timer
Frihaandstegning II 280—
Konstruktionstegningmedper
spektivkonstruktion 200—
Frihaandstegning III 280—
Fagtegning med tilhørende under
visning 320—
Materiallære 60—
1 320
2det aar. Ornament I 360—
Frihaandstegning III 300—
Fagtegning 630—
Regnskapsførsel 30 —
1 320 Andre haandverkere saasom bødkere, blikkenslagere, bok%
trykkere, gartnere o. fl. vil paa skolen kunne faa for dem av%
passet undervisning ved lempning i planen.
— 33 —
Tirne% og undervisningsplan
for kunstindustriskolen.
Gruppe A.
Ornament II 360 timer
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved tegning og modellering, perspektivkon:
struktion og akvarellering 960 —
1
320 Gruppe B.Ornament II 360 timer
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved
tegning og modellering 960 —
1 320 Gruppe C.
Ornament II 360 timer
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved
tegning og modellering 960 —
1 320 Gruppe D.
Ornament II 360 timer
Frihaandstegning III og fagundervisning
under perspektivkonstruktion) 960 —
1 320 Bemerkning.
For dagskolens hospiterende og for kunstindustriskolens elever kan i særegne tilfælder direktøren i forbindelse med vedkommende faglærere besternme en efter elevens standpunkt eller evner avpasset forandring i den regulære undervisning.
Eleven gis adgang til at fortsætte i kunstindustriskolen ogsaa efter gjennerngaat kursus.
Den for alle grupper fælles undervisning.
Ornamentlære II. Gjennemgaaelse i foredrag og teg:
ning av ornamentets historiske utvikling. (Stilperioderne, dets funktion og forhold til de forskjellige materialer).
— 34
Frihaandstegning III (som i dagskolen).
Modellering som i dagskolen, desuten modellering efter levende model.
Akvarellering efter blomster, planter, stilleben og levende model.
Perspektivkonstruktion.
Den fagdelte undervisning.
Gruppe A. Løsning av opgaver i de respektive fag ved tegning, modellering og akvarellering.
Gruppe B. Likesaa.
Gruppe C. Likesaa.
Gruppe D.
Malere. Løsning av opgaver, hvor grundformen er git, utført i akvarel med maalestok.
Utførelse i naturlig størrelse efter akvarelskisser.
Litografer, raderere, kobberstikkere, xylografer, kemigrafer.
Radering, etsning, arbeide med gravstikke. Tegning og gravering paa sten og tegning paa aluminium samt ets:.
ning. Øvelse i haandtryk. Radering og litografering efter levende model.
Bokbindere, menstertegnere, emaljører. Komposition i de respektive fag, utført i tegning og akvarellering.
— 35 —
Bilag 8.
Haandverks. og Kunstindustriskolens og Kunstindustrimuseets bibliotek.
Den væsentligste tilvækst juli 1915—juni 1916.
(Bøker merket tilhører Kunstindustrimuseets bibliothek.)
Tidsskrifter og periodiske publikationer.
Jahrbuch des deutschen Werkbundes 1915. Deutsche Form im Kriegsjahr. Illustr. München 1915*.
The journal of indian art. 16 o. f. Illustr. London 1914—
dato.
Konsthistoriska sllskapets publikation 1915. Illustr. Sthm. 1915*.
Kunstgewerbeblatt. Neue Folge. 23 o. f. Illustr. Lpz.
1912 —dato*.
New York. Metropolitan museum of art. Bulletin. 10 o. f.
Illustr. New York 1915—dato*.
Nordisk tidsskrift for literatur og kunst. Udg. av L. Dietrich:
son. I. Kbh. 1863. (Gave fra direktør W. Holter.) Das Plakat. 6 o. f. Illustr. Berlin 1915—dato*.
Skønvirke. Meddelelser fra Selskabet for dekorativ Kunst.
1 o. f. Illustr. Kbh. 1914—dato.
Æstetik og kunstfilosofi.
Frimmel, T. v. Kleine Galleriestudien. Neue Folge. V. Lie.
ferung. Zur Methodik und Psychologie des Gemälde:.- bestimmens. Illustr. Lpz. 1897. (Gave fra dir. W. Holter.) Frimmel, T. v. Die modernsten bildenden Kiinste und die
Kunstphilosophie. Lpz. 1900. (Gave fra samme.) Lindegren, il. Konsten och samhället. Sthm. 1913*.
Nyrop, C. Haandverkskunst og Kunsthaandverk. Illustr.
S.—a. Kbh. 1914*.
Rathgen, F. Die Konservierung von Altertumsfunden I.
Stein und steinartige Stoffe. 2. Aufl. Illustr. Berlin 1915*.
Tschudi, H. v. Gesammelte Schriften zur neueren Kunst.
Miinchen 1912.
Wöljjlin, H. Kunstgeschichtliche Grundbegriffe. Illustr. Miin:- chen 1915.
— 36 —
Kunst og kunstindustri i almindelighet.
Ahrem, M. Das Weib in der antiken Kunst. Illustr. Jena 1914.
Beckett, F. Verdenskunstens historie i grundtræk. Illustr.
Kbh. 1911*.
Burger, F.(utg.). Handbuch der Kunstwissenschaft. Illustr.
Berlin 1914—.
Under utgivelse.
Estlander, C. G. De bildande konsternas historia från slutet af 18. årh. til våra dagar. Sthm. 1867. (Gave fra direktør.
W. Holter.)
Fuchs, E. und Kind, A. Die Weiberherrschaft in der Ge.
schichte der Menschheit. 1-2. Illustr. Miinchen 1913*.
Johansson, A. Ornamentet. Kortfattad stillåra. Illustr. Sthm.
1913*.
Lacroix, P. Les arts du moyen age et a l'epoque de la re.
naissance. Illustr. 6. ed. Paris 1877*.
Lacroix, P. Meurs, usages et costumes au moyen age et a l'epoque de la renaissance. Illustr. Paris 1871*.
Lacroix, P. Vie militaire et religieuse au moyen age et a l'epoque de la renaissance. Illustr. 3. ed. Paris 1876*.
Lacroix, P. Sciences et lettres au moyen age et a l'epoque de la renaissance. Illustr. 2. ed. Paris 1877*.
Lacroix, P. Directoire, consulat et empire. Moeurs et usages lettres sciences et arts. France 1795-1815. Illustr. Paris 1884*.
Miiller, S. Nordens billedkunst. Illustr. Kbh. u. a. (Gave fra direktør W. Holter.)
Smaa Kunstboger. 1-13. Illustr. Kbh. 1910-16. (Gave fra samme.)
Woermann, K. Geschichte der Kunst aller Zeiten und Völker.
1—. Illustr. 2. Aufl. Lpz. 1915—*.
Under utgivelse.
Arkitektur.
Bugge, A. Kirkerne i Bærum. Illustr. S.—a. Kra.1916*.
Under utgivelse.
Ekhof, E. Svenska stavkyrkor, jämte iaktagelseröver de norska samt redogörelse för i Danmark och England kånda ningar av stavkonstruktioner. Illustr. Sthm. 1914-16.
Engelbrektskyrkan. Minnesblad vid kyrkoinvigningen. Illustr, Sthm. 1914*.
Kolsrud, 0. Olavskyrkja i Trondheim. Illustr. Kra. 1914*
— 37 —
Kongstad, K. Helsingør. Med tekst av H. G. Olrik. Kbh.
1915*.
Ksbenhavn som den er og som den burde være. Illustr. Kbh.
1914*.
Soldatengr:iber und Kriegsdenkmale. Illustr. Wien 1915.
Stockholms rådhus och råd. Festskrift. Illustr. 1915*.
Sveriges kyrkor. Konsthistoriskt inventarium utg. av S. Cur.
man och J. Roosval. 1—. Illustr. Sthm. 1912—.
Under utgivelse.
Skulptur.
Berlin. Akademie der Kiinste. Schadow.Ausstellung 1909.
[Illustr. katalog.] Berlin 1909. (Gave fra direktør W.
H olter.
Bode, W. Die italienische Plastik. 5. Aufl. Berlin 1911*, Hammerich, M. Thorvaldsen og hans kunst. Illustr. Kbh.
1870. (Gave fra direktør W. Holter.) Malerkunst.
Adeline, J. La peinture å l'eau. Aquarelle lavis, gouache, miniature. Illustr. Paris u. a. (Gave fra direktør W. Holter.) Aubert, A. Caspar David Friedrich. Aus dem Nachlass des Verfassers hg. im Auftrage des Deutschen Vereins für Kunstwissenschaft von G. J. Kern. Illustr. Berlin 1915.
Berlin. Kaiser Friedrich.Museum. Vollståndiger beschreibender Katalog mit Abbildungen såmtlicher Gemålde. 1-2. Ber.
lin 1909-11. (Gave fra direktør W. Holter.)
Bombe, W. Perugino. Des Meisters Gemålde in 249 Abb.
Stuttgart 1914.
Klassiker der Kunst in Gesamtausgaben, Bd. 25.
Frimmel, T. v. Kleine Galeriestudien. Neue Folge. III. Lie.
ferung. Die gräflich Schonborn.Buchheimsche Gemålde.
sarnmlung in Wien. Illustr. Lpz. 1896. (Gave fra direk.
tør W. Holter.)
Gussow, C. Maltechnische Winke und Erfahrungen. Mün chen 1907. (Gave fra samme.)
Joster, H. H. Mathias Griinewald. Illustr. Bielefeld und Lpz21914.
Knackfuss' Künstlermonographien No. 108.
Liibbecke, F. Wilhelm Steinhausen. Illustr. Bielefeld und Lpz. 1914.
Knackfuss' Künstlermonographien No. 109.
— 38 —
Marcel, P. La peinture fraNaise au debut du 18 siecle.
1690-1721. Ilustr. Paris u. a. (Gave fra direktør W. Holter.) Philippi, A. Die Bliite der Malerei in Holland. Illustr.
Lpz. 1901. Gave fra samme.
Stahl, F. Altenglische Meister. Illustr. Berlin u. a. (Gave fra samme.)
Tekstilarbeider.
Dietrich, B. Kleinasiatische Stickereien. Illustr. Plauen 1911*.
Julien, R. Die deutschen Volkstrachten. Illustr. Miinchen 1912*.
Grafisk kunst. Boktryk. 1llustrationsverker.
Coszmarm,A. Keller, G.: Die drei gerechten Kammacher.
Wien 1915.
Engström, A. Riksdagsgubbar. Sthm. 1915*.
Frolich, L. Billeder til Bibelen. Kbh. 1867. (Gave fra di rektør W. Holter.)
Sept fables de La Fontaine. Paris u. a. (Gave fra samme.) Oehlenschläger, A.: De tvende Kirketaarne. Kbh. 1844*.
Leipzig. Akademie fiir graphische Kiinste und Buchgewerbe.
Mitteilungen. 1 o. f. Illustr. Lpz. 1914—doto*.
Lippmann, F. Der Kupferstich. Illustr. 4. Aufl. Berlin 1914*.
Meyer, E. F. Modern reklam. Illustr. Sthm. 1916*.
[Nyholm, Minnen och tankar tillågnade boktryckaren Fredrik Nyholm på hans åttiårsdag. Sthm. 1915*.
Scheibler, H. Reklamen. Illustr. Kra. 1915*.
Tegner, H. Tegner Udgave af Holbergs samtlige Comoedier.
1-2. Kbh. 1896. (Gave fra direktør W. Holter.)
Winther, C. (utg.). Billedbog for Store og Smaa. Kbh. 1871.
(Gave fra samme.)
Fotografi.
Weimar, W. Die Daguerreotypie in Hamburg 1839-60.
Illustr. Hamburg 1915*.
Keramik.
Church, A. H. English porcelain of the 18. century. Illustr.
London 1911*.
Falke, 0. v. Majolika. Illustr. 2. AufL Berlin 1907*.
Falke, 0. v. Das rheinische Steinzeug. 1-2. Illustr. Berlin Franks, A. W. Japanese pottery. Illustr. London 1911*.
Heine, A. Meissner tabatierer fra det 18. aarh. Illustr. Kbh. 1915*.
— 39 —
London. Victoria and Albert Museum. Catalogue of english porcelain, earthenware, enamds etc. collected by Ch. Schrei.
ber. I. Porcelain by B. Rackham. Illustr. London 1915*.
Westerström, T. Samlingar af keramik. [Illustreret auktions%
katalog.] Sthm. 1916*.
Glas.
Schmidt, R. Die Glåser der Sammlung Miihsam. Beschreiben%
der Katalog. Illustr. Berlin 1914*.
Møbler og andre træarbeider.
Altbergische Heimatkunst. 1-3. Illustr. Elberfeld u. a.*
Dumonthier, E. Le mobilier national. Bois de sièges. Illustr.
Paris u. a.*
Hayden, A. Chats on cottage and farmhouse furniture. Illustr.
London 1912.
Leixner, 0. v. Einfiihrung in die Geschichte des Mobiliars und Möbelstile. Illustr. Lpz. 1909. (Gave fra dir. W. Holter.) Molinier, E. Le mobilier francais du 17. et 18. siècle. Illustr.
Paris u. a.*
Simmang, K. Alte Biirger. und Bauernmöbel. 1-2. Illustr.
Dresden 1914*.
Metalarbeider.
Burgess, F. W. Chats on old copper and brass. Illustr.
London 1914.
Hayden, A. Chats on old silver. Illustr. London 1915.
Hübener, M. Lehrbuch der Gravierkunst. Illustr. Lpz. 1916.
Lessing, J. Gold und Silber. Illustr. 2. Aufl. Berlin 1907*.
Stettiner, R. Das Kleinodienbuch des Jacob Mores. Illustr.
Hamburg 1916*.
Ure.
Bassermann.Jordan, E. Uhren. Illustr. Berlin 1914*.
Forskjellig.
Aasen, J. Norsk ordbok. Kra. 1873*.
— 40 —
Fortegnelse over Kunst og haandverksskolens og Kunstindustrimuseets tidsskrifter.
(De sidst utkomne nr. findes utlagt i tidsskrifthylden paa læsesalen.
betegner at tidsskriftet holdes av Kunstindustrimuseet.)
Amtliche Berichte aus den kgl.
preussischen Kunstsamm:
lungen*.
Architekten (dansk)*.
Archiv für Buchgewerbe*.
Archiv für Kunstgeschichte.
Arkitekten (finsk)*.
Arkitektur (svensk)*.
Arkitektur og dekorativ kunst (norsk).
Art et d&oration*.
L'art d&oratif.
L'art flamand et hollandais.
Les arts.
Bokbindernes blad*.
Le bulletin de l'art.
The Burlington magazine.
Der Cicerone*.
Deutsche BauZeitung.
ExAibris*.
Fataburen*.
Fornvännen*.
Fra Archiv og Museum*.
Die graphischen Kiinste.
The journal of Indian art.
Konst*.
Die Kunst*.
Kunstchronik.
Kunstgewerbeblatt*.
Der Kunstmarkt.
Kunst og Kultur.
Kunst und Kunsthandwerk.
Kunst und Kiinstler*.
Metropolitan Museum of art New York Bulletin*.
Mitteilungen des Erzherzog Rainer Museums*.
Museum of fine arts bulletin, Boston*.
Museumskunde*.
Nordisk Trykkeritidende*.
Norsk tidsskrift for haandverk og industri.
Das Plakat*.
La revue de l'art.
Skønvirke*.
Stickerei,Zeitung*.
Svenska slöjdföreningens tid skrift*.
The Studio.
Teknisk ukeblad.
Tidsskrift for industri.
Wieland.
Zeitschrift des nordböhmi.
schen Gewerbemuseums*.
Zeitschrift für bildende Kunst.
Zeitschrift für Bücherfreunde*.
