ELEKTRONISK BETALINGSFORM OG FORBRUKERINTERESSER I
ARBEIDSDOKUMENTER TIL DEN NORDISKE KONFERANSEN 1990
C O M P L E X 5 / 9 0
NORDISK EMBETSMANSKOMITÉ FOR KONSUMENTSP0RSMÄL
Nordisk M inisterråd Store Strandstræ de 18 D K -1255 K øbenhavn K
Tel: (45) 33 11 47 11
Rolf Riisnæs (red.)
ELEKTRONISK
BETALINGSFORMIDLING OG FORBRUKERINTERESSER I
Arbeidsdokumenter til den nordiske konferansen 1990
NEK - Prosjekt nr. 67.04.10
TANO
Institutt for rettsinformatikks utgivelser i skriftserien CompLex er støttet av:
Den norske Advokatforening Den norske Bankforening
Digital Equipment Corporation A/S Ericsson Information Systems A/S IDA, Integrert Databehandling a.s Industriforbundets Servicekontor Lovdata
Norges Forsikringsforbund
Norges Statsautoriserte Revisorers Forening Televerket
Fotografisk opptrykk ved Engers Boktrykkeri A/S, Otta
En styringsgruppe bestående av representanter for de nordiske forbrukermyndighetene har forberedt en nordisk konferanse om elektronisk betalingsformidling og forbrukerinteresser.
Gruppen har bestått av:
- Helle Rød Eriksen, Forbrugerstyrelsen, Danmark
- Anja Peltonen, Konsumentombudsmannens byrå, Finland - Erik Jonson Roe, Forbrukerrådet, Norge
- Carina Tomblom, Konsumentverket, Sverige
Institutt for rettsinformatikk er faglig sekretariat for konferansen.
Denne boken er en materialsamling og skal i første rekke tjene som et arbeidsdokument for konferansens deltagere. Forhåpentlig kan den også bidra til å gi andre en oversikt over den rettslige situasjonen på området. Boken vil bli fulgt opp av en rapport fra konferansen.
Danmark: ... \
Lov om betalingskort m.v. af 6.6.1984 nr. 284 Danmark ... 2
Bekendtgørelse om registrering, erstatningsmaksimering og gebyrer m.v. i medfør av betalingskortloven - nr. 630 af 14.12.1984 . 11 Bekendtgørelse om anmeldelse og opplysningspligt i henhold til lov om betalingskort - nr. 635 af 18.12.1984 ... 13
Forslag til ændring af lov om betalingskort m.v. - nr. 128 1989-90, 1. sa m lin g ... 15
Finland: ... 25
Konsumentskyddslag - 20.1.1978/38 Finland ... . 26
Ôvre grâns fôr konsumentens ansvar når kreditkortet tappas - Konsumentombudsmannen, Finland - pressemelding 14.7.1989 . 37 Konsumtionskredit, Kreditkortsavtal, Skadestånd, Betalningsmedel - Hôgsta Domstolen, Finland ... 3 8 Payment Systems and Banking Technology in Finland (in figures) - The Finnish Bankers’ A ssociation... 39
Norge: ... 5 7 Den rettslige situasjon ved bruk av kort i Norge - Forbrukerrådet, N o r g e... 5 8 De ulike typene kort ... 58
Rettslig reg u lerin g ... 58
Betalingskortkontrakter - skriv til kortselskapene... 65
Minibankavtalen ... 70
Mønsteravtale mellom kortholder og kortutsteder. Kort utstedt av Bankforeningens banker ... 7 1 Sparebankforeningens standardkontrakt ... 7 5 Bankklagenemdas av g jø relser... 78
Uaktsomhetsstandard. ... 78
Misbruk av minibankkort etter tapsmelding til banken. . . 90
Bevisbedømmelse. Ansvar ved andres m isbruk... 98
Ansvarsbegrensning... 103
Periodebeløp som tak for a n s v a r ...113
Lov om finansieringsvirksomhet og finansinstitusjoner (utdrag) 10.6.1988 nr. 40 N o rg e ...1 1 4 Forskrift om finansieringsforetaks virksomhet med kontokort 5.10.1989 nr. 1025 Norge ... 116
Lov om kredittkjøp m.m. (utdrag) 21.6.1985 nr. 8 2 ... 118
Lov om kontroll med markedsføring og avtalevilkår § 9 a ... 119
EFTPOS og betalingsadferd - bakgrunnsnotat for foredrag - Eivind Jacobsen, Statens institutt for forbruksforskning... 120
Konsumentverket, Sverige - skriv til Regjeringen ...126 Konsumentkreditlag 24 § - 1977:981 Sverige... 133 Vedlegg: ...135
EF Kommisionens henstilling af 17.11.1988 om betalingssystemer, herunder navnlig om forholdet mellom kortindehaver og kortutsteder - 88/590/EØ F... ...
ECSA’s statement concerning payment systems & in particular the relationship between cardholder and card issuer - Association of Cooperative Banks of the EC ... .. • 144 Commission recommendation on the transparency of banking
conditions relating to cross-border financial transactions - 90/109/E E C ... ...; ... • 153 New methods of payment - Guidelines for regulation of electronic
funds transfer system - EFTA - Sub Committee on Consumer Policy Affairs - ... ... • • • 1 ^ Plastic Cards and the Consumer - Summary and Conclusions -
OECD - Electronic Funds Transfer ... 164 OECD Guidelines Governing the Protection of Privacy and
Transborder Flows of Personal D a ta ... . 177 Council of Europe Convention for the Protection of Individuals with
Regard to Automatic Processing of Personal D a t a ... 182 Draft Model Law on International Credit Transfers - United Nations
Commission on International Trade Law ... 195
Lov om betalingskort m.v.
Nr 284 af 06/06/1984 Danmark
Kapitel 1 Lovens område
§ 1. Loven gælder for betalingssystemer med betalingskort samt betalingssystemer, der kan sidestilles hermed, som udbydes eller kan benyttes her i landet.
§ 2. Ved betalingskort forstås konto-, kredit- og købekort, der benyttes i betalingsøjemed, således at kortindehaver ved brug af kortet hos kortudsteder eller andre kan erhverve varer eller tjenesteydelser eller foranledige overførsel af betaling.
§ 3. Ved kortudsteder forstås:
1) den, med hvem kortindehaver indgår aftale om brug af betalings
kort, og
2) den, med hvem betalingsmodtager indgår aftale om tilslutning til betalingssystemet.
Stk. 2. Kortudsteder skal have forretningssted her i landet, medmindre andet følger af regler fastsat af industriministeren.
§ 4. Ved kortindehaver forstås den, der indgår aftale m ed kortud
steder om brug af betalingskort.
§ 5. Ved betalingsmodtager forstås:
1) den, der med kortudsteder indgår aftale om at modtage betalings- overførsel ved kortindehavers brug af betalingskort, og
2) den, hos hvem kortindehaver ved brug af kortet kan erhverve varer eller tjenesteydelser eller foranledige overførsel af betaling.
Kapitel 2
Anmeldelse og registrering
§ 6. Enhver kortudsteder skal anmeldes til forbrugerombuds- manden.
Stk. 2. Er flere kortudstedere tilsluttet samme betalingssystem, og anvendes i væsendigt omfang samme forretningsbetingelser, kan forbrugerombudsmanden tillade eller påbyde fælles anmeldelse.
§ 7. Anmeldelse skal indeholde:
1) Kortudsteders navn, forretningssted og organisation.
2) En beskrivelse af betalingssystemet, herunder forretningsgang og betalingsrutiner.
3) De oplysninger, der udleveres i henhold til § 13, stk. 1.
4) Forretningsbetingelser og aftalevilkår i øvrigt.
Stk. 2. Æ ndringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes inden 8 dage efter, at aftale herom er indgået eller ændring er sket.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden fastsætter nærmere bestemmelser om anmeldelse i henhold til stk. 1 og 2.
§ 8. Forbrugerombudsmanden fører et offentligt tilgængeligt register, hvori de indgivne anmeldelser indføres. Registeret er under- givet regleme i lov om offentlige myndigheders registre.
Stk. 2. Et betalingssystem må ikke tages i brug, forinden regi
strering efter stk. 1 har fundet sted.
Stk. 3. Registrering skal finde sted senest tre måneder efter, at en anmeldelse, der opfylder betingelseme i § 7, er indgivet, eller, hvis en udtalelse er indhentet efter § 11, stk. 2 eller 3, senest 3 måneder efter, at udtalelse er afgivet.
Stk. 4. Registrering efter stk. 1 indebærer ikke godkendelse af det anmeldte.
§ 9. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om:
1) Indretningen af registeret.
2) I hvilket omfang oplysninger, der vedrører sikkerhedsforan- staltninger mod misbrug af betalingssystemet, er undtaget fra registrering.
3) Udskrifter af registeret, herunder om gebyr herfor.
K apitel 3
Forbrugerom budsm andens beføjelser. Tilsyn.
Det rådgivende betalingskortudvalg
§ 10. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af denne lov eller bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden skal påse, at betalingskort- systemer indrettes og virker således, at der sikres brugeme overskue- lighed, frivilhghed og beskyttelse mod misbrug. Finder forbruger
ombudsmanden, at et betalingssystem i de nævnte henseender ikke er
1) at fornødne kontrol-, sikkerheds- og korrektionsprocedurer ikke er etableret,
2) at en kortudsteders forretningsbetingelser, jfr. herunder § 13, stk.
1, eller en betalingsmodtagers forretningsbetingelser over for kortindehaver ensidigt tilgodeser egne interesser eller i øvrigt er urimelige, eller
3) at en kortudsteders eller betalingsmodtagers forretningsbetingelser ensidigt tilgodeser den ene af parteme,
eller at lovens bestemmelser i øvrigt ikke overholdes, skal han ved forhandling søge forholdet ændret.
Stk. 3. Kan en ændring som nævnt i stk. 2 ikke ske ved for
handling, kan forbrugerombudsmanden udstede påbud herom.
§ 11. Forbrugerombudsmanden kan kræve alle oplysninger, som findes nødvendige for hans virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under denne lovs bestemmelser.
Stk. 2. Forinden forbrugerombudsmanden træffer afgørelse om forhold som nævnt i 20, kan en udtalelse indhentes fra monopol- tilsynet eller tilsynet med banker og sparekasser.
Stk. 3. Forinden forbrugerombudsmanden træffer afgørelse efter kapitel 6, kan en udtalelse indhentes fra registertilsynet.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden kan i øvrigt betjene sig af særligt sagkyndige i det omfang, det findes fornødent.
§ 12. Der oprettes et rådgivende udvalg under forbrugerombuds
manden, betalingskortudvalget, der skal bistå forbrugerombudsmanden ved administrationen af denne lov.
Stk. 2. Betalingskortudvalget består af en formand, en næstfor- m and og 7 andre medlemmer, som udnævnes af industriministeren.
Formanden, næstformanden og et af medlemmeme skal repræsentere juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab og være uafhængige af betalingsformidlingsinteresser. A f de øvrige 6 medlemmer udnævnes et medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet, et medlem efter indstilling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, et medlem efter indstilling fra Danmarks Sparekasseforening og Den Danske Bankforening, et med
lem til repræsentation af betalingskortinteresser, et medlem efter indstilling fra Butikshandelens Fællesråd og et medlem fra det krimi- nalpræventive råd.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter betalingskortudvalgets for
retningsorden.
K apitel 4
Alm indelige bestem m elser
§ 13. Kortudsteder skal ved individuelle henvendelser til enkelt
personer og
virksomheder og ved besvarelse af forespørgsler om betalingskort udlevere skriftligt materiale indeholdende oplysning om:
1) Kortets anvendelsesmuligheder.
2) Vilkår, der er knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.
3) Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet, herunder den årlige nominelle rente, hvis en periodisk rente anvendes, og eventuelle gebyrer.
4) Hvor ofte kortindehaver vil modtage kontoudtog.
5) Personlige oplysninger, kortudsteder anmoder om ved ansøgning om udlevering af kort.
6) Fremgangsmåden ved eventuel vurdering af kreditværdighed.
7) Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.
8) Hvorledes der advares mod kortet, hvis det bortkommer, mis- bruges eller er i en uberettigets besiddelse.
Stk. 2. Kortudsteder skal, før aftale om erhvervelse af betalings
kort indgås, meddele kortindehaver de i stk. 1 nævnte oplysninger skriftligt.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes oplysningspligten efter stk. 1 og 2 skal opfyldes.
§ 14. Betalingskort må kun udleveres efter anmodning.
Stk. 2. Såfremt en anmodning om betalingskort afslås, skal kortudsteder på opfordring meddele, om oplysninger efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, begrunder afslaget, og i så fald hvilke oplysninger.
§ 15. Kortindehaver har ved enhver betalingskorttransaktion krav på udlevering af kvittering.
§ 16. Kortindehaver og betalingsmodtager er berettigede til uden varsel at opsige aftalen med kortudsteder om tilslutning til betalings
systemet.
§ 17. Ved erhvervelse af varer eller tjenesteydelser ved brug af betalingskort må ikke ydes rabat, eller hvad der må sidestilles hermed, til kortindehaver, medmindre samme fordel ydes ved kontant erlæg- gelse.
§ 18. Betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling inden for normal forretningstid til fyldestgørelse af betalings- forpligtelser, der kunne indgås og opfyldes ved brug af betalingskort.
§ 19. Betalingskort må ikke kræves anvendt som legitimations- middel i andre sammenhænge end betalingstransaktioner med betalingskort og som hævekort.
Stk. 2. Betalingskort må ikke indeholde kortindehavers CPR- nummer.
§ 20. Kortudsteders omkostninger ved drift af betalingssystemet kan ikke pålægges betalingsmodtager.
Stk. 2. Gebyr for kortindehavers brug af betalingskort skal fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagerens forhold.
Kapitel 5 Erstatningsregler
§ 21. Kortindehaver er kun ansvarlig for tab som følge af ube
rettiget brug af betalingskort, hvis
1) kortindehaver eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed,
2) kortindehaver eller nogen, som han har overladt kortet til, har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, eller inden rimelig tid efter bortkomsten, eller
3) kortet misbruges af nogen, som kortindehaver har overladt det til.
Stk. 2. Kortindehavers ansvar efter stk. 1 kan ikke overstige et af industriministeren fastsat beløb, medmindre kortindehaver har handlet forsæthgt. Beløbet kan fastsættes forskelligt for simpel og grov uagtsomhed. Kortudsteder bærer den overskydende del af tabet.
Stk. 3. Uanset stk. 1 er betalingsmodtager ansvarlig for tab, såfremt han vidste eller burde vide, at brugeren var uberettiget til at benytte kortet.
Stk. 4. Medmindre andet følger af stk. 1, 2 eller 3, er kortud
steder ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af betalingskort.
Stk. 5. For betalinger, der foretages, efter at kortudsteder har fået underretning om, at kortet er bortkommet eller i øvrigt besiddes af en uberettiget, er kortudsteder dog ansvarlig, medmindre betalings
modtager kan gøres ansvarlig efter stk. 3.
§ 22. Kortudsteder er ansvarlig for tab hos kortindehaver og betalingsmodtager, som skyldes fejlregistrering, konteringsfejl, teknisk sammenbrud eller andre lignende omstændigheder, selv om fejlen er hændelig. Har kortindehaver forsætligt eller groft uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatning til kortindehaver nedsættes eller bortfalde.
Kortudsteder er dog ikke ansvarlig for tab hos betalingsmodtager som følge af forhold hos denne.
Stk. 2. Er betaling udeblevet eller forsinket under omstændig
heder som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan misligholdelsesbeføjelser ikke af den grund gøres gældende over for kortindehaver bortset fra krav på rente. Er der sket træk på kortindehavers konto, anses betaling dog for sket med frigørende virkning for kortindehaver.
Stk. 3. Må kortudsteder efter stk. 1 erstatte tab hos kortindehaver som følge af forhold hos betalingsmodtager, kan kortudsteder kræve erstatningen betalt af betalingsmodtager.
Stk. 4. Kortudsteder har bevisbyrden for, at betalingstransaktioner ikke skyldes de i stk. 1, 1. pkt., nævnte omstændigheder.
K apitel 6
Registrering, anvendelse, videregivelse og opbevaring a f oplysninger
§ 23. Medmindre andet følger af bestemmelseme i denne lov, finder lov om private registre anvendelse på registre, der føres til brug ved betalingssystemer efter § 1.
§ 24. Der må kun registreres oplysninger om kortindehavere, der er nødvendige til gennemførelse af betalingstransaktioner, og oplysninger om tilfælde, hvor betalingskort er bortkommet eller inddrages på grund af misbrug.
Stk. 2. Oplysninger om kortindehavere må kun anvendes og videregives, når dette er nødvendigt til gennemførelse af betalings
transaktioner, korrektioner og retshåndhævelse, eller når dette er hjemlet ved lov. Oplysninger om misbrug må kun videregives i det omfang, det er nødvendigt for at undgå misbrug.
Stk. 3. Oplysninger om betalingsmodtagere må kun anvendes og videregives, når dette er nødvendigt til gennemførelse af betalings
transaktioner, korrektioner og retshåndhævelse. Oplysninger må i øvrigt kun videregives i det omfang, det er bestemt i anden lov
givning.
§ 25. Oplysninger om enkeltpersoners og virksomheders benyt
telse af betalingssystemer opbevares i fem år, hvorefter de tilintet- gøres. Oplysninger om misbrag skal dog slettes senest to år efter registreringen.
§ 26. Industriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra registertilsynet regler om, at oplysninger, der vedrører her i landet bosatte personers forhold, kun må registreres eller databehandles her i landet.
Kapitel 7
Sagernes indbringelse for retten
§ 27. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Forbrugerombudsmandens afgørelser i henhold til denne lov kan indbringes for domstolene inden tre måneder fra afgørelsens dato. Indbringelse for domstolene har opsættende virkning, medmindre retten fastsætter andet, jfr. dog § 28.
§ 28. Påbud udstedt i medfør af § 10, stk. 3, skal uden unødigt ophold af forbrugerombudsmanden indbringes for domstolene, hvis den, mod hvem påbuddet retter sig, gør indsigelse.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at indbringelse som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.
§ 29. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning, og hvor forbrugerombudsmanden er part, anlægges ved sø- og handelsretten i København, medmindre parteme vedtager andet.
Stk. 2. Straffesager om overtrædelse af denne lov behandles ved sø- og handelsretten i København, såfremt nærmere kendskab til betalingssystemer, der omfattes af loven, skønnes at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse. I øvrigt gælder regleme i retspleje- lovens § 104, stk. 4, og kap. 63.
Stk. 3. I sager, der efter stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., anlægges ved sø- og handelsretten i København, finder regleme i retsplejelovens § 9 a, stk. 7, 2. pkt., og § 94, stk. 1, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
K apitel 8 Straf og påtale m.v.
§ 30. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 2,
§ 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, § 17, § 18, § 24 og § 25, 2) tilsidesætter påbud i henhold til § 6, stk. 2, og § 10, stk. 3, 3) undlader at meddele oplysninger, som afkræves efter § 11, stk. 1, 4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse
efter § 6, jfr. § 7,
5) i forhold, der i øvrigt er omfattet af loven, meddeler forbruger- ombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger.
Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 3, § 13,
stk. 3, og § 26, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtræ- delse af bestemmelser i forskrifteme.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 31. Borgerlig straffelovs 152 og 264 b finder tilsvarende anvendelse på særligt sagkyndige efter § 11, stk. 4, og deres med- hjælpere. Hvad særligt sagkyndige og deres medhjælpere erfarer gennem deres virksomhed for forbrugerombudsmanden, skal betragtes som hemmelighed.
§ 32. Den, der driver virksomhed med betalingskort eller med
virker hertil, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at drive den pågældende virksomhed eller til at drive den under visse former eller til at medvirke hertil, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug ved udøvelse af virksom- heden. Borgerlig straffelovs § 79, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Påstand om frakendelse efter stk. 1 nedlægges af anklage- myndigheden efter anmodning fra forbrugerombudsmanden.
Stk. 3. Den, der driver virksomhed, hvortil retten er frakendt ham i medfør af stk. 1, eller som i sin virksomhed lader nogen, som er frakendt retten hertil, medvirke ved virksomhed som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelovs § 131. Drives virksomheden af et aktieselskab, anparts
selskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 33. §§ 14, 15, 16, 19, 20, stk. 2, samt §§ 21 og 22 kan ikke fraviges til skade for kortindehaver.
Stk. 2. §§ 16 og 20, stk. 1, samt §§ 21 og 22 kan ikke fraviges til skade for betalingsmodtager.
§ 34. Industriministeren kan bestemme, at § 20 og kapitel 6 helt eller delvis ikke linder anvendelse på betalingssystemer efter § 1, som må anses for at være intemationale.
Kapitel 9
G ebyr, ikrafttrædelses-, overgangs- og revisionsbestem m elser
§ 35. Omkostninger ved administration af denne lov pålignes de registrerede kortudstedere i forhold til betalingssystemets omsætning, antal kortindehavere og antal korttransaktioner.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om gebyrets fastsættelse og om forbrugerombudsmandens opkrævning heraf.
Stk. 3. Der tillægges gebyreme udpantningsret.
§ 36. Loven træder i kraft 1. januar 1985.
Stk. 2. Hvis betalingssystemet er taget i brug inden 1. april 1985, skal kortudsteder senest denne dato:
1) foretage anmeldelse i henhold til § 6, jfr. § 7 og § 8, stk. 1, og 2) meddele dem, der var kortindehavere den 1. januar 1985, de i §
13, stk. 1, nævnte oplysninger.
Stk. 3. Overtrædelse af stk. 2 straffes med bøde. § 30, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 8, stk. 2 og 3, finder kun anvendelse, hvis betalings
systemet ikke er taget i brug 1. januar 1985.
§ 37. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1987-88.
§ 38. Loven gælder ikke for Færøeme og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigel- ser, som de særhge færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg, den 6. juni 1984
Retsforskriften administreres af: Forbrugerstyrelsen Senere ændiinger: LOV nr 162 af 23/03/1988
LOV nr 818 af 19/12/1989
Bekendtgørelse om registrering, erstatningsmaksimering og gebyrer m.v. i medfør af betalingskortloven
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 630 a f 14. december 1984
I medfør af lov nr. 284 af 6. juni 1984 om betalingskort m.v. § 9, § 21, stk. 2, § 26, § 30, stk. 2, samt § 35, stk. 2, bestemmes:
K apitel 1
In d retn in g a f registeret m.v.
§ 1. Forbrugerombudsmanden fører et register på grundlag af de oplysninger, der fremgår af de indgivne anmeldelser, jfr. lovens § § 7 og 8.
Stk. 2. Registeret indrettes således, at der er mulighed for at få udskrift eller kopi af registrerede oplysninger om kortudsteder og de af denne anmeldte betalingssystemer.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden fastsætter gebyr for udskrifter eller kopier. Gebyreme bekendtgøres i Statstidende og oplyses på forlangende.
§ 2. Oplysninger om sikkerhedsforanstalt-ninger mod misbrug må alene registreres i form af en generel beskrivelse af princippeme i systemets beskyttelse mod misbrug.
§ 3. Forbrugerombudsmanden underretter skriftligt kortudsteder om, at registrering er sket.
K apitel 2 E rstatningsm aksim ering
§ 4. Kortindehavers ansvar for simpel uagtsomhed efter lovens § 21, stk. 1, nr. 2 og 3, kan ikke overstige 1.000 kr.
Stk. 2. Kortindehavers ansvar for grov uagtsomhed efter lovens § 21, stk. 1, nr. 1-3, kan ikke overstige 5.000 kr.
Kapitel 3
Registrering og databehandling i udlandet
§ 5. Til brug ved betalingssystemer må oplysninger, som ikke må registreres her i landet, heller ikke indsamles med henblik på regi
strering eller databehandling i udlandet.
Stk. 2. Til brug ved betalingssystemer må oplysninger, der vedrører her i landet bosatte personers erhvervelse af varer eller tjenesteydelser her i landet ikke overlades til registrering eller databe
handling i udlandet, såfremt oplysningeme, hvis de røbes, er egnede til at skade den pågældendes omdømme.
Kapitel 4
Gebyr til dækning a f om kostninger ved lovens administration
§ 6. Kortudsteder skal hvert år inden 1. juli meddele forbruger- ombudsmanden betalingssystemets omsætning her i landet og antal korttransaktioner via betalingssystemet her i landet i det forrige kalenderår, samt antal kortindehavere her i landet, der er tilknyttet betalingssystemet ved det forrige kalenderårs udgang, jfr. dog stk. 3.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden fastsætter kortudstedemes gebyr forholdsmæssigt på grundlag af forbrugerombudsmandens udgiftsbudget i det indeværende finansår vedrørende administrationen af loven, således at:
a. 1/3 af udgiftsbudgettet udredes af kortudstedeme i forhold til betalingssystemets omsætning her i landet i det forrige kalender
år, „
b. 1/3 af udgiftsbudgettet udredes af kortudstedeme i forhold til antal korttransaktioner via betalingssystemet her i landet i det forrige kalenderår, og
c. 1/3 af udgiftsbudgettet udredes af kortudstedeme i forhold til antal kortindehavere her i landet, der er tilknyttet betalingssy
stemet ved det forrige kalenderårs udgang.
Gebyret udgør dog mindst 500 kr. årligt.
Stk. 3. Er flere kortudstedere tilsluttet samme betalingssystem, påhviler det hver kortudsteder at meddele forbrugerombudsmanden de i stk. 1 omhandlede oplysninger, dog således at det alene påhviler den enkelte kortudsteder at oplyse sin andel i betalingssystemets omsæt
ning, antal korttransaktioner og antal kortindehavere. På dette grundlag fastlægger forbrugerombudsmanden den enkelte kortudsteders gebyr i overensstemmelse med stk. 2.
Stk. 4. Gebyrets størrelse meddeles hver kortudsteder inden 1.
september og forfalder til betaling 1. oktober. Gebyret er tillagt udpantningsret, jfr. lovens § 35, stk. 3. Undlader kortudsteder at meddele de i stk. 1 nævnte oplysninger, fastsætter forbrugerombuds- manden gebyret skønsmæssigt på grundlag af de for ham foreliggende oplysninger.
Stk. 5. Afviger de indbetalte gebyrer fra de i finansåret afholdte udgifter, reguleres der herfor over det følgende års udgiftsbudget vedrørende administrationen af loven.
Kapitel 5
Straf- og ikrafttræ delsesbestem m elser
§ 7. Overtrædelse af § 5 straffes med bøde.
Stk. 2. Begås overtrædelsen af et aktie-, anparts-, andelsselskab eller lignende kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1985.
Bekendtgørelse om anmeldelse og oplysningspligt i henhold til lov om betalingskort
Forbrugerombudsmanden bekendtgørelse nr. 635 a f 18. december 1984
I medfør af § 7, stk. 3, § 13, stk. 3 og § 30, stk. 2 i lov nr. 284 af 6. juni 1984 om betalingskort m.v. fastsættes:
§ 1. Anmeldelse af kortudsteder efter lovens § 6 skal ske på blanketter, der kan rekvireres hos Forbrugerombudsmanden.
§ 2. Kortudsteders skriftlige oplysninger efter lovens § 13, stk. 1 og 2 skal gives samlet og være tydeligt adskilt fra eventuelle andre oplysninger.
§ 3. Gives oplysningeme i forbindelse med et ansøgningsskema om erhvervelse af betalingskort, skal det skriftlige materiale være udformet på en sådan måde, at kortansøgeren ved overgivelse eller fremsendelse af ansøgningsskemaet kan beholde den del, hvori op
lysningeme efter lovens § 13, stk. 1 og 2 er angivet.
§ 4. Oplysningeme skal gives i følgende rækkefølge og under følgende overskrifter:
1) Kortets anvendelsesmuligheder.
2) Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.
3) Omkostninger, gebyrer, rente m.v.
4) Kontoudtog.
5) Afkrævning af personlige oplysninger.
6) Kreditværdighedsvurdering.
7) Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.
8) Udsendelse af advarsel hvis kort bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse.
Stk. 2. Såfremt oplysninger om flere betalingskort eller om for
skellige ordninger med samme betalingskort gives samlet, skal op
lysninger, der er indbyrdes forskellige for de enkelte betalingskort eller ordninger, angives tydeligt adskilt i teksten under de i stk. 1 angivne overskrifter.
§ 5. Overtrædelse af §§ 2-4 straffes med bøde.
Stk. 2. Begås overtrædelsen af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1985.
Forslag til
Lov om ændring af lov om betalingskort m.v.
Nr 128 1989-90, 1. samling
Fremsat den 17. januar 1990 af industriministeren.
(Forslaget blir trolig trukket tilbake.)
§ 1
I lov nr. 284 af 6. juni 1984 om betalingskort m.v., som ændret ved lov nr. 162 af 23. marts 1988 og lov nr. 818 af 19. dec. 1989, foretages følgende ændringer:
1. §§ 8 og 9 ophæves.
2. I overskriften til kapitel 3 udgår:
’Det rådgivende betalingskortudvalg’.
3. I § 11, STK. 3, ophæves og i stk. 4, der bliver stk. 3, udgår:
’i øvrigt’.
4. I § 11 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nyt stykke:
’ STK. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om lovens administration.’
5. § 12 ophæves.
6. § 13, STK. 1, NR. 3, affattes således:
’3) Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet, herunder rente, eventuelle gebyrer og de årlige omkostninger i
procent. ’
7. I § 13, STK. 3, indsættes som 2. pkt.:
’Forbrugerombudsmanden kan herunder fastsætte bestemmelser om, hvorledes kreditomkostningeme opgøres og beregnes.’
8. I § 15 indsættes efter ’kvittering’: ’, bortset fra tilfælde, hvor kort anvendes i telefonautomater.’
9. § 17 ophæves.
11. KAPITEL 6 ophæves.
12. § 30, STK. 1, NR. 1, affattes således:
’1) overtræder § 3, stk. 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, og § 18,’
13. I § 30, STK. 2, udgår: ’og § 26,’.
14. I § 31, ophæves 1. pkt.
15. I § 32, STK. 1, ændres ’§ 79, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-3,’
til: ’§ 79, stk. 3 og 4 ’.
16. I § 34 udgår: ’og kapitel 6 ’.
17. Overskriften til KAPITEL 9 affattes således:
’Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser’.
18. § 35 ophæves.
19. § 37 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 00. januar 1990. Industriministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6 og 7.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lov om betalingskort m.v. har baggrund i en dagsorden, som Folketinget vedtog den 15. marts 1983 (Folketingstidende 1982/83, sp.
7570-764-2). Forud herfor var foretaget et udredningsarbejde, jf.
betænkning nr. 965 af 1982 (Rapport om betalingskort), der dannede grundlag for industriministerens redegørelse til Folketinget den 2.
marts 1983 om spørgsmålet om en lovgivning på købekortområdet (Folketingstidende 1982/83, sp. 6620-6631).
Industriministeren fremsatte den 30. november 1983 lovforslag nr.
L 81 om betalingskort m.v. (Folketingstidende 1983/84, sp. 2359-236
1). Forslaget var til 1. behandling den 9. december 1983 (Folketings- tidende 1983/84, sp. 3270-3306), men nåede ikke at blive færdigbe- handlet i 1. samling.
Et identisk forslag, L 35, blev fremsat af industriministeren den 7. februar 1984 (Folketingstidende 1983/84, 2. samling, Tillæg A, sp.
789-818). Forslaget var til 1. behandling den 14. februar 1984 (Folke
tingstidende 1983/84, 2. samling, sp. 495-510). Folketingets Erhvervs- udvalg afgav den 15. maj 1984 betænkning over forslag til lov om betalingskort m.v. (Folketingstidende 1983/84, 2.. samling, Tillæg B, sp. 883-901). 2. behandling af forslaget fandt sted den 17. maj 1984 (Folketingstidende 1983/84, 2. samling, sp. 6725-6731). Folketingets Erhvervsudvalg afgav den 22. maj 1984 til tillægsbetænkning over forslag til lov om betalingskort m.v. (Folketingstidende 1983/84, 2.
samling, Tillæg B, sp. 1107-1114). Forslaget var til 3. behandling den 25. maj 1984 (Folketingstidende 1983/84, 2. samling, sp. 7075-7084).
Lov nr. 284 om betalingskort m.v. af 6. juni 1984 er optaget i Folketingstidende 1983/84, 2. samling, Till g C, sp. 531-542.
2. Det foreliggende lovforslag fremsættes som et led i regerin
gens afbureaukratiseringsbestræbelser. Endvidere er loven søgt tilpasset den teknologiske udvikling.
Regeringens Afbureaukratiseringsudvalg foreslog, at betalingskort- loven skulle ophæves, dog således at erstatningsregleme blev over
flyttet til kreditkøbsloven. Tilsvarende blev foreslået i rapport fra Industriministeriets fremtidssikringsudvalg.
Reaktioneme på udvalgenes forslag om lovens ophævelse var forskellige. En lang række erhvervsorganisationer og kortudstedere tilsluttede sig forslaget, mens typisk detailhandelens og forbruger- og lønmodtagerorganisationeme kraftigt frarådede en fuldstændig op
hævelse af loven og de forbrugerbeskyttelsesregler, loven indeholder.
Såvel fremtidssikringsudvalget som en del erhvervsorganisationer pegede på, at loven i et vist omfang har virket hæmmende på kort-
vanskelige at fortolke og besværlige at anvende i praksis. Endelig blev der fra visse kortudstederkredse peget på, at nogle af lovens bestem
melser har medført en konkurrenceforvridning kortudstedeme imellem.
I det følgende omtales lovforslagets hovedpunkter i punkt 3-9.
3. A f afbureaukratiseringsgrunde foreslås bestemmelseme om registrering af kortudstedeme ophævet, lovens §§ 8 og 9.
I henhold til bestemmelseme fører Forbrugerombudsmanden et offentligt tilgængeligt register, hvor kortudstedemes anmeldelser om navn, organisation, betalingssystem, § 13-oplysninger, forretningsbe
tingelser og aftalevilkår m.m. i henhold til §§ 6 og 7 indføres.
Registeret blev oprettet, for at offentligheden på en nem og overskuelig måde kunne gøre sig bekendt med de enkelte betalings
systemers indretning og de tilknyttede forretningsbetingelser. Førelsen af registeret har imidlertid været overordentlig ressourcekrævende, hvortil kommer at offentligheden kun i meget begrænset omfang har gjort brug af registeret.
4. Det rådgivende betalingskortudvalg under Forbrugerombuds
manden, jf. § 12, foreslås nedlagt, idet behovet for at forelægge principielle spørgsmål for udvalget hai- været størst i de første år efter lovens ikrafttræden.
5. Siden betalingskortlovens ikrafttr den er der på visse punkter sket en opstramning af lov om private registre m.v. Under hensyn hertil og da betalingskortlovens særbestemmelser om registrering, anvendelse, videregivelse og opbevaring af oplysninger har vist sig vanskelige at administrere i praksis, foreslås bestemmelseme i kapitel 6 som led i bestræbelseme på afbureaukratisering ophævet. Herefter afgøres registerspørgsmål i betalingskortsystemer primært efter lov om private registre m.v.
6. Med det formål at undgå, at indførelsen af ny teknologi hæmmes, foreslås i § 15, at kortanvendelse i telefonautomater und- tages fira kravet om udlevering af kvittering ved enhver betalings- korttransaktion.
Samme forhold gør sig gældende for forslaget om, at der ikke opretholdes et forbud mod, at betalingskort kræves anvendt som legitimationsmiddel i andre sammenhænge end betalingstransaktioner med betalingskort og som hævekort, § 19, stk. 1.
7. Endelig fremsættes forslag, som muliggør, at EF-direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstatemes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, oplysninger om effektiv rente, kan gennemføres inden for betalingskortlovens område, § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 3.
8. Lovforslaget har været forelagt Arbejdsministeriet, Finansminis- teriet (Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledeparte- mentet), Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Kirkemini-
steriet, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, Socialmini- steriet, Statsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet, Mono- poltilsynet, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Butikshan- delens Fællesråd, Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører i Danmark, Danske Andelsselskaber, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail Konto, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Danske Bankfunktionærers Landsforening, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske Bank
forening, Foreningen af J. A. C. Andelskasser, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Andelskasseforeningen, Det Danske Handels
kammer, Detailhandelens Kreditformidlingsråd, Entreprenørforeningen, Forbrugerrådet, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Håndværksrådet, Industrirådet, Landsforeningen Loyal Handel, Lands
organisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation, American Express A/S, Diners Club Danmark A/S, Eurocard Danmark A/S og Pengeinstituttemes BetalingsSystemer A/S.
9. Administrative og økonomiske konsekvenser. Ved betalings- kortlovens ikrafttræden i 1985 blev der oprettet 11 stillinger og bevilget årlige driftsudgifter på 2.875.000 kr. Udgifteme blev dækket ved opkrævning af gebyr hos kortudstedeme. På finansloven 1990 er budgetteret med, at der skal anvendes 3 årsværk og tilsvarende drifts
udgifter. Gebyrindtægteme bortfalder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1
Til nr. 1
Efter en ophævelse af bestemmelseme i §§ 8 og 9 om regi
strering skal Forbrugerombudsmanden føre tilsyn med lovens over
holdelse på grundlag af anmeldelsesregleme i §§ 6 og 7 samt almin- deligt markedsføringsmateriale, særligt indkrævede oplysninger samt indkomne klager.
Den potentielle og aktuelle kortindehaver har fortsat på baggrund af oplysningspligten i lovens § 13 mulighed for at vurdere fordele og ulemper og for at drage sammenligning mellem forskellige betalings
systemer omend på et mindre fyldestgørende grundlag end registret.
Til nr. 2 og 3
Ændringeme foretages i konsekvens af forslagene under nr. 5 og 11.
TU nr. 4
Loven om betalingskort indeholder flere bestemmelser, hvorefter industriministeren og Forbrugerombudsmanden kan fastsætte regler om bestemte forhold. Loven om betalingskort indeholder i modsætning til markedsføringsloven derimod ikke adgang for industriministeren til generelt at give forskrifter om lovens administration. De regler, der i medfør af markedsføringsloven er udstedt om denne lovs admini
stration, har vist sig at være meget hensigtsmæssige. Det foreslås derfor, at industriministeren kan fastsætte regler om betalingskort- lovens administration i lighed med bekendtgørelsen i henhold til markedsføringsloven. Sådanne regler kan omhandle en opregning af områder, der særligt skal føres tilsyn med, samt retssagsførelse, herunder tiltalerejsning.
Til nr. 5
Betalingskortudvalget er et rådgivende udvalg under Forbrugerom
budsmanden og skal bistå denne ved administrationen af betalingskort- loven. Rådet har et formandskab, der repræsenterer juridisk og økono
misk sagkundskab, en teknisk sagkyndig samt syv interesserepræsen- tanter. Det er forudsat, at Forbrugerombudsmanden indhenter udtalelser fra udvalget om mere principielle spørgsmål, og især når afgørelser skal træffes på grundlag af skøn, der ikke er nærmere fastlagt ved domstols- eller administrativ praksis. Der ydes vederlag efter statens almindelige retningslinjer for særskilt vederlag. I de senere år har Forbrugerombudsmanden kun i begrænset omfang forelagt spørgsmål for det rådgivende betalingskortudvalg. Ved behandlingen af mere principielle sager vil kunne indhentes udtalelser fra interesseorganisa- tioner m.v.
Forslaget skal ses på denne baggrund, ligesom der er henset til den besparelse, der kan opnås ved en nedlæggelse af udvalget.
Til nr. 6 og 7
Formålet med bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 3, er at give kortindehavere overskuelige og sammenlignelige oplysninger om omkostningeme ved erhvervelse og brug af betalingskort. Der skal således oplyses om regler og betingelser for pålæg af omkostninger samt beregningsmåden. I det omfang omkostningeme er forudberegne- lige, skal de oplyses som et beløb pr. år. Såfremt periodisk rente anvendes, skal denne omregnes til en årlig, nominel rentesats. For- brugerombudsmanden kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes renteberegningen skal udtrykkes, jf. § 13, stk. 3. Dette er dog ikke hidtil sket.
Det har været antaget, at der ikke i loven er hjemmel til at kræve beregning af kreditomkostningeme angivet som ’en effektiv årlig rente’.
Forslaget er fremsat med henblik på en implementering af EF- -direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstatemes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, oplysning om effektiv rente. Til nr. 6 bemærkes særskilt, at ændringen er foreslået, for at der ikke skal være tvivl om, at kravet om oplysning om ’effektiv rente’ kan gennemføres.
Det er forudsat, at disse ændringer først træder i kraft samtidig med de tilsvarende bestemmelser i det fremsatte forslag til kreditafta- lelov.
Til nr. 8
§ 15 bestemmer, at kortindehaver ved enhver betalingskorttrans- aktion har krav på udlevering af kvittering.
Kvitteringskravet i § 15 skal ses i sammenhæng med den over
ordnede målsætning i § 10 om at sikre brugeme overskuelighed.
Kvittering for transaktioneme giver kortindehaver mulighed for løben- de kontrol med betalingskorttransaktioneme og kontoudskrifter.
Ved forslaget undtages transaktioner, hvor kort anvendes i tele
fonautomater, fra kvitteringskravet.
I udlandet har betalingskort i årevis kunnet anvendes i f.eks.
telefonautomater, mens § 15 har stillet sig hindrende i vejen for denne kortbrug her i landet. Det ubetingede kvitteringskrav har således været hæmmende for en i øvrigt naturlig anvendelse af betalingskort, idet det vil være meget omkostningskrævende at konstruere telefoner med kvitteringsfacilitet. Endvidere er henset til, at der typisk er tale om beskedne beløb. Der synes i øvrigt i dag at være mulighed for at indlægge kontroller, der sikrer, at der højst kan anvendes et vist beløb pr. telefonopkald.
Til nr. 9
Efter bestemmelsen i § 17 må ikke ydes rabat, eller hvad der må sidestilles hermed, ved brug af betalingskort til kortindehaver, hvis ikke samme fordel også ydes ved kontantkøb. Bestemmelsen kan befragtes som en eksemplifikation af kravet om frivillighed i lovens generalklausul i § 10, stk. 2. I frivillighedskravet ligger blandt andet, at en bruger ikke må påtvinges betalingssystemet som betingelse for at opnå andre ydelser.
Forslaget om ophævelse af bestemmelsen er medtaget som en afbureaukratiseringsforanstaltning, da det er anset for tilstrækkeligt, at der oplyses om rabatydelsen i medfør af lov om mærkning og skilt-
Forhold, der gør frivilligheden illusorisk, vil kunne imødegås ved brug af generalklausulen.
Til nr. 10
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, foreskriver, at betalingskort ikke må kræves anvendt som legitimationsmiddel i andre sammenhænge end betalingstransaktioner med betalingskort og som hævekort.
Da udviklingen på betalingskortområdet går i retning af, at andre informationer end sådanne, der er nødvendige for betalingssystemets funktion, lagres i kortene, og kortene herefter vil kunne anvendes f.eks. som legitimationsbevis for sygesikringsordningen, medlemskort eller lignende, stilles der forslag om at ophæve bestemmelsen. En opretholdelse af bestemmelsen vil bremse en teknologisk udvikling som nævnt her i landet.
Kombinationen af betalingskortfunktioner og andre funktioner og ydelser, som har et klart diskriminatorisk præg, vil fortsat kunne påtales efter generalklausulen i § 10, stk. 2, og/eller markedsførings
loven.
Til nr. 11
Kapitel 6 indeholder nogle særlige bestemmelser om de oplys- ninger, der registreres som et led i virksomheden med betalingskortsy- stemer.
Med bestemmelseme om registrering, anvendelse, videregivelse og opbevaring af oplysninger blev tilsigtet en skærpelse og supplering af lov om private registre m.v., som i øvrigt blev opretholdt i fuldt omfang for registre, der føres til brug for betalingskortsystemer. Men for så vidt angår spørgsmål, der reguleres af betalingskortlovens kapitel 6, ville registerlovens bestemmelser kun i ganske særlige tilfælde have selvstændig betydning. Lov om private registre m.v.
indeholder regler om registrering, videregivelse og opbevaring af systematisk registrerede oplysninger, herunder regler, der skal hindre, at oplysninger i edb-registre misbruges eller kommer til uvedkommen- des kendskab.
Betalingskortlovens bestemmelser har imidlertid vist sig svære at forstå og afgrænse.
På baggrund heraf og henset til bestræbelseme på at afbureaukra- tisere samt den omstændighed, at lov om private registre m.v. på flere punkter er blevet strammet op, findes der ikke at være behov for at opretholde de skærpede krav for kortudstedeme.
Betalingskortlovens generalklausul i § 10, stk. 2, og markeds
føringsloven vil fortsat skulle iagttages. Det betyder, at f.eks. afkræv- ning af personlige oplysninger og kortudsteders egen anvendelse af disse i givet fald vil - hvis forholdet ikke kan løses via anden lov-
g iv ning - kunne påtales efter generalklausulen i betalingskortloven.
Samtidig skal peges på, at kortudsteder efter lovens § 13, stk. 1, nr.
7, skal oplyse om brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysning om indkøb m.v., hvorved det sikres, at kortindehaveme er klar over, hvilke registreringer og brug af op
lysninger der foretages. Bestemmelsen har hidtil været af mindre praktisk betydning på grand af begrænsningeme i lovens § 24.
Til nr. 12 og 13
Ændringeme foretages i konsekvens af de foregående forslag.
Til nr. 14
Efter en ændring af borgerlig straffelov i december 1985 er § 152 nu udvidet, så betalingskortlovens § 31, 1. pkt., er blevet over
flødig. Herefter finder borgerlig straffelovs §§ 152-152 f anvendelse på særligt sagkyndige efter § 11, stk. 4, (efter dette forslag § 11, stk.
3) og deres medhjælpere.
Til nr. 15
Ændringen skyldes en ændring af borgerlig straffelov i 1987.
Til nr. 16
Ændringen foretages i konsekvens af forslagene under nr. 11.
Til nr. 17
Ændringen er en konsekvens af forslagene under nr. 18 og 19.
Til nr. 18
Reglen om, at omkostninger ved administration af loven pålignes de registrerede kortudstedere, foreslås ophævet. Indberetningeme er administrationskrævende for såvel kortudstedeme som Forbrugerom- budsmanden.
Endvidere er henset til, at opkrævningen af gebyrer bliver mere kompliceret, såfremt bestemmelseme i kapitel 2 om anmeldelse og registrering ophæves.
Til nr. 19
Opnndeligt indeholdt betalingskortloven en bestemmelse om, at loven skulle tages op til révision i folketingsåret 1987/88 i lyset a f de indhøstede erfaringer. Revisionen blev i 1988 udskudt til folketingsåret
1990/91.
Det foreslås, at bestemmelsen udgår, da der nu søges gennemført en afbureaukratisering af loven samt en tilpasning til nyere teknologi.
I
KO N SUM EN TSKYDDET
Konsumentskyddslag 20 . 1 . 1978/38
1 kap.
A llm a n n a s ta d g a n d e n
i §
D enna lag galler u tb u d , forsaljning och annan m arknadsforing av konsum tionsnyt- tig h cter från naringsidkare till konsum enter.
Lagen tillam pas aven då naringsidkare form edlar nyttigheter till konsum enter.
D en n a lag gåiler icke lagstadgade forsåk- ringar eller arbetstagares grupplivforsåkring eller m otsvarande av kom m unala pensions
anstalten beviljad form ån.
. 2 §
Vad i denna lag stadgas om kop skall åven tillam pas på byte.
. 3 §
Med konsum tionsnytughet avses i d en n a lag sådana varor och tjånster, som u tb ju d es eller i våsentlig o m fattn in g anvåndes for enskild konsum tion.
4 §
Såsom konsum ent betraktas i d en n a lag person, som anskaffar konsum tionsnyttighe- ter huvudsakligen for sitt personliga bruk eller for a tt anvåndas i hans privata hushåll.
. ' . 5 §
Med naringsidkare avses i d en n a lag fysisk person eller privat eller offentlig juridisk person, som yrkesmåssigt håller till salu,
såljer eller eljest m ot vederlag overlåter kon- sum tionsnyttigheter.
6 § (1 4 .1 .1 9 8 3 /4 5 )
Stadgandena i 2 och 3 k ap . i d en n a lag galler också u tb u d , forsaljning och annan m arknadsforing av boståder från nåringsid- kare till konsum enter.
Med bostad avses for b o en d e eller for fram tida bostadsbruk u tb ju d e n
1. fastighet eller kvotdel eller o u tb ru te t om råde av fastighet;
2. byggnad på arrendejord; och
3. bostad som innehas m ed stod av åganderått till aktier eller andelar.
2 kap.
R e g le rin g a v m a r k n a d s f o r in g e n
. 1§
Vid m arknadsforing får icke anvandas forfarande, som strider m o t g od sed eller eljest år otillborligt m o t ko n su m en tern a.
M arknadsforing, vari ej in g år uppgifter, som år av behovet påkallade m ed hånsyn till konsum enternas halsa eller ekonom iska trygghet, skall alltid anses otillborlig.
. , 2 §
Vid m arknadsforing får ej låm nas osanna eller vilseledande uppgifter.
3 §
Priset på k onsum tionsnyttighet får ej uppgivas vara nedsatt m ed e tt storre belopp an varmed priset faktiskt u nderstiger d e t pris nåringsidkaren tidigare u p p b u rit.
4 §
Vid marknadsforing får ej ske u tb u d , som innebar att konsum tionsnyttighet saljes till
sam m ans m ed annan n y ttig h et for e tt ge
m ensam t pris eller som fo ru tsåtter, att vid kop av en k onsum tionsnyttighet a n n an ko n sum tionsnyttighet erhålles u tan vederlag e l
ler till nedsatt pris, såvida m ellan de u tb ju d - na konsum tionsnyttigheterna icke foreligger e tt u p p en b art sakligt sam b an d .
5 §
Vid m arknadsforing får ej utlovas slum p- artad fdrm ån, vars erhållande fo ru tsåtter vederlag, kop av k onsum tionsnyttighet eller avgivande av a n b u d om kop.
Vad i 1 m om . ar stad g at galler ej sådana sedvanliga tavlingsuppgifter i tid n in g ar och tidskrifter, som bor anses utgora tidsfordriv.
. 6 § .
G enom forordning kan utfårdas erforder
liga stadganden:
1) om bifogandet av p ro d u k tm årk n in g och bruksanvisningar till k o n su m tio n sn y ttig het sam t om låm nande av andra u p p g ifter, som ror konsum tionsnyttighetens kvalitet, egenskaper och anvåndning, vid m arknads
foring;
2) om uppgivandet vid m arknadsforing av konsum tionsnyttighets pris och kreditvill- kor sam t ovriga avtalsvillkor; sam t
3) om an o rd n an d et av sådana tåvlingar for allm ånheten, som an slu ter sig till m ark nadsforing, sam t om hogsta tillåtn a belopp for tilldelade pris eller gratisform åner vid m arknadsforing.
N åringsidkare som bestaller eller foretager 7 §
m arknadsforing kan, om d e t m ed hansyn till konsum entskyddet ar erforderligt, forbjudas a tt fortsåtta sådan m arknadsfor
ing, som strider m o t stad g an d en a i d etta kapitel eller m ed stod av dem u tfårdade stadganden eller beståm m elser, eller att upprepa sådan eller d arm ed jam forbar m arknadsforing. F orbudet skall forstårkas m ed vite, om ej d e tta av sarskilt skal ar obehoviigt.
Forbudet kan, om sarskilt skål dårtill foreligger, m eddelas a tt galla aven person, som år anstålld hos ovan i 1 m om . avsedd nåringsidkare, eller a n n a n , som han d lar for dennes rakning.
8 §.
F orbud, som avses i 7 §, m eddelas av m arknadsdom stolen. M arknadsdom stolen kan aven m eddela forbud tem p o rårt, varvid forbudet gåiler tills saken år slutligt avgjord.
K o n su m en to m b u d sm an n en kan m eddela i 7 § avsett forbud eller m eddela forbud tem porårt i enlighet m ed vad som år stadgat i lagen om k o n su m en to m b u d sm an n en (40/
78).
9 §
Vid m ed d elan d e av ovan i 7 § avsett forbud kan m arknadsdom stolen ålågga na- ringsidkare som m eddelats forbud eller som foretagit eller bestållt m arknadsforing att inom utsatt tid korrigera m arknadsforingsåt- gård, om d e tta bor anses behovligt på grund av de u p p en b ara olågenheter som åtgården fororsakar konsum enterna. Å laggandet kan forstårkas m ed vite.
10 §
M arknadsforingens lagenlighet med hån- syn till konsum entskyddet overvakas av kon
su m en to m b u d sm an n en .
O m m arknadsdom stolen och b e h a n d lingen av årenden i d en n a år, fdrutom vad ovan sagts, stadgat i lagen om m arknads
dom stolen (4 1 /7 8 ).
n §
D en som uppsåtligen bryter m ot sta d g a n dena i 2— 5 §§ eller stad g an d en , som utfår- dats m ed stod av 6 §, skall for m arknadsfo- ringsbrott dom as till boter eller till fångelse i hogst e tt år.
D en som av grovt vållande bryter m o t ovan i 1 m om . avsedda stad g an d en , skall for marknadsfeinngsforse else dom as till boter.
D en som bryter m ot fo rb u d , som m e d d e lats m ed stod av 7 § och som forstårkts m ed vite, kan dock ej dom as till straff for sam m a handling.
Å tal rorande m arknadsforingsbrott och -forseelse handlågges av allm ån u n d erratt.
A llm ån åkiagare får vacka åtal for m arknads
foringsbrott och -forseelse endast på g ru n d val av konsu m en to m b u d sm an n en s anm ålan.
3 kap.
R e g le r in g a v a v t a ls v illk o r
. 1 § .
N åringsidkare får ej vid u tb u d av kon- sum tionsnyttigheter anvånda avtalsvillkor, som m ed beaktande av priset for konsum - tionsnyttighet och av ovriga på saken verk- ande om stån d ig h eter bor anses som oskåligt m ot konsum enterna.
. 2 §
N åringsidkare kan, om det m ed hånsyn till konsum entskyddet ar erforderligt, forbjudas att anvånda avtalsvillkor, som stri
der m o t 1 §, eller ånyo anvånda sådant eller dårm ed jåm forbart avtalsvillkor. Forbudet skall forstårkas m ed vite, om ej detta av sårskilt skål år obehovligt.
F orbudet kan, om sårskilt skål dårtill foreligger, m eddelas att gålla åven person, som år anstålld hos ovan i 1 m om . avsedd nåringsidkare, eller an n an , som han d lar for dennes rakning.
Forbud som avses i 2 §, m eddelas av 3 § m arknadsdom stolen. M arknadsdom stolen kan åven m eddela forbud tem porårt, varvid fo rb u d et gåiler tills saken år slutligt avgjord.
K onsum en to m b u d sm an n en kan m eddela i 2 § avsett forbud eller m eddela forbud tem porårt i enlighet m ed vad som år stadgat i lagen om k o n sum entom budsm annen (40/
78).
4 §
Med hånsyn till konsum entskyddet over- vakas anvåndningen av avtalsvillkor av k on
sum entom budsm annen.
O m m arknadsdom stolen och b e h a n d lingen av årenden i d en n a år, fo ru to m vad ovan sagts, stadgat i lagen om m arknads
dom stolen (4 1 /7 8 ).
4 kap.
J å m k n in g a v a v ta l r o r a n d e k o n s u m t io n s n y t t ig h e t
. . . . 1 § .
Ar pris, vilket g ru n d ar sig p å avtal som avses i d enna lag, oskåligt m ed hånsyn till konsum tionsnyttighetens kvalitet och den allm ånna prisnivån, kan d e t jåm kas. Ar annat avtalsvillkor i såd an t avtal oskåligt m ot konsum enten, kan d e t jåm kas eller låmnas utan avseende.
H ar i 1 m om . avsett avtalsvillkor sådan betydelse for avtalsforhållandet, a tt d e t icke skåligen kan fordras att avtalet, sedan villko
ret jåm kats, forblir i kraft i ovrigt oforånd- rat, kan avtalet åven i a n n a t h ånseende jåmkas om d et icke helt skall forfalla.
5 kap.
O m a n s v a r v id k o p a v k o n s u m t io n s v a r a
1 § .
Foreligger fei i vara eller drojsm ål m ed såljarens fullgorelse, tillåm pas vad som nedan stadgas om såljares och an n a n persons ansvar.
Vad i d etta kapitel år stad g at om fei i vara gåiler åven, om varan icke av a n n a n orsak år sådan som kopare i a llm å n h e t h ar skål att form oda vid kop av sådan vara eller forsåvitt om varan eller om dess a n v ån d n in g vid m arknadsforing av den i Finland till allm ån- heten låm nats oriktiga eller vilseledande uppgifter, vilka kan form odas ha inverkat på kopet, likvål ej om såljaren på vederborligt sått råttat uppgifterna eller om koparen eljest visas ha haft de riktiga u ppgifterna.