N ORDISK MUSEOLOGI 1997•2, S. 106-112
K!assikeren:
DE SIDSTE 100 AR
Torben Witt
Det er museernes !od forst at b!ive ti!budt den materie!!e ku!turs rester ti! opbevaring, nar a/le band ti! det !evende samfunds!iv er skaret ovo: For inden for de sn&vre ram- mer, der er ti! radighed, at kunne skabe den bedst mu!ige dokumentation af fortiden, er det derfor vigtigt at museerne aktivt opsoger det, de vii sam!e pa, for a/le oplysning- er om tingenes brug og oprinde!se er tabt.
Produktionsforho!denes radika!e &ndring med industriens v&kst fra midten af forri- ge arhundrede har ogsa &ndret forho!det me/fem mennesker og ting. Dette ma huskes, nar de !oka!e variationer af den a!minde!ige samfundsudvik!ing ska! studeres i bred- den og i deta!jen forud for indsam!ingen af fremtidens dokumentation for sin fortid.
Lokalmuseernes hovedproblem er fortsa::t- telsen af den indsamlingslinie, der blev lagt med museumsstarterne i 80'erne, hvor den folkelige kultur undergik sa voldsomme a::ndringer, at man overalt i lander - og na::sten samtidigt - kastede sig ud i at samle de materielle rester af det forindustrielle samfund.
lsa::r var det bondesamfundet, man interesserede sig for, idet landbruget var landers hovederhverv - og b0nder, hus- ma::nd og landarbejdere var hovedparten af befolkningen.
Man har diskuteret, hvad de mere eller mindre skjulte arsager og formal bag museumsstarterne var.
Nogle har ment, at bonderomantikken blev et middel ti! at holde landboerne nede i klassekampen ved at holde igen pa urbaniseringsprocessen, andre at det var igennem interessen for det «folkelige», at
b0nderne vandt sig den historiske identi- tet, der siden skulle fore dem frem ti!
magten ved systemskiftet. Lidt sandhed er der vel i begge dele, for mens b0nderne gik frem i rigdom og magt, gik landarbej- derproletariatet kun frem i antal.
Museerne vandt sig undervejs en good- will som steder, hvor man kunne skabe sig et personligt monument eller blot slippe for en darlig samvittighed over at kassere noget, der nok var kassabelt, men stadig brugbart. I begge tilfa::lde blev den ratio- nelle tanke ti! museets fordel: museerne blev de steder, hvor man gik hen med de gamle sager.
Museumsbeva::gelsens inerti g0r at muse- erne ti! stadighed tilbydes en strnm af gaver ti! opbevaring - en strnm sa kraftig, at det er umuligt at skaffe opbevaring- splads ti! det hele.
Samtidig er museerne vidne ti! en void-
som kulturforandring, der ogsa omfatter den materielle de! af ku!turen. En udskift- ning sa lynhurtig, at tanken om at s0ge at opsamle tingene i et repra:sentativt udvalg undervejs fra produktion til kassation forekommer he!t uoverkommeligt.
Endelig ma museerne ja:vnligt konstate- re, at helt banale og almindelige genstan- de, der blot for fa ar siden stadig kunne findes, mangler i deres magasiner, nar man i en aktuel anledning har brug for dem i en udstillingssammenha:ng.
De gaver museerne far ti!budt da:kker et meget bredt spektrum, der dog ikke er repra:sentativt. Der er nemlig bestemte ting, der lettere overlever end andre. Hele fattigdomsku!turen er f. eks. meget sja:l- dent bevaret. Ej heller hverdagst0jet.
Langt nemmere klarer en ra:kke smiiting fra kvindernes doma:ne sig, og de genstan- de der var i brug sa kort tid, at de ikke naede at blive slidt op.
Karakteristisk er det, at tingene na:sten altid forst bliver tilbudt til museerne pa et tidspunkt, hvor deres praktiske og sociale funktioner er oph0rt - og hvor oplysning- erne, der kunne knyttes ti! tingene, er gaet tabt. Det er i og for sig meget naturligt, at det forholder sig saledes, for hvis tingene stadig var en de! af samfundslivet, var der ingen grund ti! at lade dem ga pa museum.
Et eksempel: ruller.
Den gammeldags rulle, der fyldt med store sten stod i et udhus, og som a:ldre folk husker, de fik en blank fem0re for at betjene en he! dag igennem, er forla:ngst gaet ud af brug. Ind ti! 1960' ernes begyn- delse blev mange af disse ruller blot og bart kasseret, hugget op og bra:ndt. En og anden blev dog staende i sit udhus eller sit ka:lderrum, fordi man ikke umiddelbart
Historien om t0jrullerne
Hvol' httl'tigt ka11 en tekst blive en klassike,.?
For tyve
ar
siden, i 1977, udgav M useumsdirekt0r Torben Witt sin bog «Hvad med museerne?»Bogen vakte betydelig og berettiget opsigt, da den udkom. Beskedent kaldte Torben Witt bogen
«Spredte bidrag ti! en almindelig museumsla:re», men i realiteten var den en la:rebog i museologi - la:nge for dette begreb var kendt i den danske museumsverden. Den er kort og pra:cis med gode kapitler om alle det moderne museums funktioner.
Det er f.eks. her, Torben Witt ( i kapitlet om
«At samle pa ting») g0r rede for begreberne doku- mentationsvterdi, illustrationsvterdi og sjteldenhed og kategorierne det typiske, det karttkteristiske og det e11est!ie11de (visrnok med inspiration fra Peter Seeberg).
Vi citerer her som klassikeren kapitlet «De sid- ste I 00 ar». Netop det kapitel fik stor betydning for os alle dengang, fordi der her blev serveret for- nuftige argumenrer i diskussionen om museernes begra:nsede kapacitet. Historien om t0jrullen, som vii optage 3 m2 dyr gulvplads i al evighed kunne vi bruge. Et dilemma tydeliggjort sa !dart, at vi stadig bruger den tekst i undervisningen pa Museumsh0jskolen. Den er blevet en klassiker, ganske enkel t.
I det kapitel findes ogsa gengivet historien om, hvorledes ny tra:sko blev til museumsgenstande pa Vendsyssel Historiske Museum, musealiseringen (eller tressttureringseffikten) museologiens grundbe- greb illustreret, sa det er til at forsta.
Kort sagt en klassisk tekst om museernes va:sen, ligesom resten af bogen en forn0jelse at la:se.
Bogen er stadig aktuel og beh0ver ikke at kokette- re med at va:re «spredte bidrag». (OS)
Torben Witt, Hvad med museeme?
Forlaget Wormianum 1977.
107
108
TORBEN WITT
stod og skulle bruge pladsen - og man kan jo aldrig vide ...
Lige pludselig - som i en b0lge - ftk museerne sidst i 60'erne tilbudt et hav af ruller. Sammenha:ngen er sandsynligvis, at der godt 20 ar efter sidste krig ikke la:nge- re var nogen, der forestillede sig, at man pany ville fa brug for en handdreven tra:- rulle. Samtidig var de blevet sa tilpas gam- meldags, at den, der stod over for at fa sin rulle fjernet, fordi der pa dens plads skulle anbringes et malkeanla:g eller et oliefyr, som ikke kunne bruges ti! at bra:nde ruller i, straks kom ti! at ta:nke pa, at den var moden ti! at komme pa museum.
Fornemmelsen af det antikke/museum- sagtige var maske understreget af, at ejeren i et par ar ja:vnligt havde set, at byland- ma:nd havde stil!et deres nyerhvervede ruller, som fulgte med ejendommen, ud i haven fuld af blomster. Det korte af det lange - museerne ftk tilbudt ruller.
Forudsa:tningerne for at tage imod en sadan gave er mange - beta:nkelighederne ligesa.
Helt element<ert er det jo, at et tilbud om en gave er en venlig gestus, hvis afvisning umiddelbart er kra:nkende. Drejer det sig om sa stor en genstand som en rulle vii de fleste dog kunne acceptere et afslag pa sag- lige pra:misser som pladsmangel eller hen- visning ti!, at man har en i forvejen.
Museumsmanden, der modtog henven- delsen midt i et intenst studie af noget helt andet, ska! nu ti! at fokusere pa ruller.
Sp0rgsmalene for ham vii va:re:
Har vi en i forvejen? Har vi plads? Hvor almindelige er/var ruller? Hvor karakteris- tiske? Karakteristiske for hvad ? Findes der nogle pa andre museer? Hvor? Er de af samme «type», eller model? Hvorfor - hvis vi ska! have en rulle - ska! det va:re netop
denne? Hvornar far jeg et lignende/bedre tilbud? Hvilke oplysninger om den fore- liggende rulle kan skaffes? Hvor gammel er den? Hvem har lavet den? Hvem har brugt den? Hvornar? Hvor?
Hvor mange af disse sp0rgsmal der kan besvares, er det der afg0r, om der er sagli- ge grunde ti! at modtage gaven. Ofte vii hele den sociale sammenha:ng, som det tilbudte stykke indgik i, som sagt va:re gaet tabt. Det gardmandsa:gtepar der i 1883 ftk fremstillet rullen, hos en for sine ruller temmelig kendt hjul- og karetmager i det skovrige naboherred, er forla:ngst d0de, hjulmanden ligesa. Garden, hvorpa den stod, har va:ret handlet et par gange, og ingen ved mere noget om rullens her- komst eller brug. Fra anden side h0rer vi maske, at folk har brugt deres ruller helt frem ti! 50'ernes slutning, men om denne rulle vii det tage ugers arbejde at fa noget som heist at vide - og ejeren vii gerne have svar nu, for pa tirsdag kommer hand- va:rkerne - og sa ska! den va:re va:k.
For lokalmuseet er det i sig selv en beta:nkelig sag at tage imod en genstand af denne st0rrelse, selv hvis dens historie er velbelyst, og den derfor vii kunne indga i mange forskellige dokumentationssam- menha:nge. F. eks. kunne den forta:Ile om, hvordan egnens skove skabte erhvervsmu- ligheder for en handsnild karetmagers pro- duktion af kornrensemaskiner, roesamas- kiner, h0vleba:nke og ruller i overgangsa- rene mellem na:ringsfrihedsloven og industrialismens gennembrud. Den kunne ogsa illustrere beretningen om den store landhusholdning i den tid , hvor urbani- seringen af bondehjemmene forte det gammeldags manglebra:dt fra at va:re en brugsgenstand over i en funktion af min- desma:rke og pynt, efterladt pa sit s0m pa
va:ggen, mens lagner, dynebetra:k og de nymodens duge fik en omgang i netop denne rulle osv. osv.
For museet er problemet at rullen fylder 3 m2 gulvplads, principielt fra nu og ud i al fremtid, idet museets opgave er at beva- re det indsamlede materiale. Med nuti- dens byggepriser i erindring er der tale om en investering pa minimum 5.000 kr. og ti! trods for, at det netop var for at undga en bygningsma:ssig investering, at ejeren tilb0d sin gave, ta:nker de farreste pa, at udgiften i stedet pala:gges museet.
Det, der har skabt de mange overvejelser for lokalmuseumsmanden, er selve den sarnfundsudvikling, hvis beskrivelse er hans opgave.
Siden midten af forrige arhundrede har samfundets produktion af ting og sager skiftet fuldsta:ndig karakter. Ikke pa en gang, men ganske uma:rkeligt, gennem mange mellemformer, er strukturen a:ndret fra et minimalsamfund hovedsage- lig baseret pa lokalproduktion ti! eget for- brug, ti! et maksimalsamfund hvor igang- holdelsen af produktion ti! markedsforing er en forudsa:tning for samfundets opret- holdelse. Det giver helt afgjort en stigning i antallet af mulige fremtidige museums- genstande! Men ogsa et helt andet udgangspunkt for udva:lgelse af materia- let.
De traditionelle museumsgenstande, ti!
belysning af de lokale variationer i det for- industrielle samfund, kan na:ppe la:ngere indsamles med bedre oplysninger om pla- cering i tid, rum og socialt milj0, end de ting, der allerede befinder sig pa museerne.
Det kan derimod godt lade sig g0re at indsamle materiale fra hele den lange til- pasnmgsproces fra bondesamfund ti!
moderne industrisamfund. Forudsa:tnin-
gen for en rimelig anvendelse af de fa kra:fter museerne rader over, i forhold ti!
opgaven, er imidlertid, at der skabes over- blik over perioden, at der va:lges linier hvorefter indsamlingen b0r forega, og principper hvorudfra man kan va:lge mel- lem de umadeligt mange mulige ting ti!
opbevaring.
En af de muligheder, der er faldet i 0jne- ne, er specialisering. En ra:kke lokalmuse- er har valgt sig et eller flere specialer enten argumenteret ud fra sa:rligt karakteristiske erhvervsformer i omradet - som f. eks.
Skagens Fortidsminders koncentration om fiskeriet og redningsva:senet - eller ud fra geografisk beliggenhed som Limfjords- museet i L0gst0r, der har knyttet sine interesser ti! fiskeriet og sejladsen i og pa fjorden. Her er der lagt linier ud for en indsamlingspolitik, der muligg0r afvisning af ruller ud fra en helt rimelig henvisning ti!, at det ikke er vores bord.
Ti! genga:ld falder forpligtigelsen sa til- bage ti! de museer, der stadig iklce har bestemt sig, og som fortvivlet prnver at bilde sig selv ind, at de ovre pa Teknisk Museum i Helsing0r nok tager sig af «alt det der med maskinerne, som jo forst og fremmest har teknologihistorisk interesse».
Det er imidlertid ikke sandt. Deis har Teknisk Museum ogsa sta:rkt begra:nsede muligheder, dels er der meget andet end teknikhistorie i en maskine, der fuldst<en- digt a:ndrer rytmen i en produktionsgang og forholdet mellem mennesket og mate- rialet. Mekaniseringen af snedkerfaget betyder f. elcs. at arernes forl0b i tr<eet bli- ver mindre va:sendigt for snedkeren, end bestandigt at have opma:rksomheden hen- ledt pa, hvor fingrene befinder sig i for- hold ti! det ska:rende va:rkt0j.
Bade a:ndringerne i formforrad og i for-
109
TORBEN WITT
110 holdet mellem menneske og ting, kan ikke blot illustreres, men ogsa dokumenteres ved hja::lp af genstande, sa museernes pro- blem 10ses ikke ved at afskaffe museums- genstandsindsamlingen. Det ville i 0vrigt, foruden at va:re en falliterkla:ring for museerne, tillige va:re grotesk pa et tids- punkt, hvor tingene har opnaet st0rre magt over menneskene end pa noget andet tidspunkt i historien.
Det ses da ogsa pa de museumslignende initiativer, vi har oplevet i de senere ar, at menneskets binding ti! tingene er stor nok ti!, at der pa mere eller mindre kommerci- el basis kan startes automobilmuseer, cykelmuseer og veteranjernbanek0rsel med stor publikumssucces, selv om det nok snarere er i kraft af de nostalgiske folelser end af den historiske sans.
Det er fra universitets-etnologisk hold blevet anbefalet, for at ska:rpe indsam- lingsteknikken, at vise a:ndringer i gen- standenes ma:ngde, herkomst og levetid f.
eks. inden for udvalgte husstande. Dette ma siges at va:re en rimelig opgave for institutioner, der beska:ftiger sig med at bevare de materielle kulturelementer.
Sp0rgsmalet er, om det har sa meget med indsamlingen at g0re, som med det at ska- be forudsa:tninger for en rimelig indsam- ling. Kun undtagelsesvis vii det nemlig va:re muligt at erhverve de studerede helhe- der. Oftest vel i forbindelse med d0dsfald.
Den slags hjem, der da bliver tale om, er na:ppe sa:rligt almindelige eller karakteris- tiske for nutiden - eller for den tid, hvor det paga:ldende hjem er skabt. Dette kra:- ver nok en n0jere forklaring. D0dsbohjem vii man som regel kun fa tilbudt, hvis de er noget sa:rligt, enten yderligt velhavende eller fattige.
Nationalmuseets klunkehjem er et lyk-
keligt og veldokumenteret eksempel pa det forste, men selv har jeg inden for de sidste ar faet tilbudt et par komplette ind- boer efter a:ldre enlige darner i den anden ende af skalaen. I begge tilfalde var det fora:ldrenes hjem, der var grundstammen.
I det ene fodehjemmet, som en skr;cdder og hans kone og b0rn egenha:ndigt opfor- te af marksten samlet pa deres hedelod for arhundredskiftet. I det andet tilfa:lde en rentierbolig i stationsbyen, hvor den ugifte clatter havde fortsat sin tilva:relse en men- neskealder efter fora:ldrenes d0d. Begge hjem var karakteristiske for det moderne samfunds agterudsejling af en bestemt mennesketype - og repra:senterede noget der tidligere var almindeligt, men som nu var st<erkt forandret af et stilfardigt liv mellem minderne i op til 40 ar. Vi kunne fange licit af udgangspunktet i fotografier, og tage enkelte genstande ud ti! hjemtag- ning, men sammenha:ngene var va:k - hel- heden stort set for ukarakteristisk til at berettige en samlet hjemtagning - og detaljerne var d0de med ejerne.
Havde man nu i stedet s0rget for at registrere udvalgte husstande, var det sik- kert ikke blevet disse hjem, man havde valgt - ti! genga:ld ville man na:ppe have faet tilbudt det registrerede materiale, som alene i kraft af et museums interesse for dets registrering meget nemt ville blive til- lagt en betydning af ejerne og deres arvinger, som siden ville stille sig hindren- de i vejen for erhvervelsen.
Derimod ville sadanne registreringer give museerne en forhandsviden, om hvad der var almindeligt, karakteristisk og ene- sdende, som ville lette vurderingerne af senere tilbudte gaver- eller endog kunne danne udgangspunkt for opstilling af s0gelister eller 0nskesedler.
En sadan forhandsviden ville va::re va::r- difuld, men 10ser ikke hele problemet.
Der sker nemlig noget med en genstand, som indgar i et museum. Den a::ndrer funktion. Da Sophus Muller, National- museets direkt0r (1891-1922) engang var pa inspektion i Hj0rring, m0dte han museets leder justitsrad L0nborg Friis med en sa::k splinternye tra::sko pa nakken.
Da denne adspurgt fortalte, at de var ti!
museets samling sagde Sophus Muller:
Jamen hr. justitsdd - det er da ikke museumsgenstande, hvortil L0nborg Friis svarede: Nej, hr. doktor - men det bliver de.
Ligesom tvivlere over for historiens rig- tighed kunne bese a::rten pa kunstkamme- ret, kan man i dette tilfa::lde bese tra::skoe- ne pa Vendsyssels Historiske Museum.
Tra::skoene i museet i Hj0rring er virke- lig aldeles ubrugte. De har engang haft en funktion som produkter ti! markedsfo- ring, men naede aldrig at fungere som fodt0j for deres funktion blev at va::re museumsgenstande.
Som museumsgenstande kan vi studere dem for at prnve at fa noget at vide om tra::sko. Vi kan bestemme tra::sorten og la::derkvaliteten, vi kan male og veje dem, men det ville have va::ret af stor betydning for os tillige at have faet overleveret nogle oplysninger om netop disse tra::sko og den tra::skomand, der fremstillede dem. Man kunne ta::nke sig svar pa f. eks. folgende sp0rgsmal: Var disse tra::sko den alminde- ligste type denne tra::skomand fremstille- de? Havde han altid benyttet denne teknik og denne tra::sort? Var han lokalt uddan- net? Hvem var hans kunder? Hvilke st0r- relser lavede han og hvilket antal af de enkelte st0rrelser f. eks. pr. ar? osv. osv.
Gik justitsraden fornvrigt med tra::sko?
Fyldige oplysninger omkring disse kon- krete tra::sko ville have fornget deres doku- mentationsva::rdi va::sentligt.
Pa lignende made vii man i fremtiden komme for at stille sp0rgsmal ti! det mate- riale museerne indsamler i disse ar, og det vii da va::re af betydning, at vi ikke har indskra::nket os ti! at indsamle illustratio- ner til vores unders0gelser over den mate- rielle kultur, men har s0rget for, at den enkelte museumsgenstand er blevet belyst sa alsidigt, som vor fantasi nu ra::kker.
De indsamlede genstande er nemlig ikke blot illustrationer eller pa::dagogisk materi- ale - de er fortsat en de! af selve det histo- riske forl0b med en selvsta::ndig dokumen- tationsva::rdi.
Den praktiske konsekvens af disse over- vejelser er, at museerne forlader den arka::- ologisk-kunsthistoriske metode, for at benytte den etnologiske, nar det drejer sig om at skabe forudsa::tninger for en fornuf- tig indsamlingsprioritering.
Samtidig ma det imidlertid huskes, at nar forst tingene er kommet ind i museet, vii den arka::ologisk-kunsthistoriske meto- de pa et tidspunkt blive benyttet for at afpresse genstanden yderligere informatio- ner. Det er derfor n0dvendigt, at den enkelte genstand er et maksimalt veldoku- menteret stykke af virkeligheden.
I selve indsamlingssituationen er det va::sentligt, at man a::ndrer en afventende praksis ti! en ops0gende. Kun ved at ops0- ge tingene mens de stadig er en de! af samfundsma::ssige sammenha::nge, kan man studere sammenha::ngene, som man ellers senere vii fors0ge at rekonstruere ud fra tingene.
Alt dette er temmelig selvfolgeligt. Det kan derfor undre at metoden ikke har haft mulighed for at sa::tte igennem tidligere;
111
TORBEN WITT
112 man har dog samlet pa nyere tids genstan- de i mere end 100 ar.
Nar det ikke er sket, skyldes det nok, at sammenha::ngene bag tingene tidligere var sa tilpas ukomplicerede, at enhver museumsga::st mente at kende dem i forve- jen - eller forventedes at kende dem. I dag er de sammenha::nge, vi nu forlods for ind- samlingen, ma til at studere, sa komplice- rede og hurtigt foranderlige, at selv de mennesker, der indgar i dem, kun undta- gelsesvis er i stand til at overskue dem.
Den materielle kultur er ikkc hele kultu- ren - afgrarnsningen skyldes som na::vnt praktiske forhold omkring bevaringsarbej- det. Det, der er det egentligt interessante, er for de fleste hvordan fortidens mennes- ker folte, ta::nkte og handlede i disse omgi- velser af materiel kultur. Hvordan brugte de tingene, hvordan a::ndrede de dem hvordan vurderede de sig selv, deres ska::b- ne, deres forhabninger og drnmme og den dagligdag der omgav dem.
Her giver museumsgenstande ikke noget svar af sig selv. Nar vi filosoferer over, hvordan stenaldermanden oplevede verde- nen, er det ud fra viden om mennesker i tilsvarende kultursituationer, saledes som disse er unders0gt af etnografer hos andre folkeslag. Hele denne del af kulturen bli- ver nemt glemt i museumssammenha::ng- en, hvis indsamlingen ikke foregar aktivt i tilknytning til unders0gelser i eksisterende milj0er, men den da::kkes ilcke ind af andre heller.
Studier af de skriftlige kilder, af retsdo- kumenter, aviser, tidsskrifter og litteratur giver os ikke hele sandheden om daglig- livet og de enkelte familier og gruppers livsstil - ogsa her er der vigtige opgaver for museerne. Disse opgaver er vanskelige at l0se uden hvad man i a::ldre tid ville kal-
de takt, i dag maske snarere solidaritet med de mennesker hvis dagligliv man pi'ttager sig at beskrive. Uden at etablere forhold, der na::sten har karakter af per- sonlige venskabers er det umuligt at kom- me sa ta:t pa folk som etnologen n0dven- digvis ma for at kunne gennemfore sit stu- die, og han kommer da let i den konflikt det er at skulle beskrive og analysere noget privat.
For museernes indsamling vi! den etno- logiske synsmade, med de deraf folgende krav tii oplysninger om den enkelte museumsgenstands funktioner pa alle niveauer og dens placering i tid, rum og socialt milj0 - som forudsa::tning for museets modtagelse af den, kun kunne betyde en forbedring.
Vanskeligheden vil blive at g0fe kravene ga::ldende over for de mennesker, der 0nsker at ska::nke museet en ting, uden at sa::tte noget af tillidsforholdet mellem befolkningen og museet over styr. Men uden linier og uden principper vii det bli- ve umuligt.
Torben \Vitt, mag. art. i etnologi, museumsdirektor, Aalborg Historiske Museum
Postboks 1805, DK-9100 Aalborg Fax: +45 98 16 11 31