Visning av Lars Skrefsrud og Bjørnstjerne Bjørnson

LARS SKREFSRUD OG

BJDRNSTJERNE B J G R N S O N

AV OLAV HODNE

Bjernson nxret som bekjent stor beundring for Skrefsrud. H a n gir ham sin hyllest i diktet .Ti1 Misjoner Skrefsrud i Santalistan,,:

l e g arer dig, fordi du blev forkastet, Men harte rvrten og bar reier havt.

leg arer dig fordi du, endnu lartet, Med undre rvarer af din tro, din kraft.

l e g arer dig, fordi d u kunde t e r m Til aandens gjerning under nOd og rtrid;

Jeg arer dig, fordi d u er den farste a f Gudbrandsdalenr rvnner i din tid.

leg deler ei din tro, du rterke drnmmer;

Det rkiller ei, hvor aanden barer bud.

T h i alt, rom rtort og r~delt o m ors str@mmer, Det dyrker jeg, fordi jeg dyrker Gud.

Dette diktet skrev Bjernson ti1 Skrefsrud fer han var blitt den be- remte mann i sitt hjemland og far de hadde mett hverandre person- Kg. 1 slutten av syttiirene sendte Bjernson ogsi sin nylig utkomne bok <Leonarda. ti1 Skrefsrud. Den ble mottatt rned begeistring.'

Personlig gjorde de ferst hverandres bekjentskap da Skrefsrud var hjemme i begynnelsen av ittiirene. Skrefsrud besekte o g d da dikteren i hans hjem p i Aulestad. Senere vekslet de flere brev med hverandre. En del av disse er oppbevarte og er av stor kulturhisto- risk interesse.

I denne artikkelen skal jeg f i sitere et brev2 som Skrefsrud i sin tid skrev ti1 sin gode Venn og svoger kjapmann Thorstein Lunde p i Lillehammer og som sterkt bererer Skrefsruds forhold ti1 Bjcirnson.

Thorstein Lunde innehadde en sentral stilling i Lillehammers kulturelle liv i ittiirene. Hans hjem sto ti1 enhver tid ipent for kunstnere av alle arter: malere, diktere, musikere etc. Den tid Skrefs- rud oppholdt seg p i Lillehammer under sitt hjemlandsbessk i 1881 -83 bodde han for det meste hos Lunde. Thorstein Lunde formidlet ogsi hans fsrste mote med Bj0rns0n.~

For jeg siterer brevet skal jeg kort antyde hva saken dreier seg om. B. B. annonserte et mote p i Lillehammer ti1 inntekt for Santal- misjonen. Dette vakte stor oppsikt. B. B. var da kjent for i vzre en cgudsfornekter,>. Mange ansi det derfor for bespottelig n i r han holdt

<misjonsmaten. Mstet ble imidlertid holdt og &llehammer Tilskuer.

har atskillig i berette om mprtet og saken.

Skrefsrud fikk gjennom flere brev kjennskap ti1 meter, men det var fmst Lunde som ga noe mere ~ t f n r l i g . referat av det hele.

Vi siterer fra Th. Lundes opptegnelser (1886):

<<Bj. begyndte med at minde om at han allerede tidligere paa sin Vis havde ydet Bidrag ti1 Santalmisjonen.4

Hvorfor? H a n havde gjort og igjen nu gjorde dette fordi han uden at se en Missionsgjerning netop slig som Kristne almindeligvis betragter den, i denne Mission saa noget stort og merkeligt. Det var en mxrkeli Fremgang, der vistnok for en Del kom af, at Missionen havde truf

f

et et *like. Folk; men han mente ogsaa at Arbeidet var stort planlagt og udfmt y e d sxregen Begavelse af mzrkelige Red- skaber. H a n saa her Sogsan et stort Udslag af den sivilisatoriske Virkning Kristendomm(en) altid havde haft. Derfor altsaa inter- esserede han sig for d. M. (denne Mission).

Her fulgte saa en Rxkke Fortzllinger der skulde illustrere de nye mzrkelige Iagttagelser paa det sjzlelige Omraade

. . .

Bj. havde ogsaa den personlig(e) Grund ti1 dette, at han g'erne

1

vilde stotte en bagvasket Mand. Skrefsrud var et nyt Eksempe paa at netop den freidigste og aabneste Natur er mest udsat for Bag- vaskelse

-

isxr i Norge. Bj. kjendte S. personlig - ban havde af ham faaet et stort Indtryk. H a n havde faaet et saadant Indtryk at skulde S. ware ti1 det hans Bagvaskere vilde gjare ham til, da var 42

det overhodet ganske umuligt at stole .noget* paa personlige Ind- tryk og Bj. mente sig at have nogen Evne som Sjzlekjender.

Og hvor skulde S. faa Kraft ti1 sit store Arbeide fra dersom /-nagen-/ hans Bagvaskere havde Ret.

Th. Lunde ti1 Skrefsrud:

Dette er de Momenter af et 1% Times Foredrag Bj. holdt ti1 Indtzgt for Santm. - De Momenter, jeg af v i m Grunde vilde have faste

. . .

Ti1 a t forhindre BB's Foredrag gjorde jeg lidt mere end anstzndigt var, men det mislykkedes og saa var det egentligt det Du her skulde underrettes om at <altn det som nzrmest finder sig kaldet ti1 a t for- svare o re resentere den .sander eller som det nu efter Kristofer Bruun s

a

^a1

^!

edde den mgte,, Kristendom(,) det fandt i Kristendom- mens Navn ikke at kunne gaa paa dette Foredrag. Paa dette intelli- gente, humane og naturligvis '<sandt~ og czgtes kristelige Stand- punkt stod ogsaa vor Forenings Kvinder temmelig samlet

-

^{D e}

mwdte ikke - for at kunne demonstrere mod Bj..

. .

Disse momentene fra B.s foredrag og Lundes tilfwyelse er inter- essante, men det gjelder i enda heyere grad Skrefsruds brev ti1 Lunde.

Det kan betraktes som et felles svar p i alle de brev han mottok i sakens anledning. Brevet er datert Ebenezer 17110-86 og lyder slik:6

Kjzre Lunde!

I Nordmznd er det mzst umedgjwrlige Folk det endnu har vzret min Ulykke at have at gjere med. Et saadant regjeringslystent Folk har jeg endnn aldrig kjendt, og der behwves virkelig en Jobs Taal- modighed for at kunne bzre over med Eders Tyrani. Ikke saa snart ere vi komne halvt ned af Anklagehznken hos Eder, fwrend det atter lyder, og det fra flere Personer: Hvis I ikke fwier Eder i hvad

vi byde Eder, saa skal I komme ti1 at svie derfor. Det swmnier sig ikke at komme Pengene i Templets Kiste, thi de ere Blodpenge:

*Send Bjwrnstjzrne B'wrnsons Penge tilbage ti1 ham og sig ham I ville ikke have hans Gu

d

s og Kristusfornzgtende Penge, ellers komme Eders Mission ti1 at lide derunder.~ Er det ikke, hvis vi lytte ti1 alt dette med os akurat som med Manden i Esops der vilde gjwre det alle tilpads, idet han fwrst efter de Unges Haan satte sin Drzng paa Hasten, efter de Gamles Haan satte sig selv op istedetfor Drzngen, efter Kvindernes Skjzlden satte Drzngen op paa Hzsten ti1 sig, og endelig efter den Retfzrdiges Iretteszttelse bar Hzsten ved Swnnens Hjzlp ti1 de kom paa Broen hvor Hzsten ved a t hare Folkets Stei og Latter over at to Mennesker bar en levende H z s t ti1 Torvs sparkede sig 10s og faldt over Broen i Vandet og druknede, saa at Manden

maatte sige: Jeg forsegte at gjere det alle tilpads og kunde dog ikke gjere det Nogen tilpads og Frugten er at jeg har tabt min Hxst

-

^-

Pauss skrev ti1 mig, ikke at han selv vilde regjere, men fordi han hsrte stemningen, Olaf Bodding skrev ti1 mi og fortalte stemningen og raadede mig stxrkt ti1 at sende Pengene ysom jeg ikke har faat!) tilbage, og nu skriver Johnsen Redaktaren af Almuevennen ti1 mig og raader mig meget stxrkt ti1 at sende Pengene tilbage, ellers vil vor Mission komme ti1 at lide meget

-

og Fxdrelandet har jo allerede skrever sin kyniske Bemxrkning: Bjernson holdt et Foredrag i Lille- hammer ti1 Indtxgt for - Santhalmissionen.

Og Grunden? ~Bjernson er Kristusfornxgter og modarbeider Kri- stendommen, og har holdt et I<ristusfornxgtende Foredrag.,, Du son1 ventelig har modtaget Pengene har intet skrevet mig om Sagen, og heller ikke sagt mig no et om det aKristusfornxgtende,, Foredrag han har holdt ti1 Indtzgt

f

or Santhalmissionen. Fraken Fogstad har dog som din Secretxr med din Underskrift gjengivet Momenterne af Bjarnsons Foredrag, og deraf ser jeg intet Angreb paa Kristendom- men, meget mere siger Bjernson at han havde faaet et rtarkt Indtryk af min Samtale med ham, som jo fra min Side var Kristendom med a1 den personlige Erfaringens Inderlighed som jeg var i stand ti1 at lxgge i mine Ord: Hvorfor skal vi da ikke antage at Bjernson trods sit nxrvxrende fritxnkeriske Standpunkt har faaet Indtryk af Kri- stendomen ved mig og at ham Bidrag er en Tribut ti1 disse Indtryk?

Bjarnson f d t e a t jeg talte med ham med en indre overbevisningens Styrke om Kristendomen, som han selv siger gjorde Indtryk paa ham og fordi han tror a t vi fra dette Standpunkt udrette et velsignet Ar- beide for dette Folk, derfor av han af et godt Hjxrte sin Skjxrv ti1 dette Arbeide vidende at jet ikke er et fritxnkeriskt men et kri- steligt Arbeide: Sig mig i al Vzrden, hvad der der skulde bevxge mig ti1 at krxnke ham og sende ham Pengene tilbage! Maaske jeg er en av de faa Normxnd som endnu er et Baand mellem Bjarnson og Kristen- domen

-

og dette Baand skulde med hjxrtelas Haand rive(s) over?

Aldrig!!! selv om hele Norge trxkker sig tilbage fra 0s. Dette er et Princip som staar paa Spil, om Ret og Uret, og da viger jeg ikke, men i Guds Navn tager Felgerne. Dette Tyrani udholder jeg ikke.

Havde Bjarnson i sit Foredrag angrebet Kristendomen, og dertil sagt, at han gav disse Penge for at vi skulde udbrede Fritxnkeri, saa var det en anden Sag; men dette har han saa vidt jeg kan forstaa ikke gjort. Meget mere w e d Bjarnson af min Samtale med ham at vort Arbeide er et kristeligt Arbeide, og naar han saa giver Penge ti1 et saadant Arbeide, uagtet det ikke stemmer med hans nxrvxrende personlige religiese Stand unkt, saa viser det at han *after all. ikke er saa sikker i sit fritxnReriske Standpunkt, og at han txnker saa 44

smaat, a t her og der saa findes der endnu sande Kristne, selv om de ikke gjwr Under, hvis Arbeide nok er vzrdt at stwtte.

Saa stiller Sagen sig for mig, og efter de Oplysninger jeg har saa handler jeg. Desforuden kan du jo, naar du skriver det Regnskab sxtte: Bjwrnson (for Skolegjdrning) saa og saa meget, saa falder jo al mulig Indsigelse bort. Du kan jo indhente Bjwrnsons Indvilgelse ti1 dette og ogsaa gjzrne privat sende ham dette Brev ti1 gjennomlzsning hvis du vil.

Og hvad ondt gjwr saa Penge? Den beramte Pastor Harms i Hermansburg sagde: Selv om Satan selv gav mig Missionsbidrag saa vilde jeg modtage samme, da han jo derved hjalp ti1 a t styrte sit eget Rige. Bjwrnson er dog vel ikke vzrre end Satan.

Jeg skal aldrig aflade at bede for og elske Bjwrnson, og nu og da skrive ti1 ham og s0ge at drage ham ti1 den Gud og hans Swn af hvem han saa vidt jeg kan skjwnne ingen personlig Erfaring har

-

^men

hvis Kraft je nu i 30 Aar har fwlt mzgtig i mit Hjzrte, og hvis Kraft var stzrk no

8 .

ti1 a t drage mig op af Dyndet og gjwre mig ti1 Vel- signelse for Andre.

. .

Hjzrtelige Hilsener Din L. 0. Skrefsrud.

Brevet trenger for

d

vidt ingen kommentar. Vi merker den store i n d som taler, men det er ogsi atskillig bitterhet i spore. Vi m i da huske at ittiirene var szrlig tunge for Skrefsrud. Frimurersaken, Pahlesaken o. a. satte spor i det astore., men fwlsomme sinn.

Hvor vidt Skrefsrud ellers fruktbart har innvirket p i Bjwrnson i indelig henseende, blir vel en vanskelig sak i pivise. Men det s t i r fast at de gjensidig beundret hverandre ti1 sin dwdsdag. De dwde begge i iret 1910.

NOTER

1 Brev ti1 B. B. d. Ebenezer 8/10-SO. Orig. U. B. Oslo. Fr. Bull Bj. s a d . Kopi M.mark.ark.Sant. Skrf. rakker for ~Leonardar og sfor det s k j w n c og ufor- tjente Di ts. Han gir ved ramme heve sin tolkning av dette kjente diktet.

2 Th.

units

Skrf.br.rml.N.hisr.kj~krf~inst~O110.

"~ant.1903.Minneord ved Th.Lundes ded.L.Herte1.

4 Ifsl e kjspm E Lunde, Lhm. (Th. Lundes ssnn) forierte B.B. sin bok ~Kongen"

m e j ded. til'santm.basar i Lhm. i slutten av syrrilrene.

5 Original th. Th. Lundes samling.