NORDISK MUSEOLOGI 1998•1, S. 17-24
KULTURARV - HVAD TALER VI OM?
Torben Witt
Der dukker undertiden ord op, som virker velkendte og umiddelbart forstaelige, selvom de ved nt£rmere eftersyn ikke er helt lette at ajklare betydningen af og som viser sig heller ikke at findes i vore g£ngse ordb@ger.
Kulturarv
er et sadant ord.
Det skulle sta mellem «kultur» og «kultus» i 15. udgave af nudansk ordbogfra 1995
- men det star der ikke, selvom det dukkede op i museums/ovens formalsbeskrivelseallerede i 1984.
Her - altsa i museumsloven - star der i
§ 1: Lovens formal er at sikre Danmarks Kulturarv og at fremme museernes virke og samarbejde.
og i §2:
Museerne har ti! opgave gennem indsamling, regis- trering, bevaring, forskning og formidling
1) at virke for sikring af Danmarks Kulturarv.
2) at belyse kultur-, natur-og kunsthistorien.
3) at udbygge samlingerne indenfor deres ansvars- omrader.
4) at g0re samlingerne tilga:ngelige for offentlighe- den og
5) at Stille samJingerne tiJ radighed for forskningen og udbrede kendskabet ti! forskningens resulta- ter.
Let forkortet er lovens formal altsa at sikre Danmarks kulturarv, museernes opgave bl.a. at virke for at !ovens formal i sa hen- seende bliver opfyldt.
Det er med andre ord ret vigtigt det her.
Men hvad er sa den kulturarv for en st0r- relse?
Ja, der er jo ingen tvivl om, at det er et
«plus-ord». Hvem vil ikke gerne arve noget, og sa ovenik0bet noget sa fint som kultur. Og det er vel ogsa her, at fidusen forst og fremmest ligger.
Uanset hvem der har taget initiativet til, at kulturarven havnede i lovteksten, sa ma vedkommende efter min opfattelse have villet g0re museerne en tjeneste dermed.
Kulturarven er et ord, der kan ranke ryg- gen selv pa garvede museumsfolk - og maske kan det ogsa fa enkelte bevillings- givere til at overveje endnu engang, om de midler der er stiller ti! radighed, nu ogsa stra:kker til et sa h0jt og vigtigt mal.
Sa langt sa godt! Men alligevel, lidt la:ngere nede gnaver en lille orm - er det nu ogsa lige det vi vi!, kan og ska! som det allerforste - altsa s0ge at sikre Danmarks
18
TORBEN WITT
Kulturarv, og hvorfor er den formulering egentlig dukket op.
Indledningsvis kunne man jo pr0ve at finde ud af, hvad en kulturarv kan va:re for noget, sadan rent sprogligt. Med hen- syn til det sidste led er ~et vist ikke sa kompliceret - en arv er noget der er over- leveret fra forfadrene. Det kan va:re helt bogstaveligt de 14.000 kr. bedstemoderen havde syet ind i madrassen, de sidste ar mens hun levede i en blanding af armod og fors0mmelser, eller maske endnu mere konkret og na:rva:rende den genetiske til- b0jelighed til stendannelser i galdegangen, hun ogsa efterlod til sine tvangsarvinger.
Men det kan ogsa mere metaforisk va:re den samfundsma:ssige arv som en genera- tion overlader til den na:ste, f.eks. det underskud pa statens finanser som Anders Fogh Rasmussen bestandig tilskriver den siddende regerings uansvarlighed. I denne betydning bruges begrebet arv nok mest, hvor der er tale om ekceptionelle - tit negative - forhold, som for eksempel de dybtgaende modsa:tningsforhold mellem etniske grupper i eks-jugoslavien, hvor de senere ars udvikling har skabt, hvad der i floskelssproget kaldes en «tung arv» for de kommende generationer i omradet.
Mindre drastisk bruges ordet arv i sam- fundsdebatte i udtrykket «social arv» om det forhold, at enkeltindivider kan va:re belastede af de forhold, under hvilke de er vokset op. Her vil det som regel va:re for- drukne arbejdsl0se analfabetiske skils- missefora:ldre med utilstra:kkeligt selvva:rd og under fattigdomsgra:nsen, man kom- mer til at ta:nke pa, men det kan da undertiden se ud, som om det heller ikke er helt let at vokse op i kongehuset.
Selvom der ved den metaforiske brug af ordet arv ofte er en fornemmelse af nega-
tlVltet, Sa er kufturarven imidlertid, for 0ret, ikke umiddelbart negativt belastet - og det skyldes formentlig ordets forste led:
«kultur» - .
Med det ord er vi jo straks pa mere gyngende grund, sa det vil jeg udskyde lidt og forst pr0ve en anden vej.
Da jeg for 5 ar siden deltog ved de forste af museumsh0jskolens museologiske fore- la:sninger, var jeg i anden sammenha:ng omkring museumslovens formalparagraf og sagde da i en sidebema:rkning:
Brugen af termen: «Danmarks kulturarV» ved jeg ikke hvem der har ansvaret for. I mine 0re er begre- bet lidt for omfattende. Jeg har f.eks. en fornem- melse af, at ogsa den danske sangskat h0rer til kul- turarven, men den skat vel ikke pa museum.
Samtidig er det lidt for lidt at opfatte kulturarven som den materielle arv, selvom det vist ma v.ere det, der menes. (Hvad jeg t.enkte pa, var det selvfolgeli- ge i, at man matte sikre bronzelurerne, Dagmar- korset og Rundedrn).
Maske er det denne bema:rkning der har faet Ole Strandgard til at forestille sig, at jeg kunne have noget at sige om kulturar- ven her idag, og da jeg nu skulle forberede mig, faldt det mig da ind at efterse den omtalte sangskat, for saledes at lade mig hja:lpe pa vej af selve objektet for unders0- gelsen.
Altsa tog jeg fat pa HrJjskolesangbogen1 og ved nr. 509 var der gevinst. (Skal jeg va:re a:rlig startede jeg forst ved nr. 476: Under- lige aftenlufte, der indleder sangbogens afs- ni t: Danmark.)
Men - som sagt - Nr. 509 - en sang af Johannes V Jensen i anledning af nogle dansk-amerikaneres bes0g i det gamle land, og ifolge h0jskolesangbogen trykt i Social Demokraten 19. juli 1925.
Den starter sadan her:
Hvor smiler fager den danske kyst og breder favnen, nar solklar b0lge og sommerskyer og skib med lyst st:'l.r sunder ind i hinandens folge, og Kronborg luder
ved Sjxllands port mod hvide skuder - hvor lyst! hvor srort.
De folgende vers handler om danskernes - traditionelle? -udl.engsel mod s0en og hjeml.engslen mod det danske frugtbare bondeland, der i vers 3 lignes med en ven- lig kvinde.
I fjerde vers opridses det 0vrige danske kulturlandskab anno dazumal, med h0- duft, slynget a, vade enge, lxrker og vilde blomster pa grnftekanterne
og sa i femte vers:
Alvorligt taler ved alfarvej
med grnnsvxr txkket de gamles grave.
Henfarne slxgter - forglem dem ej!
I arv de gav dig en xdel gave.
Henfarne slxgter i landers marv sig ej fornxgter.
Bevar din arv.
1 vers 6 far vi argumenterne for at bevare arven
Hvad handen former er :'l.ndens spor.
Med flint har oldbonden t0mret, kriget.
Hver span du finder i Danmarks jord, er sjxl af dem der har bygget riget.
Vil selv du fatte dit vxsens rod sk0n pa de skatte, de efterlod!
KULTURARV - HVAD TALER VI OM?
og i vers 7 kommer beviset for argumenta- tionens holdbarhed, idet Johannes V.
Jensen kobler direkte pa folelserne hos de hjemvendte dansk-amerikanere, der star og synger med pa sangen:
Men du der s0gte mod fremmed strand, de gamle lig, som mod s0en stunded, hver gang du genser det gamle land, ska! sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder og gammel agt og milde kvinder - hvor har de magt!
Uden at skulle afg0re om denne sang er en nobelpristager v.erdig, ma man jo nok fastsla, at han kan sit handv.erk, og sa fandt vi altsa i selve kulturarven maske en forklaring og en forudsxtning for lovgiv- ningens brug af begrebet kulturarv.
Ganske vist n0jes Johannes V. Jensen med at tale om arv, ikke det sammensatte kulturarv, men det er jo ogsa et skr.ekke- ligt ord, hvis rytme helt ville have forstu- vet versefodderne i den lille lejlighedssang.
Vi har altsa nok faet skudt os ind pa tankegangen: hvis du vi! fatte dit Vt£sens rod - sa ma du bevare hver span du finder i Danmarks jord, fordi disse spaner, formet af handen, er spar af anden bag opbygningen af denne nation.
Her har vi maske forklaringen pa de m.engder af flintafslag der hober sig op i museernes magasmer.
Derimod har vi ikke rigtig faet skudt os ind pa det betydningsm.essige indhold i lovgivningens kulturarvs-begreb og bliver altsa n0dt til nu at kaste os over kultur- begrebet og de dertil h0rende definitioner.
Det vil sikkert forbavse mange, at sub- 19
20
TORBEN WITT
stantivet KUL TUR, i en betydning omkring samfundets fa:llesgods, forste gang fore- kommer i en tysk ordbog i 1793, og at ordet som en samfundsvidenskabelig term forst dukker op omkring 1850 hvor tyske- ren Gustav Klemm fastslar at kulturen bestar af skikke, viden, fardigheder, privat og offentligt !iv i krig og fted, religion, videnskab og kunst. 2
I 1871 bliver definitionen reformuleret - til den mest klassiske og oftest citerede kulturdefinition af alle - af den engelske etnolog E.G. Tylor i hans banebrydende v.erk om Primitive Kulturer:
Culture or Civilization, taken in its wide ethno- graphic sense, is that complex whole which includes knowledge, belief, art, morals, law, custom, and any other capabilities and habits acquired by man as a member of sociery.
Den har der v.eret tygget pa siden. Og det er vel rigtigt at fastsla at der aldrig er opnaet en faglig enighed blandt etnologer om indholdet af dette deres vigtigste begreb. Alene af den grund at en hel · del mener kulturbegrebet forst og fremmest er en abstraktion pa baggrund af faktisk iagt- taget menneskelig aktivitet, andre at deter principielt umuligt at definere begrebet.
Iklce desto mindre findes der ingen sene- re kulturdefinitioner som ikke pa en eller anden led star i betydelig g.eld til Tylors fra 1871. Forskellene bestar i hvor man I.egger trykket. Nogle har ment det inter- essante var overforslen til samfundets enkelte individer gennem opl.eringen, hvorved man kan sige at hele kulturen reduceres til kulturarv. Nogle har lagt v.egten pa fornyelsen overfor den blinde overtagelse af forrige generationers kultur - altsa en todeling mellem aktive, kreative
lag og det man kunne kalde: KUL TUR- ARVEN.
Andre igen - f.eks. Bronislaw Malinow- ski - understreger kulturens funktion i forhold til kulturens b.erere som et middel til behovstilfredsstillelse. osv.osv.
De mange etnologiske kulturdefinitio- ner er karakteristiske ved at s0ge at omfat- te hele den iklce-biologiske del af mennes- kelig adf.erd, og kommer derved ikke blot til at omfatte adf.erd, men ogsa adf.erdens resultater: de fysiske spor af menneskelig handlen altsa ogsa jordfaste anl.eg og endelig de genstande, der af rent praktiske grunde er centralt placeret i museernes virksomhed.
I den daglige sproglige praksis har ordet kultur imidlertid siden slutningen af 1700-arene ogsa erhvervet andet seman- tisk indhold end etnologernes kulturdefi- nitioner.
Der er endog etnologer som har opdaget det. En af dem er den amerikanske antro- polog Edward Sapir, der engang i mellemkrigsarene gjorde opm.erksom pa, at ordet blev brugt i alle tilfalde om 3 for- skellige fanomener:
forst den faglige definition vi her har talt om, og som Sapir meget summarisk geng1ver som:
1. Any socially inherited element in the life of man.
Altsa alle de socialt overtagne kulturele- menter - materielle som immaterielle.
Men Sapir peger ogsa pa et par andre betydninger af ordet kultur:
2. Culture denotes a rather conventional ideal of individual refinement, built up on a certain modi- cum of assimilated knowledge and experience but
made up chiefly of a set of typical reactions that have the sanction of a class and a tradition of long standing.
Her er der altsa tale om det man ta:nkte pa, nar man tidligere talte om, at en eller anden var meget kultiveret.
Endelig omtaler Sapir en besla:gtet betydning af kultur:
3. Culture comprehending those general attitudes, views of life, and specific manifestations of civiliza- tion that give a particular people its destinctive pla- ce in the world.
... en definition der g0r det muligt at tale om amerikansk kultur, men ogsa om dansk kultur og om Danmarks Kulturarv.
Va:sentligheden af Sapirs iagttagelse Jig- ger for denne unders0gelse i, at der nu ma rejses tvivl om hvad der egentlig er ta:nkt eller ment med udtrykket Danmarks Kulturarv - og ogsa rejses tvivl om hvor- vidt de forskellige betydninger der kan la:gges ind i udtrykket maske bruges lidt i fla:ng afha:ngig af, hvem man er, og hvad man vii opna i den konkrete situation.
Eksempelvis st0der man undertiden pa kulturarven i aviserne, saledes her forleden i Politiken i forbindelse med en diskussion af hvordan man kunne komme af med al den darlige kunst, der havde hobet sig op pa kunstmuseerne. Den 23. februar kunne man J;ese, at Allis Helleland fra Statens Museum for Kunst efter at have faet indk0bsbevillingen op fra 4 ti! 6 mill arligt matte konstatere: «Det er frygteligt at matte sige det, men det er for lidt. Hvis vi tager kulturarven alvorligt, og vi vii give et da:kkende billede ti! b0rneb0rn og olde- b0rn, sa koster det mere, end vi bruger idag» og hun forts<etter:» ... man ska! se
KULTURARV - HVAD TALER VI OM?
indsamlingsomradet som en helhed hvor de danske kunstmuseer tilsammen da:kker den danske kulturarv».
Der er jo en stor forskel pa den tolk- ning, som den materielle de! af kulturen jeg, som n;evnt for lidt siden i sidebem;erkningen fra 1993, foreslog kun- ne v;ere tanken med udtrykket, og sa den tolkning, man ma forudsa:tte for at forstii, hvad der her stod i Politiken.
Der er to umiddelbare problemer. Det sidste omfatter formodentlig en lapsus - altsa at hele kulturarven da:kkes af de dan- ske kunstmuseer tilsammmen, men det kan selvfolgelig ogsa skyldes, at man pa Politiken - organet for den h0jeste op- lysning - har et kulturbegreb der svarer til Edward Sapir's definition nr. 2. Den med
«the individual refinement».
Det v;esentligste problem i teksten er der, hvor vi, for at kunne give b0rne- og oldeb0rn et da:kkende billede af kulturar- ven, ma have flere midler. For hvis kultur- arv taler vi nu om - vores eller b0rneb0r- nenes? Hvis det er vores egen, sa handler det forst og fremmest om, at vi passer pa det vi allerede har - altsa den de! af billed- kunsten, der er produceret af de tidligere generationer, og hvoraf en de! nu 0nskes udskilt, fordi der er tale om darlig kunst.
Hvis det er de kommende generationers kulturarv der er tale om, er det vel egent- lig en opgavefordrejning at ga ud for at k0be ind, sa de kan fa en ordentlig kultur- arv. De indk0b der her er tale om ma lige- som argumenteres udfra nogle af museums- lovens §2's andre bestemmelser, f.eks.
punkt 2's krav om at belyse kunsthistori- en, ell er pun kt 3 's forpligtigelse ti! at udbygge samlingerne indenfor museets ansvarsomrade.
Det her er ikke ment som en kritik af 21
22
TORBEN WITT
direkt0ren for Statens Museum for Kunst pa baggrund af en tilfaddig avisartikel (hun har maske i virkeligheden sagt noget helt andet), men er mere en demonstra- tion af, at sikringen af den danske Kultur- arv som explicit formal for museumsloven ikke er vel gennemt.enkt.
Dels fordi begrebet kulturarv ikke er entydigt, dels fordi der er betydelige muligheder for folelsesm;essige manipula- tioner knyttet ti! begrebet. Det er formo- dentlig na:ppe tilf.eldigt at en diskussion af kulturarven dukker op i en periode hvor Pia Kja:rsgaard optr.eder pa valgvideo i sit nationalromantiske blaemaljerede k0kken, nar hun ska[ sam[e Stemmer mod verdens internationalisering. 3
Nar man har haft sit virke i museumssy- stemet gennem en lang periode kan man godt blive lidt ubehageligt bef0rt nar interessen for museernes arbejde under- tiden kommer ti! udtryk.
I lange perioder hvor samfundsudvik- lingen bare gar derudaf glemmes museerne - og kun de egentligt historisk interessere- de ops0ger dem. Nar sa krisen kradser - 0konomisk, men is.er menneskeligt - og der opstar behov for at forsta hvordan det gik ti!, at vi havnede hvor vi nu er - og for at finde sin «identitet» sa vagner interessen for museerne - men nu pa andre betingel- ser.
Nu ska! vi ikke blot levere professionelt museumsarbejde, men vi skal ogsa v;ere problemknusere for samfundet, der star med disse store m.engder af frustrerede mennesker med identitetsproblemer. Og vi ska! levere identiteten - og den ska!
v;ere positiv.
Forklaringen defineres nu forlods. De bevillinger museumsarbejdet modtager er betinget af, at vi kan forklare, at lige netop
dette sted i verden er det bedst t:enkelige, bade af hensyn ti! lokalbefolkningen og de turister, der gerne skulle l.egge nogle penge her hos os. Dem kan vi n.eppe for- vente at fa fat pa, hvis vi ikke er noget s.erligt - helt specielt - f.ex. vikingernes enestaende efterkommere.
Her har vi vist fat i Sapirs tredie betyd- ning af ordet ku!tur:
3. Culture comprehending chose general attitudes, views of life, and specific manifestations of civiliza- tion that give a particular people its destinctive pla- ce in the world.
Det bliver pludselig vigtigt at sikre ku!tur- arven af hensyn ti! den nationale selvfor- staelse.
Men hvis kulturarven er den del af vores 0jeblikkelige kultur, som er overtaget fra de tidligere generationer beh0ver den ikke sikres. For enten er den tilstede, som en del af den levende tradition eller ogsa en den ikke kulturarv l.engere - men blot levn af tidligere kultur.
Skal vi v.ere lidt positive, er det maske disse levn af tidligere kultur der 0nskes sikret. Altsa at museerne for eksempel tager initiativ ti[ at fa dokumenteret handv.erksm.essige traditioner der er pa vej ud, men som man mener det kan have betydning at bevare kendskab ti! udfra erfaring om, at de nye teknikker under- tiden efter en tid viser sig at v.ere problematiske, enten ergonomisk, foru- reningsm;essigt eller simpelthen med hen- syn ti! holdbarhed. J:evnfor f.eks. erfaring- erne med plastmaling kontra kalk og lino- lie. Men alle disse forhold er jo sa udm.er- ket d.ekket ind af resten af museumslovens formalsparagraf, og hvis det bliver museer- nes officielle formal at sta parat ti! at hol-
de igen med hvilkesomhelst kulturelemen- ter, der er pa vej ud af kulturarven og over i glemslen, sa vil museerne blive eksplicit ideologiske i en reaktion:er retning.
Implicit har vi jo altid v;eret det. Det er klart. En god portion af den lidenskab der har skabt museerne har altid samlet sin kraft fra en frustration over nutidens utilstr:ekkelighed i forhold til fortids bedrifter. Deter et paradox, der er af sam- me art som sl:egtsforskerens begejstring over familiens glidende deroute fra fjerne adelige forfadre til sidste efterkommers nuv:erende position som postfunktion:er.
Dette drivmiddel: begejstringen for det forbigangne vil vi aldrig kunne helt undga - eller helt undv:ere.
Men en historisk vinkel pa tingene gar jo ikke ud pa at demonstrere forringelse eller pa at forherlige nationen, men pa sa sagligt som muligt at s0ge at g0re op hvad der skete i dette eller hint forl0b.
For eksempel hvordan det gik til at dan- skerne som en del af deres kulturelle arv i l0bet af forrige arhundrede fik dannet en r:ekke bevidsthedsbilleder af hvad det v1 sige at v:ere dansk.
En arv det maske ville va:re bedre at pal:egge museerne at diskutere fremfor at sikre.
Foredrag pa Museumsh0jskolens museologiske fore- l::esninger, K0benhavn 3. marts 1998.
NOTER
1) H0jskolesangbogen udkom forste gang i 1894, siden i 1 7 udgaver. Forel0bigr udkommet sidste gang i 1989. Denne fallessangbog er i Danmark almindelig udbredt i h0jskolemilj0et, i skole-
KULTURARV - HVAD TALER VI OM?
vresnet og findes i et stort antal i de fleste af lan- ders forsamlingshuse (Her er citeret efter 15.
udgave 1965).
2) Alie ciraterne omkring kulturbegrebet er hentet fra: Ake Hultkranz: General Ethnological Concepts. Volume 1. 1960.
3) Pia Kjrersgaard er leder af det strerkt h0jrepopu- listiske og xenophobiske: Dansk Folkeparti.
SUMMARY
Cultural heritage - what are we talking about?
The 1984 Danish Museum Act stated that the objective of the law should be to safeguard the cul- tural heritage of Denmark. The paper comments critically on this concept.
The author starts with an example drawn from the song book used in Danish folk high schools, where the texts of the songs illustrate the great este- em in which cultural traditions are held. There are however considerable inherent ambiguities.
The concept of culture is superficially touched upon to demonstrate that in itself it can denote both a common culture inherited from generation to generation as well as the continuous creation of new cultural elements. As E.B.Tyler has pointed out, the concept of culture presents a complex who- le, and it is not clear exactly which part of the cul- tural heritage it should be the task of the museum to safeguard.
Furthermore the concept has certain limitations as put forward by E. Sapir. One such limitation equates culture with the education given to the ruling class in which essential cultural elements become shared inside a national or ethnic group thus distinguishing it from others.
If the cultural heritage is understood according to
23
TORBEN WITT
24 the definition above there is a particular risk that museums could become explicitly ideological in a reactionary way.
To chis it must be added chat, if the concept in a general sense includes the traditionally transferred elements, most of what forms cultural heritage does not concern museums. Most of the contents of museum collections are no longer part of what is transferred within a living culture. They are rather leftovers from earlier cultural situations.
Consequently one cannot really grasp what the sweeping concept of cultural heritage is all about. It would have been better had the legislators asked museums to discuss rather than to save «the cultural heritage»!
Torben Witt, mag.art. i etnologi, museumsdirektor, Aalborg Historiske Museum.
Adr Postboks 1805, DK-9100 Aalborg Fax +45-98 16 11 31
