Uk~ntngt m~datl~ls~r for norsk flsk~rib~Clrlft

(1)

Uk~ntngt m~datl~ls~r for norsk flsk~rib~Clrlft

fra tisk~ridir~ktør~n

Onsdag 10 juli 1918 Nr. 28

---~---

I

er der nu indbragt til Aalesund 240 , bottlenoser.

norsk~ fjsk~ri~r.

Uken 30 juni-6 juli.

K y s t mak reI fis k et faldt . bedst for Kristiansand og L ange- FETSILDFISKET. I de. sIdste ^Isund i sidste uke; derimot var det dage av forløpne uke er der l Stok- nærmest smaat de øvrige steder.

sund sat 20 mindre stæng. Herav Ukefangsten blev 756390 stk., hvor- er optat 1000 maal, hvorav solgt til av til Kristiansand 330000. Lange- sildoljefabrik 700 maal, saltet t~l sund 228000, Kragerø 41 280, Hau- handelsvare 250 tønder og solgt t~ll gesu.nd 35100, Bergen 27120 og i agn 60 maal, rester~ anvendt hl Kristianiafjorden indenfor Drøbak hjemmeforbruk. KvalIteten var 4-- i sidste uke 33460 og i foregaaende 5-streks fin holdbar fetsild, pris 20 uke 26 250 stk. makre!.

-30 kroner pr. maal. Her er ~il- Ialt er iaar til 6 juli anmeldt op- stede 10 notbruk og nogen faa k]ø- fisket 10716690 stk. kystmakreI pere. I Aafjord lensmandsdi~trikt mot 3567043 i 1917, 3,188430 i er i uken sat 1 større og 3 mIndre 1916, 4265160 i 1915, 6334260 notstæng, hvorav optat 800 maal, 1914 og 8720100 stk. i 1913.

der er solgt til sildoljefabrik 600 maal og saltet til handelsvare 300 tdr. Sildens størrelse var 3-6-streks og prisen var fra 28-30 kroner pr.

maal. Her er tilstede 5 notbruk med 90 mand og 2 kjøpefartøier. Ialt er inden Søndre Trondhjems amt opfisket 5800 maal fetsild, herav solgt til sildoljefabrik 5300 maal og saltet til handelsvare 550 tønder.

Utenfor Bergenskysten er der i det sid ste fisket en hel del sild, men mest smaasild, men der har ogsaa været omsat paa Bergens fisketorv en hel del meget pen fetsild av stør- relse 3-4-streks vare.

B ank fis k et fra A a les u n d.

I sidste uke hadde man tildels meget gode fangster, idet der indkom 12 dampere til Aalesund med fangster fra 4500-21000 kg. rundfisk (lange og brosme). Desuten indkom der 40 motorbaater med fra 1000-3000 kg.

Veiret. Meteorologiske observa- torium bereUer :

Sydkysten hadde de 3 første dage svak til laber sydvestlig vind og resten av uken svak til laber vestlig til nordvetslig vind.

Vestkysten hadde søndag svak sydlig vind, de følgende 4 dage laber nordvestlig vind, fredag svak sydlig og lørdag laber nordvestlig vind.

Nordlandskysten hadde svake syd- lige vinde de 3 første dage, og resten av uken for det meste svak nordlig vind.

Finmarkskysten hadde laber vestlig vind søndag, svak s~dlig mandag, derpaa 2 dage let bris fra NV, og de følgende dage laber sydostlig vind.

fisk. Ialt blev i uken ilandbragt B~r~tnjng~r ⁺

99 000 kg. lange, 113 000 kg. bros- Makrelfisl<et.

me, 30000 kg. hyse og 19 600 kg.

kveite. Fiskeriinspektøren Bod ø telegraferer

5/7: I Gildeskaal er stængt endel makrel, henimot 1500 maal et stæng ca. 500 maal H val fan g ste n. I uken ind- gik tapt, ved 0rnæs i Melø stængt litt, 8tør- kom 1 damper til Aalesund fra reIsen er 10-12 tommer.

bottlenosefeltet med 20 dyr og ialt

Storsildfisket Helgeland.

Amtmanden Bod ø telegraferer 6/7:

Siden telegrammer av 15 og 22 juni er det opfiskede storsildparti i Nesna forøket med 1000 maal og i Rødøy med 1000 maa!. Av disse kvantum er 1500 maal solgt sildoljefabrik, hjemmeforbruk 100 maal, resten saltet handelsvare.

Politimesteren N a m sos telegraferer 7/7: Leka denne uke 5 smaastæng smaasild. Intet herav optat. Namsos lensmandsdistrikt opfisket 60 maal garnsild, 5-4 streks. Herav intet ['altet, 20 maal sildoljefabrik, pris 16. Resten solgt matsiId, 4-5 øre stykket.

td~gramm~r.

Kystmakrelfisket.

Opslag 11. 9/7: Kystmakrelfisket: Sidste uke anmeldt opfisket 756392 stk. makreI, hvorav til Bergen 27 122, Haugesund 35 100, Kristiansand 330 000, Langesund 228 000, Kragerø 41 280. Totalfangst til 6 juli 10716692 stk. mot i 1917 3567043, i 1916 3 188430, 1915 4265 160.

Fefsildfisket.

Opslag 44. Trondhjem 6/7: Bjørnør lensmandsdistrikt: I de sidste dage sat 20 mindre notstæng i Stoksund. Optat 1000 maal, hvorav solgt sildoljefabrik 700 maal, saltet handelsvare 250 tønder, til agn 60 maal. Resten hjemmeforbruk. Kvalitet 4 -5 streks fin holdbar fetsild. Pris 20-30 kroner. Tilstede 10 notbruk og nogle kjø- pere. Aafjord lensmandsdistrikt: I uken sat 1 større og 3 mindre notstæng. Optat 800 maal, herav solgt sildoljefabrik 600 maal, saltet handelsvare 300 tønder. Kva- litet 3-6 streks. Pris 28-30. Tilstede 5 notbruk med 90 mand og 2 kjøpefartøier.

Ialt opfisket· inden amtet 5800 maal, herav solgt sildoljefabrik 5300 maal, saltet handelsvare 550 tønder. Stiftamtmanden.

Ut~nlanask~ fjsk~ri~r.

Uken 30 juni-6 juli.

Tor s k e fis k e t ved I s l a ^ild.

Konsulen i Reykjavik har i tele- gram av 3 juli meddelt at torskefisket for Reykjavik med trawlere, kuttere og motorbaater var godt og med aapne baater meget godt. Like- saa var fisket for Akureyri, Isa- fjord, Vestmannøerne og Seydis- fjord meget godt. Sor Patriksfjord med kuttere godt og med aapne baater middels godt.

(2)

196 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK! FISKERIBEDRIFT FRA flSKEWOIREKT0REN 10 juli 1918

t~l~gramm~r.

Angaaende salT.1dinfiSket i forløpne

I

Paris 3 div $ 0.86.50-0.87.50 pr. 5 fr.

Torskefisket ved Island. uke indberetter yicekonsulaterne føl- U. S. A. 3 div 1/16

a

Ils °/0 p.

gende: ^I

Opslag 10. 4/7: Konsulen Reykjavik tele-

graferer: Torskefisket Reykjavik trawlere, Vigo: Daarlig, der ilandbragtes Indberetning fra legationen i Havana, kuttere og motorbaater godt, aapne baater 2707 kurver. ^I dat. 23 mai 1918:

meget godt. Akureyri-Isafjord-Vestmann- ^I A

øerne-Seydisfjord meget godt. Patriksfjord Santallder: Intet. ngaaende klipfiskmarkedet i Ha- kuttere godt, aapne baater middels godt. Rognbeholdninkerne Vigo var van a i tidsrummet 26 april-8 mai

uforandret. ^I meddeles følgende:

I Indførselen androg til 860 kasser

ID

^{tb Ri}

^{b t}

^o Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat. og 2178 tabaler.

arR~"S ~r~ nlng~r m. o.

17 juni 1918: IINI1 port og omsætning I Beholdningen pr. 10 mai var an- Uken 23-29 juni. av klipfisk i uk1en fra 10-16 juni slaat til: 5 300 kasser fisk ialt, Klipftskmarkedet 1918, alt pr. kvintal

a

50 kilo, an- hvorav 800 kasser alaska og 4500

drog til: ^I kanadisk, samt 1300 tabaler.

Opslag 5. 6/7: Generalkonsulen Bilbao ^I

telegraferer: Import 18344 islandsk~al~ Bilbao: Import pr. seilis "Hazen" Priserne var ifølge "Revista Oficial"

13844 Islandsk 500 Nyfundlandsk, behold- og "Gorden " 7¹

1.500 nyfundlandsk. for kanadisk' og Alaska $ 20.00-

ning 4500 Islandsk 6500 Nyfundlandsk,

priser 14000 Islandsk 11000 11800 Nyfund- Salg 500 nyfund\andsk. Beholdning 21.50. Norsk fisk noteres ikke.

~~"g~\o~ro;:ml~~~3:ngen

beholdning. PtiS

I Pr.P~i~~~u i~/ f~i~ r~::~~~~~:~:~'oiert

^U.

~.rs~~

: for kubansk mynt elier til ptas. 110-1]5 for nyfundlandsk. London 60 div $ 4.71.50-4.72.50

Saniander:

In~en

beholdning. pr. oBo

Paa Madrids bbrs notertes 15 juni: Paris 3 div $ 0.86.50-0.87.50 pr. 5 fr.

Ptas. 62.10 pr. 1bo fres. alv Il Paris. U. S. A. 3 div 1116

a

Ils ^% p.

Fra generalkonsulatet i Bilbao. dat. " 16.83 pr. 11 oB alv 1/ London.

3 juni 1918: Import og omsætning ^[I Angaaende sa}dinfisket i forløpne av klipfisk i uken fra 27 mai-2 uke. indberetier ~icekonsulaterne føl·

juni 1918 alt pr. kvintal

a

50 kilo, gende:

androg til: Vigo: -Meget daarlig, der iland-

Bilbao : Salg 300 nyfundlandsk. Be- bragtes 861 kurver.

holdning pr. 2 juni 900 nyfundlandsk. Santander. Intet.

Prisen for 1ste sort opgaves notert Rognbeholdningerne i Vigo var ufor- til ptas. 110-115 for nyfundlandsk. andret.

Santander: Ingen beholdning.

Paa Madrids børs notertes 3 juni: Fra konsulatet i Messina. Ingen Ptas. 61.90 pr. 100 fres. alv 1/ Paris. import av stokfisk og klipfisk til Mes- Ptas. 16.74 pr. 1 0.,g alv

11

London. sina i mai maaned 1918.

Angaaende sardinfisket i forløpne uke indberetter vicekonsulaterne føl- gende:

\ligo: Daarlig, der ilandbragtes 911 kurver.

Saniander: Intet.

Rognbeholdningerne i Vigo anslaaes til ca. 900 tønder.

Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat.

10 juni 1918: Import og omsætning av klipfisk i uken fra 3-9 juni 1918, alt pr. kvintal

a

50 kilo, androg til:

Bilbao: Salg 400 nyfundlandsk.

Beholdning pr. 9 juni 500 nyfundlandsk.

Prisen for 1ste sort opgaves notert til ptas. 110--115 for nyfundlandsk.

Santander : Ingen beholdning.

Paa Madrids børs notertes 8 juni:

Ptas. 61.85 pr. 100 fres. alv

11

Paris.

16.74 pr. 1 .,g alv

11

London.

Kurante priser:

Stokfisk. ... L. 1200 °/0 K.

Klipfisk..." 530 Indberetning fra legationen i Havana, dat 23 mai 1918:

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- van a i tidsrummet 18-26 april meddeles følgende:

Indførselen androg til 4128 kasser og 353 tab aler.

Beholdningen pr. 26 april var an- slaat til: 8600 kasser fisk ialt, hvorav 600 kasser alaska og 8000 kanadisk, samt 2000 tab aler.

Priserne var ifølge "Revista Oficial"

for kanadisk og alaska $ 19.00- 21.50; der noteres for kanadisk og alaska $ 19.00-21.50. Norsk fisk noteres ikke.

Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy:

London 60 div $ 4.71.50-4.72.50 pr. .,g.

Fra generalkonsulatet i Lissabon, dat. 4 juni 1918:

Siden sidste rapport er der ikke kommet ny tilførsel til Lissabon. Rest- kvantumet av engelsk vare ca. 65 tons sælges til esc. 40-48 pr. 60 kg.

l Oporto er beholdningen ca. 800 tons engelsk fisk, hvorfor noteres:

Stor fisk. ... esc. 52-57 Mellemstor... 40-50 Smaafisk... " 36-39

Norges sjøterritorium:

(Efter "Efterretninger for sjøfarende).

Paa foranledning har Departemen- tet for handel, sjøfart, industri og fiskeri fundet at burde henlede op- merksomheten paa, at Norge hæv- der, at dets sjøterritorium strækker sig ut til en avstand aven geogra- fisk mil utenfor ytterste skjær eller holme, som ikke overskylles av sjøen. Denne opfatning av sjøterri- toriets utslrækning har imidlertid ikke opnaadd at blianerkjendt av de krigførende magter, hvorfor de- partementet maa tilraade skibe under fart langs den norske kyst at holde sig inden den avstand som er anerkjendt, nemlig 3 kvartmil (en kvartmil = 1,4 sjømil,. denne regnet til 7408 m.) fra ytterste skjær eller holme, som ikke over skylles av sjøen.

(3)

10 juli 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIFT F~A FISKERIDIREKTØREN 197 I{ystmakrelfislu~t 1918.

I

. Indbragt Hvortil indbragt Til I uken stk[ Ialt stk.

Bergen ."." ... 6/7 Haugesund .... 6/7

Skudenes... 25/5

Stavanger ... 28/6

Egersund .. :... 22/a

Farsund.... ... 22/6

Aaensire ... 15/a

Hitterø···1 ¹/a

Kristiansand .. 6/7

Lillesand .... .... 6/7

Arendal... 6/7

Grimstad ... 6/7

Risør ... 6/7

Kragerø,

27 122 639 337 35 100 69 100 5000 464850 109830 12500 38610 61 110 330000 ^{3121 700} 9000 217800

400 101 680 2725 212 115 4055 150695 Skaatø ... 29/a 41 280 386 110 Langesund .... 6/7 228000 1 342835

Nevlunghavn 22/a 578 500

Fredriksværn 22/6 1365000

L ang e sun cl: Ca. 60 aapne baater 1 mil av land. Almindelig størrelse; ca. 3 stk. pr. kilo. Kvali- tet god.

Kri sti a n i a f j ord en in de n- f orD r ø bak: I fisket har deltat 52 notbruk il 6 mand, fangstfeltet har hovedsagelig været i nærheten av Drøbak, omkring Iljarnæs, As- kerlandet og Bækkelaget, endel ogsaa utover Bundefjorden. Fiskens størrelse har været 3 hg.-7 hg., dens kvalitet god.

landsfiskermøte.

Fra Fiskeridirektøren.

Efter foranstaltning av det kgl.

departement for handel, sjøfart, industri og fiskeri avholdes i Tro n d- h j e l i et landsmøte for norske fiskere i dagene fra og med mandag Ons0, Hvaler

Kristianiafj or- den indenfor Drøbak

do.

l 692 000 den 23 til og med torsdag den 26 september.

Nærmere program for møtet vil

29/6 46250{ 147920 bli offentliggjort senere, men for-

617

32460 la 716 692 handlingerne vil væsentlig komme Mot i 1917 3 567 043 til at omfatte følgende saker:

_ 1916 3 188 430 1. Fiskeriernes stilling under kri- _ 1915 4265 160 gen (indledet av statsraad Friis - 1914 6334 260 Petersen).

" - 1913 8 720 100 2. Fiskernes landsorganisation og

---~~--- fiskersparekasse.

Av partiet er 8 205 700 stk. fisket med garn, 2 251 157 stk. med not, resten med dorg, snøre eller andre redskaper.

Av de forskjellige indberetninger hitsætles:

Kristiansand: Fisket har denne uke været jevnt godt. For- uten drivgarnsfisket, har notfisket slaat godt til. Drivgarnsfiskerne har den sidste tid maatlet forsøke sig paa revet.

Gr i m sta d: Fisket er tat betydelig av nu, antagelig paa grund av vedvarende fralandsvind. Man me- ner at østlig vind vil forbedre fisket betragtelig. Fisken er jevn mid- delsstor.

Ris ø r.: Makrellen paa disse kanter har ikke ladet sig fange i den senere tid; fiskerne beretter om mængde fisk i fjordene, men vil ikke ind til land, heller ikke lar den sig fange med dorg, skjønt flere forsøk er gjort hermed.

3. Fiskerbanken og samvirke mel- lem fiskere.

4. Fagundervisning for fiskere.

5. Fartøi- og redskapsassuranse.

Alle norske fiskere indbydes.

Der vil bli utdelt ca. 200 stipendier, lordelt paa de forskjellige kyststrøk i forhold til fiskeriernes . betydning ror hver landsdel. Stipendiernes størrelse blir: for Finmarkens amt kr. 270-230, Tromsø amt kr. 200, Nordlands amt kr. 190-100, Nordre Trondhjems amt kr. 85, Søndre Trondhjems amt kr. 65, Romsdals amt kr. 100-80, Nordre Bergenhus amt kr. 125, Søndre Bergenhus amt kr. 140, Stavanger amt kr. 175, Li- ster og Mandals amt kr. 170, am- terne paa Skagerakkysten kr. 150- 115. Stipendierne utdeles av Han- delsdepartementet.

Ansøkning om stipendium stiles til fiskeridirektøren og sendes til nærmeste lokale fiskerorganisation (lag, forening, selskap). Fisker- organisationerne sender inden 10

.. I

august ansøkningerne med sin ind- stilling til vedkom.mende fiskeri- inspektør.

I Trondhjem vil fiskeriselskapets direktion træffe de nødvendige foranstaltninger til deltagernes under- bringeIse. Herom skal der siden bli git nærmere meddelelse.

Bergen den 9 juli 1918.

Foranstaltninger

til

fremme av de tyske havfisl<erier.

Generalkonsulatet i H a ro bur g indberetter under 5 juni 1918:

Under benævnelsen ~ Deutsche Seefischerei A. G.« er der netop blit dannet et aktieselskap med sæte i Cuxhaven og med en grundkapital av 8 mHlioner mark til drift av hav- fiskerier og alle dermed i forbindelse staaende forretninger. Samt- lige aktier er overtat av firmaet S.

Bleichroder i Berlin, COill:merz og Disconto-bank i Hamburg og Berlin~

direktionen for Disconto-Gesell- schaf't i Berlin, kjøbmand Carl L Busch i Berlin og herr Fr. Bur- meister i Nordenham, og som fO'r-·

retningens leder er ansat den hitlil- værende fiskeridirektør i Hamburg, herr Hans Liibbe,rt, som. har erholdt avsked fra sin nævnte embeds- stilling.

Foretagendets grundlæggere synes at stille sig store opgaver, Olli-

end disse: foreløbig ikke turde bli saa vidtgaaende som: at gjøre Tysk- land g'anske uavhængig av tilførsler av sild og fisk fra utlandet, hvilket skal staa som. et ønskemaal for visse kredser her i landet.

I denne: .forbindelse fortjener det at bemerkes, at senatet i· staten Ham- burg, til hvis territorium. ogsaa Cux- haven hører, nylig har foreslaat for

~Biirgerschaft« at beslutte en ut- av fiskerihavnen i Cuxhaven, da det derværende fiskemarked stadig har utviklet sig og de nuværende anlæg vil være utilstrækkelige under den forøkølse av fiskehandelen og fiskerindustrien, som for- ventes at ville indtræde.

Omkostningerne ved de omhand- lede arbeider anslaaes til 6 528 000 mark.

(4)

198 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 10 juli 1918

Torskebestanden i 1918.

Av Oscar Sund.

[av maalinger som tillater at danne sig et nøiagtig begrep om fiskens størrelse, leverholdighet etc. Hvad nu først. længden angaar, henvises

1. St.ørrelse og alder. til nedenstaaende tabel, hvor den

Ialt blev der iaar under torske- kan sees i sammenligning med tid- fiskerierne utført en betydelig serie ligere aar:

Distrikt Dato [

~~~~i

¹ Gjennemsnitslængde (cm.) 1918 1918 1918 1 1917 j 1916 1 1915 l 1914 1 1913 Søndmør ... 14/3_27/3 1413 87.00 89.0 85.8 82.0 78.8 ^{- -} 0stlofoten ... - - - 85.2 82.8 80.7 80.2 80.6 Vestlofoten ... 25/2_8/3%_17 /4 5224 86.29 88.9 86.4 80.9 78.4 80.6 Vestfinmarken ... , .... 4/0_3/6 4085 68.66 59.8 65.4 74.5 65.20 77.6

0stfinmarken ... - - - - 62.7 62:2 ^- 73.7

Som det vil sees er skreieri, baade At finmarkstorsken i motsætning paa Søndmør og i Lofoten mindre til skreien er større iaar end ifjor iaar end ifjor, mens derimot ·fin- skyldes at ^c der ikke er kommet til marksfisken er større. Aarsaken til nogen andre og nyere aarganger end at skreien er mindre maa væsentlig de som allerede var tilstede ifjor og søkes i at de ældre aarganger (1903 iforfjor, saaledes at disse aargangers -1905), som i saa mange aar (1911- vekst faar gi sig helt ut tilkjende i 1917), har dannet grundstammen av gjennemsnitsstørrelsen. Dette frem- fiskemasserne, er nær ved at bli op- gaar meget tydelig av fig. 4 og 6 fisket eller

4p

^...,,~t uten at der dog er og av nedenstaaende tabelover fin- skedd nogeri væsentlig tilblancting av marksfiskens aldersfordeling de 3 yngre aargange.

Saaledes synes det at fremgaa av

sidste aar.

l

~ ')30 pr 10.000

1

I

Fangstaar Aargang

1918[191711916[1915

1914 ...

! ^I

^0.3

^0.1[

1913 ... o 3.0 1.2¹ 1912 ... 49 24.4 18.3 1911 ... 19 26.1 15.4 5 1910 ... 15 19.4 10.8 21 1909 ... ' 14 11.4 10.5 21 1908 ... 2 7.0 8.8 27 11907 ... 5 3.3 10.4 14 1906 ... 2 2.7 9.2 7 1905 ... 0.7 6.9 2 1904 ... 0.7 6.1 4 1903 ... ^I 1.⁰¹ l.6 1902 ...

[

0.5

I 0.3

1901 ... 1

I 100 \ 100.01100.11101 Tiltrods for at de ældr~ am-gange er mere sparsomt repræsentert iaar end ifjor (en hel del av den ældre finmarksfisk er som sedvanlig gaat over i skreistimerne) har veksten hos fisk av 1912-aargangen været sterk nok til at gi hele fiskemassen en betydelig større gjennemsnitsstørrelse.

TOnSj( 1916'

. de aldersbestemmelser som hittil er utført, at den oprindelig meget rike aargang 1904 er næsten helt utgaat mens den endnu ifjor utgjorde ca. 9 pet. av fangsterIle. Det hele mate- riale fra Lofoten for iaar er endnu ikke undersøkt m. h. t. fiskens alder, men her skaJ allikevel meddeles resultatet aven enkelt prøve (Balstad

25/2 1918, 100 ind.), sammenlignet med aldersfordelingen i Lofoten og Aalesund ifjor.

~500 I---I-l---\----+----I---/---J~-+--

^-

^ALesun d

Aar- gang

1912 1911 1910 1909 1908 1907 1906 1905 1904 1903 1902 1901 1900 1899 1898 1897

-

Pet. av fangsten Lofoten lA ales. ¹ Lofoten 1918 1 1917 1

1 4 Il 5 23 7 23 14 19 24 17 15 6 15

1 9

4 2

1917 11916 1 1915 0.2 ^I

0.2 1 4 7 11 17 20 23 8

·6 2 1

0.4 4.0 11.1 19.2 20.8 19.6 14.1 7.9 2.4 0.2 0.4

1 6 19 17 19 19 13 7 1

0.2 .

1 100 ¹ 100 1100.61 100. 1 [ 102

Lofoten

- Finmarken

400 i--'----t-~-__\_-

200'~~~-+----~~~\-~--~---+---4~~---l---~

70 80 90 100 120

Fig. 1. Torskens størrelse i 1918. Kurvernes lodrette høider angir hvormange fisk av 10 000 som falder i hver centimetergruppe. Exempelvis var der blandt 10 000 finmarksfisk 550 stk. i 60-em.-gruppen og 500 i 59-em.- gruppen. En fisk regnes her at være 60 cm. lang naar den er over 59¹/2 men under 60¹/2 cm.

(5)

10 juli 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fISKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 199

Skulde der ikke komme "tillæg" av yngre fisk de nærmeste aar vil man om nogen aar opleve noget lignende som i aarene 1913-15, nemlig at finmarkfjsken - for en stor del er

av skreistørrelse.

Det .synes at fremgaa av de sidste aars undersøkelser at vi til næste aar kan vente en bra bestand av noksaa jevnstor fisk paa ca. 70 centimeters længde i Finmarken. Dertil svarer en fiskevegt av henimot 2 kg. sløiet [ og en leverholdighet av 6-700 fisk pr. hektoliter.

For Lofotfiskets vedkommende er

Uten adskillelse av kjøn, altsaa for fisken underett, stiller lever- og rognholdighet sig saaledes:

Leverholdighet Rognholdighet

Sted Gram lever I Pr. hl. lever Gram rogn I Pr. hl. rogn

pr. gaar: pr. gaar:

fisk I kilo I fisk I kilo fisk I kilo I fisk I kilo

Aalesund

20~26

^mars¹²⁵¹ ⁸² 399 1220 210 66 476 1515 Lofoten 4-8 " 254 82 393 1220 164 53 610 1885 -,,-- 11-1 7 a p ril .... 183 64 546 1560 99 34 1010 2900 H.vaag 13 mai-3 juni 142 70 703 1430 - ^- ^- ^-

ikke saa let at stille nogen prognose, Leverholdigheten uttrykt i gr. lever toppen efter en stadig stigning siden men sandsynlighet taler for at skreien pr. fisk viser likesom fiskestørreisen 1913. Beregnet pr. kg. fisk synes blir meget. mindre, baade paa grund for skreiens vedkommende et sterkt der ogsaa at være nedgang fra ifjor, av de ældre åargan'ges forsvinden og 'faId"frå'ifjor"'da'beggEt dere

'jjaadde

iaUald

r

p'føvefne' fra Finmarken, fordi der sandsynligvis vil optræ endel

ung fisk (av aargang 1912).

Leverholdighet ,2. Fiskens vegt og kvalitet.

Gram lever pr. fisk Gram leVer pr. kg.

fisk 1918

I

1917

I 1916 1918

I

¹⁹¹⁷^I¹⁹¹⁶

,

[

Undersøkelse over fiskevegt, leverholdighet, rogn etc. blev iaar utført paa et stort antal fisk, ialt 2636, som blev veiet enkeltvis av statistiksam- leren fanejunker Hagen.

Aalesund ... 251 348 279 82

1

106 I 91 0stlofoten ... ^-

1

249 246 - _I 83 87 Resultaternes hovedtræk vil frem-

gaa . av nedenstaaende tabeller.

Vestlofoten ... 254 259 251 82

1

80 76 Honningsvaag ... ~ ... 142 _I 124 [ 212 70 100 109

~ betyr rognfisk, cf' betyr melkefisk.

Antal Længde

Distrikt og dato

lif

₁

~ ~ ri'

[ cm. cm.

Aalesund 20-

26 mars .... 100 285 81.5 85.8 Lofoten 4-8

mars ... 124 389 86.8 85.0 Lofoten 11-17

april

...

139 204 85.2 83.9 Honningsvaag

13 mai-3 juni 735 662 70.5 [69.3

Vegt av Sted

,[

rogn I melke g. g.

Aalesund 20-26 mars .... 778 557 Lofoten 4-8 mars ... 681 561 Lofoten 11-17 april ... 246 164 Honningsvaag 13 mai-3

juni ... 39 12

Rund vegt Sløiet vegt Levervegt

I 1

,

~ ri' ~ ri' ~ ri'

kg. ^[ kg. kg. ^[ kg. g. ^[ g.

5.49 5.12 3.10 3.06 295 235 5.24 4.93 3.14 3.09 311 236 4.55 4.41 2.85 2.90 207 167 '3.05 2.86 '12.08 1.971 147 138

Sløiet vegt i Levervegt Rogn og

% av rund i % ^{av sl.} ^melkei % vegt vegt av sl. vegt

~ I ^ri' ^~ I ^ri' ^rognI melke

% % % % % %

56.5 59.8 9.50 7.67 25.1 18.2 59.9 62.6 9.91 7.64 24.3 18.2 62.6 65.8 7.28 5.77 8.6 5.7 68.1 69.2 7.05 6.98 1.88 0.59

1

Samtidig med de specialveininger som der er gjort rede for ovenfor blev der indsan'llet fra fiskekjøpere sammen- hørende opgaver over indkjøpte kvanta fisk, lever og rogn. Sammendrag av disse opgaver meddeles nedenfor til sammenligning. (Første kolonne angir hvilket fisketal opgaverne for hvert sted gjælder).

Sted

Aalesund .. 51 710 Svolvær .... 47000 Balstad .... 377 100 Røst ... 173700

Lever pr. fisk

gram

253 260 249 257

Rogn pr. fisk

gram

239 204 239 262

Den leverholdighet som fremgaar av disse indkjøpsopgaver stemmer saaledes temmelig godt med den som er fundet ved specialundersøkelserne, mens disse gir en altfor lav rognholdighet. Dette maa hænge sammen med at de specialundersøkte prøver gjennemgaaende har indeholdt mere

(6)

200 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fISKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 10 juli 1918

- - - , - - - -

melkefisk end det syn es at ha været r---=---~---=---____,

tilfælde for hele fiskebestanden i 1\ \

gjennemsnit. Tar man alle maalte '\

skrei underett (altsaa ikke bare de ::0% \

specialundersøkte) viser det sig at for- \

holdet for Søndmør var 43 %' rogn- \

AZesund.

- 1915

--~·19/4

···/916 -'-/9/7 -+-7918

Hermetisk lal<s.

(Efter Fish Trades Gazette).

Mængden av hermetisk nedlagt laks beløp sig i 1917 til 10692047

kasser~ hvilket viser en rekord, og fisk, for Lofoten 40 % . For garn fisk

(begge distrikter underett) 30 0/0, for lO

linefisk (begge distrikter underett) 52 % .

I er 2 millioner kasser mer end i det foregaaende rekordaar 1913. liv hele partiet frembragte Alaska mer end halvdelen, nemlig 5922320

25%

80 85 90 9$ '00 105 uo

fig. 2. Søndmørsskreiens størrelse 1914--18.

Kurvernes høider betegner anta1 fisk indenfor hver 5-centimeter-gruppe angit som pro cent av det anta1 som er maalt hvert av de nævnte aar. Som det sees falder fisken mindre iaar end ifjor. En 5-cm.-gruppe omfatter de fisk som med hensyn til 1ængde skiller sig mindre end 5 cm. fra hverandre.

Lofoten

-· .. ·-197J ... --~ 1914 - 1 9 1 5

... 7916

- 191(1

') ...

Cm. 50 55 '0 7,5 80 85 90 95 700 120 125 130

Fig. 3. Lofotskreiens størrelse 1913-1918.

sees at fisken er litt mindre end ifjor. figuren. er konstruert som fig. 2. Det

- - - _ ^.._._---,

580 pr

lOT

- rinmarken ^19M

- - - , , - - 1917

--- __ n - - 19/6 ... Lofoiskrei 1903-07 400 ---+---r----+~---+_+--~--~--~~----~---~----~

300----~~~Y_---Tr+----_+.~----4---~_+---~----~----~

I

f I

100---r+--+---r~--~--~A=~--~~~~-4~r_~ I

/ /

/ I I / /

30Cl"'n 60 70 80

Fig. 4. Finmarksfiskens størrelse i 1916 til 1918.

120

Figuren er konstruert som fig. l.

. (fortsættes næste side)

kasser, Fuget Sound kommer næst- efter mied 1921554 kasser og Bri- tisk Columbia nr. 3 med 1 557 485 kasser. Andre produktionssteder var Columbia River 555218 kasser, Sacramenlo River 9443 kasser, utenforliggende strømme 158 874 kasser, Sibirien 511001 kasser og Japan 56152 k'a'sser. " Ca. 30 nye hermletikfabrikker er etablert i Ala- ska, Britisk Columbia og ved Pa- dfickyslen, og andre hermetik- fabrikkers produktionsevne er for- sterket. Eksporten fra U. S. beløp sig i sidste aar til 117 962 807 pund til værdi 12 963 425 dols. Dette var en nedgang baade i kvantitet og værdi fra 1916, da der blev eksportert 152 943 962 pund til værdi 15 032 497 dols., men den var meget større end inoget foregaaende aar.

I 1912 valr totalværdien 4 620 563 dols., i 1913 5 103 340 dols., i 1914 7 999 293 dols., i 1915 9 072 083 dola. Hovedmængden av hermetisk laks gik til Europa, værdi 9 390 858 dols., derav mesteparten til Eng- land, som betalte 8 675 966 dols.

De bedste markeder derefter var Kanada, Australien, Italien, Meksiko og Philippinerne. I Eng- land er, efteI'~pørselen efter den bedste' kvalitet øket betydelig.

Import av klipfisl< til Rio de Janeiro.

(Efter Norges Utenrikshandel).

Generalkonsul F. Herman Gade har indberettet:

Importen av klipfisk til Rio deJaneiro har i mars maaned været følgende:

Fra New York:

4388 hele kasser Kanada-fisk.

500 halve 1962 tinas

Fra andre land: Intet.

Prisen er for tiden ca. Rs. 150 $ 000 pr. kasse .

(7)

10 juli 1918 UKENTLIGE lVIEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 201

.~~~~~- ~----~~----~-

30

0/0

2')

1918

20

15

10

1912 11 10 09 08 07 06

"Qarg;a ng.e

1915 -1918

~ ~g. 5. Procentvis sammensætning av lofotskreien med hensyn paa alder 1 aarene 1915 til 1918. Som det sees utgjordes hovedmassen iaar av fisk som var yngel i aarene i 1906, 1907, 1908, 1909 og 1910.

50%

40

I I /

"

1\

/ \

Fin m arken

1914 1918

1918 1917 1916 1915 '

~ , / \ ,

"\ ^' / \

\

,---"

^\

, ,

! I

~ \

'\

\

! \ \

\

12 17 10 09 08 07

Darga.ns^ve

Ol

Fig. 6. Alderssammensætning av finmarksfisken, fisket i aarene 1915, .1916, 1917 og 1918 . . I de tre sidste aar er det særlig fisk som var yngel

l 1912 som. sætter SIt præg paa fangsterne. Denne aargang var i 1916

ca. 45 cm., 1 1918 ca. 62 cm. '

l' -

ledig stilling.

Stillingen som Statens sildevraker av 2den klasse i Haugesund distrikt er ledig. DIstriktet omfatter Hauge- sund by, Torvestad5 Skaare og Skjold herreder av Stavanger amt samt det tidligere Søndhordlands fogderi av Søndre Bergenhus amt.

Lønnen er kr. 1200 pr. aar, hvorfra blir at trække 10 % indskud i Statenspensionskasse, som vrakeren forpligtes til at være medlem av. Videre vil vrakeren faa dyr- tidstillæg fQr indeværende budget- termin, overensstemmende med Stortingets beslutning. Paa reiser har vrakeren kostgodtgjørelse efter skysslmTens 4de klasse.

AnsæUelsen sker med en gjen- sidig opsigelsesfrist av 3 maaneder og m,ed forpligtelse for den der maatte bli ans at, til at rette sig efter den til enhver tid fQr stillingen gjældende instruks, samt med for- pligteise til at finde sig i mulige ændringer i de gjældernde bestem- melser med hensyn til pensionsord- ningen og aldersgramsen.

Ansøkninger om denne stilling kan indsendes til Fis k e r i d i - rek tør e n s k o ^{i l}tO' r , Bergen, inden 15 august førstkQmmende.

Bergen den 4 juli 1918.

SI<reifisket i Karlsøy i 1918.

Indberetning fra lensmanden i Karlsøy, datert 21 juni 1918:

Betræffende vinter-skreifisket sidst avvigte vinter for dette distrikt tillater jeg mig herved ærbødigst at avgi følgende beretning og resurne over utbyttet.

Fangstfeltet har været udeluk- kende paa Fugløhavet. Deltagelsen i fisket var temmelig ringe paa grund av, at til benyttelsen under driften kun blev anvendt smaabaa- ter, og fiskeriet hindret av hyppig uveir. En enkelt skøite gjorde 1 sjøveir og maatte fQrdreven av stor- men søke væk. Driftsoljer til mo- torfartøier har ikke værei at op- drive til dette fiske. Den største deltagelse i fisket har været ca. 40 baater med tilsammen en besætning

(8)

202 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 10 juli 1918

paa henved 125 mand, hvorav ca. 40 mand fra fremmed distrikt.

Fisket begyndte nogen dager efter nytaar og ophørte i begyndelsen av april. Opsyn har ikke iaar været anordnet; kun heisning av signal- lygten paa Fuglø indtil 21 mars.

Lensmanden har ad skriftlig vei besørget indsamlet kvantumsopga- ver5 som derefter er videre meddelt til amtet.

Resultatet av fangstutbyttet stiller sig saaledes:

Torsk ca. 39 800 kg., derav saltet ca. 37 000 kg., iset ca. 1400 kg., hængt ca. 1400 kg.

Hyse ca. 15 100 kg., derav saltet ca. 800 kg.; iset ca. 11100 kg., hængt ca. 3200 kg.

Brosme ca. 2600 kg., saagodtsom alt hængt.

Leverkvantumet utgjør 2660 liter, derav er 1800 liter dampet til 730 liter damptran? mens 860 liter er sat til andre transorter.

. Rognparliet utgjør 250 liter, alt iset.

Priserne har variert noget: For torsk fra 20 til høist 30 øre pr. kg., hyse 15 til 25 øre, brosme uforandret 15 øre pr. kg. Leverprisen har paa Fuglø, hvor dampning er foregaat været 55 og paa de andre steder 50 øre pr. liter. For rogn er betalt 20 til 25 øre pr. liter.

Fiskevegten paa torsk har utgjort 275, leverholdigheten 1100, tranpro- centen 40.

Ordenen under fiskeriet har væ- ret god baade paa sjøen og iland.

Helbredstilstanden tilfredsstillende god. Ingen ulykkeshændelser under fiskeri bedriften.

For arbeide med indsamling av specialopgaver og avgivelse

av

rap- porter om fiskets gang maa lens- man den til bestrideIse av utgifter dermed ror hele sæsongen opføre Dertil for utlæg og til

heisning av signallyg-

kr. 80.00

ten paa Fuglø.. » 20.00 Tils. kr. 100.00

De engelske fiskerier.

(Ved Norges fiskeri agent i Storbritannien og Irland.)

Mai 1918 Januar-Mai

- - - -

Cwts. ~ Cwts. ~

For alle sorter HIs. 305354 1 121 066 1 211 457 5373799 Specifisert for følgende sorter:

Sild ... 7243 13913 51315 115018

Brisling ... 25 35 53365 47696

Makrei

...

4025 8407 5553 11 703 Torsk ... 74253 253764 335551 1 547685 Lange ... 1 595 5505 9980 42703 Sei ... 3239 9871 25700 92996 Hyse ... / 113399 391 634

!

³²²³⁷² 1 451 515 Flyndre ... 32371 202091 134599 923965 Kveite ... 514 5137 ₁ 1109 11 462 Ialt 1917 306211 747600

I

^{1 218721} 3051 442

De skotske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

Mai 1918 Januar-Mai

Cwts. ^I ~ Cwts. I _.~

I I

I

1

11462770 ^I For alle sorter tiIs.

I

²⁶⁶⁰¹⁴

I

524746 2960248

SP~fli~S~ ~ ~~l~.e.e. r:~~:.

_{, 143590} _I ₁₉₃₅₇₉

_I

9638971 1 368723 Brisling ... 205 237 41 412 39479

Makrei ... 844 871 1853 2005

Torsk ... : ... 26357 85565 162844 593322 Lange ... 3188 8738 11 316 32672 Sei ... 5109 9416 18793 42042 Hyse ... 50856 128858 163606 583003 Flyndre ... ; ... 3215 18277 13179 72395 Kveite ... 2383 19041 4461 37470

- -

Ialt 1917 181 243 291418 1389980 1 650381

De irske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

Mai 1917

Cwts.

I ~

I

^·1

I

For alle sorter tils. \_8_9_9_9_9_\ 127069 \ _ _ 69_9_1_5_

1

_6_0_3_2_1_

Specifisert for følgende sorter:

Sild ... . Brisling ... . Makrei ... . Torsk ... . Lange ... . Sei ... . Hyse ... . Flyndre . . . . Kveite ... .

16819 66895 875 199 76 1 392

22891 85983 4335 437 150 4125

32136 32288 980 199 134 1091

22469 27162 2601 233 206 2039

(9)

10 juli 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIfT FRA FISKERIDIREKTØREN 203

Sveriges fiskeri og fiskehandel.

teter, nedsaltning og lagring. Man Gjennemsnitsprisen har været f01-

(Efter Dansk Fiskeritidende). søker saa vidt nlulig at opnaa en gende:

likelig ordning av tilførselen til For 100 stk. s1øiet torsk kr. 100.00 bedste f0'r de ubemidlede fo1'- Pr. hl. lever .. .. » 75.0.0 Tilførselen av fisk fra utlandet i brUkere uten at komme i kollision Pr. hl. rogn .. " » 40.00 1917 var yderst knap; i særdeleshet med en-gros handelen, og der kan V ærdien av fisket utgjør efter savnedes høilig salt sild, der for den for 1917 paavises en betydelig op·· dette:

svenske almue er et saa vigtig næ- gang saavel i de fremkomne rekvi ~ . For det opfiskede skreiparti

ringsmiddel og i regelen utgjøres av sitioner af fersk vestkystfisk og kr. 1800.0.00 islandsk og norsk vare. I 1917 del- strømming som i de leverede kvanta. For det indvundne le-

tok man fra svensk side slet ikke i verparti .. .. »3750.00

fiskeriet under Island og var over- For det indv. rogn-

hodet henvist til indenlandsk til- parti " » 1 320.00

førsel. Men luangelen paa petro- . leum og kul i forbindelse med

undervandskrigen stansede efter- haanden ogsaa i Sverige fiskernes ar beide paa længere avstande, og selv i de svenske farvande blev fangsten gjennemgaaende meget knap. Dette gjælder fremfor alt om vestkystfiskerierne, der i aarets sidste halvdel var saa godt som stanset, og som desuten led under utførselsforbudene; saaledes gav de ellers saa betydelige fiskerier efter sild - med vad og snurrevad - tilsammen kun ca. 264 000 hl., men til gjengjæld meget tilfredsstillende priser (ialt ca. 9.8 milL kroner).

Bedre var det tilsvarende fiskeri (efter strømming) paa Østkysten;

her naaedes. baade i Stockholms- egnen og norligere middelfangst eller endog mere. Laksef'iskeriet var kun paa Vestkysten godt, filen paa Østkysten og særlig iDalelven derimot daarlig.

Følgen av det knappe utbytte har for det hjemlige marked været ab- norm fordyrelse av saa godt som alle fiskespiser. Efterspørselen efter dansk fisk har ogsaa i 1917 været livlig, men der har i regelen intet været at faa av saltvandsfisk.

I begyndelsen av 1918 sees der imidlertid at komme tilbud av dansk ferskvandsfisk baade til Sydsverige og til Stockholm, og holdes priserne ikke altfor høie, vil en regelmæssig avsætning formodentlig kunne paa- regnes.

Under den rask stigende pris-

~kala for al slags fisk har der været god bruk for de allerede i de nær- mest foregaaende aar paabegyndte statsforanstaltninger for regulering av fiskehandelen, hvilke tillike be- staar i at yde tilskud av statsniidler til anskaffelse av fornødne kvanti-

Indberetning angaaende skrei- fisket i Flatanger i· aaret 1918.

Indeværende aars skreifiske blev totalt mislykket.

Fiskerne begyndte bedriften i de første dage av februar maaned, men fisket blev hindret av uveir helt til i de første dage av ill,ars mlaaned.

Opsynsordningen begyndte den 5 februar sidstI., idet signaIheisning beordredes, høvedsmændene an- meldte sit fiskeri og valg paa til- synsmænd blev avholdt i samtlige vær.

Ordenen og ædrueligheten blandt fiskerne baade paa sjø og land har været god og .lngen uordener eller oveTtrædelse av fiskeriloven er anmeldt.

Telegramindberetninger om fisket er avsendt til opsynsbetjenten i Gjæslingerne under 2, 9 og 16 mars.

Efter denne tid paagik intet fiske, idet dette sluttedes av sig selv paa grund av fiskemangel.

Angaaende fiskeutbytlet og deltagelsen i fisket meddeles følgende statistiske oplysninger:

Opfisket ialt 18 000 stk. skrei, hvarav i:

Smaaværet . . . . Gladsøværet .. .. ..

Villaværet .. .. .. ..

3000 stk.

8000 » 6000 » Bjørøværet med Utvorden 1000 »

Av kvantummet er opfisket:

Med garn .. .. .. .. 13 500 stk.

» liner... 4000»

» dypsagn (snøre) 500»

Av fiskepartiet er:

Saltet til klipfisk .. 13000 stk.

Solgt til ferskfisk .. 5 000 » Indvundet leverparti 50 hl., som

anvendt til 25 hl. dampmediein- tran.

Indvundet rognparti 33 hl.

.. ] '

Tilsammlen kr. 23 070.00 I fisket har deltat 62 farkoster.

Av disse var:

22 aapne baater uten motor, hvorav 5 benyttet kun garn, 9 kun line~

5 kun snøre og 3 baade garn og andre redskaper.

22 aapne baater med motor, hvorav 15 benyttet kun garn, 4 kun line₅ 1 kun snøre 0'g 2 baade garn og andre redskaper.

18 motorfartøier (dæks baater), hvorav 14 benyttet kun garn og 4 kun line.

Den samlede besætning av fiskere utgjordt 221 mand, samtlige hjemnlehørende i distriktet.

Av disse var:

paa aapne baater uten motor 63 mand, hvorav 21 benyttet kun garn, 22 kun . line, 9 kun snøre og 11 baade garn og andre redskaper;

paa aapne baater med motor 85 mand, hvorav 62 benyttet kun garn, 12 kun line, 4 kun snøre og 7 baade garn og andre redskaper, paa motorfartøier (dæksbaater) var der 73 mand, hvorav 60 benyttet kun garn og 13 kun line ^o

Av denne samling henlaa i Smaaværet 48, i Gladsøværet G3, i Villaværet 65 og i Bjørøværet :med Utvorden 45 mand.

Der var ingen fremmede k,jøpe- fartøier tilstede, men derimot endel opkjøpere fra distriktet.

Flatanger lensmandsbestilling, 10 juni 1918.

(10)

204

I •.

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 10 juli 1918

Brisling etc. tilf.ørt Stavanger i tiden 24-29 juni 1918.

Hvorfra Brisling skj.

Pris pr. skj.

Klipfisldndførselen til Spanieil i januar-Fenaar 1916-1918.

Hertil kommer det kvantum der er tilført fabrikkerne i Trond- hjemsarnterne, hvorover ingen opgave haves, men kan form.entligan- drage til 10 il. 15000 maal. Desuten

---+~--+_---I

har fiskeriinspektøren meddelt,at

Legationsraad Skybak, Madrid~

har indberettet:

Herved har jeg den ære at ind- berette, at der ifølge den officielIe spanske ind- og utførselsstatistik i de 2 første maaneder av aarene 1916, 1917 og 1918 importertes til Spanien henholdsvis 4.50, 6.57 og 3.31 millioner kilogram klipfisk (og tørfisk).

Stavanger·amt ... 4190 3.00 S. Bergenhusamt.. .. 2970 3.00

- - - -

7160

Røkt \-71601--=-

Vær di brisling ... kr. 21 480.00

der har været litt storsildfiske i Ve- steraalen, hvor fangsterne kan anslaaes til ca. 2000 maal.

Brisling etc. tilfarf Bergen i tiden 20-29 juni 1918.

Helgelandsstorsild.

^Hvorfra

Bris- P' Smaa~ P' ling fIS. sild fIS .

k· pr. skJ. l' pr. sk].

s J. s {J.

Fiskeriinspektør Johnsen, Bodø, S.Bergenhus

I

har indberettet at han for at faa en amt... 38181 2.50 693 1.75

Totalindførselen til Spanien av nævnte vare utgjorde i aarene 1916, 1917 og 1918 i februar maaned respektive 1081, 3.05 og 1.32 millioner kilogram.

opgave over det iaar ved Helgeland opfiskede kvantum storsild har hen- vendt sig til sildoljefabrikkerne i Nordlands amt og har nu faat opgave over at disse fabrikker har indkjøpt og tilvirket til fodermelog olje ialt 87 039 maal storsild.

V ærdi brisling... kr. 9 545.00 smaasild ... 1 212.75

-~---

kr. 10 75 T. 7 5

General-rapport om de større norske fiskerier(NorWmFisheries)- --~---

Kvantum Total- Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. f~~/~~~8 til

(Quantities reported toa late to be inc1uded in the report for this week are added to totals for next week.) 1 _ _ _ _

A Skrei (torske) fisket (CodFishery), januar-juni ... , ... mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil) ... hl.

Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) ... hl.

B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :

1. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar~mars ... maal il 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember¹). • • . • . . • . • . • . . • . . . .• tdr., saltet, fiskepakket

(Fat Herring) (BarreIs salted, seapacked)

3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar:

a. for vestlandet (the West Coast) ... maal

a

150 liter b. for østlandet (the South Coast) ... maal il 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember¹). • • • • . • •• tdr., saltet, fiskepakket

(Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indkommet

Hi

norske havne.. . . .. . .. tdr., saltet, fiskepakket

(Herring from Iceland landed in. Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika²^{) ••} tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to Ameriea)

O O O O 550

O O O O O

kVC1ntum til 6/7 1918

24.4 21 492 9856 1 262 210 550

424206 8707 O O O

1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herringused· fresh is not included).

2) Al makrel, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackerel, used fresh or exp. in ire or salted for the Scandinavian market, is not included). -

Ved eftertryk av disse meddelelser m aa "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs boktrykkeri.

Uk~ntngt m~datl~ls~r for norsk flsk~rib~Clrlft