Udsatte unge og deres motivation for uddannelse

(1)

Udsatte unge og deres motivation for uddannelse

Noemi Katznelson

Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet

Danmark

Noemi Katznelson, [email protected]

(2)

1. Tendens:

Ungdomsfasen udvider sig

(3)

(4)

2. Tendens:

Ændret relationsgrammatik

3 historiske forandringer:

• Mindre afstand ml. forældre/voksnes liv og de unges

• Mindre hierarki ml. forældre/voksne og unge – de voksne har ikke altid ret

• Børnene/de unge er i mindre grad objekter for de voksnes handlinger – de er i højere grad selvstyrende subjekter

Konsekvenser for uddannelserne:

• Nye lærer-, forældre- og autoritetsroller

• En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed

• En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes selvdisciplin og selvmotivation

(5)

3. Tendens: Præstationskulturen i uddannelsessystemet vinder frem

Ej, jeg vil faktisk give dig lidt ret, at hvis man ser på

folkeskolen, hvor karaktererne ikke betød så meget, så var det (...) fedt at lære, og så nu hvor det er sådan.. Nu er det blevet sådan lidt mere, jeg kommer til timen, og så skal man præstere, og så er timen færdig. Det har ødelagt sådan en lille smule motivation for, for at lære tingene.

• Oplevelse af, at karakterer er afgørende i undervisningen

(6)

Ubalance i uddannelsessystemets to ben:

Præstations- og mestringsorientering Ubalance ml orienteringerne.

Præstationsorienteringen boostes

– med desværre på bekostning af mestringsorientering

En høj præstationsorientering skal følges af en tilsvarende høj mestringsorientering

(7)

4 Tendens: Perfektionskultur

Hvis man bliver meget stresset, hvis der er rigtigt mange ting, man føler man skal lave det hele perfekt, fordi: ’Åh nej, nu får vi snart karakterer!’.

• Det normale er på vej ud som ideal – trods meget forskellige vilkår og afsæt

• Markant polarisering

(8)

Når perfektion, præstation og øgede krav mødes

Øget sårbarhed, undvige strategier og ‘ny udsathed’

Øgede krav Perfektion-

kultur

Præstations- kultur

(9)

Det skulle bare være godt det hele, og så begyndte jeg at få stress. Her i mandags så begyndte jeg bare at vågne op med hjertebanken. Så var jeg bare sådan, den er helt gal nu. Kan jeg slet ikke overskue mere.

Overvejede at ringe til lægen og sige, hjælp mig, men tænkte, nej, det magter jeg ikke, så sige de bare, jeg skal sygemelde mig, og det gider jeg heller ikke, for jeg vil gerne videre. Så jeg må bare leve med det.

1: Der er elevfortællinger om stress, press og ‘at knække’ – og det er en stor del af bevidstheden om, hvad der kan ske, MEN

2: Men også fortællinger om at leve med krav som et vilkår

Trivsel, pres og stress

Unge er presset af øgede krav

Unge er curlet til sårbarhed og uselvstændighed

(10)

Vi har med rette fokus på social arv, men…

• Mellem 25 og 30 % af alle unge

kontanthjælpsmodtagere har forældre, som har en videregående uddannelse

• Halvdelen af de unge, der befinder sig i en socialt marginaliseret situation har ikke en social baggrund præget af de risikofaktorer, vi bruger til at definere social marginalisering

• Ca . 2/3 af de unge i en socialt marginaliseret position, kommer fra familier, hvor forældrene overvejende har været i beskæftigelse

(Vive, 2015)

(11)

5 Tendens: Fortællinger om

udsathed er mange og komplekse Jeg har i det mindste en far,

som ikke var misbruger. Og det holdte mig oppe indtil han døde. Jeg begyndte at skære i mig selv og drak rigtig rigtig meget, men min mor lagde

ikke mærke til noget. Først da jeg fik min dom i retten, der åbnede hun sine øjne. Der var der gået tre år. Nu klarer jeg mig selv. Bor hos venner og sådan. Skal bare have dagene til at gå.

Jeg har gået i 1. g på et

gymnasium, men droppede ud og startede i stedet på HF, men droppede så ud igen. Den kørte inden i hovedet hele

tiden. Alt det jeg skulle. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6.

Bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke.

[email protected]

(12)

Strukturelle forklaringer –

på komplekse problemstillinger

Blandt de ‘stærkeste’ ledige har…

• ca. 40-50 % har ikke en 9. klasse eksamen i dansk, 70 -80 % ikke i matematik

• ca. 60-70 % har en sygdomsdiagnose

• 75 % har forsøgt eller gennemført en

ungdomsuddannelse (heraf har 30 % gennemført)

Personlige el psykiske problemer, fravær og manglende motivation er hyppigste årsager til frafald

(13)

Forsigtige løsninger…

Hvad skal der til for at få så forskellige unge fastholdt i skole og uddannelse?

Fra fravær til motivation

(14)

Motivationsudfordringer?

(15)

Mod en ændret forståelse af motivation

Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen?

Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik – og så når jeg tænker nærmere over det ’okay, det var slet ikke mig’. Så er det bare sådan ’ okay, hvad skal jeg nu være. (…) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af.

Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja , 9. klasse)

Motivation som individuel og iboende ‘egenskab’ knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for

Motivation som kvantitativ størrelse – man kan have meget eller lidt motivation

(16)

Kontekstuel motivation

… det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver

mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt.

Så nu er det finere mad … jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. (…) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste.

(…)

I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse?

Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole)

 Motivation som resultat af erfaringer – ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus

 Motivation som kvalitativ størrelse – fokus på motivationens retning.

 Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for

motivation og læring?

(17)

Mod en ny forståelse af motivation

Motivation

Den unges motiver, erfaringer og meningsskabelse

Klasserums- kultur

(18)

Grundlag for systematisk arbejde med at øge motivationen

(19)

Nødvendighedsmotivation

Ung kvinde:

Jamen jeg tænker, at det

(uddannelse) er vigtigt. Det er fremtiden. Uanset hvilket

arbejde, så er der ingen fremtid uden uddannelse. Og så

tænker jeg på penge. Du skal bruge en uddannelse for at kunne tjene pengene.

Indebærer et fokus på:

Krav, forudsætninger, pålæg

Udfordringer:

Mangel på subjektiv mening

(20)

Relationsmotivation

Ung mand:

Jeg synes, de gider at tage en seriøst og virkelig hjælpe en. Det var

derfor, jeg kom videre. Jeg fandt én som tog mig seriøst og ikke stod med det der underlige kolde blik, hvor det bare så ud som om det fes ind ad det inde øre og ud af det

anden, når jeg sagde noget. Det blev taget seriøst her og det er det, jeg tror der har gjort, at jeg er kommet videre så hurtigt som jeg gjorde.

Voksenrelationer, ungefællesskaber, anerkendelse

Udfordringer:

Kontekstbundet, manglende fagligt engagement

(21)

Mestringsmotivation

Ung mand:

Matematik og dansk har aldrig været min stærke side.

Så vi brugte halvanden måned på at terpe matematik og

dansk, så jeg kunne få

optagelsen til hf. Og jeg ser det sådan. Var jeg ikke kommet over til Hanne og Hans så var jeg aldrig endt på hf.

Mestring, progression, feed back

Udfordringer:

Mangel på progression og læring

(22)

Retningsmotivation

Ung mand:

Jeg tror det vigtigste jeg har fået ud af det, det er retning.

Fundet ud af, hvad og hvor det her fører hen, hvad er det næste skridt for mig. Jeg har fået

mere motivation for at

gennemføre. Det har nok været det største, der er sket

Valg, afklaring, identitet Udfordringer:

Manglende muligheder

(23)

Praksismotivation

Ung kvinde:

Vi kom i forskellige

praktikker og der kom vi også over i praktik derovre og

jamen allerede første dag, der gav det mig bare blod på

tanden. Det var det der var spændende og det var den vej jeg ville

Anvendelse og læringstilgang Udfordringer:

Manglende oplevelse af relevans

(24)

Generelt om

motivationsorienteringerne

1. Forskellige motivationsorienteringer kan gøre sig gældende på samme tid

2. Motivationsorienteringerne er foranderlige over tid

3. Der er ikke en normativ forskel på god og dårlig motivation, men der kan være ubalance i vægtningen mellem de forskellige

motivationsorienteringer

(25)

Tendenser ift udsatte elever i lyset af motivationsorienteringerne?

• Blandt udsatte unge er særligt mestringsmotivationen klemt

• Øget præstationsmotivation skaber flere demotiverede – ‘fear of failure’

(26)

Generelle pointer

• Den generelle samfundsudvikling byder på

såvel muligheder som udfordringer for unge i dag

• Nye marginaliseringsformer – vi

forskningsmæssigt ikke har greb om endnu

• Psykiske lidelser og sårbarhed i vækst

• Udsathed kan ikke nødvendigvis ses

(27)

Litteratur

• ”Hvad virker? Evaluering af forsøg med brobygning”

(2016). www.star.dk, www.cefu.dk

• ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? - Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel” (2015). AAUs forlag.

• ”Forsøg med brobygning til EUD – Midtvejsstatus”, (2014). Center for Ungdomsforskning. www.cefu.dk

• ”Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen”

(2015). Aalborg Universitetsforlag