View of Fremtidens museumpædagogik – virkelighedsflugt eller forskningsformidling? Et forsvar for den empiriske publikumsforskning

NORDISK MUSEOLOGI 1994•2, S. 71-92

FREMTIDENS MUSEUMS-

P JEDAGOGIK - VIRKELIGHEDS- FLUGT ELLER FORSKNINGS- FORMIDLING?

ET FORSVAR FOR DEN EMPIRISKE PUBLIKUMSFORSKNING

Inge Meldgaard

Er det relevant at forske i museumsformidling? Dette sp@rgsmal besvares i dagfra museets side med et klart ja. Rapporten

«Excellence and Equity» er blot et eksempel pa

en opprioritering af museernes formidlingsmtessige og uddannelsesm&ssige funktion.

Forskningen i museumsformidling har i mange ar v&ret stterkt pr&get af empiriske publikumsunders@gelser, hvor man har fors@gt at male udstillingers ejfekt pa publi-

kum. En opfattelse af publikum som passive modtagere af et budskab har i mange ar kun haft fl fortalere f eks. i den psykologiske forskning, samt indenfor tv&rvidenskabe- lige forskningsomrader som f eks. receptionsforskning eller forskning i massekommuni- kation. Ogsa fra anden side kritiseres museernes publikumsforskning. Fra en mere samfundsvidenskabelig synsvinkel h&vdes det, at det v&sentlige ved museumsbes@g slet ikke handler om undervisning og formidling - men snarere om en indfrielse af nogle samfundsmtessige behov.

Som et eksempel kan na:vnes den franske antropolog Pierre Bourdieu, der mener, at museet ikke kan betragtes som en uddan- nelsesinstitution, men at museet i h0jere grad er et symptom pa uddannelse.

Hermed refereres blandt andet ti! ideer om museet som en institution, hvis ind-. hold kun kan forsras af den kulturelle elite med et h0jt uddannelsesniveau. Det er et

va:sentligt element i Bourdieus argumen- tation, at den kulturelle elite benytter museumsbes0g ti! at skabe afstand fra andre sociale klasser. Nar den kulturelle elite ka:mper mod pa:dagogisering af uds- tillingerne, handler det derfor i h0j grad om at bevare museet som et «helligt tem- pel» for de fa udvalgte. ·

Ideen om, at det er den komperence,

72 man har opnaet i kraft af et uddannelses- forl0b eller i kraft af sin «medfodte» socia- le baggrund, der bestemmer udbytte og oplevelse af museumsbes0g, benyttes ofte af sociologer og antropologer som en lui- tik af forskning' i museumsformidling.

Ideer om, at f.eks. a:ndring af udstillings- design forbedrer muligheden for indla:- ring, er set fra et samfundsfagligt udgangs- punkt absurde, hvis publikums mulighed og kompetence er fastlagt forud for museumsbes0g.

I Gaynor Kavanaghs bog Museum Languages har G. Lawrence bidraget med artiklen Rats, street gangs and culture.

Denne artikel er pa mange mader sympto- matisk for de seneste ars kritik af museer- nes publikumsforslming. I artiklen kritise- res psykologisk orienterede og empirisk funderede unders0gelser af forholdet mel- lem udstilling og publikum, og der argu- menteres for, at museumsbes0g handler om alt mulig andet end netop faglig for- midling. De alternative bidrag ti! mus- eumsdebatten har i de senere ar va:ret influeret af poststrukturalistiske og post- moderne strnmninger. G. Lawrence sp0r- ger saledes, om det overhovedet har rele- vans at unders0ge udstillingers virkning pa publikum, i en tid hvor man taler om the death of the auth01: Dette udtryk, der stammer fra debatten om littera:re tekster, refererer ti! ideen om, at en teksts mening eller betydning skabes, nar den la:ses, og at der saledes ikke findes nogen betydning i teksten uafha:ngigt af la:sningen af denne.

Inspireret af denne ta:nkning ha:vdes det saledes ofte, at udstillinger kan analyseres som littera:re tekster, og at man derfor ikke kan tale om, at en udstillings mening eksisterer i sig selv uafha:ngigt af dens !£s- ning. Udstillede genstande ses som tomme

tegn, hvis betydning skifter med de for- skellige kontekster, hvori den indgar.

James Clifford har med udgangspunkt i det etnografiske museum argumenteret for, at museets genstande er et resultat af mere eller mindre tilfaldige indsamlinger, og at den betydning, genstandene tilla:g- ges i museet, ikke har sa meget med deres oprindelige kontekst at g0re.

Udstillinger er endvidere blevet anskuet som symbolsystemer. Lige som man i mange ar har diskuteret skolens «skjulte la:replan», taler man nu om udstillingers skjulte budskaber. Inspireret af Roland Barthes har f.eks. Bj0rnar Olsen studeret det arka:ologiske museums konnotative sprog og papeget, at dette i virkeligheden handler om at bekra:fte det borgerlige samfunds idealer. Pa lignende made har D. Haraway anskuet det naturhistoriske museum og C. Duncan og A. Wallach kunstmuseet.

Ogsa i bogen Zeitphii.nomen Museali- sierung af W Zacharias argumenteres der for en skjult samfundsma:ssig funktion, og det fremha:ves, at musealisering blandt andet handler om at kompensere for iden- titetstab. Det ha:vdes, at f.eks. det historis- ke museum ikke bidrager ti! formidling af historien, men i h0jere grad bidrager ti!, at man glemmer den.

Pa denne baggrund ma man medgive Lawrence, at der fra ovenna:vnte syn pa museet er et meget stort spring ti! de empi- riske unders0gelser, hvor man med udgangspunkt i udstillingers dennotative sprog unders0ger virkningen pa publikum.

Jeg vii i det folgende kort redeg0re for, hvad denne empiriske publikumsforsk- ning har beska:ftiget sig med, og pa denne baggrund diskutere, om kritikken af disse unders0gelser er berettiget.

FREMTIDENS MUSEUMSP/llDAGOGIK

Delange koer ved de store sterudstillinger viser uden tvivl, at p11blik11m ikke kun g/irp/i mweum far at «ltere"

ellerfar at se udstillingernes indhold. Museumsbesog har ogs/i en symbolsk dimention. Fra udstillingen «Viking og Hvidekrist" Nationalmuseet i Kobenhavn 1993. Nationalnmseets Joto.

BEHAVIORISME

Det er isa:r de psykologisk orienterede unders0gelser, Lawrence retter sin kritik imod. Den forskning, der kvantitativt

«fylder» mest, er behavioristisk inspireret og har va:ret anvendt i museumssammen- ha:ng fra omkring arhundredskiftet.

Indenfor behaviorismen har man det udgangspunkt, at menneskelig adfa:rd er

73

74

et resultat af ydre stimuli. Der er tale om en positivistisk vidensopfattelse, hvor der lcegges vcegt pa verificerbare og objektive unders0gelsesresultater. I publikumsun- ders0gelser har man derfor ikke spurgt til holdninger og oplevelser i forbindelse med museumsbes0g, fordi man har opfattet en sadan viden som v<erende subjektiv og utrovcerdig. Hvis man overhovedet har benyttet sig af interviews eller sp0rgeske- maunders0gelser, har der vceret tale om sp0rgsmal af en type, der gav anledning til meget prcecise svar. Derimod har man foretaget et stort antal adfardsunders0gel- ser, idet man har ment, at resultaterne af sadanne unders0gelser var objektive. I dis- se unders0gelser har man konstateret fanomenet museumstn:ethed, et begreb der indebcerer, at publikum efter kort rid bevceger sig hurtigere og hurtigere gennem en udstilling. Der er tale om en psykolo- gisk trcethed, som altsa ikke kan afhjcelpes ved f.eks. at udstyre udstillinger med flere siddepladser. Man har desuden konstate- ret, at publikum i gennemsnit opholder sig ganske kort tid ved de enkelte udstil- lingsafsnit, at bevcegelsen gennem museet ikke folger nogen plan, og at man derfor heller ikke kan paregne, at publikum ser udstillinger i folge den plan, curatorerne havde tcenkt sig. Man har konstateret, at publikum kun i ringe udstrcekning lceser tekster, og at man lader sig tr£kke rundt af lys, !yd og bevcegelse. Man taler desuden om den sakaldte hojretendens, d.v.s., at publikum under bestemte forudscetninger fortrinsvist bevceger sig ti! h0jre og i 0vrigt hurtigt forlader et udstillingslokale ved synet af en d0r eller et exit ski!t. Man anvender udtryk som attracting power og holding power om udstillingers evne ti!

henholdsvis at ti!trcekke og at fastholde

publikums opmcerksomhed. I behavioris- tisk inspirerede unders0gelser har man desuden konstateret, at publikum stort set inter !£rer af udstillingsbes0g. Dette sa::ttes i forbindelse med udstillingers ofte meget darlige «holding power». Hvis man ophol- der sig meget kort tid ved et bestemt udstillingsafsnit, er det forstaeligt, at ind- la::ringseffekten er ringe. (I disse unders0- gelser sp0rger man til en meget konkret indla::ring, hvor publikum ska! vcere i stand til at gengive indholdet i udvalgte udstillingstekster.) Unders0gelser af denne type anvendes stadig i vid udstra::kning og danner baggrund for nye typer udstillings- design, hvor man fors0ger at modvirke den uheldige museumsadfard, som er omtalt ovenfor, en adfard, der som det rigtigt papeges forhindrer indla::ring.

INSPIRATIONEN FRA

DEN KOGNITIVE PSYKOLOGJ

De behavioristisk inspirerede unders0gel- ser er i mange ar blevet sta::rkt kritiseret, fordi de bygger pa forudsa::tninger, som mange i dag finder uacceptable. Den fun- damentale kritik drejer sig om, at mennes- ker ikke kan opfattes som passive robotter, der lader sig styre af ydre stimuli og der- med f.eks. af udstillingsdesign. N.

Chomsky argumenterede i 1950'erne for, at behaviorismen umuligt kunne forklare hvordan sprogtilegnelse fandt sted.

Sprogtilegnelse kunne for Chomsky ikke va::re resultat af en simpel efterligning.

Tva::rtimod mente han, at barnet matte va::re i besiddelse af en medfodt kognitiv kompetence, som satte det i stand til at tilegne sig et sprogs struktur.

Indenfor psykologien er dee i dag for- skellige kognitive teorier, der er domine-

rende. En af de mest kendte forskere indenfor denne tradition er Jean Piaget.

Det centrale i den kognitive tradition er, at mennesket i kraft af kognitive struktu- rer erkender sin verden via en aktiv mental konstruktionsproces. Piaget har i sine vel- kendte unders0gelser vist, hvorledes bar- nets evne til at t:enke abstrakt udvikler sig planm:essigt og forudsigeligt, i takt med at barnet g0r nye erfaringer og handler i for- hold til sin omverden.

Piagets unders0gelser har haft stor ind- flydelse pa, hvorledes undervisningen i skolerne tilrettel:egges, og ogsa pa indret- ningen af b0rnemuseer og sciencecentre.

Fra Piaget stammer ideen om, at b0rns evne til at t:enke logisk udvikles, idet bar- net aktivt og fysisk handler i forhold til sin omverden. Herfra stammer ogsa ideen om, at b0rn beh0ver et konkret udgangs- punkt for deres t:enkning. De har brug for at se ting i virkeligheden, brug for at kun- ne f0re og manipulere ting for at kunne forsta mere teoretiske forhold.

I den kognitive psykologi har man desu- den den opfattelse, at ny viden tilegnes pa basis af en allerede eksisterende erfarings- baggrund. Man tilegner sig ny viden pa basis af det, man ved i forvejen. For Piaget er der tale om en vekselvirkning mellem to processer - dels er der en bestr:ebelse pa at fa omgivelserne tilpasset allerede eksis- terende strukturer - dels er der en bestr:e- belse pa at :endre strukturerne i forhold til omgivelserne. Man kan opna ny erkendel- se, nar man stilles overfor ting, der hver- ken er for velkendte eller for fremmede.

Der skal v:ere en vis form for «ldang- bund», hvor man i det nye kan se forbin- delsen til det, man allerede ved i forvejen, men samtidig skal denne viden udfordres.

F:elles for de forskellige kognitive psyko-

FREMTIDENS MUSEUMSPJEDAGOGIK

logiske indfaldsvinkler er det, at de har som konsekvens, at en undervisning, der er tilpasset det enkelte individ og dettes kognitive stadium, vil v:ere langt mere effektiv i forhold til en undervisning, hvor et st0rre antal personer uds:ettes for pr:e- cist det samme. Pa denne baggrund er det klart, at et museumspublikum ikke vil reagere pa samme made stillet overfor samme type omgivelser. Hver enkelt indi- vid vil tv:ert imod v:elge og handle ud fra et helt individuelt udgangspunkt, hvor forhold som motivation og forhandsinte- resse vil have stor betydning.

KONSTRUKTIVISME

Konstruktivisme er et centralt og meget aktuelt begreb denne forbindelse.

Konstruktivisme refererer netop til det forhold, at erkendelse er en aktiv mental proces, og at erkendelse derfor ikke kan forstas som en passiv respons pa ydre sti- muli. Selv om Piaget som n:evnt har haft stor indflydelse i museumsverdenen, ud- s:ettes hans ideer i stigende omfang for kritik. Margaret Donaldson viser i sin bog Childrens Minds pa overbevisende made, at de resultater, Piaget naede frem til, kan tolkes anderledes. Hun viser, at den kon- tekst barnet befinder sig i i testsituationen pa v:esentlige punkter pavirker unders0- gelsernes resultater. Donaldson viser f.eks., at b0rn formar at t:enke abstrakt pa et langt tidligere tidspunkt, end Piaget h:ev- dede -foruds:etningen er blot, at barnet befinder sig i en for det selv meningsfuld situation.

Donaldson er st:erkt inspireret af en anden kognitiv konstruktivist L. S. Vy- gotsky, der i mods:etning til Piaget v:egter sociale, kulturelle og historiske forholds

75

76 betydning for indhering h0jt. For ham er t:enkningens udvikling ikke i sa h0j grad som for Piaget bestemt af barnets handlen med sin omverden. For Vygotsky er den sociale situation og dermed ogsa sproget st:erkt medvirkende ti! t:enkningens ud- vikling.

lnspirationen fra den kognitive kon- struktivisme betyder, at museerne ofte fremh:eves som institutioner der, netop fordi de er uformelle, kunne v:ere fine indl:eringsmilj0er. Hermed kan den enkel- te forholde sig ti! en udstilling pa sin egen made. Dette synspunkt har i disse ar stor tilslutning save! i USA som i England, specielt efter udgivelsen af Gardners bog Frames of Mind, hvor der tales om, at mennesket ikke kun har een form for intelligens, men flere. Nogen har f.eks. en st:erk · rumlig begavelse, andre en visuel eller en auditiv begavelse. Pa denne bag- grund arbejdes der pa at g0re udstillings- milj0er sa alsidige som muligt, saledes at enhver kan tilegne sig ny viden pa den baggrund, der passer hver enkelt bedst.

Som n:evnt har den kognitive psykologi argumenteret for betydningen af mennes- kets aktive handlen med og konstruktion af sin omverden, og derfor passer f.eks.

sciencecentrene fint ti! denne orientering.

De seneste ars kritik af Piaget fornemmes dog tydeligt i forbindelse med diskussio- nen af sciencecentrenes funktion, mens ti!

geng:eld Vygotskys indl:eringsteorier sa smar vinder indpas. Fortalere for Vy- gotskys opfattelse, vii h:evde, at tilegnelse af abstrakte og teoretiske begreber ikke blot finder sted, nar mennesket handler i forhold ti! sin omverden, men ogsa i kraft af sproget og de sociale relationer. Man er derfor kritisk indstillet overfor den made, hvorpa sciencecentrene ofte benyttes, hvor

publikum og ikke mindst b0rn pa egen hand forventes at tilegne sig viden ved selvaktivitet. Vygotskytilh:engere finder det n0dvendigt at sa:tte en sadan aktivitet ind i en sammenha:ng, sa der ikke blot bliver tale om en ra:kke enkeltsraende og l0srevne oplevelser. I Danmark har blandt andre Marianne Hedegaard i mange ar arbejdet med Vygotskys indl:eringsteori og specielt konsekvenserne for folkeskolens undervisning og p:edagogik.

Megen publikumsforskning i science- centre ser ud ti! at give Vygotskytil- ha:ngerne ret, idet de viser, at udbyttet af sadanne bes0g ofte er meget ringe.

Kognitivt inspirerede publikumsunder- s0gelser vii naturligvis va:gte den individu- elle tilgang h0jt. Man satser pa grundige interviews, hvor den enkeltes foruds:et- ninger og motivation tages i betragtning.

Sadanne unders0gelser betegnes ofte som naturalistiske. Det er klart, at interessant viden kan opnas pa denne made, men det er ogsa klart, en sadan form for unders0- gelse er tidskra:vende, at den derfor er dyr, og at den naturligvis ikke giver hurtige og nemme l0sninger med henblik pa indret- ning af udstillingsmilj0er. I lighed med de behavioristisk inspirerede unders0gelser besk:eftiger man sig ogsa indenfor en kog- nitiv orientering med adfardsunders0gel- ser, og det er klart, at omgivelser og udstil- lingsdesign tilla:gges stor betydning for publikums mulighed for at !:ere og g0re nye erfaringer. Men i mods:etning ti!

behaviorismen har man i den kognitive psykologi mennesket som det va:sentlige udgangspunkt - det er den enkelte, der forholder sig aktivt ta:nkende og handlen- de i forhold ti! disse omgivelser. Dette udelukker naturligvis ikke, at man kan lede efter fallestr:ek i denne aktivitet.

Jeg har i det foregaende redegjort for forskellige indfaldsvinkler ti! unders0gelse af forholdet m.ellem udstilling og publi- kum - en behavioristisk og en kognitiv, der som na:vnt begge har et psykologisk udgangspunkt. Jeg omtalte desuden kort de mere samfundsorienterede og kulturelle tilgangsvinkler repra:senteret ved f.eks Pierre Bourdieu. G. Lawrence tydeligg0r i den ovenfor omtalte artikel forskellen pa disse indfaldsvinkler ved folgende betragt- ninger: Hvis man vii teste et barns la:seev- ne, vii behavioristen foretage en sadan test slet og ret. Den kognitive psykolog vii derimod begynde med at sp0rge, om bar- net overhovedet har lyst ti! at la:se, d.v.s.

sp0rge ti! motivation, mens sociologen eller antropologen vii sp0rge om, hvilken status det at la:se har i den socialklasse barnet tilh0rer.

Jeg vii indlede den folgende diskussion med at fastsla, at jeg som en generel betragtning finder de to sidstna:vnte til- gangsvinkler sa:rdeles relevante, mens jeg . anser den behavioristiske tilgangsvinkel for at va:re sa:rdeles problematisk. Beha- viorismen har sit udgangspunkt i dyrepsy- kologi og er absolut uegnet ti! at redeg0re for h0jere mentale funktioner. Som en iro- nisk kommentar ti! behaviorismens indfly- delse pa publikumsforskningen minder Joel Bloom om, at rotters evne ti! at va:rd- sa:tte kunst og forsta historie er darligt udviklet.

DE EMPIRISKE PUBLIKUMS- UNDERS0GELSER - TEORI ELLER VIRKELIGHED

Den kritik, der rettes mod behaviorismen, handler dels om, at mennesket ikke kan opfattes som en passiv robot, og at stimu-

FREMTIDENS MUSEUMSP£DAGOGIK

Sjt£!dne og verdifulde genstande af guld fimgerer som et sikkert tr<£kplaster iforhold ti! bade born og voksne - ogsa pa trods af de besogendes forskellige interesser.

Her «Guldmanden» fra udstillingen «Silkevejen" vist pa Moesgard Museum 1990. Poto: Else bet Morville.

lus-respons modellen dermed er uaccepta- bel, dels om, at de resultater, behavioris- terne nar frem ti! - i modsa:tning ti! hvad de selv tror, hverken er objektive eller ate- oretiske. Den forstna:vnte kritik kan de fleste tilslutte sig. Den sidstna:vnte form for kritik er naturligvis ogsa i en eller anden forstand korrekt. Behaviorismens teoretiske indhold er jo f.eks. synligt aller- ede i de valg der foretages. Man kan ikke forholde sig ti! adfard som sadan, man bliver n0dt ti! at va:gte visse forhold og at ignorere andre. Det er n0dvendigvis en abstrakt adfard man beska:ftiger sig med.

77

78 Endelig ma man til slut vurdere, hvornar man mener, at en sammenh<eng er obser- veret og en sandhed etableret. Kort sagt kan man ikke tale om v<erdi- og teoriuaf- h<engige observationer.

Nu forholder det sig imidlertid sadan, at mange af de forskere, der besk;cftiger sig med at observere publikumsadfard, og som bestr<eber sig pa at opna objektive resultater, i deres egen selvforstiielse ikke er behaviorister. Det g<elder f.eks. een af de mest kritiserede museumsevaluatorer, som ogsa er en af de mest aktive og pro- duktive: H. Shettel. Shettel benytter ikke en simpel stimulus - respons model. Men det er hans opfattelse, at man godt kan tale om en udstillings virkning pa publi- kum, og det er hans opfattelse, at en sadan pavirkning kan unders0ges pa videnskabe- lig vis. Hermed har han ikke sagt noget om arsagen til en given sammenh<eng.

Tanken om, at omgivelser og f.eks. udstil- lingsdesign pavirker publikum, kan lige save! indpasses i en mere kognitiv forstiiel- se. Selv om udgangspunktet i en kognitiv opfattelse er individet og dennes konstruk- tion af verden, har man aldrig h<evdet, at denne «konstruktion» foregar uafh<engigt af det omgivende milj0. For Piaget og ikke mindst Vygotsky er de udfordringer, mil- j0et tilbyder, af stor betydning for barnets udvikling. Man beh0ver derfor ikke at v<ere behaviorist, fordi man unders0ger forholdet mellem udstillingsdesign og publikum.

Shettels og andre adfardsforskeres opfat- telse, at man kan unders0ge udstillings- milj0ets virkning i forhold til publikum, at publikum i en vis udstr<ekning reagerer ens pa disse pavirkninger, og at de i 0vrigt b0r studeres pa videnskabelig vis, er i sig selv tilstr<ekkelig til, at disse forskere far

flertallet af dagens antropologer, sociolo- ger og andre humanistiske forskere pa nakken. Pa det konkrete plan n<egter disse at acceptere, at publikum lader sig styre af udstillingsdesign - man kan slet ikke tale om, at omgivelser pavirker publikum.

Savel indenfor det dominerende psykolo- giske paradigme, kognitivismen, som indenfor de fagomrader, der er pavirket af postmoderne og poststrukturalistiske strnmninger, er det i dag en udbredt opfattelse, at mennesket selv skaber sin ver- den. Ti! trods for denne tilsyneladende enighed, kan man pa ingen made h<evde, at den kognitive psykologi og de post- strukturalistiske opfattelser har falles bag- grund. I den kognitive psykologi, som er repr<esenteret ved blandt andet Piaget og Vygotsky, er konstruktivismen et forhold, der handler om den made, hvorpa men- nesket erkender sin omverden. Det er et forhold, der kan unders0ges empirisk, som de begge har gjort det. I de poststruktura- listiske strnmninger er «konstruktivismen»

derimod et sp0rgsmal af epistemologisk karakter, et sp0rgsmal der handler om at vores viden om verden er subjektiv, at den altid er sproglig medieret, og at denne viden ikke handler om noget uden for sig selv. Verden er re.duceret til et antal tek- ster, der skal l<eses.

Nar den nyere og stadig sparsomme teo- retiske museologiske litteratur forholder sig st<erkt kritisk til - eller direkte ignore- rer den empiriske publikumsforskning, er det pa grund af en udbredt konstruktivis- tisk opfattelse, der pa forskellige abstrakti- onsniveauer har subjektet som udgangs- punkt. Pa det filosofiske plan finder man derfor forskning, der tilstr<eber objektivi- tet, uantagelig.

I folge Lawrence lider den empiriske og

objektivistiske publikumsforskning af den vrangforestilling, at teorier af sig selv vok- ser ud af de empiriske unders0gelser. I modsa:tning hertil fremha:ver Lawrence Pierre Bourdieus unders0gelser, fordi disse unders0gelsers empiri kun tjener til at sandsynligg0re en pa forhand etableret teori. I realiteten er der i begge tilfalde tale om et vekselvirkningsforhold mellem empiri og teori. Shettel lader naturligvis sine empiriske unders0gelser styre af over- vejelser af teoretisk karakter, ligesom Bourdieu umuligt kan have udta:nkt sine ideer uden ogsa at tage udgangspunkt i empiriske forhold. (Visse elementer i Bourdieus teorier er dog mere abstrakte og har ingen direkte relation til empiriske forhold. Dette faktum g0r dem naturligvis hverken mere eller mindre sande, blot mere abstrakte.)

Shettel gar saledes ikke rundt og tad/er i blinde. Det er hans teoretiske udgangs- punkt, at publikum i en eller anden for- stand udviser en f.elles adfa:rd i forhold til udstillingsmilj0et, og hans unders0gelser gar ud pa at belyse karakteren af denne adfard. Det er desuden min opfattelse, at disse efter kritikernes opfattelse tilsynela- dende bevidstl0se unders0gelser i realite- ten har udgjort en slags bela:g for de sofis- tikerede og teoritunge opfattelser, inden- for hvilke man beska:ftiger sig med muse- ets samfundsma:ssige funktion. De mange teorier om, at museumsbes0g handler om noget andet end det, der er deres umiddel- bare funktion (undervisning og formid- ling), ville na:ppe have va:ret aktuelle, hvis publikumsunders0gelser havde vist, at det store flertal var seri0se museumsga:ngere, der la:ste alle udstillingsteksterne og i 0vrigt ikke brugte en stor del af deres tid i museumsbutikken eller i cafeteriet.

FREMTIDENS MUSEUMSP!EDAGOG!K

Lawrence har naturligvis ret i, at en lang ra:kke teoretiske sammenha:nge ikke ud- springer af empiriske unders0gelser. Han na:vner som eksempel, at det er umuligt at unders0ge fanomenet skjult bevidsthed empirisk. Selv om fanomenet «skjult bevidsthed» ikke kan pavises empirisk, er der dog andre fanomener, der kan. Hvis man f.eks. har en antagelse om, at alle Stockholms indbyggere ba:rer grnnne hat- te, sa er dette en antagelse, der kan be- eller afkra:ftes ved hja:lp af empiriske unders0gelser. Pa lignende made kan man be- eller aflua:fte en pastand om, at 75%

af museernes publikum i deres faktiske adfard foretra:kker f.eks. udstillinger, der indbyder til aktivitet. Oet er forst i det 0jeblik, at man begynder at ta:nke over arsager til en sadan adfard, problemerne for alvor melder sig. Man har naturligvis lov til at mene, at de abstrakte og ikke empirisk funderede problemstillinger er langt mere interessante. Men dette kan aldrig anvendes som en kritik mod de empiriske unders0gelser - man kan blot konstatere, at Lawrence tilsyneladende foretra:kker at beska:ftige sig med de abstrakte problemstillinger. Det er imid- lertid min opfattelse, at ogsa de mere abstrakte teoridannelser kan va:re mere eller mindre velfunderede fordi de ofte vii have konsekvenser, som kan underkastes en empirisk unders0gelse. Nar f.eks.

Bourdieus tanker fascinerer, er det netop fordi, de i vid udstra:kning bekra:fter mange menneskers fornemmelser af empi- riske sammenha:nge.

Nar Shettel og andre adfardsforskere i hundredevis af unders0gelser kan pavise en bestemt museumsadfard, ma man efter min opfattelse rage disse unders0gelsesre- sultater ti! efterretning, selv om man ikke

79

80 accepterer det videnskabssyn, der er deres udgangspunkt. Kritikerne ha:vder i virke- ligheden, at man ikke kan tage de behavi- oristisk inspirerede unders0gelsesresultater alvorligt, fordi de har et uacceptabelt udgangspunkt. Men for det forste har mange museumevaluatorer som ovenfor na:vnt ikke det videnssyn, som man ha:v- der. For det andet er de empiriske under- s0gelsesresultater ikke bundet ti! det videnssyn, de udspringer af. Enhver ved, at en given empiri kan tolkes pa mange forskellige mader afha:ngigt af det teoretis- ke udgangspunkt. Men det er ikke teorier- ne, der har skabt publikums adfard.

Denne adfard kan unders0ges empirisk, selv om teorien naturligvis som udgangs- punkt bestemmer de valg, der foretages, og selv om teorien er n0dvendig i tolk- ningen af de empiriske resultater. Teori- erne er n0dvendige for at give empirien menrng.

Det er imidlertid korrekt, nar Lawrence papeger, at de, der udforer empiriske publikumsunders0gelser i museet, mang- ler teorier, der kan forklare den observere- de adfa:rd. Derfor arbejder man i en vis udstra:kning i blinde efter trial og error metoden. I forhold ti! disse forskeres mal- sa:tning har det f.eks. vist sig effektivt at give publikum mulighed for at handle aktivt udforskende. Man kan konstatere, at publikum under sadanne omsta:ndighe- der bruger mere tid pa de enkelte udstil- lingselementer, at de la:ser mere, diskute- rer mere o.s.v. (Se f.eks. C. G. Screven.) lnterviewunders0gelser viser desuden at publikum finder disse aktiverende udstil- linger interessante og givende. Empiriske unders0gelser viser ogsa, at aktivitet i sig selv ikke er tilstra:kkelig for en givende og udbytterig oplevelse. Mange andre for-

hold, som jeg ikke ska! komme ind pa ska!

va:re opfyldt, og i realiteten er der tale om en meget kompliceret problemstilling.

Ideen om, at publikum kan lide at va:re aktivt udforskende, er saledes pa den ene side et resultat af adfardsunders0gelser, men pa den anden side er det naturligvis ogsa et forhold, som man unders0ger, for- di det spiller en stor rolle i de kognitive og konstruktivistiske teorier.

OPLYSNINGSPRO]EKTETS RELEVANS Som na:vnt pla:derer Lawrence for en mere samfundsma:ssig og kulturel ind- faldsvinkel ti! unders0gelser af forholdet mellem museum og publikum. Og som na:vnt er det ogsa min opfattelse, at et sadant udgangspunkt er bade interessant og relevant. Relevansen af en sadan til- gangsvinkel har dog ikke som konsekvens, at empirisk funderede publikumsunders0- gelser er irrelevante. Selv om man med god ret kan ha:vde, at hele uddannelsessy- stemet har en skjult samfundsm;:essig funktion, afskaffer dette ikke n0dvendig- heden af at foretage unders0gelser af f.eks.

folkeskolens undervisning fra et pa:dago- gisk og et psykologisk udgangspunkt.

Undervisning og uddannelse har betyd- ning for den enkelte uanset den st0rre samfundsma:ssige sammenha:ng, disse sys- temer kan ses i. Pa trods af skolens funkti- on som f.eks. «undertrykkelsesorgan» har megen pa:dagogisk og psykologisk forsk- ning som bekendt haft det som sin mal- sa:tning at sa:tte skolens elever i stand ti!

aktivt at a:ndre deres verden. Pa lignende made kan museerne naturligvis bidrage med relevant viden og berigende oplevel- ser for de enkelte museumsga:ster, selv om det maske er museets overordnede funkti-

on at kompensere for tab af identitet eller at bekra:fte det borgerlige samfunds idea- ler. Relevansen af eet perspektiv udelukker ikke n0dvendigvis relevansen af andre. Jeg er enig med Lawrence, nar han argumen- terer for, at det samfundsma:ssige perspek- tiv pa museet er n0dvendigt, og at under- s0gelser af f.eks. arka:ologiske og historis- ke udstillingers mere eller mindre skjulte funktion b0r give anledning til diskussion af udstillingernes indhold. Men jeg mener ikke, at der kan va:re tvivl om, at museet ved siden af sin samfundsma:ssige funkti- on ogsa har en funktion som formidlings- institution, og at det derfor i h0j grad er relevant at unders0ge, hvorledes denne funktion kan udfyldes bedst muligt. Det forholder sig efter min opfattelse ikke sadan, at de krav, der fra samfundets side stilles ti! museet f.eks. om bekra:ftelse af de borgerlige samfunds idealer, g0r det umuligt at lave gra:nseoverskridende udstillinger, eller g0r det umuligt at udvi- kle og forske i museets formidlingsformer.

Selv om det er interessant at studere uds- tillingernes skjulte budskaber, at studere udstillingernes konnotative sprog, og at se museet i et samfundsma:ssigt perspektiv, udelukker dette ikke n0dvendigheden af mere psykologisk orienterede og mere empirisk funderede publikumsunders0gel- ser. Selv om Bourdieus publikum i de franske kunstmuseer bruger museumsbe- s0g ti! at skabe distinction i forhold ti!

andre samfundsgrupper, udelukker dette ikke, at det samme publikum kan have et intellektuelt og oplevelsesma:ssigt udbytte af museumsbes0g. Det er naturligvis ind- lysende, at en postmoderne opfattelse, der har som konsekvens, at hele oplysnings- projektet er irrelevant, samtidig afskaffer ethvert formidlingsprojekt. Mit eget

FREMTIOENS MUSEUMSP£DAGOGIK

udgangspunkt er imidlertid et andet, og heller ikke Lawrence synspunkter, som jeg her argumenterer imod, har et postmoder- ne udgangspunkt. Jeg kan tilslutte mig kritikken af de etnografiske, historiske og arka:ologiske museer for at etablere sam- menha:nge, som ikke n0dvendigvis har noget med fortiden eller med det fremme- de at g0re. Alligevel er det min opfattelse, at disse museer pa konkrete omrader rum- mer en viden, som det er va:rd at formid- le. Hvis man tager kritikken af disse museer alvorligt og giver dem et for kriti- kerne mere acceptabelt indhold, - hvis man f.eks. indbyder ti! debat, som det sa ofte er kra:vet, har man stadig ikke 10st de formidlingsma:ssige problemer. Man vii derfor stadig va:re n0dt ti! at arbejde med kommunikationsproblemer i forhold ti!

publikum.

MUSEET SOM «SETTING»

Hvis man tager den kognitive og kon- struktivistiske psykologis udgangspunkt alvorligt og accepterer, at mennesket i en eller anden forstand aktivt konstruerer sin verden, bliver det herefter et problem at forklare resultaterne af de mange publi- kumsunders0gelser, der viser, at museernes publikum i vid udstra:kning opforer sig ens og forudsigeligt.

J. Falk taler i artiklen Predicting Visitor Behavior om a setting behaviour. Hermed refereres ti! det forhold, at mennesker i bestemte settings opforer sig forholdsvis ens pa grund af falles forventninger ti!

situationen. Denne falles og forudsigelige adfard er saledes ti! stede, pa trods af at vi alle er forskellige subjekter med forskellige 0nsker, holdninger o.s.v. I artiklen bruges biografbes0g som eksempel pa, at « the

81

82 setting» i h0j grad bestemmer publikums meget forudsigelige adfard. Denne adfard kan fint forst:ls inden for en kognitiv psy- kologisk ramme, fordi publikum f.eks. i forbindelse med biografbes0g selv va::lger at opfore sig pa en bestemt made. Dette argument kunne udma::rket benyttes i for- bindelse med museumsbes0g, selv om den falles adfa::rd ikke i sa h0j grad som i for- bindelse med biografbes0get er frem- tvunget af «the setting». Man kan forestil- le sig, at en stor del af publikum va::lger at bruge et tidspunkt i weekenden ti!

museumsbes0g - ikke n0dvendigvis for at la::re noget om f.eks. arka::ologi, men bare

for at ga pa museum eller maske-for at deltage i en begivenhed. Denne forhand- sindstilling, som den !cognitive psykolog ville henfore ti! forhandsinteresse og moti- vation, og som sociologen ville se i et sam- fundsma::ssigt perspektiv, kunne godt for- ldare, hvorfor sa mange opforer sig useri@st i museet. Man kommer i virkeligheden uden et bestemt ma! for 0je. Ogsa den tys- ke sociolog Heiner Treinen har argumen- teret for et sadant synspunkt.

Den manglende motivation for at l£re i forbindelse med museumsbes0g har i 0vrigt va::ret anvendt af f.eks. M. B. Alt som en kritik af Shettels pastand om, at

Undersohelser viser, at aktiverede udstillinger ikke nodvendigvis indeb£rerfjsisk aktivitet. De n£ste to billeder, viser et menta!t aktiverede udsnit af udstillingen «Den £die Vi/de». Publikum konfi'onteres med to radikalt for- skellige «b11d11 pa vor egen fortid, - Den lykkelige og harmoniske fortid, ove1for en fortid hvor livet var en kamp for at over/eve. Moesg!ird 1987. Poto: Jens Kirkeby.

publikum intet lrerer af udstillingsbes0g.

Alt forklarer dette med, at publikum slet ikke kommer for at l<£re, og at det dermed er fuldst<£ndig irrelevant, nar Shettel unders0ger netop indl<£ring i museet. Som ovenfor n<£vnt er det min opfattelse, at publikums eventuelt manglende forhand- sindstilling om f.eks. at /t£re ark£ologi pa museet ikke berettiger til at ignorere forskning i museumsformidling. (Jeg deler i 0vrigt ikke opfattelsen af, at publikum ikke 0nsker «at lrere» i forbindelse med udstillingsbes0g). Ogsa her kunne man sammenligne med skolen, hvor det nok er en kendsgerning, at de fleste b0rn ikke kommer med det bevidste forts<£t «at l<£re». Dette hindrer jo ikke, at mange b0rn faktisk l<£rer noget - mere jo bedre undervisning de uds<£ttes for.

fREMTIDENS MUSEUMSPIEDAGOGIK

Det er i denne sammenh<£ng en ikke irr- elevant betragtning, at museerne er t£nkt som institutioner, hvor man ud over de

<£stetiske og folelsesm<£ssige indtryk ogsa kan tilegne sig en viden. Derfor er det ogsa i h0j grad relevant at unders0ge, om de mange anstrengelser museerne g0r sig for netop at formidle et fagligt indhold, ogsa virker.

Jeg mener imidlertid at andre faktorer end publikums egne forhandsvalg og en mulig setting adftJtrd er pa spil i forbindelse med museumsbes0g. I mods<£tning til bio- grafbes0g, hvor «the setting» kr<£ver en ganske bestemt adfard, er kravene meget mindre pr<Ecise i forbindelse med museumsbes0g. En eventuel «setting» ad- fard kan i museet komme ti! udtryk pa mange forskellige mader.

83

84 PUBLIKUMSADF/ERDEN OG DENS BAGGRUND

Det er min opfattelse, at udstillingsmilj0er i vid udstr:ekning g0r det meget vanskeligt at opfore sig rationelt og velovervejet. E.

S. Robinson og A. W. Melton beskrev i 1920 'erne den sakaldte museumstr:ethed, en tr:ethed der var psykisk bestemt, og som til dels kunne afhj:elpes ved at skabe st0rre afveksling og ved f.eks. at hj:elpe publikum til at fokusere opm:erksomhe- den pa bestemte problemstillinger. De to psykologer peger pa noget v:esentligt, for- di traditionelle udstillingsmilj0er specielt i store museer s:etter publikum i en umulig situation. Hvis man rent faktisk skulle for- holde sig seri0st til de enkelte udstillingse- lementer, og hvis man skulle se det hele, ville det for mange udstillingers vedkom- mende medfore et museumsbes0g af adskillige timers varighed - ja for visse ud- stillingers vedkommende kunne et bes0g vare dage eller uger. Da dette er umuligt, tvinger ydre omst:endigheder til en s:erde- les overfladisk museumsadfard. Ydre omst:endigheder kan v:ere, at man maske ikke sa ofte gar pa museum, og at man derfor ikke har nogen forventning om at vende tilbage. Dette g:elder jo i h0j grad for turisten, som maske kun ser en bestemt udstilling een gang. Man kan her- til indvende, at publikum jo blot kan v:el- ge enkelte afsnit ud til n:ermere studium, men en sadan udv:elgelse kan kun foreta- ges pa baggrund af et overblik over udstil- lingers indhold, - et overblik, som man maske ikke har eller er i stand til at fa.

(Det er ikke n0dvendigvis tilfredsstillende at studere et katalog, fordi man netop ger- ne vil se de udstillede genstande i virkelig- heden.) Disse forhold er i sig selv tilstr:ek-

kelige til at skabe overfladisk adfard, en adfard som i h0j grad forst:erkes, hvis der er tale om et publikum med b0rn. (En meget stor del af museernes publikum - bortset fra kunstmuseernes - er b0rnefami- lier: L. Dierking og

J.

Falk.)

Selv om disse forhold muligvis kan for- klare baggrunden for den useril'Jse museumsadfard, er det stadig et ubesvaret sp0rgsmal, hvorfor sa stor en del af publi- kum tilsyneladende opforer sig ens og f.eks. lader sig tiltr:ekke af de samme ting.

Ligesom jeg ovenfor argumenterede for, at man matte tage adfardsunders0gelsernes resultater alvorligt, ogsa selv om de er teo- retisk upassende, ma man ogsa v:ere parat til at indrnmme, at visse typer adfard i dette tilfalde kan kr:eve f.eks en biologisk forklaring. I bogen Anthropological Other or Burmese Brother argumenterer antropo- logen Melford Spiro for, at en del kultu- relle forhold med hensyn til den funktion de opfylder i samfundet kan have naturli- ge eller biologiske forklaringer. Spiro 0nsker med sin artikel at kritisere den eks- treme form for kulturrelativisme som i vis- se antropologiske kredse, dyrkes kraftigt i disse

ar.

En kulturrelativisme der betyder, at forskellige kulturer pa intet punkt kan sammenlignes med hinanden, og at alle forklaringer er kulturelt specifikke og der- med lige gode (Se f.eks. C. Geertz.) Spiro mener, at denne form for kulturrelativis- me kun kan opretholdes, hvis man totalt ben:egter, at menneskearten er et led i den biologiske evolution. Hvis man imidlertid har dette som sin foruds:etning; ma man ogsa acceptere, at mennesket ikke kun kan karakteriseres ved at have «kulturn.

Mennesket ma n0dvendigvis ogsa v:ere natur. Ogsa Levi-Strauss har det som udgangspunkt, at den menneskelige evne

ti! at strukturere og kategorisere er et bio- logisk forhold, og at f.eks. incesttabooet er universelt og dermed ikke kun kulturelt, men ogsa biologisk bestemt. Spiro n.evner en r.ekke andre biologiske forhold som i h0j grad har kulturel relevans som f.eks. menneskeartens lange opfostringsperiode, tilknytningsadfard, frygt for smerte og bisexuel reproduktion. Han n.evner, at f.eks. en forulempelse af st.erkt internalise- rede kulturelle normer og v.erdier i alle kulturer vil medfore folelse af smerte f.eks. i form af skam og skyld. Spiro mener, at man kan forvente kulturelle modtr.ek for at undga eller for at kunne handtere en sadan form for smerte. Det skal understre- ges, at Spiro tager skarpt afstand fra den velkendte biologiske determinisme, hvor bestemte kulturelle tr.ek ses som opfyldel- se af biologiske behov. En sadan forsim- plet determinisme kommer f.eks. til udtryk i den i USA fremvoksende sociobi- ologiske antropologi eller i antropologen R. Rappaports 0kofunktionalistiske argu- ment om, at grisefester pa Ny Guinea, kan forklares ud fra et behov for protein.

Spiro tydeligg0r sit synspunkt i en dis- kussion af begrebet karma. Kultur- relativisten vil h.evde, at dette begreb er unikt og h0rer til den indiske religi0se tra- dition, ja at det oven i k0bet, hvad betyd- ning angar, er forskelligt og dermed usam- menligneligt indenfor henholdsvis budd- hismen og hinduismen. Spiro mener imid- lertid, at begrebet «karma» med hensyn til funktion kan sammenlignes med begreber som «held», «sk.ebne», «reinkarnation»,

«Guds vilje» o.s.v. Selv om alle disse begre- ber savel formelt som semiotisk er forskel- lige fra hinanden, handler de alle i folge Spiro pa den ene eller den anden made om det lunefulde i et individs livschance.

FREMTIDENS MUSEUMSPIEDAGOGIK

Begreberne er dermed ikke kun udtryk for noget kulturelt forskelligt, men refererer tilbage til en mere universel n0dvendig- hed.

Jeg mener pa denne baggrund, at ogsa den typiske museumsadfterd kan have en forklaring, som har med natur at g0re.

Man bliver n0dt til at tage udgangspunkt i tr.ek som f.eks. nysgerrighed, behov for sp.ending, aktivitet, kreativitet o.s.v. for at forklare, hvorfor publikum, til trods for at det er sammensat af forskellige individer, har en falles adfard. Dette betyder ikke, at denne adfard ikke ogsa har en kulturel og historisk dimension. Hvis det f.eks. bli- ver almindeligt og dermed til en vis grad trivielt at benytte

!yd

i forbindelse med udstillingselementer, vil lyd naturligvis med tiden opleves som mindre attraktivt og tiltr.ekkende.

Det handler i virkeligheden om, at vi i udstillingsmilj0et pa grund af en r.ekke ydre forhold, som jeg ovenfor har n.evnt, i realiteten anbringes i en situation, hvor det er meget vanskeligt at handle rationelt og individuelt. F.elles og mere biologiske forhold betyder derfor, at vi lader os «sty-

re>> af udstillingsdesign, og at de elemen-

ter, der appellerer til nysgerrighed, sp.en- ding o.s.v., tiltr.ekker et stor antal bes0- gende. I sciencecentrene har man netop fors0gt at appellere til publikums nysger- righed og til gl.eden ved at forholde sig aktivt til sine omgivelser ved at fylde udstillingsrummene med aktiverende ud- stillingselementer. Man opnar hermed, at det hele bliver sp.endende, hvilket i virke- ligheden g0r det endnu mere vanskeligt at koncentrere sig om udvalgte ting.

Det er naturligvis ikke min opfattelse, at

«naturen» dikterer adfarden. Enhver har mulighed for at v.elge, at man ikke vil lade

85

86 sig styre af udstillingsdesign. Nogle har imidlertid nemmere end andre ved at fore- tage et sadant valg som f.eks. de, der kom- mer med en meget stor forhandsinteresse eller viden om de udstillede emner, de der har bes0gt stedet for, de, der kommer ale- ne o.s.v.

EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME

Jeg har i det foregaende 0nsket at papege, at der findes en typisk museumsadfrerd, som man ikke b0r ignorere, hverken fordi den ikke kan indpasses i accepterede teari- er om menneskelig handlen, eller fordi den forbindes med behaviorismen.

Lawrences artikel, som jeg flere gange har henvist til, er typisk i denne henseen- de ved slet ikke at forholde sig ti! de resul- tater, som de empiriske adfrerdsunders0- gelser har bidraget med. Lawrence n0jes med at konstatere, at unders0gelsernes teoretiske udgangspunkt er uacceptabelt, og at andre mere samfundsorienterede tearier er mere frugtbare. Det er i 0vrigt interessant, at nogle af disse andre teore- tiske tilgangsvinkler, indenfor hvilke man f.eks. unders0ger udstillingernes skj ulte budskaber eller betragter museet som et tegnsystem, i lighed med behaviorismen opfatter mennesket som et passivt offer - ilcke for ydre stimuli, men for skjult betyd- ning. Da der ti! gengxld i forbindelse med disse opfattelser er tale om en ubevidst virkning pa publikum, er det pa det nxr- meste umuligt at be- eller aflcrxfte disse tearier. Dette betyder naturligvis ikke, at teorierne er uinteressante eller ufrugtbare.

Jeg 0nsker blot at fremhxve, at der findes forskere, der kan tale om virkningen pa publikum uden af den grund at miste

andres respekt. Arsagen er tilsyneladende, at disse tearier har et andet og mere accep- teret videnskabsteoretisk udgangspunkt.

I lighed med Lawrence finder jeg det interessant at se pa museets meaning og pa den meaning, hver enkelt museumsgxst skaber. Set fra et sadant udgangspunkt er det sandsynligt, at museets indlxrings- og formidlingsfunktioner ikke er de forhold, der forst springer i 0jnene. Dette beretti- ger imidlertid ikke ti!, at man ignorerer disse funktioner - man burde i stedet arbejde pa at give dem en anden status i publikums bevidsthed.

Lawrences kritik af publikumsunders0- gelser og deres teoretiske udgangspunkt er i virkeligheden en kritik af de empiriske unders0gelser, der med et naturvidenska- beligt forbillede foregiver at afdxkke en sand, teoriuafhxngig viden om verden.

Kritikken rammer dermed ikke kun de behavioristisk inspirerede unders0gelser, men ogsa de kognitivt orienterede - de sakaldte naturalistiske unders0gelser, som f.eks. M. B. Alt og R. L. Wolf har sdet for, og som ud over observationer af publikum desuden benytter mere dybtga- ende interviews, hvor man fors0ger at afdxkke publikums egne holdninger og vurderinger.

Lawrence har naturligvis ret, nar han fremhxver, at interviews ikke kan vxre udgangspunkt for sp0rgsmal, der har med social betydning at g0fe. Tearier vokser ikke ud af empiriske data, og mange for- skellige tearier kan hentes ind som forkla- ring pa de samme empiriske frenomener.

Men sp0rgsmal og teo1:ier som har med social betydning at g0re kan vxre mere eller mindre sandsynlige, og i denne for- bindelse bliver de empiriske unders0gelser vxsentlige.

Ogsa indenfor medieforskningen, hvor man i mange ar har interesseret sig for betydning, erkender man n0dvendigheden af empirisk forskning. I en del

ar

har man beska:ftiget sig med f.eks. TV-mediet som tekst, - man har studeret indhold savel som skjult betydning. I stedet for at ope- rere med en teoretisk konstrueret idea!ltl!- ser er man begyndt at studere den virkelige la!ser empirisk. Med forbillede i det etno- grafiske feltarbejde unders0ger man for- skellige modtageres eller familiegruppers meget forskellige brug af TV-mediet, og det har vist sig, at de postulerede sandhe- der om TV-mediets virkning og funktion ikke star for en na:rmere afprnvning (]. Curran & M. Gurevitch.) Forskning i massekommunikation har et forspring i forhold ti! forskning i museumsformid- ling, og man kan her fa indsigt i nogle af de problemstillinger, der sandsynligvis vil fa betydning i den museologiske debat.

Ogsa mediedebatten har i de 80' erne va:ret pra:get af det konstruktivistiske paradigme i en sadan grad, at det ogsa her er blevet suspekt at tale om TV-mediets virkning pa seeren. Virkning ses nu altid i lyset af «meaning» (McLeod,

J.

et al).

Kritikken af det subjektivistiske, det kon- tekstbundne og det fortolkende har dog allerede vist sig. Hvis man lader sig «syn- ke» ned i det empiriske og ser alt i sin kontekst - en kontekst som i princippet er gra:nsel0s, mister man n0dvendigvis pa et eller andet tidspunkt muligheden for at sige noget interessant. Empiriske unders0- gelser af subjektive og kontekstbundne forhold, er efter min opfattelse kun inter- essante hvis man sigter efter en almen viden.

Lawrences kritik af de empiriske publi- kumsunders0gelser refererer netop ti! den-

FREMTIDENS MUSEUMSPIEDAGOG!K

Der kan vt£re mange grunde ti!, at kun en Ii/le def af p11blik11m !t£ser 11dstilli11gernes tekster. Poto: Elsebet Morville

ne debat. Lawrence har mere til overs for en epistemologisk konstruktivisme, hvor det handler om fortolkning frem for viden.

En epistemologisk konstruktivisme forer imidlertid ofte en totalrelativisme med sig.

Hvis det overhovedet ska! give mening at forst:'i det forskellige, forudsa:tter det efter min opfattelse en ide om noget falles. Som Spiro siger, er det meningsl0st at stu- dere betydning, hvis man ikke har en ide om et system. Antropologien har i de seneste

ar

va:ret pra:get af netop denne diskussion. Kulturrelativisterne kan ikke pa een gang ha:vde, at alle kulturer er unikke og usammenlignelige, samtidig

87

88 med at de studerer disse kulturer.

Hvordan kan det overhovedet give mening at studere fremmede kulturer, hvis kultur- relativismen g0r det umuligt at forsta de andre? Hvis ethvert synspunkt udelukken- de er socialt og kulturelt konstrueret, sa la:rer vi netop intet af substans, nar vi papeger, at et synspunkt er socialt og kul- turelt konstrueret. Jonathan Friedman har i en kritik af kulturrelativismen papeget, at hvis kultur blot handler om at skabe betydning eller at la:se tekster, og hvis antropologien blot bidrager med nye tek- ster, kan tekstskrivningen kun have eet formal - at den kan sadges. Ud fra et sadant totalrelativistisk synspunkt er det i 0vrigt cigsa meningsl0st at kritisere de empiriske publikumsunders0gelser for ikke at stude- re f.eks. «betydning». For en sadan kritik indeba:rer n0dvendigvis en ide om, at det er bedre at studere «betydning» end at stu- dere adfa:rd. Relativisten har imidlertid ingen midler, hvormed han kan foretage en sadan vurdering.

Kulturrelativismen og den relativistiske konstruktivisme har i de senere

ar

faet mange tilha:ngere pa grund af en beretti- get kritik af den realistiske videnskabsopfat- telse. Konstruktivismen begynder sa smat at vise sig i den museologiske diskussion (G. E. Hein) og i b0ger om publikumsun- ders0gelser (E. G. Guba & Y. S. Lincoln.) Der er dog en tendens til, at man her sam- menblander en konstruktivistisk indla:- ringsteori med en konstruktivistisk og relativistisk epistemologi. Nar man taler om en konstruktivistisk indla:ringsteori henviser man til f.eks. Piaget og i stigende omfang til Vygotsky, som begge havde den i dag anerkendte opfattelse, at mennesket erkender sin verden i kraft af en mental konstruktionsproces. En sadan erkendelse

har store konsekvenser for undervisningen i savel skoler som museer, fordi man ikke accepterer, at erkendelse opnas via en overforelse af viden til et passivt offer (D.

Edwards.)

En sadan konstruktivistisk indla:ringste- ori, som jeg selv tilslutter mig, blandes imidlertid sammen med en konstruktivis- tisk og relativistisk epistemologi. Dette giver et interessant problem, nar man i sin lovprisning af den epistemologiske relati- visme henviser til Vygotsky (G. Hein.) Pa trods af sit imponerende bidrag til en kon- struktivistisk indla:ringsteori forsvarede han aldrig en epistemologisk og relativis- tisk konstruktivisme. Problemet med den epistemologiske konstruktivisme er netop, at man, fordi man bena:gter, at tearier har relation til virkeligheden, mister mulighe- den for at afg0re, hvad der g0r nogle teari- er bedre end andre.

VJRKSOMHEDSTEORIEN

I artiklen: Den kulturhistoriske psykologi - ideologisk metafosik el/er objektiv teori rede- g0r filosoffen Uffe Juul Jensen for denne problematik. For Uffe Juul Jensen er teari- er mentale konstruktioner, og i modsa:t- ning til en realistisk epistemologi afspejler teorierne for ham ikke objektivt eksiste- rende strukturer i verden. I den kulturhis- toriske tilgang (som intet har med kultur- historie i almindelig forstand at g0re) er praksis kriteriet for videnskabelighed. Enhver given praksis kan informeres (fa form) gennem tearier. De tearier man lader informere en given praksis, hentes ikke fra en sa:rlig teoretisk himmel, men fra andre former for praksis (Juul Jensen.) Sigtet er bestandig en mere og mere objek- tiv (teoretisk informeret) forstaelse af

praksis. Men dermed har man ikke for- pligtet sig ti! at va:re pa vej ti! at formulere en teori, som er i overensstemmelse med den objektive virkelighed. Der er kun eet kriterium pa, at tearier er objektive: at de bidrager ti! en systematisk udvidelse af handlemuligheder i den praksis, der s0ges informeret (Juul Jensen.) I en sadan for- st:ielse er alle tearier dermed ikke lige gyl- dige. At teorierne er mentale konstruktio- ner medforer ogsa indenfor denne forst:i- else, at man med sine mentale konstrukti- oner skaber verden forst:iet pa den made, at de teoretiske konstruktioner far praktis- ke konsekvenser. Hermed er det ogsa

!dart, at enhver teori har et politisk og et etisk aspekt. Et sadant udgangspunkt g0r det muligt at unders0ge andre teoriers rationelle kerne. Der findes nemlig ikke a priori principper, ud fra hvilke man pa forhand kan tage afstand fra andres viden- skabelige praksis under henvisning ti!, at de ikke er objektive eller videnskabelige.

Alie disse sondringer foretages n0dvendig- vis ud fra et praktisk-historisk standpunkt med de usikkerheder og den tvivl, som enhver praksis kan affode.

En sadan tilgangsvinkel, som af Juul Jensen betegnes virksomhedsteori, er et eksempel pa, at en totalrelativistisk kon- struktivisme ikke er det eneste alternativ ti! en naiv realisme, hvor man gar ud fra, at tearier afspejler objektivt eksisterende forhold i verden. Virksomhedsteorien g0r det derfor muligt at unders0ge publikum- sadfard empirisk og pa videnskabelig vis, uden at man dermed kan beskyldes for at tilslutte sig den «naive realismes» udgangs- punkt.

FREMTIDENS MUSEUMSP!EDAGOGIK

AFSLUTNING

Konsekvensen af det i dag popula:re stand- punkt, at hvert enkelt menneske skaber sin egen verden eller tekst, og at man ikke kan tale om udstillingers ejfekt uden med det samme at sige ejfekt for hvem, er, at man totalt afskriver sig muligheden for at tale om forbedring af udstillingsmilj0er.

Man bliver n0dvendigvis n0dt ti! at tale om forbedring i forhold ti! et gennemsnit- spublikum, og den empiriske publikums- forskning viser, at man set i forhold ti! det store flertal af bes0gende godt kan tale om, at nogle udstillingsmilj0er er bedre end andre. Formalet med de empiriske adfardsforskning er i virkeligheden at modvirke udstillingsmilj0ets negative ind- flydelse pa publikum. Det handler blandt andet om at skabe betingelser for, at publikum kan fordybe sig i udvalgte udstillingsafsnit og dermed undga at lade sig distrahere af de mange konkurrerende tilbud. Dette har ikke kun med adfardssty- ring og udstillingsdesign i en overordnet betydning at g0re, men handler i h0j grad om at tage konstruktivismens opfattelse af menneskets erkendelse alvorligt.

Det handler om i h0jere grad at skabe betingelser for en mental aktivitet. I reali- teten er der ikke nogen modsa:tning mel- lem konstruktivismens synspunkt om, at mennesket erkender sin verden i kraft af en aktiv konstruktionsproces, og publi- kumsforskningens fors0g pa at skabe udstillingsmilj0er, der fungerer for et start flertal af de bes0gende. For indholdet i den mentale konstruktion er naturligvis afha:ngig af de omgivelser, den enkelte udsa:ttes for. Udstillingsmilj0er kan va:re sa belastende at opholde sig i, at mulighe- den for en aktiv mental proces bliver van-

89

90 skeliggjort. F.eks. vil ensformige udstil- lingsrum udg0re en belastning for de fles- te. I et sadanr udstillingsmilj0 vii mange derfor lade sig styre af udstillingsdesign.

Omvendt vil man kunne skabe udstillings- milj0er, der fungerer i forhold ti! flertallet.

Der er min opfattelse, at de fleste finder det mere interessant at va:re aktivt udfor- skende end at va:re passivt modtagende, men udstillinger kan fremme eller blokere for denne mulighed.

Ogsa pa et andet plan er der begra:ns- ninger pa den subjektive konstruktion af verden. Hvert enkelt subjekt er naturligvis de! af en kulturel og historisk kontekst, en konrekst som sa:tter gra:nser for forskellig- heden af de enkelte subjekters oplevelse af en given udstilling. Som den tyske littera- turteoretiker H. J. Jauss udtrykker det, m0der mennesker et littera:rt va:rk pa bag- grund af en falles forventningshorisont.

Et littera:rt va:rk indskriver sig naturligvis i en bestemt historisk og kulturel kon- tekst, og det opfattes pa baggrund af en bestemt konrekst. En sadan forventnings- horisont eksisterer naturligvis ogsa i m0det med museet, og det er en forvent- ningshorisont, man som udstillingstilret- tela::gger kan spille op imod, hvis man har fornemmelse for dens indhold. F.eks har etnografiske udstillinger i de senere ar ma::rket effekten af sammenst0det mellem forskellige kontekster og forventninger, nar de fremmede har set sig selv udstillet i vestens museer og reageret pa udstillinger pa en heir uventet made.

I sciencecentrene har man i flere

ar

arbejdet aktivt pa at unders0ge publikums forhandsviden om naturvidenskabelige emner. Det har som et resultat af disse unders0gelser vist sig, at en stor de! af sci- encecentrenes publikum, deler de samme

fejlopfattelser af naturvidenskabelige fanomener, og man har pa baggrund af denne viden kunnet skabe mere effektivt indla::rende udstillinger, fordi man netop har taget udgangspunkt i publikums for- handsviden.

Selv om publikum saledes i een forstand m0der museet som subjekter, der forhol- der sig til udsrillingerne som mentalt akti- ve individer, der hver isa:r konstruerer deres egen udstilling, er der gra::nser for denne konstruktionsproces. Der vii va:re fallestra:k i den made, hvorpa de enkelte subjekter m0der en udstilling, ikke blot fordi en stor de! af publikum ofte vii va:re de! af en falles historisk og kulturel kon- tekst, men ogsa fordi vi som biologiske va::sner i en eller anden forstand har falles preferencer m.h.t. udstillingsdesign og de muligheder eller begra:nsninger, et sadant milj0 sa:tter for vor udfoldelse.

Jeg vil afslutte dette fors0g pa at forsvare forskning i museumsformidling og i det hele taget forskning i almene forhold med et citat fra Umberto Ecos bog Travels in Hyperreality, hvor han i et afsluttende kapitel diskuterer udstillingers didaktiske og a:stetiske aspekter i forhold ti! hinan- den. Der folgende citat tager udgangs- punkt i en kritik af t£stetiserende udstilling- er pa Expo' 67 i Monrreal:

In these cases avant-garde art used pedagogic met- hods, but did not become educational. At best it reached the level of experiment, proposing new exhibition techniques not yet fully investigated.

The solution to this contradiction lies not in these avant-garde forms, valid in their own sphere, bur in avant-garde didactics, in a developing pedagogy, a revolutionary way of teaching. Thus expositions should utilize systems of popularized communicati- on, valid for any visitor, which other means of com-

munication, from TV to newspapers, cannot employ with equal intensity. (Eco 1983 p. 305)

Jeg vil til slut tilfoje, at forskning i museumsformidling, som jeg haber det er fremgaet, ogsa efter min opfattelse omfat- ter mange andre og mindst lige sa interes- sante forhold som forskning i adfard. Jeg har dog 0nsket at papege, at der ikke fin- des nogen begrundelse for pa forhand at afvise resultaterne af den empiriske adfards - og publikumsforskning. Tva:rti- mod er denne forskning en n0dvendig for- udsa:tning for at kunne skabe udstillings- milj0er, der giver mulighed for oplev:else og indla:ring.

SUMMARY

Museum pedagogics in the future

Behaviouristically inspired and empirically founded research into the relationship between visitors and exhibitions has frequently shown that it is possible to talk about typical visitor behaviour, where the visitors are to a large extend controlled by exhibiti- on design.

In the discussions of museology theory these investigations are almost never taken seriously. The predominant pattern of research states that it is impossible to talk about a «typical» visitor. The museum experience is seen instead to result from subjective mental constructions. As a consequence of this approach one cannot talk about «good» or

«bad» exhibitions without asking, «good» or «bad»

for whom?

Simultaneously the museological debate today stresses quite a different field of research in which the more social aspects of the museum practice is emphasised, and where the «learning» aspect of museum visiting is seen as more or less irrelevant.

This paper argues that it is important not only to carry out research into the concrete relationships

FREMTIDENS MUSEUMSPA':DAGOGIK

between museum and visitor regarding learning and experience, but also that it is important to investi- gate what constitute common traits in the museum experience. Although the individual visitor «con- structs» his own world, there are limits to the sub- jectivity of such constructions. Common traits in the way different people meet an exhibition are on the one hand a result of the fact that the visitors share to a large extent a common cultural and his- torical background, which leads to a common

«horizon of expectation», and on the other hand to the fact, that we are biological beings sharing com- mon preferences for certain kinds of exhibition design.

L!TTERATUR

Alt, M. B.: Evaluating didactic exhibits: A critical look at Shettel's work. I: C11rato1; vol.20, nr.3.

1977.

Bourdieu, P.: The Love of Art. Polity Press 1991.

Bourdieu, P.: Distinctions. London 1984.

Clifford, J.: The Predicament ofC11lt11re. Havard 1988.

Corner, J.: Meaning, Genre and Context: The Problematics of «Public Knowledge» in the New Audience Studies. I: Curran, J.: Mass Media and.

Society, New York 1991.

Dierling, L. et al.: Family Behavior and Learning in Informal Science Settings. I. Science Education, vol.78, nr.l, 1994.

Duncan, C. & Wallach, A.: Museum of Modern Art as late capitalistritual. I: Marxist Perspectives, Winther 1978.

Eco, U.: Travels in hyperreality. USA 1986.

Edwards, D.: Common Knowledge. London 1987.

Excellence.: Excellence and Equity. The American Association of Museums. 1992.

Falk, J.: Predicting visitor behavior. I: C11rato1;

vol.28, nr.4, 1985.

Friedman, J.: Beyond Otherness or: The

Spectacularization of Anthropology. I: Telos, nr.

91