Visning av Religion og politik i Uganda frem til Amin-styret

(1)

Religion og politik

i Uganda frem til Amin-styret

AV HOLGER BERNT HANSEN

Gennem de seneste Ar har Ugandav~relet af de landeiAfrika,samhyp- pigslhar tiltrukket sig nyhedsmediernes interessepagrund af de voldsom·

me og ofle dybt tragiske begivenheder, scm her har fundet sled, ikke mindst centreret omkringpr~sidentIdi Amin. Ofte har man kunnet sc, at religiose faktorer er blevet inddraget som et middel til forklaring, og at befolkningens religiose opdeling er anfort scm en vrescntlig arsag til de mange kriser. Oer er deffcT god grund til nrermere at diskutere, hvor langt den religiose faktor kan hjrelpe as til en fOfstaelse af udviklingen i Uganda.

NAr det er aktuelt at rejse ensadan diskussionnCloppanuvrercnde dds- punkt, kan det henf0res til tTC arsager, der i ovrigt aile tjener til at prre- sentere problcmstillingen i denne artikel. For det farste er det her i slut- ningen af 1970'erne, at man kan fejre hundrcde ars jubila::et for ankom- sten af de forste kristne missiona::rer, hvorved grunden ble\' lagt til den navnkundige Ugandamission, som siden blev

sa

kendt blandt aile med interesse for kristen mission. 1 1877 ankom de f0fste anglikanske missiona::·

rer fra Church Missionary Society, ta::t fulgt af de katolske «Hvide Fredrel') i 1879. Samtidigheden understreger konkurrencemomentet, som siden har va::ret et sa karakteristisk element i Ugandas udvikling med sta::rke politiske konsekvenser, ikke mindst fordi de to nrevnte missioner praktisk taget er de eneste, der har virket i Uganda.

For det andet markerede aret 1977 det tragiske ag meget amtaltc drab pa den anglikanskc kirkcs leder, cerkebiskojJjananiLUluum. Denne begi- venhcd rna nodvendigvis scs sam et udslag af og en kulmination pa en dybtgaende kanOikl mellem kirke og stat. Uganda prresentcrer sig sAledcs netop i disse ar sam del meSl akutte ckscmpel pa kirke-stal problemel i

(2)

Afrika. Dette srettes yderligere i relief af den tredie aktuelle arsag. Oct fremhreves ofte, hvorledes ldi Amin i vresemlig grad baserer sin magt pa sine egne trosforller, muslimerne, der udgor knap 10 % af befolkningen og fremmer deres imeresser pa bekostning af de kristne. del' udgor 60-65 % af befolkningen. Samtidig er det velkendt, hvorledes Amin- styrets religiose fundament betyder strerke forbindelseslinier til den arabiske verdens olicpenge. Uganda er salcdcs et meget aktuelt eksempel pa modet - for ikkc at sige konfrontationen - mellem islam og kristendom i Afrika.

De her norvnte tre arsager til den aktuelle interesse for Uganda har aile det til forlles, at de omhandler forskellige aspekter af problemstillingen omkring forbindelsen mellem religion og politik. Foruden at belysc den religiose faktors betydning for udviklingen i Uganda vii denne artikel des- uden rejse det mere generelle sporsmal, om Uganda cr karakteristisk for resten af Afrika med hensyn til problematikken omkring religion og politik.

Udviklingen i kolonitiden.

Som sa ofte nar man beskorftiger sig med Afrika, er det nodvendigt at inddrage nogle faktorer fra kolonitiden, som i Ugandas tilforlde i tid norsten falder sam men med den kristne missionsvirksomhed. Oct er dog ikke tan- ken at inddrage det ofte debatterede problem om mission og kolonialis- me.- Hensigten vii her alene vrere at fremdrage noglePolil/ske virkninger af den kristne missions tilstedevorrelse og aktivitet. Hvor det forste problem hyppigt rejser sporgsmalet om placering af skyld og ansvar, vii det i sidstnrevnte tilforlde ofte dreje sig om utilsigtede virkninger og ikke- planlagte konsekvenser pa det politiske plan, som forst trorder frem gennem analytikerens retrospektive arbejdsmade.

Da de to kristne missioner begyndte deres arbejde i det storrke og veletablerede kongedomme Bllganda, der efterhanden kom til at udgore den storste provins af protektoratet Uganda, skete der pa grund af interne forhold en art kristen revolution i samfundet, hvorved de nyomvendte Ba·

ganda(= befolkningen i Buganda) etablerede sig som den absolut domi- nerende politiske gruppe, hvem aile ledende embeder tilfaldt. Dette be- lOd samtidig, at den konfessionelle opdeling i protestanter og katolikker

- Enn~rmere praesentation ar denne problemstilling findes hos Thomas M. Borhaug: _Nye perspekliver pi kristen misjoniarrikansk historie- i Norsk Tidsskrifl for MisjOfl 31, 4, 1977.

p.241 rr.

(3)

uundgaeligt fik store politiske konsekvcnser. Ocr dannede sig to politisk- religiose panier, der i skarp konkurrence med hinanden krempede om den politiske magt.

Resultatet blev, at den kristne opdeling - med et fagligl udlryk - blev del vaesemlige slralificerende princip i samfundel, og al aile goder, det vii isrer sige hovdingeposter og siden jorden, blev fordelt gennem den meka- nisme, som de toreligiesl-politiske partier udgjorde. Trods aIle forsog pa del modsaae mane kolonirnagten acceplere, at de poliliskc embeder blev fordelt pa religiosl grundlag, ogd~n mane ogsa acceplere, al dene system bredte sig Iii andre dele af prolektoralet, der i struklur minded om Bu- ganda. Religion og politik blev s3.ledes uvregerligt vrevel samrnen pA el tidligt tidspunkt.²

Denne sammenhreng blev yderligere cememerel og udbygget gennem de to missioners virke pa uddannelsesomrddet. Begge stanede rivaliserende skolesyslemer, men med en nogel forskellig malsa::tning, hvor den protestamiske mission klan siglede pa at opfylde koloniadminislralionens be- hoy for uddannede folk og derved skable en elite, som kunne udgoretrden herskende klasse», havde katolikkerne ihojere grad inleressen rettel mod den brede landbefolkning, idel del primaen gjaldt om al sikre den el vist minimum af lrese- og skrivefrerdighcd. ' Konsekvensen blev, al den katolske befolkningsgrupper falre sig underreprresemerel og under privilege ret i forhold Iii protesramerne trods overva::gt ^I antal. og det i forvejen eksisterende konfessionelle modsaelningforhold blev kolonitiden igennem ud- byggel med sociale og politiske forskelle, cler var abenlyst konslalerbare.

Oprettelsen af et skolesystem pa kristen basis fik ogsa vidtrrekkende konsekvenser for den muslimske befolkllillgsgruppe. Den indtog automa- tisk en negaliv holdning lil uddannelse ..cleT blev belragtel som el \'estligl- kristent frenomen. Muslimerne fik salede9 et stort uddannelsesmressigt cf- terslreb, der reelt hindrcde clem i al fa del i de nyc muligheder, som kolo- niliden trods alt abnede for, og de kom til at fole sig som en distancerct og underpriviligeret gruppe.

'lDette og de folgende punkter om udviklingen i kolonitiden indgar i en kommende anland·

ling om mission. kirke og stal i det koloniale Uganda.

, Denne forskel mellem den katolske og protestantiske uddannelsespolitik i Afrika Irznger til en grundigere udforskning. Det oven for anfone fremgar af mine egne forskningsresuhater, og de bekrzfles af tilsvarende undersogelser fra nabostaten R...anda, se Ian Linden: Church a1ld RellOlutioliill Rwa1lda, Manchester 1977, p. 75f.Jvf. ogsa med hensyn til katolsk ud·

dannelsespolitikJ.M. Waliggo: The Chatholic Church in the Rude/II Province oj HI/galllla, 1976 (unpubl. Ph. D. thesis, Chambridge University), passim.

(4)

Man far saledes et samfund med He sl<:erkt markerede religiost-politiske grupperinger, der igen deekker over en vis social ulighed. Samtidig er det vc.esemligt at hc.efte sig ved, at disse He grupperinger gar pa tveers af de etniske opdelinger. lkke mindst de to kirker med deres centraliserede organisation kan tjene til at svc.ekke de etniske grc.enser og saledes virke natio- nail integrerende pa den kunstigc, koloniale enhed, protektoratet Ugan- da.

Denne integrerende tendens svc.ekkes imidlenid af en anden side af missionernes arbejdsmade. To punkter skal her trc.ekkes frem som sc.erligt vc.e- sentlige. For der forste skal nc.evncs sprogpohtikkell, hvor specielt den anglikanske mission, ofte efter afrikansk pres, gay de lokale afrikanske sprog en meget hoj prioritet. Dene kom isc.er til udtryk inden for skolesy- stemet, hvor lokalsproget blev anvendt i grundskolen, og yderligere savel i gudstjenesten som ved bibeloversc.enelser. Der er ofte - med rene - talt om missionens store kulturelle indsats gennem brugen af de lokale sprog, men denne politik havde samtidig den effekt, at den var medvirkcnde til en bevidstgorelse om det ctniske tilhorsforhold og en heraf folgende for- stc.erkning af de eksisterende etniske grupper4.Denne tendells blev yderligere understonet gennem det andet punkt fra missionernes arbejdsmade, som skal fremdrages, den organisall'oriske opbygning. Aner her tog den protestantiske mission teten, idet den i opbygningen af kirken noje fulgte kolonimagtens administrative inddeling, der igcn var baseret pa de etniske skillelinier. Missionen var saledes konkret med til at skabe etniskc grupper, ofte kaldet stammer, og med til at fremelske en etnisk bevidsthed. Den grundlc.eggende bctydning af denne tendens i missionens arbejdsmade har siden vist sig, da kirken i 1960'erne og 1970'erne skulle afrikaniseres gennem indsc.enelse af afrikanske biskopper. Aile betydelige etniske grupper udgor efterhanden et sc.erskilt stift, og det etniske tilhorsforhold er i aile tilfc.elde respekteret ved valg af de nyc biskopper, Samti- dig har konflikten inden for kirken vist sig at folge etniske linier ved valg af kirkens overstc leder, rerkebiskoppen. Konflikten har ikke mindst vc.eret strerk mellem Buganda og resten af landet, sa stc.erk, at den pa et dds- punkt truede med at sprc.engc kirken.

Nar man for Ugandas vedkommende sammenfauer de politiske virkninger af den krisme missionsvirksomhed i kolonitiden, udkrystalliserer der sig to ikke·forenelige tendenser. For det forste skaber opdelingen i katolikker og protestamer plus muslimer tre politiskc grupper med hver de-

~En karakterislisk konsekvens af denne polilik kan afl<r:ses af del forhold, at Uganda's radio omkril1g uafu<r:ngighedeni 1962 sendlc pfl. 18 afrikanske sprog.

(5)

res sociale szerprzeg og et indbyrdes modszetningsforhold. Hvad der er religion og politik i denne opdeling. lader sig vanskeligt afg0fe. Fzelles er imidlenid, at disse tre grupper spzender over hele nationcn. For det andet er missionsaktiviteten med til at fremkalde og cement ere etniske grupper.

der igen virker som politiske enheder.

Dette viser sig med al tydelighed i Ugandas uafhzengighedsforfatning, der fast holder landet som en forbundsstat baseret pa den etniske opdeling. Disse to modsatvirkende tendenser gor det klart, at de kristne kirker - og for den sags skyld ogsa islam - ved overgangen til den politiske uafhzengighed er fanget i og en del af et alvorligt dilemma mellem et centraliseret monster, der virker integrerende pa staten, og et decenlfali- seret monster, der gennem fastholden ved det etniske princip virker disin- tegrerende pa staten. Missionsaktivitcten har veeret en stzerkt medvirken- de arsag til fremkomsten af dette dilemma bade for stat og kirke. og udviklingen i kolonitidcn har samtidig formet sig saledes, at der er en nod- vendig sammenhzeng mellem religion og politik i den forstand, at den religiose opdeling svarer til en politisk opdeling. og at kirke og stat er sa tzet forbundne kar, at kirkens handlinger ikke kan vzere politisk neutrale. Kir- ken kan ikke handle i et politisk tomrum, men kommer nodvendigvis til at spille en politisk rolle, uanset om det cr tilsigtet eller ej.

Uafhrengighedens f0rstc fase: udvikling af et etpartisystcm.

At den religiose opdeling var en afgorende politisk faktor, viste sig allere- de ved opnaelsen af uafhzengigheden i 1962. Forskellen mellem de to SlOr- ste nationalistiske panier var, om ikke udelukkende, sa for en vzesentlig del base ret pa delingen mellem katolikker og protestanter. 1 den politiske agitation blev der slaet stzerkt pa dette moment, idet det for katolikkerne gjaldt om at zendre fonidens skzevhed og opna ligestilling, mens det for protestanterne drejede sig om at fastholde deres lederposition. Disse politiske opgor, specielt om ledelsen af centralregeringen, foregik nok pa landsplan, men karakteristisk for Uganda sam forbundsstat blev det iszer, at hovedpanen af den politiske aktivitet foregik pa distriktsplan, d.v.s. inden for de etnisk definerede enheder. Her pa lokalt plan skulle de v;:esent- ligste goder fordeles, og det viste sig tydeligt, at de religiost-sociale mod- szetninger virkede inden for de etnisk definerede grzenser og kunne rummes herindenfor. Den etniske fakter er saledes den primzere og overordnet den religiose faktor. De to rcligiost aOedede panier blev aldrig til egentli- ge landsdzekkende organisationer, men snarere koalitioner af Jokale in- teresser. Den kristne opdeling og de sociale forskelle, som den drekkede

(6)

over, formaede ikke at bryde det etniske princip, hvilket kan forklares ved, at kirkerne selv var en del af det etniske monster. "

Med dette som udgangspunkt kan det ikke undre, at Ugandas forste premicrministcr - og siden pra.'sident Milloll O/Wlt' sa del som sin opgave poJitisk at neutralisere savel den etniske som den religi0se faktor.

Vanskeligheden var blot, at de var sa tret sammenvrevede, hvilket ogsa i en konfattet fremstilling g0r det vanskeligt at identificere den religiose faktors betydning.

I etnisk henseende prresenterede Buganda langt. det alvorligste problem. Da Buganda i 1966 var tret pa at krreve fuld selvstrendighed, satte Obote heeren ind under Idi Amin's ledelse og oploste det gamle konge·

domme med aile dets traditionelle institutioner. Dette skridt blev efter- fulgt af en forfatningsrendring, hvorved forbundsstrukturen med srerret- tigheder til de forskellige etniske grupper blev ophrevet. AI politisk aklivi- tet skulle nu forega pa lands plan og ikke kanaliseres gennem etniske grupper. Obote's skridt lykkedes imidlenid langt fra. For at gennemfore sin politik matte han stotte sig til hreren, som i sin sammensretning klan var domineret af hans egne stammefreller fra nord. Henil kommer, at han for at sikre sin magtposition i en overgangsperiode matte forlade sig pa sine egne folk fra nord. I realiteten bet0d det, at Obote et langt stykke matte benytte sig af etniske midler for at neutralisere den etniske faktor, og det svrekkede i hoj grad hans trovrerdighed. Han formaede saledes ikke at bryde den etniske cirkel, som til stadighed havde karakteriseret Ugan- da's politiske arena.

Uundgaeligt fik Obote's politik folger pa det religi0se felt og isrer inden for den protestantiske kirke. I forste rrekke s0gte Buganda inden for kirkens rammer at fastholde den position, som man havde mistet pa det politiske plan. Kirken blev saledes en primrer valplads for etniske opgor. Her- til kommer, at aile handlinger inden for kirkens rammer uundgaeligt blev tolket i etniske kategorier. JErkebiskoppen blev beskyldt for at ga Obote's rerinde og fore en anti-Buganda politik - og Amin anslog cfter sin magt·

ovenagelse samme tone, da han anklagede rerkebiskoppen for at have vee·

ret mest interesseret i at forkynde evangeliet i overensstemmelse med Sankt Obote! Det kom derfoT ikke overraskende, da Baganda endte med at forlange deres egen kirkelige provins med deres egen rerkebiskop. Hvad Buganda havde tabt pa det politiske plan, sogte man at vinde pei det kir-

5Sporgsmalet om emieitet og dennes relation til religion er et hovedtema i min bog:",Eth"i·

city and Military Ruleill Uganda .., udg. af Nordiska Afrikainstitutet, Uppsala, 1977. Om Obote'perioden se speeielt kap. 7.

(7)

kelige felt. De to omrader er saledes tcrt sammenvcrvede, og det understreges yderligere af. at en sAdan handling fra Buganda's side ville have klare politiske konsekvenser. Deue blev klan erkendt af Idi Amin som ny- tiltradt prcrsident. Skont selv muslim greb han ind og havde sin vcrsentli- ge andel i, at den protestamiske kirke ikke blev splinet langs etniske linier. Modscrtningerne bested, men kunne rummes inden for kirkens rammer, og sam det fremgar nedenfor, bidrog Amin's almindelige religions- politik i hej grad henil. 6

Nar det gcrlder Obote's bestr~belserfor at neulTalisere den religiose faktor som et betydningsfuldt politisk element, skal opm~rksomheden

koncentreres omto forhold. For det forste sogte Obote at na frem til et Ct- partisystem og sAledes ophcrve partiopdelingen pa konfessionelt grundlag.

Da detle ikke Iykkedes ad frivillighedens vej. nedlagde han forbud mod oppositionspartiet, der for en v~sentligdel havde katolsk stone. Dene skridt fulgtes af en lovgivning, der konstituerede Uganda som en ctparti- stat. Pa denne made sv~kkedesmuligheden fot, at de religiose forskelle kunne give sig et institutionaliseret udtryk, men det udelukkede ikke, at den religiese faktor pa anden made kunne vise sig politisk betydningsfuld.

Dene kommer til udtryk i forbindclse med et andet hovedpunkt i Obo- te's politik. Han tilstrerbte at basere sin politik pa en bestemt samfundsop- fanelse og en klan udformet ideologi, folgende mensteret fra Tanzania.

Karakteristisk for dene politiske program cr udtryk som «a move to the left» og «The Common Man's Charter», hvilket samtidig indicerer, at Obote lergger sig nern op ad en socialistisk ideologi. Her fik den religiose faktor en vcrsentlig betydning, om end pa en anden made end tidligerc set. Protcstanten Obote tradte i baggrunden, mens socialisten Obote og hans socialistiske program blev opfattet som atheistisk og ligefrem nega- tiv over for religion. Den religiose opdeling blev ook reduceret i betydning, nar det gerlder paniopdelingen. men den kristne overbevisning gjorde sig gerldende i forbindelse med vurderingen af og holdningen til ct politisk program.

I videre forst and rejser det problemet om, hvorledes kirkernc sku lie forholde sig til et €:tpani-styre. Det ligger i sagens natur, at den katolske kirkc uansct det ideologiske aspekt indtog den mest kritiske holdning. Aniers misternksomhed over for protestantisk dominans kunne ikke udviskes med et slag. Til forskel herfra forholdt protcstanterne sig afventende og indtog en yderst forsigtig holdning, ofte begrundet i angst for at blive beskyldt 6Jvf. hertil Akiiki B. Mujaju: -The Political Crisis of Church Institutions in Uganda_ i Afri·

can Affairs7~.298. 1976.

(8)

for atter engang at blande sig i politik. Det er denne forsigtige holdning, sam overnnrevnte udtalelse af Amin om rerkebiskoppen sigter til.

Udviklingen af Obote's etparti·system fik dog en vresentlig konsekvens pA det religiose felt. Stillel over for Obole's politiske program blev del klart for katolikker og protestanter. al de havde vresentlige frelles interes- ser, der kunne slA bro over artiers modsrelning og rivalisering. Denne ud- sonende lendens blev yderligere underslreget af parallelle okumeniske be- slrrebelser. Del vedvarende resullat af uafhrengighedsperiodens forste fase bliver derfor. al poliliske inleressemodsretni"nger ikke mere i Uganda vii markere sig langs konfessionelle skillelinier. Den epoke. der gar hell tilba- ge lil missionernes forsle komme, er endelig afslullet.

Uafhrengighedens anden lase: udvikling af et militrerdiktamT.

Udviklingen hen imod el militrerdiktatur tog sin begyndelse ved hrerens maglOvertagelse gennem Cl kup i januar 1971. Trods denne markante rendring pa det politiske felt kan Amin'styret efter 7 ar ved magten allige·

vel bedst karakteriseres gennem brug af de to faktorer, som har vreret fremtrredende i den hidtidige skildring af Uganda: den etniske og den religiose faklor. 7 Hvad den forsle angar. har Amin fra forste frerd trods aile forsikringer om det modsatte bevregel sig inden for et etnisk monster og anvendl etniske midler for al fastholde magten. Oct har isrer vist sig gennem de hyppige og blodige udrensninger af Obote's slammefreller inden for hreren (Acholi og Langi) og gennem overgreb mod den civile be- folkning, hvoraf mange er gaet i landflygtighed. Tilsvarende har Amin mere og mere abenlyst baseret sin magl pa sin egen snrevre, etniske grup- pc (Kakwa og Nubiere) med rod i det nordvestlige hjorne af Uganda. Del- le fremgar isrer af, al rekrulleringen til hreren efter de mange udrensninger vresentligst foregar herfra, og at de lcdende posler savel inden for ha-- ren som i samfundet i ovrigl fordeles blandl denne gruppe.

Nojagtigl det sammc gor sig ga-Idende med hensyn til favorisering af den muslimskc befolkningsgruppe. Oct bcmrerkelsesvrerdigc ved Amin- slyrel i forhold lil dellidligere er imidlcrtid, at dets basis i befolkningcn er sa indsnrevret, at den etniske og religiose gruppe bag regimel nrestell er sammenfaldende og idcntiske. Delle forstrerkes yderligere af, at det i begge henseender drejer sig am grupper, del' tidligere folte sig udelukkcde og underprivilegerede. Som lidligere nrevnt grelder det for muslimerne, og det grelder i lige sa hoj grad for befolkningen i del nordvestligc Uganda.

-; Ann'nddlot'n af diss(' fakwH'rn na.'rnwre UlI\'iklt-t010: ht'lo:rumh-t i Iln1lo:t'r Ikrlll Ilanl>('n"

op.cit. kap. 10.

72

(9)

Nu er de gennem Amin og hreren rykket ind til magtens center, hvor go- derne fordeles_ Dctte forhold bidrager ogsc\ til at forklare, hvorfor Amin- styret kan overleve trods modstand fra den store gruppe, som de kristne udgor. Amin's stamme- og trosfreller 51 utter op om ham, fordi det er den sikreste mulighed for at opna en bedre lod, vel nok kombineret med det negative element, der hedder frygten for alternativet ved et muligt magt- skifte.

Amin-styrets basis udgores saledes af en gruppe, der hidtil har haft en marginal placering i den politiske og oko"nomiske udvikling. Sammen- haldt med fartiden er det mest karakteristiske ved denne situation, at kar- relationen mellem vestlig·kristen uddannelse og politisk magt er brudt - et monster, som ellers har vreret karakteristisk for det meste af tropisk Afrika. ^II I Uganda har dette skifte imidlertid fAct en meget voldelig ud·

formning. Der har i de senere ar nresten vceret tale am heksejagt pA og forfolgclse af de uddannede, der helt avervejende er kristne, udgaet fra de kristne skoler. Delle blev klan udtrykt i det skrebnesvangre brev, som rerkebiskop Luwum og de ovrige biskopper sendtc til prresident Amin den 10. rebruar 1977:

«Der foregar agsa en krig mod folk med uddannelse. Mange af vore folk tvinges til at Oygte fra landet pa trods af. hvad landet har bctalt for at ud·

danne demo Dette 'brain drain' og den ledsagende frygt og mistillid gor udvikling, fremskridt og stabilitet mcsten umulig».!I

Hermed er peget pa nogle klare konsekvenser af Amin-styrcts etniske og religiose basis. Imidlenid Iigger der agsa en egentlig religiol1spolitik bag styrets handlinger, som med l10dvendighed forer frem til en konfrantation mellem muslimer og kristne. Igen taler rerkebiskoppens brev sit meget ty- delige sprog:

.Mens det er almindeligt i Uganda for medlemmcr af den samme familic at tilhore forskellige religiose organisationer, sA er der en stigende for- nemmelse af. at en srerlig religios organisation bliver favoriseret mere end nogen anden. Oct gAr endda sa vidt, at i nogle dele af Uganda bruger medlemmer af Islam, som sidder pA ledende poster, deres position til at tvinge kristne til at blive muslimerlt. 10

8 Del betydningsfulde i denne rendring er isrer fremfort af Ali A. Mazrui: _The Lumpen Pro- letariat and the Lumpen Militariat: African Soldiers as a New Political Class_ iPolitical Stu- dies 21, I, 1973.

9 Brevet er i sin helhed trykt i det engelske sondagsblad The Observer,20. februar 1977.

10 JErkebiskoppens og de ovrige biskoppers brev til Amin lregges hcr til grund for en skil·

dring af opgorct mellem islam og kristcndom. Ocr er laic omt'tmcget markant dokumcnt, som til sin tid afgjort vii finde en plads i Uganda's kirkehislorie. men dct fOTljener at blive kendt uden for Uganda.

(10)

Der kan ikke herske tvivl om, at der her hentydes til personer inden for

h~ren. Lige sa klart er det, at der fra Amin-styrets side bevidst er tale om enislamiseringspolitik. Hermed er grunden lagt til en konfrontation med den kristne befolkningsgruppe. Denne konfrontation accentueres yderligere pa det institutionelle plan. Det er et meget afgorende tr~k ved Uganda undermilit~rstyre,at ved siden afh~rener de to kristne kirker de eneste organisationer, der fungerer pa landsbasis. De politiske panier er_oph~vet,og fagforeninger fungerer ikke. Kun kirkerne virker med et apparat, der muliggor kontakt med hele landet. Deae forhold placerer de to kirker i en rivaliserende position til h~ren, set fra magthaverens syns- punkt, og det placerer med nodvendighed kirken i en politisk rolle bade i befolkningens og i styrets ojne. Det giver stat - kirke problemet i Uganda en s~r1ig udformning, der indtil viderc har kulmineret med drabet pa

~rkebiskopLuwum.

Konfronta.tionen mellem kirke og stat.

Det forste markante udtryk for kirkernes politiske rolle kom i forbindelse med asiaternes udvisning af Uganda i august 1972. Begge kirker udtrykte kritik af den inhumane behandling, som denne befolkningsgruppe fik.

Amin's svar kom i form af en tiltagende kritik af detilstedev~rendemis-

sion~rer, der betegnedes sam en sikkerhedsrisiko for landet. Adskillige blev udvist, hvilket is~r ramte den katolske kirkc, som havde langt det storste antal mission~rer.I det hele taget har den katolske kirke i Amin's ojne udgjort langt denst~rkestefaktor pa grund af sin cemraliserede opbygning ·og medlemmcrnes st~rkepolitiske bevidsthed, hvilket tidligere var kommet til udtryk gennem oppositionspartiet i Obote-perioden. Det er derfor hellcr ikke tilf~ldigt, at blandt de ledende katolikker, som er forsvundet ellerdr~bt,erpr~sidemenfor hojesteret, der tidligere var leder af dette parti. At ogsaI~gfolkhar forstaet den katolske kirkes udsatte position, understreges af, at grupper ved flere lejligheder har holdt vagt ved ~rkebiskoppenshus.

I de forste ar af Amin-styrets cksistens var den anglikanskc kirke mindre udsat for overgreb, hvilket til dels h~ngersammen med, at den i lighed med situationen under Obote-perioden anlagde en forsigtig kurs og markerede sig langt mindre end den katolske kirke. F~llesfor begge kirker var det imidlenid, at jo mere Amin-regimets overgreb tog til og jost~rkc

re befolkningen_m~rkcdcden manglende respekt for basale menneskelige rcttigheder, jo mere blev kirkerne udtryk for og samlingssted for utilfreds- hed og modstand modmilit~rstyrct.I stedet for faneflugt til muslimernes

(11)

kreds er de kristne slunet op om kirkerne og er sa at sigc blevet bevidst- gjort om deres religiose tilhorsforhold. Det har vist sig gennem ekslfaordi- mer SlOr lilslutning til gudstjenesterne og ikke mindst gennem den meget store deltagclse i konfirmationsundervisningen. At Amin·styrel har vreret klar over denne udvikling og har sogt at tage sine forholdsregler, kan bl.a.

aflreses af, at de krisme. der stadig findes inden for hreren, i december 1976 fik for bud mod at deltage i julegudstjenester. ^II

N.h situationen i begyndelsen af 1977 tilspidsedes

sa

strerkt for den anglikanske kirke, skyldtes detis~rto forhold. For det fOTSte var cler plan- lagt meget store feslligheder til slumingen af aret i anledning af 100 ars

jubil~etfor de forste anglikanske missiomerers ankomsL Uundgaeligt ville en sadan begivenhed bevirke en indre styrkelse af de krisme og samtidig vrere en manifestering af deres opposition mod StyreL Regimet var helt pa det rene med den politiske effekt af 100 <irs jubilreet og sogte derfor at lregge aile mulige hind ringeri vejen for dets afboldelse. saledes sam det direkte udtrykkes i rerkebisk.oppens brev af 10. februar 1977.

For det andet blev det mere og mere nodvendige at den kirkelige ledel·

se, biskopperne, virkede sam taleror for de krisme og c\bem trc\dte op mod styrel i protest mod de grove overgreb mod civilbefolkningen, som fore·

kom, mod undergravning af retssikkerheden og mod bruddene pc\ aile menneskelige renigheder. Kirken kunne ikkc for hoi de sig tavs, hvis den skulle bevare sintrov~rdighedi menigmands ojne. Den direkte anledning kom, da rerkebiskoppen og en anden biskop blev genstand for beskyldnin- ger am sammensvrergelse mod styret. Da blev der talt strerkt i form af ovenncevnte brev af 10. fcbruar.

ICDet gevrer, hvis munding blev presset mod rerkebiskoppens mave, det gevrer, der blev brugt til at ransage biskoppens hus i Bukedi stife er et gevrer renet mod enhver kristen i kirken ...»

En sc\dan manifestation af en selvstrendig holdning og af opposition og kritik kunne Amin-styret ikke tolerere. IErkebiskop Luwum blev anklaget for sammensvrergelse og dr~bt under omstrendigheder, som gay anledning til star imernational protest. men som ikke er

sa

forskellig fra den mc\de, hvorpc\ tusinder af hans landsmrend er forsvundet. Ogsa andre biskopper var i stor fare, men det Iykkedes dem at undslippe. Resultatet er, at i dag befinder ca. halvdelen af Uganda's 16 anglikanske biskopper sigi landflygtighed. Yderligere er overgrebene mod begge kirker fortsat indtil den dag i dag.

II P~rsonligkommunikation, jvf. ogsc\ BBC World_S~rvic~18. februar 1977.

(12)

En ny ~rkebiskoper blevet valgt, og begge kirker styrer efter de tragiske begivenheder i februar 1977 en yderst forsigtig kurs, hvorfor det for- estaende100 arsjubil~umfor de kalOlske missionrerers komme nreppe vii blive markeret srerlig strerkt. Tiden er ikke til de SlOre manifestationer, denil er omkoslningerne for store. Men kirkernes politiske rolle er uren- dret i den forstand, at de virker som tilflugtssted under den almindelige usikkerhed og som et tavst, defensivt udtryk for modstand. Janani Lu- wum's dod som et offer for sprendingen mellem kirke og stat har givet kir·

ken en trovrerdighed. der rrekker ud over det nuvrerende regimes levetid.

og som gor direkte handlinger mindre nodvendige.

Uganda og det 0vrigC Afrika.

Uganda tjener som et eksempel pa, hvorledes en religios opdeling af befolkningen forstrerket af sociale faktorer nresten bliver identisk moo en politisk opdeling, saledes at et religiost tilhorsforhold far politiske virkninger eller bliver bestemmende for en politisk stillingtagen. Religion og politik ligger som to omrader sat~tpa hinanden eller overlapper ligefrem i en sadan grad, at handlinger pa det ene omrade nodvendigvis far virkninger pa del ande!. Religion er ikke en politisk neutral faklOr, men noget en politisk ledelse nodvendigvis rna forholde sig til. I visse situationer bliver sprendingen sa strerk, at det kommer til en konflikt mellem stat og kirke.

Nogle af de punkter, sam er be ron i dcnne artikel, kan ogsa genfindes i forskellige udformninger i andre afrikanske stater. Deue leder videre til at rejse sporgsmAlet, hvor reprcesentativ Uganda kan siges at vrere for det ov- rige Afrika med hensyn til religion og politik. Det skal straks understre·

ges, at delle sporsmal rejsesm~den fuld erkendelse af. at det pa delle sam pa andre felter. nth det grelder Afrika, i disse ar er overordentlig vanskeligt at generalisere. Det er langt lettere at pege pei s~regne lokale forud·

s~tningerog den brogede mangfoldighed i udviklingsmonsteret end at fremdrage en frellesnrevner. Alene pa grundlag af ovenstaende fremstil·

ling vii det vrere muligt specielt for Uganda at fremhreve, at man nreppe andre steder kan finde, at den religiose opdeling afbefolkningen er sa no·

je sammenfaldende med en social og politisk opdeling. Dene bevirker, at nelOp den religiose faktor bliver sa central til forstaelse af udviklingen.

OgsA pA to andre omrMer er det naerliggende at pege pA det for Ugan- da sreregne. For det forste moder man nreppe andre steder i den grad samspillet, ja n<Esten dialektikken, mellem den etniske og. den religiose faktor. Den kristne kirke er pa en gang en del af det etniske mcmster og udgor samtidig en kraft, der kan bryde dette monster. I den hidtidige ud·

vikling har den etniske faklOr afgjorl vist sig som den strerkcste, men kir-

(13)

k~ns politiske funktion under Amin'styret kunne lede til den hypotese. at billedet var ved at skifte. Det er dog et ston sporsm'U. om de[0kirker, nAr den aktuelle situations strerke pres er borte, virkelig kan have en sA cen- lTaliserende virkning. Meget tyder pA, at Amin's politik tjener til at virke konserverende pA de etniske grupper ved sA at sige at srelle dem i koleskab en tid, men at de under a:ndrede forhold stadig viI vrere en vresentlig del af det politiske monster.

For det andet er der hele islamiseringspolitikken. Denne drejer sig ikke blot am at udligne fortidens skrevheder og skabe lige vilkar for de 10

%

muslimer, ej heller indskrrenker den sig til at favorisere muslimer pA an- dres bekostning og gore det tiltra:kkende ar tilhore islam. Denne politik har en ami-kristen brod med sigte pa at reducere de kristnes antal og gore Uganda til en islamitisk stat. I den henseende adskiller Uganda sig klan fra andre afrikanske stater med en lignende religios sammensretning.

Dellt' sidste punkt leder dog videre til at fremhreve, at det ogsa er muligt lid fra erfaringerne i Uganda at fremhreve nogle punkter med rele- vans ror det ovrige Afrika. Karakteristisk er det imidlertid, at Uganda- situationen mere hjrelper til at rejse nogle problemer af generel vrerdi fremfor at give nogle typiske losninger. I sidste henseendc mA Amin- regimel nok betegnes som helt ekslTaordinrert.

Blandt de centrale problemer, som Uganda hjrelper til at rejse, skal her nrevnes lTe. For det forste peges der pA relationen mellem kristendom og islam. Den strerke konfrontation genfindes ikke sa strerkt andre steder, men forholdet mellem de to religioner er af slOr aktualitet. Deue skyldes ikke mindst, at islam nu begynder at fa den StOUC udefra, som kristen- dommen gennem Artier hal' modtaget. Stoue til pilgrimsrejser, til moske- er og til islamitiske kulturcentre fra arabiske oliestater er vcd at blive et almindeligt frenomen. Yderligere har den arabiske verdens rendredc politiske stilling givet islam en prestige, som den ikke tidligere har haftiAfrika.

Det reJigiose verdensbillede i Afrika er i hoj grad blevet rendrct siden kolonitiden.

For det andet illustrerer erfaringerne fra Uganda med styrke det pro·

blem, hvorledes kirken skal forholde sig til ctpartisystemer og isrer til den styreform, sam er blcvet sA udbredt i Afrika, militrerstyret. Under begge styreformer UdgOf kirken ofle den slrerkesle og undertiden eneste alter- native organisation med landsdrekkende basis. I en clpani-stat kan kirken ligefrem blive en rivaliscrende institution, sAlcdes at den med nodvcndig- hed rna. defincrc sin egen rollc indcn for staten. Konkrct betyder det, at kirken rna afgore. i Iwor hoj grad den vii samarbejde og stoue rcgeringens 5aI'Splaner og heIe udviklingsstrategi. Zaire og Tanzania tjener hver for

(14)

sig som eksempler pA denne situation i en etpani·stat. Langt mere pine- fuldt er del, hvor langt en kirke skal gA i tilpasning og tavshed over for Ct militrerstyre, der udvikler sig i totalitrer retning med manglende respekt for e1ementrere menneskelige rettigheder_

Endelig for det tredie skal det nrevnes, at Uganda viser, hvor kon af- standen mellem religion og politik kan vrereien afrikansk situation i den dobbelte forstand, at religion er et nrerliggende politisk udtryksmiddel, og at religiose grupperinger let kommer til at virke som politiske grupperinger. Delle problem genfindes i varierende former og med forskellig styrke i de fleste afrikanske stater. Ud over dette genert:lle udsagn er en nejere konkretisering nreppe mulig pa nuvrerende tidspunkt.

Derimod kan cler vrere grund til som en sammenfatning af de her rejste tre problemkomplckser at give problemet religion'politik en mere konkret udformning. Efter erfaringerne fra Uganda bliver det klart, at kirke·stat problemet ikke, som det ofte er tilfreldct i en europreisk sammenhreng, drekker aile aspektcr af forbindelsen mellem religion og politik. Man kan udmrerket have religion som en vresentlig politisk faktor, uden at delle nedvendigvis giver sig udslag i en konfrontation mellem kirke og stat. Oct- teinstitutionelle aspektskal derfor suppleres medtoandre. I forste rrekke skal nrevnes det sociologiskeaSfJelll, hvorved menes, at cler i el samfund findes forskellige religiose grupper, cler ofte vii have hver deres sociale ka- rakteristika. Oeres cksistens vii ofte give sig politiske udslag, og cler vii fra politisk hold blive appelleret speciclt til sadanne grupper. Oisse gruppers indbyrdes forhold og rivalisering vii sAlcdes blive en v<esentlig politisk fak·

tor. Henil kommer for det tredic detideologiske aspekt, som er del van- skeligste at idcmificere,og som nreppe er berort i den her givne skildring af Uganda. Oct drejer sig om sp0rgsmalet, hvorvidt en bcstemt religion in·

spirerer til cller ligefrem er arsag til en bestemt politisk holdning. Som eksempel kan n<evnes, at islam efter sit indhold skulle fremme en accept af et totalitren styre, eller at den traditionelle afrikanske religion sku lie vrere en vresentlig Arsag til den ntere forbindelsc mellem religion og poliLik. I:!

Delle sidste, megel kontroversielle punkt skal ikke dreftes ydcrligere.

Erfaringerne fra Uganda skal blot munde ud i et forslag om, at nar man behandler problcmel om religion og poli'ik vii det vrere frugtban al vrere

I~ Den problematik. at en bestemt religion efter sit indhold leder frem til bestemte holdnin- ger af politisk·okonomisk an, blev forst formuleret af den tyske soeiolog Max Weber. I en islamilisk-afrikansk sammenhceng er problemet blevet draftel af Ali A. Mazrui: _Islam, Po·

lilical Leadership and Economic Radicalism in Afrika_ iComparatiw Studies ill Societ). and History IX, 1966/67.

(15)

mere pr<.ecis i sin problemformulering og specielt at foretage en distinkti- on mellem de her tre n<.evnte aspekter. De er naturligvis sammenh<.engen- de og overlappende, men i en analyse viI det v<.ere nyttigt at rejse aile tre sp0rgsmal for at pr<.ecisere rcligionens politiskc funktion.